Er der en Gud som interesserer sig for os?
1, 2. (a) Har De nogen sinde stillet Dem selv de spørgsmål der står i den første paragraf? (b) Hvilke forhold er det der får folk til at stille sådanne spørgsmål?
HVIS der er en Gud, hvorfor har han så tilladt alle de forfærdelige ting der er sket med mennesker ned gennem historien? Hvis han virkelig interesserer sig for menneskene, hvorfor tillader han så at ondskaben og lidelserne fortsætter?
2 Alle vegne stiller folk disse spørgsmål. Og med god grund, for menneskeslægten har i hundredvis af år gennemgået utallige lidelser på grund af krige, hungersnød, fattigdom, forbrydelser og sygdomme. Uretfærdighed og undertrykkelse har voldt megen sorg, og det samme har katastrofer som oversvømmelser og jordskælv. Ofte er det uskyldige mennesker som kommer til at gennemgå lidelser. Beviser alt dette at Gud ikke er interesseret i hvordan det går menneskene? Kan der gives et pålideligt håb om en bedre verden, en verden hvor vi helt og fuldt kan glæde os over livet på denne jord, fri for alle de sorger og trængsler der er nu?
3. Hvorfor er det rimeligt at der må være et svar på spørgsmålene?
3 Spørgsmålene fortjener at blive besvaret på en sandfærdig og tilfredsstillende måde. Men det er hverken et sandt eller tilfredsstillende svar at „det er Guds vilje at vi skal have det ondt“ eller at „det er noget vi ikke kan fatte“. Hvis Gud har skabt det vældige univers med den storslåede orden der præger det, så kan han have en meget god grund til at tillade at mennesker i den grad har skabt uorden. Og kan man ikke netop forvente at en sådan Skaber vil interessere sig så meget for de mennesker han har skabt, at han fortæller dem hvorfor han har tilladt ondskaben? Er det ikke rimeligt at tro at han til sin tid vil råde bod på de dårlige forhold, hvis det står i hans magt? Enhver fader der holder af sine børn viser dem omsorg og interesse. En almægtig, alviis og kærlig Skaber vil afgjort ikke vise mindre omsorg og interesse for sine børn, menneskene på jorden.
Hvem er bedst i stand til at svare?
4. Hvem er bedst i stand til at svare på hvorfor Gud tillader ondskaben?
4 Hvem er bedst i stand til at besvare spørgsmålene om hvorfor Gud har tilladt ondskaben? Overvej dette: Hvis De blev anklaget for en eller anden forseelse, ville De da bryde Dem om at folk kun lyttede til hvad andre fortalte om sagen? Eller ville De foretrække selv at gøre rede for sagen, så de der ærligt ønskede det kunne få sagens rette sammenhæng at vide? Nuvel, det er Gud der anklages for at have tilladt ondskaben. Eftersom han selv bedst ved hvorfor han har tilladt den, er det da ikke mest rimeligt at vi lytter til ham? Det kan aldrig blive tilfredsstillende at søge svar hos mennesker, for alt for ofte har de modstridende opfattelser af disse spørgsmål.
5. Er det rimeligt at tro på at Gud er forfatter til Bibelen? (2 Peter 1:21; Habakkuk 2:2)
5 Hvor giver Gud svarene? Skaberen har kun udpeget én kilde som en autoritet der kan fortælle os hvad der er sket og hvorfor. Denne kilde er Bibelen, hvorom der står: „Hele Skriften er inspireret af Gud.“ (2 Timoteus 3:16)a Det behøver ikke at overraske os, for hvis Gud havde magt til at skabe hele det storslåede univers, kunne han naturligvis også forfatte en bog. Selv mennesker kan ved hjælp af usynlige bølger overføre ord, billeder og stemmer til radio- eller fjernsynsmodtagere langt borte. Det ville derfor ikke være nogen vanskelig sag for den almægtige Skaber at overføre sine tanker til trofaste mennesker og sørge for at de nedskrev dem korrekt. Derfor kunne apostelen Paulus med fuld tillid sige: „Da I modtog Guds ord, som I hørte af os, tog I ikke imod det som menneskers ord, men, sådan som det i sandhed er, som Guds ord.“ — 1 Tessaloniker 2:13.
6. Hvor langt går Bibelens historie tilbage, og hvilke oplysninger kan den derfor forsyne os med? (Lukas 1:1-4; bemærk Lukas 3:23-38.)
6 Måske har De aldrig undersøgt Bibelen nærmere. Men det vil sikkert interessere Dem at vide at Bibelen indeholder den mest fuldstændige daterede historiske beretning der findes i dag. Ja, en historiker fra det første århundrede, lægen Lukas, har ligefrem i Bibelen sporet Jesus fra Nazarets afstamning fire tusind år tilbage gennem historien, led efter led, navn efter navn, helt tilbage til det første menneske. Eftersom Bibelen går helt tilbage til begyndelsen af menneskets eksistens, kan den fortælle os hvem der er skyld i ondskaben, hvorfor Gud har tilladt den, og hvordan ondskaben og dens følger vil blive fjernet.
Har Gud skylden?
7. Når der begås en fejl eller en overtrædelse, hvem bør da have skylden?
7 Hvis et andet menneske begik en forbrydelse, hvad ville De da sige hvis De fik skylden for det? De ville sikkert finde det meget uretfærdigt. Retfærdigheden kræver at de skyldige straffes og de uskyldige renses for anklage. Hvis en bilist overser et „Fuldt stop“-skilt ved en hovedvej og kommer ud for en alvorlig ulykke, så er det ikke lovens skyld. Hvis en mand udvikler sig til en frådser og bliver syg af at spise for meget, så ligger skylden ikke hos landmanden der har avlet fødevarerne. Hvis en ung mand, på trods af en god opdragelse, løber hjemmefra, ignorerer sin faders gode råd og kommer i vanskeligheder, så er det heller ikke faderens skyld. Hvorfor skulle vi da give Gud, vores himmelske Fader, skylden for de fejltagelser mennesker begår? Burde skylden ikke anbringes der hvor den hører hjemme — hos den skyldige part?
8. Hvilken selvmodsigelse kommer vi ud i hvis vi giver Gud skylden for det onde?
8 Der er også noget andet vi må tage i betragtning. Hvis vi giver Gud skylden for sult og hungersnød, hvem giver vi da æren for de frugtbare marker og haver der findes i mange lande, og som giver et rigeligt udbytte af afgrøder? Hvis vi laster Gud for sygdommene, hvem priser vi da for legemets forbløffende evne til at helbrede sig selv? Hvis Gud skal have skylden for storbyernes slumkvarterer, hvem skal da have æren for de stolte bjerge, de klare søer, de herlige blomster og de smukke træer? Det er en tydelig selvmodsigelse at påstå at Gud både har skylden for alle problemerne i verden og æren for alle de gode ting på jorden. En kærlig Gud kunne ikke være ophav til både det onde og det gode.
9. Er det logisk at sige at der ikke er nogen Gud til, blot fordi mennesker begår uret? (Esajas 45:18)
9 Det gør kun problemet værre hvis vi siger at Gud ikke er til. At tro at jorden og dens mangfoldige livsformer bare er blevet til ved en tilfældighed, er at ignorere kendsgerningerne. Det er en kendsgerning at jorden er langt bedre udrustet til opretholdelse af liv end for eksempel et hus er, og dog er ethvert hus jo tegnet og bygget af et menneske der har brugt sin forstand til det. Hvad skal vi da sige om selve Jorden, hvis livsopretholdende kredsløb i forbindelse med luften, jorden og vandet er langt mere storslåede? Bibelen siger ganske logisk: „Ethvert hus bygges jo af en eller anden, men den der har bygget alt er Gud.“ (Hebræerne 3:4) Nogle drager den slutning at fordi mennesker er i stand til at handle ondt, kan der ikke være nogen Gud til. Men det er det samme som at påstå at fordi folk der bor i huse kan gøre noget ondt, så er husene hverken tegnet eller bygget af nogen. Eller at påstå at fordi en mand gør noget forkert, så har han aldrig haft en fader.
10. Hos hvem hviler en stor del af skylden for ondskaben?
10 Hvem har da skylden for alle de forfærdelige ting der er overgået menneskeslægten? En stor del af skylden hviler på menneskene selv. Menneskers uærlighed og frustration fører til forbrydelser. Menneskers stolthed og selviskhed ødelægger ægteskaber og avler had og racefordom. Menneskers fejltagelser og ligegyldighed resulterer i snavs og forurening. Menneskers arrogance og dumhed fører til krige; og når hele nationer blindt følger deres politiske ledere og går i krig, så har de selv del i skylden for deres lidelser. Sult og fattigdom skyldes først og fremmest at mennesker har været forsømmelige og begærlige. Tænk engang: I hele verden bruges der nu næsten to billioner kroner om året til militærformål. Hvis alle disse penge blev brugt på en fornuftig måde til dyrkning og ligelig fordeling af fødevarer og til afhjælpning af bolignøden — hvad kunne der så ikke udrettes!
11. Når præster beder for deres lands soldater, er Gud så dermed skyld i krigene? (Esajas 1:15; Ordsprogene 28:9)
11 Gud har heller ikke skylden for den uret der er blevet begået i religionens navn. For eksempel beder præster om at Gud vil velsigne deres lande når de er krig. Og i mange tilfælde hører de soldater der dræber hinanden, til samme religion, selv om de står på hver sin side af fronten. Dog kan krigene ikke lægges Gud til last, for han fordømmer noget sådant; de der virkelig tjener ham skal ’have kærlighed til hinanden’, siger han. (Johannes 13:34, 35) Hvis de ikke har denne kærlighed er de, ifølge Gud, „som Kain, der var af den onde og slog sin broder ihjel“. (1 Johannes 3:10-12) At slå andre ihjel i Guds navn, hvad enten det sker under inkvisitioner eller i krige svarer til den fortidige skik at ofre børn til falske guder, hvad den almægtige Gud ’ikke havde påbudt, og hvad aldrig havde været i han tanke’. — Jeremias 7:31.
12. Hvorfor kalder Bibelen nogle præster og religiøse ledere for hyklere? (Mattæus 15:7-9)
12 Præsternes politiske indblanding, deres støtte til krige, og de usande ting de har fremholdt fra prædikestolene — for eksempel at Gud er ansvarlig for lidelserne i verden eller at han lader folk brænde i evig ild i helvede — alt dette er afskyeligt, både for Gud selv og for tænkende mennesker. Religiøse ledere der fremholder og følger en lære som står i opposition til Gud kaldes for hyklere i Guds ord, og Bibelen siger videre om dem: „I er som hvidkalkede gravsteder, der jo udvendig ser pæne ud, men indvendig er fulde af de dødes ben og enhver form for urenhed. Således ser I jo også udvendig retfærdige ud for mennesker, men indvendig er I fulde af hykleri og lovløshed.“ (Mattæus 23:27, 28) Ja, om de hykleriske religiøse ledere sagde Jesus rent ud: „I er fra jeres fader Djævelen.“ — Johannes 8:44.
13. (a) Har Gud da skylden når mennesker, endda religiøse ledere, begår uret? (b) Hvilke spørgsmål kan man imidlertid stadig stille?
13 Nej, Gud er ikke skyld i de uretfærdigheder mennesker selv begår. Og han er ikke skyld i de uretfærdigheder der velsignes af præster som hævder at de tjener Gud men hverken taler sandhed eller handler derefter. Men er der da noget i vejen med den måde Gud skabte mennesket på? Gav han menneskeslægten en dårlig start?
En fuldkommen start
14. Fortæl hvilken start Gud gav vore første forældre. (1 Mosebog 1:26-31; 2:7-9, 15)
14 Når man læser de to første kapitler i Første Mosebog, fremgår det tydeligt at Gud gav den første mand og kvinde en fuldkommen start da han skabte dem. De blev skabt med et fuldkomment legeme og sind, sådan at de aldrig ville blive ramt af sygdom eller død. Deres hjem var en dejlig have eller naturpark med skønne blomster, frodig vegetation og træer der bar frugt. Der manglede intet. Tværtimod var der overflod. Samtidig gav Gud vore første forældre noget interessant at arbejde med og appellerende mål at stile efter. Han gav dem besked på at udvide paradiset sådan at hele jorden blev som en naturpark. De mange fuldkomne børn som de efterhånden ville få, kunne med tiden hjælpe dem med dette. Til sidst ville menneskeheden således være en fuldkommen familie i et paradis på jorden, et lykkeligt folk der levede evigt og udøvede et kærligt herredømme over dyrene.
15. Hvad indebærer det at menneskene var fuldkomne, og hvad indebærer det ikke?
15 Men hvorfor kom det da til at gå så katastrofalt? Fordi menneskene ikke var helt fuldkomne da Gud skabte dem? Nej, det er ikke tilfældet, for i Femte Mosebog 32:4 står der om Gud: „Fuldkomment [er] hans værk.“ Men det at menneskene var fuldkomne betød ikke at den første mand og kvinde vidste alt og kunne alt, eller at de ikke kunne gøre noget forkert. Selv fuldkomne skabninger er underlagt visse begrænsninger. Der var for eksempel nogle fysiske begrænsninger. Uden føde, vand og luft ville de dø. De kunne heller ikke sætte sig ud over tyngdeloven ved at springe ud fra et højt sted uden at komme til skade. Desuden havde de mentale begrænsninger. Det er klart at Adam og Eva havde meget at lære, da de jo ikke havde høstet nogen erfaringer. Men uanset hvor meget de lærte, ville de aldrig komme til at vide så meget som deres Skaber. Selv om de var fuldkomne var de altså underlagt begrænsninger, idet de var og blev mennesker. At de var fuldkomne betød simpelt hen at de var fuldstændige, at de ikke var behæftet med nogen fysisk eller mental defekt.
16. Inden for hvilke grænser ville menneskenes frihed virke på den bedste måde? (1 Peter 2:16)
16 Gud skabte også menneskene med en fri vilje; de skulle ikke blot ledes af instinkter, på samme måde som dyrene. Den frie vilje er noget som alle ganske naturligt sætter pris på. Ingen har lyst til at andre skal diktere dem hvad de skal gøre hvert eneste minut af deres liv. Det var dog ikke meningen at menneskets frihed skulle være absolut, uden begrænsninger; den skulle, være relativ. Den skulle anvendes inden for grænserne af Guds love. Disse love ville være få og enkle, og de ville tage sigte på den største lykke for hele menneskeslægten. Guds kærlighed til menneskene fremgik af at han krævede lydighed af dem, for han vidste at deres respekt for hans love ville betyde uendelige velsignelser for dem. Manglende respekt for Gud og hans love ville forstyrre deres lykke. Det ville ikke føre noget godt med sig; nej, det ville føre til den visse ulykke, for Gud havde advaret Adam og Eva om at hvis de lod hånt om ham ville de „visselig dø“. (1 Mosebog 2:17) For at bevare livet skulle de altså ikke bare spise, drikke og trække vejret, men også lade sig lede af Gud og hans love.
17. Nævn endnu en vigtig grund til at mennesker må erkende deres afhængighed af Gud. (Salme 146:3; Jeremias 17:5-9)
17 Der er endnu en afgørende årsag til at vore først forældre til stadighed måtte erkende deres afhængighed af Gud. Det er at menneskene ikke var skabt sådan at de med et godt resultat kunne leve deres liv uafhængigt af Gud. Gud havde hverken givet dem ret til det eller evne til det. Det er som Bibelen siger: ’Et menneskes vej står ikke til ham selv, og det står ikke til en mand at vandre og styre sine fjed.’ (Jeremias 10:23) Derfor hedder det også i Bibelen: „Den, der stoler på sit vid, er en tåbe.“ — Ordsprogene 28:26.
Hvordan er ondskaben begyndt?
18. Hvad var det der gik galt i forbindelse med vore første forældre? (Jakob 1:14, 15; Salme 36:10)
18 Når begyndelsen var så god, hvad var det så der gik galt? Jo, vore første forældre, Adam og Eva, brugte deres valgfrihed på en forkert måde. De besluttede at gå deres egne veje i stedet for at underlægge sig Guds herredømme. Kvinden troede ligefrem at de kunne ’blive som Gud til at kende godt og ondt’. (1 Mosebog 3:5) De ville selv afgøre hvad der var rigtigt og hvad der var forkert, i tillid til deres egen bedømmelse. De forudså ikke at denne tankegang ville komme til at volde stor skade. Og den kom virkelig til at gøre skade, for ’Gud kan ikke lyve’. (Titus 1:2) Det der skete da de trak sig bort fra Guds herredømme, kan sammenlignes med det der sker når man afbryder en elektrisk ventilator ved at trække stikket ud af stikkontakten. Når ventilatoren bliver afskåret fra den kraftkilde der holder den i gang, begynder den at køre langsommere, og til sidst standser den helt. Noget lignende skete da det første menneskepar trak sig bort fra Jehova Gud, som er livets kilde; deres tilstand blev gradvis ringere, og til sidst døde de, netop som Gud havde sagt.
19. Hvorfor er alle i menneskeslægten født ufuldkomne? (Romerne 5:12)
19 Eftersom vore første forældre gjorde oprør mod Gud før de havde sat børn i verden, begyndte ufuldkommenheden før deres første barn blev født. Adam og Eva blev som en model eller et mønster der var defekt. Alt hvad der blev dannet efter deres mønster ville også være defekt. De kunne ikke videregive andet til deres børn end det de selv havde — et ufuldkomment legeme og sind. De var ikke længere fuldkomne, for de havde trukket sig tilbage fra den kraft der holder fuldkommenheden og livet ved lige, nemlig Jehova Gud. I harmoni med det Bibelen siger i Romerbrevet 5:12, er alle der er kommet til verden siden da, blevet født ufuldkomne, og de er underlagt sygdom, alderdom og død. Men Gud har ikke skylden for dette. I Femte Mosebog 32:5 siges der: „De har af sig selv øvet ødelæggende gerninger; de er ikke hans børn, fejlen er deres egen.“ (New World Translation) Og i Prædikeren 7:29 står der: „Gud har skabt menneskene, som de bør være; men de har så mange sære ting for.“
20. Hvordan kan nogle få menneskers overtrædelse blive til skade for mange?
20 Men er det rimeligt at blot to menneskers ulydighed skulle få så tragiske konsekvenser for alle? Nuvel, vi ved fra menneskelige forhold at blot én person der er forsømmelig, for eksempel i forbindelse med sikkerhedsfaktorerne i et byggeri, kan være skyld i en katastrofe som koster mange mennesker livet. Og hvis man overtræder sikkerhedsbestemmelserne ved bygning af en dæmning, vil dæmningen måske bryde sammen og udløse en oversvømmelse der volder enorme ødelæggelse. Hvis en politisk leder begår en enkelt uærlig eller korrupt handling, indleder han måske en kædereaktion af uretfærdigheder inden for statsadministrationen til skade for millioner af mennesker. Hvis forældrene i en familie træffer et forkert valg kan det få alvorlige følger for deres børn. Sådan var det med vore første forældre — de traf et forkert valg. Resultatet var at hele menneskeslægten blev styrtet ud i ufuldkommenhed og ulykke.
21. Hvorfor håndhævede Gud dødsstraffen, og hvordan viste han alligevel sin barmhjertighed?
21 Eftersom både Guds lov og hans integritet var impliceret, kunne han ikke bare lade overtrædelsen passere uden at håndhæve sin lov. Ville mennesker have nogen respekt for ham eller hans lov hvis han ikke skred ind? Har vi respekt for herskere i dag som ikke lever efter deres egne love, eller som tillader visse mennesker at overtræde dem forsætligt uden at de bliver straffet? Gud tildelte derfor menneskene den straf han havde fastsat for ulydighed, nemlig døden. Men i sin barmhjertighed tillod han at det første menneskepar satte børn i verden, hvilket vi jo alle kan være glade for, da vi ellers ikke var blevet født. Og selv om vi er ufuldkomne, fordi Adam og Eva svigtede — vil vi da ikke hellere leve end vi vil dø?
22. Hvem bærer også en stor del af ansvaret for ondskaben? (Mattæus 4:1-11; Efeserne 6:12)
22 Betyder det at ondskaben udelukkende opstod hos menneskene? Nej, helt så enkelt er det ikke. Gud havde frembragt andre fornuftbegavede skabninger end menneskene. Han havde allerede skabt utallige himmelske åndeskabninger, fornuftbegavede „sønner“. Også de var udstyret med en fri vilje, og de skulle ligeledes underlægge sig Guds gode og rimelige love for at forblive i live. Imidlertid begyndte en af disse åndeskabninger at beskæftige sig med urette tanker. Og når man i tankerne bliver ved med at beskæftige sig med noget der er forkert, kan det til sidst komme dertil at man gør det forkerte man tænker på. Sådan gik det med denne åndeskabning. Han tillod at ærgerrigheden voksede i ham i den grad at han begyndte at drage Guds handlinger i tvivl. Han sagde til Adams hustru, Eva, at selv om de var ulydige mod Gud ville de „ingenlunde dø“. (1 Mosebog 3:4) Han betvivlede at deres fremtidige liv og lykke afhang af Skaberen. Han sagde ligefrem at de kunne forbedre deres forhold og blive ligesom Gud, hvis de var ulydige. På den måde såede han tvivl om Guds sandfærdighed. Og ved at sætte spørgsmålstegn ved Guds love betvivlede han også Guds måde at herske på — ja, selve Guds ret til at herske. Af den grund blev han kaldt Satan, som betyder „modstander“, og Djævelen, som betyder „bagvasker“.
Hvorfor er det onde blevet tilladt så længe?
23, 24. Hvorfor ville det tage tid at afgøre stridsspørgsmålene?
23 Da Gud er langt den stærkeste kunne han med det samme, uden mindste besvær, have udslettet de mennesker og åndeskabninger der gjorde oprør. Men det ville ikke have afgjort sagen på fuldgyldig vis. Hvorfor ikke? Fordi det ikke var Guds styrke der blev draget i tvivl. Spørgsmålene var af moralsk art. Og et af de vigtigste af disse spørgsmål var: Ville et oprør føre til noget godt? Ville et herredømme som lod Gud ude af betragtning bringe varige goder for hele menneskeslægten? Ville Guds herredømme være det bedste for menneskene, eller ville menneskers eget herredømme være det bedste? I sin visdom var Gud klar over at det ville tage en vis tid at afgøre dette og andre vigtige spørgsmål. Derfor afsatte han en bestemt tidsperiode som skulle give menneskene tilstrækkelig lejlighed til at nå frem til højdepunktet af deres politiske, sociale, industrielle og videnskabelige bedrifter.
24 Denne periode kunne ikke blot være på nogle få dage eller år. Det ville kræve mange generationers levetid at få svaret bevist så der ikke længere var nogen tvivl mulig. En retssag kan jo vare flere uger eller måneder, selv om der kun er to personer inddraget i sagen. Det var heller ikke nok at de store stridsspørgsmål om Guds herredømme blot blev halvt afgjort; de måtte afgøres til fulde, sådan at sagen ikke behøvede at blive taget op igen i fremtiden. En kærlig Gud kunne ikke acceptere noget mindre end en fuldstændig afgørelse. Og det kan vi være glade for, for kun en sådan afgørelse kan bane vej for evig fred og tryghed for alle i Guds universelle familie, både i himmelen og på jorden.
25. Når man tager de materielle fremskridt i betragtning, har menneskets uafhængighed af Gud da bragt sand fred og lykke?
25 Der er nu gået omkring 6000 år siden spørgsmålene blev rejst. Hvad har uafhængigheden af Guds herredømme ført til? Alle slags styreformer, sociale grupperinger og økonomiske systemer, og alle slags religioner og sekter er blevet prøvet. Men intet har bragt virkelig fred og sikkerhed, varig sundhed og lykke. Er de materielle fremskridt noget at prale af, når den anden verdenskrig alene krævede over halvtreds millioner menneskeliv? Er det fremskridt at man kan sende nogle mænd til månen, når man med de selv samme raketter, udstyret med atomsprængladninger, kunne udslette menneskeheden, og når mange hundrede millioner på jorden lider sult og fattigdom? Hvad nytter det at have boliger med mange bekvemmeligheder, når familierne er splittet af skænderier, når antallet af skilsmisser bliver ved med at vokse, når frygten for forbrydelser breder sig, når forureningen stiger og slumkvartererne gror, når økonomisk nedgang gør millioner arbejdsløse, når der hvert år forekommer opstande, borgerkrige og statskup som truer den enkeltes bolig og levevej?
26. Hvad har den tid der blev fastsat, afsløret om menneskets uafhængighed af Gud? (Salme 127:1)
26 Sandheden er, som De forenede Nationers generalsekretær, Kurt Waldheim, har indrømmet: „På trods af materielle fremskridt har den menneskelige tilværelse aldrig været mere utryg end den er i dag.“b Bogen Environmental Ethics siger: „Mennesket, der er skabt til at indånde ren luft, drikke og nyde rent vand, og glæde sig over eventyret i sine naturlige omgivelser, har ændret sit miljø og finder at det ikke kan tilpasse sig. Det er ved at forberede sin egen massehenrettelse.“c Efter at ondskaben nu har fået lov at fortsætte så længe, skulle det stå klart for alle tænkende mennesker at vi ikke er skabt således at vi med godt resultat kan styre vores liv uafhængigt af Guds ledelse. Og med et bevismateriale som omfatter seks tusind års fejlslagne bestræbelser fra menneskers side, vil ingen nogen sinde med rette kunne sige at Gud ikke gav menneskene tid nok til at prøve sig frem. Den tilmålte tid har været tilstrækkelig til at bevise at oprøret mod Gud har været en total fiasko og katastrofe.
Ondskaben vil snart forsvinde
27. Hvor omfattende er den ændring Gud vil gennemføre? (Ordsprogene 2:21, 22; Romerne 16:20)
27 Menneskeslægten har desperat behov for en ændring til det bedre. Vi har i virkeligheden brug for et helt nyt system. Samfundets onder kan, som sociologen Erich Fromm har indrømmet, kun afhjælpes „hvis hele systemet som det har eksisteret i de sidste 6000 år kan erstattes af et der er helt anderledes“.d Det er netop hvad Gud har i sinde! Gud har garanteret at han, når hans fastsatte tid er inde, vil knuse hele den nuværende onde tingenes ordning, sammen med dem der foretrækker den. „Alle de gudløse sletter han ud.“ — Salme 145:20.
28. Hvad kalder Bibelen den tid vi lever i, og hvorfor? (2 Timoteus 3:1-5, 12, 13; Mattæus 24:3-14)
28 Hvornår vil det ske? Meget snart, for Guds ord viser at de trængsler uden sidestykke der har ramt menneskeslægten siden den første verdenskrig begyndte i 1914, udgør et tegn som viser at vi lever i det Bibelen kalder „de sidste dage“. Bibelen har forudsagt at der i disse „sidste dage“ ville være krige, stigende kriminalitet, hungersnød og sygdomsepidemier, at de fleste mennesker ville være forlystelsessyge og vende sig bort fra troen på Gud, og at der ville herske religiøst hykleri og fordærv, foruden meget andet. Dette ville være som aftegningerne i et fingeraftryk, der med sikkerhed kunne identificere det slægtled der ville være det sidste i den tid hvor Gud ville tillade sådanne forfærdelige forhold at eksistere. Jesus forudsagde at netop dette slægtled ville se afslutningen på den tingenes ordning der nu hersker på jorden.
29. Hvordan ved vi at denne ordnings afslutning er nær?
29 Om den generation som oplevede begyndelsen til „de sidste dage“ i 1914, sagde Jesus: „Jeg skal sige jer en sandhed: Denne generation skal afgjort ikke forsvinde før alt dette sker.“ (Mattæus 24:34) Det betyder at nogle af dem som levede da den første verdenskrig begyndte i 1914, skulle leve længe nok til at opleve afslutningen på den nuværende tingenes ordning. Den generation som kan huske den første verdenskrig, er nu ved at komme højt op i årene; det er et stærkt bevis på at ondskaben hurtigt nærmer sig sin afslutning.
30. Hvad vil der ske med alle de menneskelige systemer som nu behersker jorden? (Zefanias 3:8; Esajas 1:28)
30 Når afslutningen kommer vil Gud vise sin vældige magt og gribe direkte ind i menneskenes forhold. Alle jordiske systemer der modstår ham vil blive knust. Profetien i Daniels bog, kapitel 2, vers 44, siger herom: „I hine kongers dage vil Himmelens Gud oprette et rige, som aldrig i evighed skal forgå, og herredømmet skal ikke gå over til noget andet folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed.“ Når alle jordens skadelige systemer er fjernet, vil Gud gennem sit styre overtage det fuldstændige herredømme over jorden.
31. Hvilken regering vil Gud give hele menneskeheden? (Mattæus 6:9, 10)
31 Guds herredømme vil blive udøvet af en ny regering, en himmelsk regering, nemlig Guds rige. Det er den regering som Jesus Kristus gjorde til det vigtigste i sin lære. Og han forudsagde at dette rige alene ville få herredømme over hele jorden når tiden var inde. Da Riget vil herske fra himmelen, under Guds ledelse, er der ingen fare for at selviske mennesker vil gøre dette styre korrupt. Således vil regeringsmagten komme til at hvile det sted hvor den lige fra begyndelsen hørte hjemme, nemlig i himmelen hos Gud. Gud har lovet at når hans styre er indført over hele jorden, vil ’de der bor på jorderig, lære retfærd’. (Esajas 26:9) Ingen vil blive vildført af falsk religion, for den findes ikke mere. Alle der lever vil lære sandheden om Gud og hans hensigter at kende, så det i egentligste forstand kan siges at „landet er fuldt af [Jehovas]e kundskab, som vandene dækker havets bund“. — Esajas 11:9.
En retfærdig ny orden
32. Hvor omfattende vil freden blive under Guds riges herredømme? (Esajas 2:2-4)
32 Under Guds riges styre vil der opstå et helt nyt menneskesamfund, et samfund der udgøres af gudfrygtige mennesker. I denne nye orden vil det være klart og tydeligt at Gud interesserer sig for os — det vil fremgå af alt det han gør. Først og fremmest vil menneskenes fred og lykke ikke mere blive ødelagt af krige. Hvordan kan det undgås? Jo, alle der overlever afslutningen på den nuværende onde verden vil i forvejen være oplært i fredens veje, så det nye menneskesamfund vil være præget af fred lige fra begyndelsen. Alle der kommer til at leve i denne nye orden vil til stadighed få den samme oplæring i at gøre Guds vilje. Derfor kan vi stole på at Gud vil ’gøre ende på krig til jordens grænser’, som Bibelen har lovet. (Salme 46:9, 10) Om fredens omfang siger Guds profetiske ord: „De sagtmodige skal arve landet, de fryder sig ved megen fred.“ — Salme 37:11.
33. Hvilken forvandling vil jorden undergå?
33 Desuden vil de der lever i denne nye orden omdanne jorden så den bliver et paradis, som Guds oprindelige hensigt var. Tænk, hvor tilfredsstillende dette vil blive! Og når Paradiset er genoprettet vil mennesker til fulde kunne glæde sig over jordens søer, floder og have, dens bjerge og høje, sletter og dale, de smukke blomster og træer, og over dyrene. Der vil ikke være mangel på fødevarer, for „landet har givet sin grøde“. Ja, „korn skal der være i overflod i landet“. — Salme 67:7; 72:16.
34. Hvordan vil menneskenes helbred blive?
34 Ikke alene vil der være varig fred og rigeligt med føde, men der vil også herske sundhed. Da det er Gud der har skabt mennesket, ved han bedre end nogen læge hvad der skal til for at helbrede krøblinge, for at få blinde til at se og døve til at høre, og hvordan al sygdom kan blive fjernet, foruden alderdomssvækkelse og død. Da Jesus Kristus var på jorden demonstrerede han i mindre målestok at Gud har magt til at gøre dette. Bibelen beretter: „Da kom store folkeskarer til ham, og de havde halte, invalide, blinde, stumme og mange andre med, og de næsten kastede dem for hans fødder, og han kurerede dem, så de mange mennesker var ganske forbløffede når de så de stumme tale og halte gå og blinde se.“ — Mattæus 15:30,31.
35, 36. Hvordan vil døde få lejlighed til at opnå livet i Guds nye orden? (Johannes 5:28, 29; Lukas 7:11-15)
35 Jesus henviste til dette jordiske paradis da han sagde til den mand der hang på pælen ved siden af ham: „Du skal være med mig i Paradiset.“ (Lukas 23:43) Men denne mand døde jo. Hvordan kunne han så komme i Paradiset? Ved hjælp af endnu en vidunderlig foranstaltning som viser i hvor høj grad Gud interesserer sig for os — opstandelsen fra de døde. I Apostelgerninger 24:15 siger Bibelen: „Der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige.“ Da Jesus var på jorden oprejste han i flere tilfælde nogle fra de døde, for at vise at Gud har magt til at gøre dette under sit riges herredømme.
36 Finder De det svært at tro på en opstandelse? Og dog kan man allerede nu vise fjernsynsudsendelser hvori der optræder mennesker som længe har været døde. Man kan høre deres stemme, følge deres bevægelser og lægge mærke til deres karakteristiske træk. Hvis vi små mennesker kan fastholde sådanne ting på en filmstrimmel, kan den alvise Gud også med lethed i sin erindring bevare et nøjagtigt billede af personligheden og kendetegnene hos hvert eneste menneske han måtte ønske at genskabe. Dette har han gjort, og sådanne mennesker vil han give en opstandelse til liv igen. På denne måde vil også de få lejlighed til at modtage livet i Guds nye orden. Ved at tømme gravene og ved at befri folk for sygdom, alderdomssvækkelse og død vil Gud så at sige ’opsluge døden for stedse’. (Esajas 25:8) Mennesker vil da kunne leve evigt!
37. Hvordan kan det siges at Gud vil mere end opveje enhver skade som mennesker uretfærdigt har måttet lide?
37 Ved hjælp af sit rige vil Gud fuldstændig ændre de dårlige forhold der har hersket så længe! I al evighed vil han vise sin store omsorg for os og overøse os med velsignelser der langt mere end opvejer enhver skade vi måtte have lidt i fortiden. De trængsler vi har gennemgået under den nuværende tingenes ordning vil da blot ligge hen som et tåget minde, hvis vi overhovedet vil huske dem. Gud giver dette løfte: „Jeg skaber nye himle [en ny himmelsk regering over hele menneskeheden] og en ny jord [et retfærdigt menneskesamfund] det gamle huskes ej mer, rinder ingen i hu; men man frydes og jubler evigt over det, jeg skaber.“ (Esajas 65:17, 18) Når sådanne storslåede velsignelser venter forude forstår man hvorfor Bibelen siger at Gud „vil tørre hver tåre af deres øjne“. Hvordan vil han gøre det? Jo, „døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. De tidligere ting er forsvundet“. — Åbenbaringen 21:4.
Gud viser interesse — gør vi?
38. Hvilken slags mennesker ønsker Gud i sin nye orden? (Salme 37:37, 38)
38 Det at Gud snart vil bringe ondskaben til ophør og indføre en herlig ny orden, beviser at han virkelig viser interesse for os. Men interesserer vi os for ham? Hvis vi gør det, må vi også bevise det. Hvad er det vi skal gøre? Bibelen siger: „Verden er ved at forsvinde, og det er dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ (1 Johannes 2:17) De mennesker Gud ønsker i sin nye orden, er dem der gør hans vilje og underlægger sig hans retfærdige herredømme. Det er dem der adlyder hans love og bidrager til at ’den ny jord’ bliver et godt sted at være. De der modstår Guds herredømme vil kun skabe ufred, så de vil ikke få lov at leve der.
39. Hvad må man begynde at undersøge nu hvis man ønsker evigt liv? (Ordsprogene 2:1-6)
39 Ønsker De at leve i Guds retfærdige nye orden? Det første De må gøre er da at lære de krav at kende som Gud stiller til dem der ønsker at opnå livet. Er det meget at forlange? Hvis man hørte at der var mulighed for at få et dejligt hus midt i en smuk park ganske gratis, ville man da ikke give sig tid til at undersøge hvad man skulle gøre for at modtage denne gave? Guds ord tilbyder langt mere — et evigt liv på en paradisisk jord — hvis vi undersøger hvad hans vilje med os er, og handler derefter. Bibelen siger: „Dette er ensbetydende med evigt liv at de tilegner sig kundskab om dig, den eneste sande Gud, og om den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ — Johannes 17:3.
40. Hvilke yderligere goder giver det allerede nu at følge Bibelen? (2 Timoteus 3:16, 17)
40 Hvis De sætter Dem ind i hvad Bibelen lærer, vil både De og Deres familie desuden nyde godt af dens praktiske vejledning, som er så nødvendig for det daglige liv i disse vanskelige tider. Samtidig vil den give sand fred i sindet, for den fortæller os hvorfor forholdene er så dårlige, og hvad der skal ske i fremtiden. Og vigtigst af alt: Den vil hjælpe os til at opdyrke ægte kærlighed til Gud; vi vil se at „han bliver deres belønner som ivrigt søger ham“. — Hebræerne 11:6.
41. Hvilken hjælp tilbyder Jehovas vidner?
41 Jehovas vidner vil med glæde og uden vederlag hjælpe Dem til at lære mere om Guds foranstaltninger til liv i hans nye orden. Uden tvivl har De mange flere spørgsmål om Gud og Bibelen. Jehovas vidner vil gerne drøfte disse med Dem hjemme hos Dem selv, ud fra Deres egen bibel. I stedet for at følge uafhængighedens vej eller stole på ufuldkomne menneskers tanker, vil De være ledet af den bedste oplysningskilde der findes i dag. Vi vil derfor opfordre Dem til, mens der endnu er tid, at gøre som Guds inspirerede ord råder til: „Ydmyg jer derfor under Guds vældige hånd, . . . for han tager sig af jer.“ — 1 Peter 5:6, 7
[Fodnoter]
a Hvor intet andet er angivet, er bibelcitater fra De hebraiske Skrifter taget fra den autoriserede danske oversættelse af 1931 og citater fra De kristne græske Skrifter fra Ny Verden-oversættelsen af De kristne græske Skrifter (1974).
b New York Times, 6. november 1972, s. 5.
c Environmental Ethics, redigeret af Donald R. Scoby, 1971, s. 17.
d New York-bladet Post, 30. marts 1974, s. 35.
e Den autoriserede danske oversættelse har HERREN. Det er en omskrivning for Guds navn, Jehova.
[Oversigt på side 22]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
ALT INDEN FOR ÉT SLÆGTLED
1914
Verdenskrige
Omfattende hungersnød
Sygdomsepidemier
Alvorlig kriminalitet
Global forurening
Enden på denne ordning
[Illustration på side 6]
Hvis vi giver Gud skylden for fattigdom og elendighed blandt menneskene . . .
[Illustration på side 7]
. . . hvem giver vi da æren for jordens skønhed og frugtbarhed?
[Illustration på side 9]
Jorden er langt bedre udstyret til opretholdelse af liv end et hus er
[Illustration på side 9]
Ethvert hus har en bygmester; må jorden da ikke også have en Skaber?
[Illustration på side 13]
Bibelen viser at det var Guds hensigt at gøre hele jorden til en smuk naturpark, et paradis som menneskene kunne glæde sig over til evig tid
[Illustration på side 14]
Når en ventilator afskæres fra sin strømkilde, går den efterhånden i stå. Da menneskene trak sig bort fra Gud blev resultatet, på lignende måde, at de begyndte at forfalde
[Illustration på side 16]
Når en lille sikkerhedsfaktor ignoreres, kan selv et stort bygningsværk som en dæmning bryde sammen. Da vore første forældre brød Guds lov, åbnede dette for en flod af ondskab og lidelse
[Illustration på side 19]
En retssag kan vare flere uger, selv om der kun er to personer indblandet. Stridsspørgsmålene om Guds herredømme må afgøres fuldstændig og én gang for alle; det kræver en vis tid
[Illustration på side 24]
Der vil ikke være nogen krige i Guds nye orden; „han gør ende på krig“
[Illustration på side 25]
Aldrig mere vil nogen lide sult
[Illustration på side 25]
Med Guds velsignelse vil jorden give rigelige afgrøder
[Illustration på side 26]
Gamle mennesker vil genvinde ungdommens kraft og få et fuldkomment helbred
[Illustration på side 27]
Alle de døde i Guds erindring vil få livet igen og blive genforenet med dem der har holdt af dem
[Illustration på side 29]
Under Guds riges herredømme vil livet give så mange glæder at det langt opvejer enhver lidelse vi uretfærdigt har måttet gennemgå nu
[Illustration på side 31]
Hvis et liv i behagelige omgivelser var inden for rækkevidde, ville man da ikke sætte sig ind i hvordan man kunne få det? Guds nye orden tilbyder langt mere; men vi må tage os tid til at lære hvordan vi kan komme i betragtning