Kapitel 40

Jesus gav sit liv for os

DU HAR sikkert nogle gode venner, ikke? — Sæt nu at de var i virkelig fare, at de befandt sig i en båd der var ved at synke! Ville du så gøre alt for at redde dem? — Ville du gøre det, selv om du måske kunne miste livet ved det? — En der er villig til at give sit liv for at redde andre mennesker, viser at han elsker dem meget højt.

Jesus viste at han havde en sådan kærlighed til os. Han var villig til at forlade himmelen og blive sendt herned til jorden for at dø for os. Ved du at han døde for vores skyld? —

Kunne du tænke dig at høre hvordan det gik til? — Lad os forestille os at vi befinder os på stedet og kan se hvad der sker.

Det er ved forårstid en sen aften i Jerusalem. Månen skinner stor og rund. Ser vi nærmere til, kan vi se Jesus og hans apostle gå gennem en stor port og forlade byen. De kommer til et bjerg som kaldes Oliebjerget og går ind i en have. Skal vi følge efter? —

Vi lægger mærke til at Jesus går lidt væk fra sine disciple og knæler ned for at bede til sin Fader. Det gør han tre gange. Og hver gang vender han tilbage til sine disciple og siger at de også burde bede. Hvorfor? Hvad skal der, ske? —

Se! Se de mænd der går hen mod haven! Nogle af dem har lygter. Andre har knipler. Og dér er nogle soldater med sværd. De ser ikke særlig venlige ud. Jesus må bestemt have set dem komme. Mon han ikke hellere skulle løbe sin vej? —

Jesus ser dem, men han løber ikke. Nu går soldaterne hen til Jesus og arresterer ham. Mon han vil lade dem føre sig bort? Han kunne kalde på sin Fader. Gud kunne sende ham i tusindvis af engle. De kunne tilintetgøre disse mænd på et par sekunder. Hvis du havde været Jesus, ville du så have kaldt på englene?

Men Jesus lader mændene tage ham. Hvorfor mon? — Fordi han er villig til at dø for os. Og der er en endnu vigtigere grund. Han siger til disciplen Peter: ’Guds ord må gå i opfyldelse.’ Det stod nemlig allerede skrevet i Bibelen at Jesus ville give sit liv for os.

Nu bliver Jesu disciple bange og løber deres vej. Soldaterne fører Jesus tilbage til byen. Lad os følge efter og se hvad der sker.

De fører Jesus for de øverste præster. Præsterne hader Jesus fordi han har vist folk at præsterne ikke lærer hvad Bibelen siger.

Præsterne holder forhør. De fører mænd ind som lyver om Jesus. De stiller Jesus spørgsmål for om muligt at føre bevis for at han har gjort noget forkert. Men de kan ikke bevise noget. Så spørger præsterne Jesus: ’Er du Guds søn?’ Jesus svarer: ’Ja, jeg er.’ Præsterne bliver vrede og siger: ’Han er skyldig! Han fortjener at dø!’ Alle er enige. Så begynder nogle af mændene at gøre nar af Jesus. De spytter på ham og slår ham med knytnæver. Begynder Jesus at fortryde at han har lært dem hvad Bibelen siger? Hvordan ville du have følt det? —

Jesus er ikke ked af det, og han hverken klager, eller slår igen.

Nu bliver det morgen. Jesus har været oppe hele natten. Nu får præsterne Jesus bundet, og de fører ham til landshøvdingen Pilatus.

De siger til Pilatus: ’Jesus er imod regeringen. Han fortjener at dø.’ Men Pilatus kan se at præsterne lyver. Derfor siger Pilatus til dem: ’Jeg finder ingen skyld hos denne mand. Jeg vil lade ham gå.’ Men præsterne og de andre råber: ’Nej! Slå ham ihjel!’

Senere forsøger Pilatus igen at fortælle folket at han vil frigive Jesus. Men præsterne ophidser menneskemængden til at råbe: ’Hvis du giver ham fri er du selv imod regeringen! Slå ham ihjel!’ Folk råber og skriger. Hvad vil Pilatus gøre?

Han giver efter. Først lader han Jesus piske. Så overgiver han ham til soldaterne for at de kan slå ham ihjel.

De giver Jesus en stor stolpe eller pæl at bære. Til sidst kommer de til et sted uden for byen der kaldes „Hovedskalsted.“ Dér nagler de Jesu hænder og fødder til pælen. Derefter rejser de den op så Jesus hænger på den. Han bløder. Han lider meget.

Jesus dør ikke lige straks. Han hænger bare dér på pælen. Præsterne spotter ham og siger: „Hvis du er søn af Gud, så stig ned fra marterpælen!“ (NW) Men Jesus ved hvad hans Fader har sendt ham for at gøre. Han ved at han må give sit fuldkomne liv for at gøre det muligt for os at få evigt liv. Til sidst, omkring klokken tre om eftermiddagen, råber Jesus til sin Fader, hvorefter han dør. — Mattæus 26:36–27:50; Lukas 22:39–23:46; Johannes 18:1–19:30.

Hvor var Jesus og Adam forskellige! Adam viste ikke Gud kærlighed. Han var ulydig mod Gud. Adam viste heller ikke os kærlighed. Fordi han syndede, er vi alle født med synden i os. Men Jesus viste kærlighed til Gud og til os. Han adlød altid Gud. Og han gav sit liv for at fjerne den synd vi har arvet fra Adam.

Påskønner du det Jesus gjorde dengang? — Når du beder til Gud, takker du ham så for det hans søn gjorde? — Dét viser at du påskønner det. Og hvis vi også gør hvad den store lærer siger, viser vi på en endnu bedre måde at vi er glade for at han gav sit liv for os.

[Det vil opbygge vores værdsættelse af det Jesus gjorde for os når vi læser Johannes 3:16; Romerne 5:8, 19; 1 Timoteus 2:5, 6; Mattæus 20:28.]