Hvorfor tillader Gud lidelser?
NÅR nogen stiller spørgsmålet hvorfor, betyder det ikke altid at vedkommende blot vil have et svar, men også trøst, for hvis man har lidt et stort tab, har man behov for at få lindring for sorgen. Giver Bibelen en sådan trøst? Lad os se på tre vigtige bibelske faktorer som har tilknytning hertil.
For det første: Det er ikke forkert at spørge om hvorfor Gud tillader lidelser. Nogle er bekymrede for om de ved at stille et sådant spørgsmål antyder at de ikke tror på Gud eller ikke har respekt for ham. Men det er langtfra tilfældet. Hvis man spørger af et oprigtigt hjerte, er man i godt selskab. Den trofaste profet Habakkuk spurgte Gud: „Hvorfor lader du mig se på fortræd, og hvorfor er du kun tilskuer til elendighed? Og hvorfor er der hærgen og vold foran mig, og hvorfor bliver der strid, og hvorfor opstår der kiv?“ (Habakkuk 1:3) Jehova Gud irettesatte ikke Habakkuk. Han sørgede tværtimod for at denne trofaste mands spørgsmål blev nedskrevet så alle fik mulighed for at læse dem. — Romerne 15:4.
For det andet: Det er vigtigt at forstå at Gud føler med dem der lider. Gud er ikke utilnærmelig og gådefuld. Han „elsker ret“, og han hader ondskab og de lidelser ondskaben medfører. (Salme 37:28; Ordsprogene 6:16-19) På Noas tid „følte [Gud] sig såret i sit hjerte“ på grund af den udbredte vold på jorden. (1 Mosebog 6:5, 6) Gud har ikke forandret sig; det der sker i dag, berører ham på samme måde som dengang. — Malakias 3:6.
For det tredje: Gud står aldrig bag ondskab. Det fremgår klart af Bibelen. De der tillægger Gud handlinger som mord og terrorisme, bagtaler ham i virkeligheden. Læg mærke til hvad der siges i Job 34:10: „Det være fjernt fra den sande Gud at handle ondt, og fra den Almægtige at handle uret!“ Og i Jakob 1:13 står der: „Lad ingen sige når han prøves: ’Jeg prøves af Gud.’ Med ondt kan Gud nemlig ikke prøves, og selv prøver han ingen med noget ondt.“ Så hvis du har måttet lide ondt, kan du være forvisset om at det ikke er noget Gud står bag.
Hvem er verdens hersker?
Men tilbage står stadig spørgsmålet: Hvis Gud er kærlig, retfærdig og almægtig, hvorfor er vi da omgivet af ondskab? Først må vi have en udbredt misforståelse ryddet af vejen. Mange tror at det er den almægtige Gud der er denne verdens hersker, den som styrer alt. „Der er ikke et eneste atom eller molekyle i universet som Gud ikke har styr på,“ har lederen af et præsteseminarium sagt. Men siger Bibelen at Gud er denne verdens hersker?
Nej, slet ikke. Mange bliver overraskede over at høre hvem det egentlig er der hersker over verden. For eksempel står der i Første Johannesbrev 5:19: „Hele verden ligger i den ondes magt.“ Hvem er den onde? Jesus Kristus identificerede ham som Satan Djævelen, som han kaldte „verdens hersker“. (Johannes 14:30) Stemmer det ikke meget godt med de faktiske forhold? Satan er grusom, bedragerisk og fuld af had — egenskaber som ligger til grund for mange af de lidelser folk udsættes for. Men hvorfor giver Gud Satan lov til at herske?
Et stridsspørgsmål rejst i Eden
Hvordan ville en kærlig far have det hvis nogen anklagede ham offentligt for at lyve over for sine børn, misbruge sin myndighed over dem og forholde dem noget godt? Ville han kunne gendrive disse ærekrænkende beskyldninger ved at overfalde den der anklagede ham? Selvfølgelig ikke! Hvis han gjorde det, ville det snarere antyde at der var noget om det anklageren sagde.
Denne sammenligning kan hjælpe os til at forstå Jehova Guds måde at gribe sagen an på da der blev gjort oprør imod ham ved begyndelsen af menneskenes historie i et område kaldt Eden. Dér fortalte Gud de to første mennesker, Adam og Eva, om sin vidunderlige hensigt med sine jordiske børn. De skulle fylde jorden, underlægge sig den og gøre den til et paradis. (1 Mosebog 1:28) Guds mange millioner åndesønner var meget interesserede i dette spændende projekt. — Job 38:4, 7; Daniel 7:10.
Jehova, som er en gavmild Gud, gav Adam og Eva et smukt paradisisk hjem med en overflod af lækre frugter. Der var kun ét træ de ikke måtte spise af — „træet til kundskab om godt og ondt“. Ved ikke at spise af dette træ kunne Adam og Eva vise at de stolede helt og fuldt på deres Fader og anerkendte hans ret til at afgøre hvad der var godt, og hvad der var ondt for hans børn. — 1 Mosebog 2:16, 17.
Men drevet af ønsket om at blive tilbedt fortalte en af Guds åndesønner tragisk nok Eva at hun ikke skulle dø hvis hun spiste af den forbudte frugt. (1 Mosebog 2:17; 3:1-5) Denne onde engel, Satan, modsagde Gud skamløst og kaldte ham i realiteten en løgner! Han anklagede også Gud for at hindre Adam og Eva i at opnå værdifuld kundskab. Satan antydede at menneskene skulle have lov til selv at bestemme hvad der er godt, og hvad der er ondt. Enkelt sagt anklagede Satan Gud for at være en dårlig Hersker og Fader og antydede at han, Satan, ville være bedre egnet.
Ved at fremsætte disse snedige og ondsindede løgne gjorde denne engel sig til Satan Djævelen. Disse navne betyder „modstander“ og „bagvasker“. Hvad gjorde Adam og Eva? De stillede sig på Satans side og vendte Gud ryggen. — 1 Mosebog 3:6.
Jehova kunne have tilintetgjort oprørerne på stedet. Men som nævnt i vores illustration ville en voldelig reaktion ikke have løst problemet. Man skal også huske at millioner af engle var vidne til at Satan gjorde oprør mod Gud. Faktisk var der senere hen et betydeligt, men ikke nærmere angivet, antal engle der sluttede sig til Satan i hans oprør, og som derved gjorde sig til dæmoner. — Markus 1:34; 2 Peter 2:4; Judas 6.
Hvorfor har Gud ikke grebet ind?
Ved at forlede Adam og Eva til at vælge uafhængighed af deres Skaber grundlagde Satan i realiteten en familie som kom under hans myndighed, og som derfor ikke var virkelig fri. Uanset om medlemmerne af denne familie ville være klar over det eller ej, ville deres adfærdsnormer og dét de valgte som deres mål i livet, være påvirket af deres „fader“, Djævelen. (Johannes 8:44) Men ville det give dem sand frihed og varig lykke? Jehova var fuldt ud klar over at det ikke ville. Alligevel tillod han oprørerne at fortsætte ad deres uafhængige kurs, for kun på den måde kunne det stridsspørgsmål der var blevet rejst i Eden, afgøres én gang for alle.
Gennem mere end 6000 år har menneskene opbygget en verdensorden hvor de har afprøvet enhver styreform og alle mulige adfærdsnormer. Er du tilfreds med resultatet? Er jordens befolkning lykkelig, fredelig og forenet? Svaret er helt klart nej! Menneskene har tværtimod været plaget af krige, naturkatastrofer, hungersnød, sygdom og død, som har ført til „frugtesløshed“, og til at menneskene „sukker . . . og er i veer“, som Bibelen udtrykker det. — Romerne 8:19-22; Prædikeren 8:9.
Men nogle ville måske spørge: ’Hvorfor forhindrer Gud ikke alt det onde der sker?’ Fordi det ville være uretfærdigt af Gud at gøre det. Det ville kaste slør over tingene ved at få det til at se ud som om det ikke har nogen konsekvenser at gøre oprør mod Gud. Jehova har derfor ikke stået bag kulisserne og forhindret alle de forbrydelser og tragedier som direkte eller indirekte skyldes ulydighed mod ham.a Jehova ville aldrig støtte den løgn at Satans system fungerer godt og fører til lykke! Det vil dog ikke sige at Jehova har forholdt sig passiv. Faktisk har han været meget aktiv, som vi nu skal se.
„Min Fader er blevet ved med at arbejde“
Disse ord af Jesus viser at Gud ikke har siddet passivt og set til mens begivenhederne udviklede sig her på jorden. (Johannes 5:17) Lige siden oprøret i Eden har han haft meget travlt. For eksempel inspirerede han bibelskribenter til at nedskrive hans løfte om et fremtidigt „afkom“ der ville knuse Satan og alle der holdt med ham. (1 Mosebog 3:15) Ved hjælp af dette afkom ville Gud desuden oprette et styre, et himmelsk rige, som ville være til velsignelse for alle der adlyder ham. Dette rige ville gøre ende på alt hvad der forårsager lidelser, ja, endog døden. — 1 Mosebog 22:18; Salme 46:9; 72:16; Esajas 25:8; 33:24; Daniel 7:13, 14.
For at opfylde disse vidunderlige løfter sendte Jehova den der skulle blive hersker i dette rige, ned til jorden. Det var ingen anden end Jesus Kristus, Guds søn. (Galaterne 3:16) I overensstemmelse med Guds hensigt fokuserede Jesus på Guds rige når han underviste. (Lukas 4:43) Ved sine gerninger gav Jesus en forsmag på hvad han ville udrette som konge i dette rige. Han gav flere tusind sultne mennesker mad, helbredte syge, oprejste døde og demonstrerede sin magt over naturkræfterne ved at få et voldsomt stormvejr til at lægge sig. (Mattæus 14:14-21; Markus 4:37-39; Johannes 11:43, 44) Om Jesus siger Bibelen: „Uanset hvor mange Guds løfter er, så er de blevet ’ja’ ved hjælp af ham.“ — 2 Korinther 1:20.
De der lytter til Jesus og er gået ud af „verden“ — den tingenes ordning som er fremmed for Gud og behersket af Satan — bydes velkommen i Jehovas familie. (Johannes 15:19) Denne verdensomspændende familie af sande kristne lader sig lede af kærlighed, arbejder for fred og er kendetegnet af en fast beslutning om at fjerne ethvert spor af fordom og racisme fra dens midte. — Malakias 3:17, 18; Johannes 13:34, 35.
Frem for at være med til at opretholde denne verden støtter de sande kristne Guds rige og taler med andre om det i lydighed mod Jesu befaling i Mattæus 24:14. Overvej følgende: Hvem forkynder „denne gode nyhed om riget“ i hele verden? Hvem har, som en verdensomspændende åndelig familie betragtet, nægtet at deltage i krigsførelse og holdt sig uden for nationale stridigheder og stammekonflikter? Og hvem lader Guds ord være retningsgivende for deres adfærd, uanset om dets ophøjede normer er populære eller ej? (1 Johannes 5:3) Mange har set disse kendetegn hos Jehovas Vidner. Vi vil gerne opfordre dig til selv at undersøge om det forholder sig sådan.
Vælg Guds styre!
Menneskeheden, som har fjernet sig fra Gud og er blevet vildledt af Satan, har opbygget en verdensordning som forårsager mere og mere lidelse og håbløshed — endog planeten Jorden er ved at blive ødelagt! Jehova, derimod, har oprettet et himmelsk styre som har forandret millioner af menneskers liv til det bedre og givet dem et sikkert håb. (1 Timoteus 4:10) Hvilket styre vælger du?
Det er nu man skal vælge, for Gud vil ikke tillade Satan og hans onde verden at fortsætte i al evighed. Guds oprindelige hensigt, nemlig at gøre jorden til et paradis, står stadig ved magt. I harmoni med dette vil hans rige og de der støtter det, have fremgang, mens Satans verden vil opleve „veer“ indtil Gud bringer den til ophør. (Mattæus 24:3, 7, 8) Hvis du med et oprigtigt hjerte har stillet Gud spørgsmålet hvorfor, så lyt til ham ved at tage imod Bibelens budskab, der giver trøst og håb. Allerede nu kan sorgens tårer forvandles til glædestårer. — Mattæus 5:4; Åbenbaringen 21:3, 4.
[Fodnote]
a Selvom Gud fra tid til anden har grebet ind i menneskenes anliggender, har det ikke været for at støtte det nuværende system, men for at gennemføre sin hensigt. — Lukas 17:26-30; Romerne 9:17-24.
[Illustrationer på side 7]
Er du tilfreds med resultaterne af menneskers styre?
[Kildeangivelser]
Barn: © J. B. Russell/Panos Pictures; grædende kvinde: © Paul Lowe/Panos Pictures
[Illustration på side 8, 9]
Jesus vil genoprette Paradiset — og endog give de døde livet igen