Unge spørger

Hvordan kan jeg lære mine forældre bedre at kende?

Camilla og hendes forældre spiser middag sammen med nogle venner. Under middagen siger en af de voksne til Camillas mor: „Det lyder helt utroligt, men forleden så jeg Jørgen — du ved, ham du kom sammen med i gymnasiet.“

Camilla taber chokeret sin gaffel. Hun har aldrig før hørt om Jørgen.

„Har du kommet sammen med andre end far? Det anede jeg ikke noget om!“

HAR du, ligesom Camilla, engang fået noget at vide om dine forældre der overraskede dig? Hvis du har, fik det dig så til at spekulere over om der var andet du ikke vidste om dem?

Hvorfor kan man blive ved med at lære sine forældre bedre at kende? Hvilken gavn kan man have af det? Og hvordan kan man gøre det?

Mere at lære

Hvorfor kan der være ting man ikke ved om sine forældre? For nogles vedkommende er det fordi den ene eller begge af forældrene bor langt borte. „Mine forældre blev skilt da jeg var otte år,“ siger Jakob,a der nu er 22. „Efter skilsmissen var det kun et par gange om året jeg så min far. Der er meget jeg gerne vil vide om ham.“

Selv hvis du har boet sammen med dine forældre i mange år, har de nok ikke fortalt dig alt om sig selv. Hvorfor ikke? Fordi forældre, ligesom alle andre, nogle gange er flove over de fejltagelser de har begået. (Romerne 3:23) Måske er de også bekymrede for om du vil se ned på dem hvis de fortæller dig om deres fejl — eller om du vil føle dig tilskyndet til at tage dig større friheder.

Ofte er grunden til at der er noget dine forældre ikke har fortalt dig, simpelt hen den at emnet aldrig er blevet bragt på bane. En ung mand der hedder Mathias, siger: „Tænk at man kan leve sammen med sine forældre i årevis og stadig lære noget nyt om dem!“ Det er derfor en god idé at få dine forældre til at åbne sig. Her er fire grunde til hvorfor det kan være en fordel for dig at gøre det.

Fordel nr. 1: Dine forældre vil sikkert være glade for din interesse. De vil uden tvivl sætte pris på at du er så interesseret at du stiller dem spørgsmål angående deres liv. Og hvem ved — måske kan det få dem til at vise større forståelse for dig og dine følelser! — Mattæus 7:12.

Fordel nr. 2: Du vil kunne se tingene fra dine forældres synsvinkel. Hvis dine forældre for eksempel før i tiden måtte klare sig med lidt, kan det måske forklare hvorfor de nu er så sparsommelige, selvom du synes at det er unødvendigt.

Det kan være gavnligt at få et sådant indblik i dine forældres tankegang. En ung mand der hedder Kasper, siger: „Ved at prøve at forstå hvorfor mine forældre tænker som de gør, kan jeg bedre fornemme, inden jeg åbner munden, hvordan mine ord vil virke på dem.“ — Ordsprogene 15:23.

Fordel nr. 3: Det bliver måske lettere for dig at fortælle om dit eget liv. „Jeg havde svært ved at tale med far om en dreng jeg godt kunne lide,“ siger Susan på 18. „Men da jeg åbnede mig for far, fortalte han mig om den første gang han blev forelsket, og hvor dejlig en følelse det var. Han fortalte mig endda om dengang han slog op med sin kæreste, og hvor dårligt han havde det. Det gav mig lyst til at sætte ham ind i min situation.“

Fordel nr. 4: Måske lærer du noget. Det dine forældre har oplevet i livet, kan hjælpe dig til at klare de nederlag og udfordringer du kommer ud for. „Jeg vil gerne lære hvordan mine forældre bærer sig ad med at tage sig af en stor familie og dække dens mange forskellige fysiske, følelsesmæssige og åndelige behov,“ siger Jonas på 16. „Der må være nogle vigtige ting man kan bruge.“ Bibelen rejser spørgsmålet: „Er der ikke visdom hos oldinge og forstand i en lang række dage?“ — Job 12:12.

Tag initiativet

Hvad kan du gøre hvis du gerne vil lære dine forældre bedre at kende? Her er nogle forslag.

Vælg det rigtige tidspunkt. En samtale med dine forældre behøver ikke at foregå på et formelt plan. Forsøg at få gang i en uformel samtale mens I for eksempel spiller bold eller arbejder på et fælles projekt, eller mens I går en tur eller kører sammen. „Jeg snakkede godt med mine forældre når vi kørte lange ture,“ siger Kasper, der er nævnt tidligere. „Det er da lettere at sætte sig til at sove eller sidde med høretelefoner og lytte til musik, men jeg har opdaget at det altid er indsatsen værd at få gang i en samtale!“

Stil spørgsmål. Du må nok se i øjnene at selv på det helt rigtige tidspunkt vil din mor nok ikke pludselig begynde at fortælle dig om hendes første forelskelse, og din far vil nok heller ikke nævne noget om dengang han smadrede sine forældres bil. Men måske ville de fortælle dig om det hvis du spurgte! I rammen på side 12 kan du få nogle idéer til hvad du kan spørge om.

Vær fleksibel. Ofte vil svaret på et spørgsmål føre til en anden historie eller et andet emne. Du kunne blive fristet til at få samtalen tilbage på sporet, men lad være med det. Husk at dit mål jo ikke bare er at få oplysninger om dine forældre. Nej, du ønsker at blive nærmere knyttet til dem, og en af de bedste måder at blive det på, er ved at tale om det der betyder noget for dem. — Filipperne 2:4.

Brug dømmekraft. „Det der besluttes i en mands hjerte er som vand der ligger dybt, men en mand med dømmekraft kan trække det op.“ (Ordsprogene 20:5) Du har især brug for dømmekraft hvis du vil have dine forældre til at tale om følsomme emner. Det kan være at du er nysgerrig efter at vide hvilke pinlige fejl din far begik da han var i din alder, og hvad han ville have gjort anderledes hvis han havde haft mulighed for det. Men inden du giver dig i kast med den slags emner, kunne du sige: „Har du noget imod at jeg spørger dig om . . .“

Vær taktfuld. Når dine forældre fortæller om sig selv, skal du være ’hurtig til at høre og langsom til at tale’. (Jakob 1:19) Undgå for alt i verden at gøre grin med dem eller at håne dem for det de lige har fortalt. Bemærkninger som „Hold da helt op! Hvordan kunne du gøre det?“, eller „Det er altså derfor du aldrig giver mig lov til noget!“ vil nok ikke ligefrem give dine forældre lyst til at åbne sig for dig en anden gang. Det samme kunne ske hvis du røber noget der er sagt i fortrolighed, til andre uden for din familie.

Det er aldrig for sent!

De forslag der er nævnt her, kan hjælpe dig til at lære dine forældre bedre at kende mens du stadig bor hjemme. Men hvad nu hvis du er flyttet hjemmefra? Så kan du bruge de samme principper til at genoprette det nære forhold du engang har haft til dine forældre — eller til at knytte et helt nyt bånd til en forælder du aldrig har kendt. Det er hvad Jakob, der er nævnt tidligere, har gjort. Han bor for sig selv, men siger: „I den senere tid har jeg lært min far bedre at kende, og det er jeg utrolig glad for.“

Uanset om du bor hjemme eller er flyttet hjemmefra, er det altså aldrig for sent at lære dine forældre bedre at kende. Forslagene i denne artikel kan hjælpe dig til at gøre det.

Der findes flere artikler fra serien „Unge spørger“ på hjemmesiden www.watchtower.org/​ypd

[Fodnote]

NOGET AT TÆNKE OVER

◼ Hvilke emner som er nævnt i denne artikel, vil du gerne spørge dine forældre om?

◼ Hvorfor kan du lære dig selv bedre at kende ved at lære mere om dine forældre?

[Ramme/​illustration på side 12]

Spørgsmål du kan stille dine forældre:

ÆGTESKAB: Hvordan mødte du og mor (eller far) hinanden? Hvad var det der gjorde at I følte jer tiltrukket af hinanden? Hvor boede I efter at I var blevet gift?

BARNDOM: Hvor er du født? Hvor godt kom du ud af det med dine søskende? Var dine forældre strenge eller eftergivende?

SKOLEGANG: Hvilket fag syntes du bedst om? Hvad var det værste fag? Havde du en yndlingslærer? Hvorfor var den lærer særlig god?

ARBEJDE: Hvad var dit første job? Kunne du lide det? Hvis du kunne vælge lige det job du ville have, hvad skulle det så være for et?

INTERESSER: Hvis du fik mulighed for at rejse til et hvilket som helst sted i verden, hvor skulle det så være? Hvilken hobby eller færdighed kunne du tænke dig at gøre noget ud af?

TRO: Er du vokset op i et kristent hjem? Hvis ikke, hvad var det så der gjorde dig interesseret i Bibelen? Hvad måtte du overvinde for at kunne leve efter Bibelens principper?

VÆRDIER: Hvad mener du er de vigtigste betingelser for et venskab? for et lykkeligt liv? for et godt ægteskab? Hvad er det bedste råd du har fået?

Prøv dette: Udvælg et par af spørgsmålene, og prøv at forestille dig hvad dine forældre ville svare. Stil dem så spørgsmålene, og sammenlign deres svar med det du troede de ville sige.

[Ramme på side 13]

TIL FORÆLDRE

Du spiser middag sammen med din mand, din datter og nogle nære venner. I løbet af samtalen nævner din veninde navnet på en du kom sammen med, og slog op med, inden du mødte din mand. Det er første gang din datter hører om ham, og nu vil hun gerne vide mere. Hvad gør du?

Normalt vil det være bedst at være imødekommende over for dit barns spørgsmål. Hver gang han eller hun stiller spørgsmål og lytter til dine svar, kommunikerer I, og det er jo noget de fleste forældre ønsker at gøre med deres børn.

Hvor meget skal du fortælle din søn eller datter om din fortid? Du foretrækker måske, hvad der er helt naturligt, at holde pinlige oplysninger for dig selv. Men når det er passende, kan det være en hjælp for dine børn at du løfter sløret for nogle af de fejltagelser du har begået, og det du har måttet kæmpe med. Hvorfor det?

Lad os se på et eksempel. Apostelen Paulus afslørede engang følgende om sig selv: „Når jeg gerne vil gøre det rette, ligger det onde mig nær. . . . Jeg elendige menneske!“ (Romerne 7:21-24) Jehova Gud har inspireret disse ord og sørget for at de er blevet nedskrevet og bevaret i Bibelen for at vi kan få gavn af dem. (2 Timoteus 3:16) Og vi drager bestemt gavn af dem. For hvem af os kan ikke identificere os med det Paulus så ærligt siger?

Dit barn vil på lignende måde bedre kunne identificere sig med dig når han eller hun hører om de gode valg du har truffet, og de fejltagelser du har begået. Det er sandt at du er vokset op i en anden tid. Men selvom tiderne har ændret sig, så gælder det ikke den menneskelige natur og Bibelens principper. (Salme 119:144) En samtale med dine børn om de udfordringer du stod over for som ung — og hvordan du overvandt dem — kan hjælpe dem til at få styr på deres problemer. „Når man opdager at ens forældre har stået over for udfordringer der ligner dem man selv møder, forstår man at de er helt almindelige mennesker som en selv,“ siger Mathias. Han fortsætter: „Næste gang man har et problem, så spørger man sig selv om ens forældre har været igennem det samme.“

Et advarende ord: Alle historier behøver ikke nødvendigvis munde ud i en vejledning til børnene. Du er måske bekymret for om din teenagedatter eller –søn drager de forkerte konklusioner eller føler sig berettiget til at begå de samme fejl. Men i stedet for at opsummere hvad du ønsker at dit barn skal lære af samtalen („Det er derfor at du aldrig må . . .“), så fortæl kort hvordan du føler („Når jeg ser tilbage på det der skete, så ville jeg ønske at jeg ikke havde gjort det eller det fordi . . .“). På den måde kan din søn eller datter lære noget vigtigt af en erfaring du har gjort, uden at føle at der er blevet prædiket for ham eller hende. — Efeserne 6:4.

[Ramme på side 13]

„Engang indrømmede jeg over for min mor at jeg følte mig bedre tilpas sammen med mine skolekammerater end med mine trosfæller. Den næste dag lå der et brev fra mor på mit bord. I brevet fortalte hun at hun også på et tidspunkt havde følt at hun ikke havde nogen venner i menigheden. Hun mindede mig om personer i Bibelen der tjente Gud, også selvom der ikke var nogen de kunne være sammen med, og som kunne opmuntre dem. Hun roste mig for de bestræbelser jeg gjorde for at knytte opbyggende venskaber. Det var en overraskelse for mig at finde ud af at jeg ikke var den eneste der havde haft det problem. Min mor havde oplevet det samme, og det blev jeg så glad for at læse at jeg begyndte at græde. Det min mor fortalte mig, opmuntrede mig meget, og jeg fik styrke til at gøre det rette.“ — Junko, 17, Japan.

[Illustration på side 11]

Bed dine forældre om at vise dig billeder eller andet fra deres liv. Det kan ofte sætte gang i en livlig snak