Lektion 20
Vejledning opbygger
1, 2. Hvorfor søger vi råd og vejledning, og på hvilken måde får vi denne vejledning?
1 De der tilbeder den sande Gud, har aldrig tøvet med at søge råd og vejledning hos ham i alle livets anliggender. Tillidsfuldt skrev en af de bibelske salmister: „Med dit råd fører du mig.“ (Sl. 73:24) Og Jeremias sagde i inderlig bøn: „Intet er dig for underfuldt, . . . du store, vældige Gud, hvis navn er Hærskarers [Jehova], rig på råd og stor i dåd.“ — Jer. 32:17-19, den danske autoriserede oversættelse af 1931.
2 I dag vejleder Jehova sine kristne tilbedere gennem sit skrevne ord og gennem det samfund der består af hans sande tjenere. De der tilmelder sig Den Teokratiske Skole, opdager derfor snart at den vejledning de får, og den ånd vejledningen gives i, er ledet af Bibelens gode principper.
3-5. Forklar hvordan talevejledningen og stoffet i lektionerne 21 til 37 skal bruges sammen.
3 Fremadskridende vejledning. Som en hjælp, både for eleverne og for skoletilsynsmanden, er der udarbejdet en talevejledning med seksogtredive punkter som vil hjælpe eleverne til at forbedre deres færdighed i at fremholde sandheden på en virkningsfuld måde. Kortfattede og nyttige oplysninger om hvert punkt findes i lektionerne 21 til 37 i denne bog, og lektionens nummer er angivet ud for det pågældende punkt på talevejledningen. Det er meningen at disse lektioner skal bruges sammen med talevejledningen. I de fleste tilfælde er to eller tre nært beslægtede sider af talekunsten behandlet i samme lektion, da det vil være fornuftigt at arbejde på dem samtidig.
4 Nye som tilmelder sig skolen, vil få størst udbytte af undervisningen hvis de forbereder sig godt og har punkterne på talevejledningen i tanke. I deres første indlæg på Den Teokratiske Skole vil skoletilsynsmanden (eller hans assistent, hvis der er mange elever) rose eleven for de punkter han eller hun klarer godt. Derefter vil han skridt for skridt koncentrere sig om de punkter eleven har størst behov for at arbejde på, og han vil fortælle eleven hvilket punkt vedkommende skal arbejde på til næste gang. Senere får eleven at vide hvornår han eller hun kan gå videre til et andet punkt, og oplyses om hvad det er for et punkt.
5 Nogle elever kan gå ret hurtigt frem, mens andre muligvis må arbejde på et enkelt punkt ad gangen i stedet for at tage alle punkter i en lektion samtidig. I nogle tilfælde kan det endda være tilrådeligt at en elev arbejder på samme vanskelige punkt i flere foredrag, sådan at han virkelig mestrer den pågældende færdighed før han går videre til en anden.
6, 7. Hvilke punkter vil skoletilsynsmanden give vejledning for?
6 Den vejledning der gives efter hvert elevforedrag, bør være venlig, beregnet på at hjælpe eleven til fortsat at forbedre sine evner til at holde foredrag eller prædikener. Når den der har behandlet forelæsningen eller bibelpensummet, vejledes, sker det dog personligt efter mødet. Denne taler vejledes især hvis han overskrider den tildelte tid. Han bør stræbe efter at holde et foredrag der i alle retninger er et mønster, og det er sikkert ikke altid nødvendigt at vejlede ham.
7 Skoletilsynsmanden vil som regel give vejledning for punkter som eleven i forvejen har fået til opgave at arbejde på. Hvis noget andet i foredraget var særlig godt, kan han naturligvis rose eleven for det, men han vil ikke skrive noget på talevejledningen om dette. Der bruges følgende tegn: „A“ (Arbejd på dette) når det vil være en fordel at arbejde videre med det pågældende punkt; „F“ (Fremgang) når en elev har arbejdet med punktet mindst én gang tidligere og nu har gjort fremskridt, men med fordel kan arbejde på det endnu en gang; og „G“ (Godt) når den færdighed som eleven har arbejdet på, beherskes så tilfredsstillende at han kan gå videre til andre punkter når han forbereder sit næste indlæg på skolen. Når en elev har en „oplæsningsopgave“, vil skoletilsynsmanden ofre de punkter opmærksomhed som passer bedst til den type opgaver.
8-10. Hvad bør skoletilsynsmanden tænke på når han noterer på talevejledningen, sådan at han kan opmuntre eleven til at gøre fremskridt?
8 For at udrette så meget som muligt med sin vejledning må skoletilsynsmanden lægge betydelig dømmekraft for dagen. Hvis en taler ikke har været tilmeldt skolen så længe, er det først og fremmest opmuntring han har behov for. Andre elever, som har været længere på skolen, og som er flittige til at forberede deres foredrag og er opmærksomme på de punkter de skal arbejde på, har måske begrænsede evner. Selv om en bestemt færdighed i sådanne tilfælde kun mestres i begrænset omfang, vil skoletilsynsmanden skrive „G“ ud for det pågældende punkt på talevejledningen og give eleven lov til at fortsætte til et andet punkt der trænger til opmærksomhed.
9 En anden taler har måske større erfaring eller bedre naturlige forudsætninger, men af en eller anden grund, måske fordi han har meget andet at gøre, giver han sig ikke tid til at undersøge de punkter han er nået til, og som følge heraf bliver foredraget ikke så godt som det kunne have været. I sådan et tilfælde vil skoletilsynsmanden faktisk hindre eleven i at gøre fremskridt hvis han skriver „G“ på talevejledningen og lader ham gå videre til et andet punkt. Hvis foredraget var sådan at eleven godt kunne have opfyldt det pågældende punkt, vil skoletilsynsmanden skrive „A“ (Arbejd på dette) og venligt tilbyde eleven personlig bistand for at hjælpe ham til at gøre fremskridt. På den måde vil eleverne blive opmuntret til at gøre hvert af deres indlæg til et skridt fremad i deres udvikling som talere og forkyndere og ikke blot til en opgave der skal klares.
10 Husk på at denne taleundervisning er fremadskridende. Forvent ikke at blive en fuldendt taler fra den ene dag til den anden. Det er noget der sker gradvis, men det kan gå hurtigere hvis du gør en flittig indsats. Hvis du grunder over de forslag der gives i dette undervisningsprogram, og fordyber dig i forberedelsen af dine foredrag, vil din fremgang snart blive tydelig for alle. — 1 Tim. 4:15.
11-16. Hvilke retningslinjer søger skoletilsynsmanden at følge for at hans vejledning kan blive opbyggende?
11 Skoletilsynsmanden. Skoletilsynsmanden bør omhyggeligt gennemgå det stof der skal behandles hver uge, så han kan bedømme om det tildelte pensum er godt behandlet; han har derved mulighed for at rette eventuelle unøjagtigheder. Han bør imidlertid aldrig nå dertil at han ikke kan glæde sig over foredragene fordi han er alt for kritisk over for den måde stoffet fremholdes på. Også han bør høste gavn af de gode sandheder der lyder fra podiet.
12 Når han giver vejledning, begynder han som regel med at rose eleven for den indsats han eller hun har gjort. Derpå går han over til at kommentere de punkter på talevejledningen som eleven har arbejdet med. Hvis et punkt fortsat behøver opmærksomhed, bør hovedvægten ikke lægges på talerens svaghed, men på hvordan der kan gøres forbedringer. Da vil vejledningen opbygge taleren og andre i forsamlingen.
13 Det er ikke nok blot at fortælle taleren at han klarede sig godt, eller at han må arbejde videre med et bestemt punkt. Det vil derimod gavne alle de tilstedeværende hvis skoletilsynsmanden forklarer hvorfor det var godt, eller hvorfor der bør arbejdes videre med det, og hvordan der kan gøres fremskridt. Desuden vil det være gavnligt at han begrunder hvorfor den nævnte egenskab er så nødvendig i forkyndelsen eller ved menighedens møder. Det vil hjælpe hele menigheden til at forstå punktets betydning, og det vil opmuntre eleven til stadig at vise det opmærksomhed.
14 Det er ikke skoletilsynsmandens opgave at repetere elevforedraget. Hans vejledning bør være kort og præcis, idet han omhyggeligt begrænser sig til to minutter for hvert elevforedrag. Så vil hans vejledning og forslag ikke blive tilsløret af for mange ord. Det er også godt at fortælle eleven hvor i denne bog han kan finde yderligere oplysninger om det spørgsmål der er tale om.
15 Mindre fejl i udtale og grammatik er ikke det skoletilsynsmanden skal have mest øje for. Han bør snarere lægge mærke til hvordan talerens fremstilling virker i sin helhed. Er stoffet værdifuldt og oplysende? Er det ordnet på en god og letforståelig måde? Fremføres det med oprigtighed, alvor og overbevisning? Viser ansigtsudtryk og gestus at han selv tror på det han siger, og at han tænker mere på at nå sine tilhørere med de gode sandheder end på det indtryk han selv gør? Hvis disse vigtige krav er opfyldt, lægger tilhørerne næppe mærke til nogle få forkerte udtaler eller grammatiske fejl.
16 Vejledningen på Den Teokratiske Skole bør altid gives på en venlig og hjælpsom måde. Skoletilsynsmanden må have et oprigtigt ønske om at hjælpe eleven. Han må tage hans personlighed i betragtning. Er han følsom? Er hans skolegang begrænset? Er der grund til at overse hans svagheder? Vejledningen bør bevirke at eleven føler sig hjulpet, ikke kritiseret. Vær sikker på at eleven forstår vejledningen og kan se at den er rimelig.
17-19. Hvad må eleven gøre før han udarbejder sit foredrag, og efter at han har holdt det — for at gøre så store fremskridt som muligt med hvert foredrag?
17 Få gavn af vejledningen. Når du får tildelt en opgave på Den Teokratiske Skole, så husk at du ikke kun skal holde dit indlæg for at give menigheden del i nogle nyttige oplysninger, men også for at forbedre dine egne evner som taler og forkynder. Derfor er det vigtigt at du bruger nogen tid til at analysere hvert punkt du skal arbejde på. Gennemlæs omhyggeligt den lektion der behandler punktet, så du ved hvordan det vil berøre din forberedelse, og hvordan du kan demonstrere den pågældende færdighed når du holder dit foredrag. Som en hjælp for dig er vigtige sider af hvert punkt fremhævet med fede typer i denne bog. Det er de hovedpunkter du må tage i betragtning.
18 Når du har holdt dit foredrag, bør du høre godt efter den mundtlige vejledning der gives. Tag taknemmeligt imod den. Arbejd derefter på de punkter der kræver opmærksomhed. Hvis du er ivrig efter at gøre fremskridt, behøver du ikke at vente til næste gang du har en opgave. Gennemgå det stof her i bogen som behandler de punkter du skal arbejde på. Bestræb dig for at følge forslagene i din daglige tale. Og når du så skal holde dit næste elevforedrag, mestrer du dem måske allerede.
19 Hver elev bør have som mål at gøre fremskridt hver eneste gang han eller hun har et indlæg på skolen. Sandt nok vil det kræve en stadig indsats, men det vil også afgjort medføre Jehovas velsignelse. For dem der gerne vil høste det største udbytte af undervisningen på Den Teokratiske Skole, ligger der en særlig betydning i ordene i Ordsprogene 19:20: „Hør på råd og tag imod tugt, så du kan blive vís i fremtiden.“
[Oversigt på side 102, 103]
TALEVEJLEDNING
Taler ․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․
(Fulde navn)
Tegn: A — Arbejd på dette
F — Fremgang
G — Godt
Dato Foredrag nr.
Oplysende stof (21)*
Klart, forståeligt (21)
Indledning, interessevækkende (22)
Indledning, passende til tema (22)
Indledning, rigtig længde (22)
Stemmestyrke (23)
Brug af pauser (23)
Tilhørerne opfordret til at bruge Bibelen (24)
God overgang til skriftsteder (24)
Skriftsteder læst med betoning (25)
Skriftsteders anvendelse klargjort (25)
Repetition for at understrege (26)
Gestus (26)
Tema understreget (27)
Hovedpunkter fremhævet (27)
Kontakt med tilhørerne; notater (28)
Brug af disposition (28)
* Tallet i parentesen henviser til den lektion i Håndbog for Den Teokratiske Skole der behandler det pågældende punkt.
S-48-D 6/71 Printed in Germany
Dato Foredrag nr.
Talefærdighed (29)
Samtaleform (29)
Udtale (29)
Sammenhæng ved hjælp af bindeled (30)
Logisk sammenhæng (30)
Overbevisende argumenter (31)
Tilhørerne hjulpet til at ræsonnere (31)
Meningstryk eller betoning (32)
Modulation (32)
Begejstring (33)
Varme, følelse (33)
Illustrationer passende til stoffet (34)
Illustrationer passende til tilhørerne (34)
Stoffet tilpasset forkyndelsen (35)
Afslutning, passende, virkningsfuld (36)
Afslutning, rigtig længde (36)
Overholdelse af tiden (36)
Sikkerhed og ligevægt (37)
Personlig fremtræden (37)
Bemærk: Ved hvert foredrag vil skoletjeneren vejlede eleven med hensyn til de næste punkter på talevejledningen der er behandlet sammen i en enkelt lektion i Håndbog for Den Teokratiske Skole. Hvis skoletjeneren vil gøre en undtagelse fra denne regel, skriver han dette i forvejen under „Bemærkninger“. De blanke linjer på talevejledningen kan om nødvendigt bruges til at vejlede elever for punkter som ikke står anført, for eksempel: nøjagtighed i forklaring, artikulation, holdning, ordvalg, grammatik, uvaner, stoffets tilknytning til emnet, undervisningsmetoder og stemmefylde.
[Oversigt på side 104, 105]
OVERSIGT OVER TALERKURSET
Oplysende stof (21)
Specifikt
Oplysende for dit publikum
Praktisk værdi
Nøjagtighed
Ekstra oplysende stof
Klart, forståeligt (21)
Enkelt sagt
Ukendte udtryk forklaret
Ikke for meget stof
Indledning, interessevækkende (22)
Indledning, passende til tema (22)
Indledning, rigtig længde (22)
Stemmestyrke (23)
Behagelig at høre på
Tilpasset forholdene
Tilpasset stoffet
Brug af pauser (23)
Ved skilletegn
Ved overgang til en ny tanke
For at give en tanke eftertryk
Under særlige omstændigheder
Tilhørerne opfordret til at bruge Bibelen (24)
Ved at det foreslås
Ved at give tid til at finde skriftstedet
God overgang til skriftsteder (24)
Forventning vakt
Opmærksomheden henledt på grunden til at skriftstedet anvendes
Skriftsteder læst med betoning (25)
De rette ord betonet
Virkningsfuld måde brugt
Når den besøgte læser skriftstederne
Skriftsteders anvendelse klargjort (25)
De ord opmærksomheden skal henledes på, isoleres
Idéen med at bruge skriftstedet slås fast
Repetition for at understrege (26)
Af hovedpunkterne
Af punkter som ikke forstås
Gestus (26)
Beskrivende
Understregende
Tema understreget (27)
Passende tema
Temaets nøgleord eller tanke gentaget
Hovedpunkter fremhævet (27)
Ikke for mange
Forklaret hver for sig
Underpunkterne må støtte hovedpunkterne
Kontakt med tilhørerne; notater (28)
Ved øjenkontakt
Ved direkte henvendelse
Brug af disposition (28)
Talefærdighed (29)
Samtaleform (29)
Dagligdags udtryksmåde
Naturligt tonefald
Udtale (29)
Sammenhæng ved hjælp af bindeled (30)
Former for bindeled
Tilstrækkelig tydelig for tilhørerne
Logisk sammenhæng (30)
Logisk rækkefølge
Intet uvedkommende stof medtaget
Ingen hovedtanker udeladt
Overbevisende argumenter (31)
Grundvold lagt
Gyldigt bevis givet
Effektiv opsummering
Tilhørerne hjulpet til at ræsonnere (31)
Fælles udgangspunkt
Punkterne tilstrækkeligt forklaret
Den praktiske anvendelse vist
Meningstryk eller betoning (32)
Tankebærende ord i sætningerne
Hovedidéerne i foredraget
Modulation (32)
Variation i stemmestyrke
Variation i hastighed
Variation i tonehøjde
Passende til indholdet eller stemningen
Begejstring (33)
Vist ved livlig fremførelse
Passende til stoffet
Varme, følelse (33)
Ses på ansigtsudtrykket
Høres på stemmen
Passer til stoffet
Illustrationer passende til stoffet (34)
Enkle
Anvendelsen klargjort
Vigtige punkter understreget
Illustrationer passende til tilhørerne (34)
Hentet fra forhold de kender
Valgt med god smag
Stoffet tilpasset forkyndelsen (35)
Udtryksmåden gjort forståelig for udenforstående
Passende tanker valgt
Den praktiske værdi af stoffet understreget
Afslutning, passende og virkningsfuld (36)
I direkte tilslutning til foredragets tema
Viser tilhørerne hvad de skal gøre
Afslutning, rigtig længde (36)
Overholdelse af tiden (36)
Sikkerhed og ligevægt (37)
Ses på kroppens bevægelser
Høres på stemmen
Personlig fremtræden (37)
Korrekt påklædning og velplejet ydre
Rigtig holdning
Pænt udstyr
Ingen upassende ansigtsudtryk