Hvad siger Bibelen?

Hvem er Bibelens forfatter?

DET fremgår tydeligt af Bibelen selv hvem der har nedskrevet den. Flere afsnit i bogen indledes med udtryk som „Nehemias’ . . . ord“, „Esajas’ . . . syn“ og „Jehovas ord som kom til Joel“. (Nehemias 1:1; Esajas 1:1; Joel 1:1) Og personer som Gad, Natan og Samuel er direkte angivet som skribenter til visse historiske beretninger. (1 Krønikebog 29:29) I overskriften til flere af salmerne anføres hvem der har skrevet dem. — Salme 79, 88, 89, 90, 103 og 127.

Da det er mennesker som har nedskrevet Bibelen, siger skeptikere at den blot er et resultat af menneskers visdom ligesom enhver anden bog. Men er den påstand velbegrundet?

Fyrre skribenter, én forfatter

De fleste bibelskribenter gav udtryk for at de skrev i Jehovas, den eneste sande Guds, navn, og at de blev ledet af ham eller en engel der var udsendt af ham. (Zakarias 1:7, 9) Profeterne som var med til at skrive De Hebraiske Skrifter, erklærer mere end 300 gange: „Således har Jehova sagt.“ (Amos 1:3; Mika 2:3; Nahum 1:12) Mange af deres bøger indledes med sætninger som: „Jehovas ord som kom til Hoseas.“ (Hoseas 1:1; Jonas 1:1) Apostelen Peter sagde om Guds profeter: „Mennesker udtalte ord fra Gud idet de blev ført af hellig ånd.“ — 2 Peter 1:21.

Bibelen er altså en sammensat men helt igennem harmonisk bog, nedfældet af adskillige mænd der gav udtryk for at det var Gud der stod bag det de skrev. Eller sagt på en anden måde: Gud brugte mennesker som sekretærer til at nedskrive sine tanker. Hvordan gjorde han det?

„Inspireret af Gud“

„Hele Skriften er inspireret af Gud.“ (2 Timoteus 3:16) Det græske ord der er oversat med „inspireret af Gud“ betyder ordret „Gud-indåndet“. Gud overførte altså sit budskab til skribenternes sind ved hjælp af en usynlig kraft. I forbindelse med De Ti Bud skrev Jehova dog selv ordene på stentavler. (2 Mosebog 31:18) Nogle gange dikterede Gud sit budskab direkte til en tjener på jorden. I Anden Mosebog 34:27 står der for eksempel: „Jehova sagde videre til Moses: ’Skriv disse ord op . . .’“

Ved andre lejligheder gav Gud skribenterne syner af det han ønskede de skulle nedskrive. Ezekiel sagde for eksempel: „Jeg fik syner fra Gud at se.“ (Ezekiel 1:1) Og om Daniel siges der: „Daniel [havde] en drøm og så nogle syner i sit hoved mens han lå på sin seng. Derpå skrev han drømmen ned.“ (Daniel 7:1) Den sidste bog i Bibelen, Åbenbaringen, blev overbragt til apostelen Johannes på lignende måde. Johannes skrev: „Ved inspiration befandt jeg mig på Herrens dag, og jeg hørte bag mig en kraftig stemme, som lyden af en trompet, der sagde: ’Hvad du ser skal du skrive i en skriftrulle.’“ — Åbenbaringen 1:10, 11.

Det menneskelige islæt

At Gud inspirerede skribenterne, betød ikke at det individuelle præg gik tabt. Faktisk krævede det en personlig indsats at nedskrive Guds budskaber. Den der skrev Prædikerens Bog, sagde for eksempel at han „stræbte efter at finde ord der lyder godt, samt en skriftlig udformning der giver den rigtige mening, ord der er sande“. (Prædikeren 12:10) Ezra benyttede sig af mindst 14 kilder da han skulle nedskrive sin historiske beretning. Han henviser blandt andet til „beretningen om kong Davids historie“ og „Bogen om Judas og Israels Konger“. (1 Krønikebog 27:24; 2 Krønikebog 16:11) Evangelieskribenten Lukas besluttede „efter omhyggeligt at have gået alle ting igennem forfra, at skrive dem ned . . . i logisk rækkefølge“. — Lukas 1:3.

I nogle af bøgerne i Bibelen skinner skribentens personlighed igennem. Mattæus Levi, som var skatteopkræver inden han blev en discipel af Jesus, lagde for eksempel særligt mærke til tal. Han er den eneste af evangelieskribenterne der nævner at prisen for at forråde Jesus var „tredive sølvstykker“. (Mattæus 27:3; Markus 2:14) Lægen Lukas beskriver nogle detaljer i forbindelse med folks sygdomme. Når han for eksempel omtaler tilstanden hos nogle af dem Jesus helbredte, bruger han udtryk som „høj feber“ og „fuld af spedalskhed“. (Lukas 4:38; 5:12; Kolossenserne 4:14) Så Jehova lod ofte skribenterne udtrykke sig med deres egne ord og i deres egen stil; men samtidig ledede han deres tanker så det de skrev, var helt korrekt og indeholdt hans budskab. — Ordsprogene 16:9.

Det endelige resultat

Er det ikke enestående at omkring 40 mænd, bosiddende i forskellige lande, i løbet af en periode på mere end 1600 år kunne skrive en bog der er helt igennem harmonisk, og som har et smukt gennemgående tema? (Se artiklen „Hvad handler Bibelen om?“ på side 19). Dette ville være umuligt hvis ikke de alle blev ledet af en og samme forfatter.

Behøvede Jehova at bruge mennesker til at nedskrive sit ord? Nej. Men at han gjorde det, er et udtryk for hans visdom. En af grundene til at Bibelen tiltaler mennesker overalt i verden, er at dens skribenter så åbent udtrykker mange forskellige menneskelige følelser — i kong Davids tilfælde endog skyldfølelsen hos en angerfuld synder der indtrængende beder Gud om barmhjertighed. — Salme 51:2-4, 13, 17, overskriften.

Ja, Jehova brugte mennesker til at nedskrive sit ord, men vi kan have fuld tillid til det de skrev. Det havde de første kristne. De ’tog ikke imod det som menneskers ord, men, sådan som det i sandhed er, som Guds ord’. — 1 Thessaloniker 2:13.

HAR DU SPEKULERET OVER?

◼ Hvem er forfatter til „hele Skriften“? — 2 Timoteus 3:16.

◼ På hvilke forskellige måder overbragte Jehova Gud sine tanker? — 2 Mosebog 31:18; 34:27; Ezekiel 1:1; Daniel 7:1.

◼ Hvordan fremgår bibelskribenternes personlighed og interesser af det de skrev? — Mattæus 27:3; Lukas 4:38.