Biblioteket i Alexandria genopstår

DET var et af datidens mest berømte biblioteker, og det gjorde byen Alexandria i Ægypten til et valfartssted for verdens største tænkere. Da det forsvandt — ingen ved med sikkerhed hvordan — gik uvurderlige værker tabt for den akademiske verden. Men nu er dette prægtige bibliotek praktisk talt genopstået.

Alexandrias berømte og genopbyggede bibliotek har en usædvanlig konstruktion. Det nye biblioteks officielle navn er Bibliotheca Alexandrina. Hovedbygningen ligner en stor, skråtstillet tromme. I glas- og aluminiumstaget (1) — der har et areal som svarer til to fodboldbaner — vender vinduerne mod nord, og gennem dem får den største læsesal sit lys (2). Den brede cylinderformede bygning, der delvis ligger under havets overflade, rummer de fleste af de offentligt tilgængelige områder. Bygningen skråner ned fra syv etagers højde og ender i en dyb brønd. Når sollyset reflekteres i den metalliske overflade, ligner bygningen på afstand den opstigende sol.

Hovedbygningens buede ydermur er lavet af grå granit med indhuggede skrifttegn fra nutiden og oldtiden (3). Bogstaverne er anbragt i rækker oven på hinanden og er et passende symbol på kundskabens byggesten.

En åben læsesal i flere etager fylder det meste af cylinderens indre (4). Dybt nede i bygningen er der plads til at opbevare 8.000.000 bøger. Biblioteket byder også på faciliteter som udstillingslokaler, forelæsningssale, særlige foranstaltninger for synshandicappede (5) og et planetarium — en separat kugleformet bygning som ligner en satellit der er standset midt i sin bane (6). Som kronen på værket er dette hypermoderne bygningskompleks udstyret med højteknologiske computere og brandslukningsanlæg.

Hvordan det legendariske bibliotek blev til

Byen Alexandria var i antikken kendt for flere fantastiske værker der nu ikke længere eksisterer, som for eksempel Faros, et fyrtårn der blev regnet for at være et af Verdens Syv Underværker, og som efter sigende var mere end 110 meter højt, samt Alexander den Stores grav. Ptolemæerne, som var et græsk dynasti, arvede Ægypten efter Alexander og beherskede landet indtil Octavian i år 30 f.v.t. sejrede over Antonius og Kleopatra. Under ptolemæernes herredømme gennemgik Alexandria store forandringer. Ja, byen „blev for en tid verdens førende handels- og kulturcenter,“ oplyser Atlas of the Greek World. I Alexandrias storhedstid var der omkring 600.000 indbyggere i byen.

Den største attraktion i Alexandria var det kongelige bibliotek. Det blev grundlagt i begyndelsen af det tredje århundrede f.v.t., og ptolemæernes enorme finansielle støtte medførte at biblioteket sammen med Museion (helligdom for muserne) blev et center for lærdom og nye opfindelser i den hellenistiske verden.

Man mener at biblioteket indeholdt 700.000 papyrusruller. Til sammenligning rummede biblioteket ved Sorbonne — som kunne opvise den største bogsamling i det 14. århundrede — blot 1700 bøger. Ægyptens herskere var så opsatte på at udvide deres samling at de fik soldater til at søge efter skriftruller i hvert eneste skib der ankom. Man tog originalerne og vendte tilbage med afskrifter. Da Athen ifølge nogle kilder udlånte de uvurderlige originale eksemplarer af de klassiske græske skuespil til Ptolemæus III, lovede han at betale et depositum for at få lov til at tage afskrifter af dem. Men i stedet beholdt han originalerne, gav afkald på depositummet og returnerede afskrifterne.

Listen over store tænkere der har arbejdet i biblioteket og museet i Alexandria, inkluderer en lang række af antikkens genier. Lærde i Alexandria er blevet tilskrevet højt anerkendte afhandlinger om geometri, trigonometri og astronomi samt om sprog, litteratur og lægekunst. Ifølge overleveringen var det her at 72 jødiske lærde oversatte De Hebraiske Skrifter til græsk, som kom til at udgøre den berømte Septuaginta.

Et bibliotek forsvinder

Ironisk nok mente historieskriverne ikke at det var nødvendigt at beskrive Alexandrias offentlige bygninger i detaljer. En udtalelse af Athenaios, en historiker fra det tredje århundrede, er typisk for den tid: „Er der nogen grund til at jeg nævner noget om antallet af bøger, grundlæggelsen af biblioteker og samlingen i musernes sal da det alt sammen er noget folk er bekendt med?“ Forskere der higer efter at vide mere om dette fascinerende bibliotek, finder sådanne kommentarer meget frustrerende.

Da araberne erobrede Ægypten i 640 e.v.t., eksisterede Alexandrias bibliotek højst sandsynligt ikke længere. Forskere diskuterer stadig hvornår og hvordan det helt nøjagtigt forsvandt. Nogle siger at meget af det biblioteket rummede, gik op i røg da Julius Cæsar i 47 f.v.t. satte ild til dele af byen. Hvad årsagen end har været, var bibliotekets forsvinden ensbetydende med at en enorm viden gik tabt. Hundredvis af værker skrevet af græske skuespilforfattere var borte for altid sammen med de første 500 års nedskrevne optegnelser over den græske historie med undtagelse af nogle værker af Herodot, Thukydid og Xenofon.

Mellem det tredje og sjette århundrede e.v.t. var der mange optøjer og uroligheder i Alexandria. Hedninger, jøder og såkaldte kristne stredes ofte enten imod hinanden eller indbyrdes om indviklede lærepunkter. Kirken selv opfordrede ved talrige lejligheder spektakelmagere til at plyndre hedenske helligdomme. Utallige gamle tekster blev ødelagt under disse plyndringer.

Et forsøg på at genskabe fortidens storhed

Det genopbyggede bibliotek åbnede i oktober 2002 og rummer omkring 400.000 bøger. Et kompliceret computersystem gør det muligt at få adgang til andre biblioteker. Den vigtigste samling koncentrerer sig om civilisationer fra det østlige Middelhavsområde. Med plads til 8.000.000 bøger er det tanken at biblioteket i Alexandria skal være med til at højne denne gamle bys anseelse.

[Ramme på side 14]

’DEN BLÅ BOG’ FOR ALEXANDRIA I OLDTIDEN

ARCHIMEDES: Matematiker og opfinder i det tredje århundrede f.v.t. Han bliver tilskrevet talrige opdagelser, og man mener også at det er ham der gjorde de første videnskabelige forsøg på at udregne værdien af pi (π).

ARISTARCHOS FRA SAMOS: Astronom i det tredje århundrede f.v.t. Den første der kom på den idé at planeterne bevægede sig omkring Solen. Ved hjælp af trigonometri forsøgte han at beregne afstanden til og størrelsen af Solen og Månen.

KALLIMACHOS: Digter og ledende bibliotekar i det tredje århundrede f.v.t. Han samlede den første oversigt over Det Alexandrinske Biblioteks bogsamling, et katalog der fastlagde hvilke skrifter som kan regnes for klassisk græsk litteratur.

KLAUDIOS PTOLEMAIOS: Astronom i det 2. århundrede e.v.t. Hans skrifter om geografi og astronomi dannede grundlag for yderligere forskning.

ERATOSTENES: Polyhistor og en af de første bibliotekarer i biblioteket i Alexandria i det tredje århundrede. Han beregnede Jordens omkreds med rimelig nøjagtighed.

EUKLID: Matematiker i det 4. århundrede f.v.t. Han var banebrydende inden for studiet af optik og var geometriens fader. Hans værk Elementer dannede grundlag for studium af geometri helt frem til det 19. århundrede.

GALENOS: Læge i det 2. århundrede e.v.t. Hans 15 bøger om lægekunst dannede grundlag for studium i 12 århundreder.

[Kildeangivelse på side 13]

Alle fotos, begge sider: Med tilladelse af Bibliotheca Alexandrina: Mohamed Nafea, fotograf