Baptisterier — tavse vidner om en forladt skik

Baptisterier — tavse vidner om en forladt skik

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I FRANKRIG

„DØBT ved nedsænkning,“ lød en fransk avisoverskrift i 2001. Men det ledsagende billede viste en nyomvendt katolik stående i vand til knæene i et stort dåbsbassin mens en katolsk biskop hældte vand på hans hoved. Sceneriet var intet særsyn, for siden Det Andet Vatikankoncil er det blevet mere og mere almindeligt at døbe nyomvendte katolikker ved „delvis nedsænkning“. Men da de fleste katolikker er blevet døbt som børn ved at de fik hældt lidt vand på issen, er det nærliggende at spørge hvilken dåb der svarer til den Johannes Døber og Jesu apostle praktiserede. Hvordan skal den kristne dåb foregå? Et indblik i baptisteriernes historie vil give et fingerpeg om svaret.a

Dåbens oprindelse og betydning

Oprindelig foregik den kristne dåb ved fuldstændig nedsænkning. Det fremgår af Bibelens beretning om den ætiopiske hofmand der blev døbt af evangelieforkynderen Filip. Efter at hofmanden havde fået forklaret hvem Messias var, fik han øje på noget vand og spurgte: „Hvad hindrer mig i at blive døbt?“ The Emphatic Diaglott gengiver spørgsmålet sådan: „Hvad hindrer mig i at blive nedsænket?“ (Apostelgerninger 8:26-39) Det græske rodord for ’døbe’ eller ’nedsænke’ er baptiʹzō, hvoraf ord som „baptisterium“ er afledt. Det betegner en fuldstændig nedsænkning, hvilket bekræftes af at Bibelen sammenligner dåben med en begravelse. (Romerne 6:4; Kolossenserne 2:12) Det er værd at lægge mærke til at flere franske bibeloversættere (eksempelvis Chouraqui og Pernot) kalder Johannes Døber for Johannes Nedsænkeren. — Se fodnoten til Mattæus 3:1 i studieudgaven af Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter.

I den kristne tidsalders første århundreder foregik dåben ved fuldstændig nedsænkning og måtte derfor finde sted hvor der var tilstrækkeligt med vand — i floder, i havet eller i private bade. Efterhånden som mange blev kristne, blev der bygget baptisterier talrige steder i Romerriget, fra Dalmatien til Palæstina og fra Grækenland til Ægypten. Et af de ældste baptisterier man hidtil har udgravet, ligger i Syrien ved Eufratflodens bred og dateres til omkring år 230.

Da den „kristne“ tro i det fjerde århundrede blev Romerrigets statsreligion, skulle der døbes millioner af nyomvendte „kristne“. Derfor blev der i fuld offentlighed bygget baptisterier alle vegne. I det sjette århundrede var der alene i Rom blevet opført cirka 25 baptisterier, deriblandt et ved Laterankirken. Det menes at hvert bispedømme i Gallien havde sit eget baptisterium. Ifølge én kilde fandtes der op mod 150 af dem. På landet lå der sandsynligvis flere hundrede andre baptisterier nær små kirker, grave og klostre.

Arkitektur og vandforsyning

Baptisterier havde gerne en rund eller polygon (som regel ottekantet) grundplan. Nogle var fritliggende bygninger; andre stødte op til en eksisterende kirke. Udgravninger viser at baptisterierne almindeligvis var forholdsvis små (som regel mindre end 200 kvadratmeter), men ofte forsynet med søjlegange og dekoreret med marmor samt mosaikker og freskoer, i nogle tilfælde med bibelske motiver. Enkelte baptisterier, for eksempel det i Mariana på Korsika, havde endda en elegant baldakin over bassinet. Betegnelsen baptisterium blev også brugt om selve bassinet, som kunne være kvadratisk, rektangulært, korsformet, rundt, sekskantet eller ottekantet. Tværmålet eller bredden og dybden viser tydeligt at de første baptisterier var beregnet til voksendåb. De var normalt store nok til at der kunne være mindst to personer i dem. For eksempel var bassinet i den franske by Lyon over tre meter bredt. I mange af bassinerne førte en trappe — som regel med syv trin — ned i vandet.

Det var naturligvis vigtigt at tænke på vandforsyningen når man byggede baptisterier. Mange blev opført nær naturlige kilder eller i ruinerne af varme bade, som det er tilfældet med baptisteriet i den sydfranske by Nice. Typisk blev vandet ført ind og ud gennem rør. I andre tilfælde blev der hentet regnvand fra en nærliggende cisterne.

Saint-Jean-baptisteriet, som blev opført i den vestfranske by Poitiers omkring år 350, er karakteristisk for et „kristent“ baptisterium fra det fjerde århundrede. I et rektangulært rum omgivet af tilbygninger findes et stort, ottekantet bassin med tre trappetrin. Bassinet er cirka 140 centimeter dybt og har en maksimumbredde på lidt over to meter. Det fik vand fra en nærliggende kilde via en akvædukt.

Fuldstændig eller delvis nedsænkning?

Blev folk døbt i baptisterierne ved fuldstændig nedsænkning i vand? Nogle katolske historikere svarer nej og hævder at dåb ved bestænkning blev omtalt som alternativ tidligt i den katolske kirkes historie. De hæfter sig også ved at mange bassiner kun var en meter dybe — og hævder derfor at de var for lave til at en voksen kunne nedsænkes i dem. Et katolsk leksikon siger at i Poitiers „kunne den præst der forrettede dåben, stå på tredje trin [fra oven] uden at få våde fødder“.

Men selv relativt sene kunstneriske fremstillinger af dåben viser at fuldstændig nedsænkning var normen, idet dåbskandidaten afbildes stående i vand til brysthøjde eller endog til halsen før dåben. (Se ovenstående billeder). Var fuldstændig nedsænkning muligt selvom vandet kun nåede en voksen af gennemsnitshøjde til livet? Et opslagsværk fremfører den mulighed at afløbet midlertidigt kunne stoppes indtil der var vand nok til at en dåbskandidat der knælede eller sad på hug, kunne få hovedet under vand.b Pierre Jounel, der er professor i katolsk liturgi i Paris, siger at kandidaten „stod i vand til brysthøjde, hvorefter præsten eller diakonen lagde sin hånd på hans hoved og fik ham til at bøje sig så han blev fuldstændig neddykket“.

Bassinerne aftager i størrelse

Efterhånden forvandledes aposteltidens enkle dåbshandling til et indviklet ritual med særlige klædedragter og gestus, djævleuddrivende bønner, salvelse, indvielse af dåbsvandet og fremsigelse af trosbekendelsen. I takt med at dåb ved delvis nedsænkning vandt frem, blev dåbsbassinerne gjort mindre. Det oprindelige rumfang på nogle af dem blev reduceret til det halve eller endnu mindre. For eksempel mindskede man dybden i bassinet i den sydfranske by Cazères så det i det sjette århundrede var 48 centimeter dybt i stedet for de oprindelige 113 centimeter. Senere, omkring det 12. århundrede, blev den delvise nedsænkning fortrængt af bestænkning. Ifølge historikeren Pierre Chaunu skyldtes dette „barnedåbens almindelige udbredelse i lande med ugæstmildt klima, eftersom det ikke var passende at nedsænke et nyfødt barn i koldt vand“.

Udviklingen førte til at nybyggede baptisterier blev mindre og mindre. I en gennemgang af dåbens historie siger historikeren Frédéric Buhler: „Arkæologien, skriftkilderne og billedkunsten viser at dåben generelt ændredes fra fuldstændig nedsænkning af voksne i den kristne tidsalders første århundreder til bestænkning af spædbørn — via mellemstadier hvor voksne blev delvis nedsænket og børn fuldstændig nedsænket.“

I dag vinder delvis nedsænkning af voksne tilsyneladende frem, og baptisterier bygges større end førhen. I harmoni med det som Frédéric Buhler har kaldt nedsænkningens nostalgi, går den moderne katolske liturgi stærkere end nogen sinde ind for dåb ved fuldstændig nedsænkning. Tankevækkende nok har Bibelen hele tiden vist at fuldstændig nedsænkning er den rette fremgangsmåde ved dåb af kristne.

[Fodnoter]

a Et baptisterium betegner sædvanligvis et selvstændigt dåbskapel eller et sted i kirken hvor dåben foregår.

b I vor tid er mange Jehovas Vidner blevet døbt ved fuldstændig nedsænkning i mindre svømmebassiner eller endda i badekar.

[Illustration på side 13]

Saint-Jean-baptisteriet i den franske by Poitiers

[Illustration på side 13]

En gengivelse af baptisteriet i Mariana på Korsika der blev opført i det femte århundrede

[Kildeangivelser]

[Illustrationer på side 14]

KUNSTNERES GENGIVELSER AF KRISTI DÅB

Jordanfloden når Jesus til livet, og engle bringer håndklæder at tørre ham med — afbildning fra det 9. århundrede

[Kildeangivelser]

Jesus stående i vand til halsen i Jordanfloden. Til venstre holder to engle et stykke klæde parat til at tørre ham med — relief fra det 12. århundrede

[Kildeangivelser]