Kapitel 17
„Hav inderlig kærlighed til hinanden“
1, 2. (a) Hvad gør ofte indtryk på nye som overværer Jehovas Vidners møder? (b) Hvordan ser de også denne egenskab komme til udtryk ved vore stævner?
NÅR folk overværer Jehovas Vidners menighedsmøder for første gang, gør den kærlighed der vises, ofte et dybt indtryk på dem. De bemærker den i det nære fællesskab de ser og i den hjertelige velkomst de personligt får.
2 De der gæster vore stævner, forundres også over den gode adfærd de bliver vidne til. En journalist skrev engang om et sådant stævne: ’Ingen var påvirket af stoffer eller alkohol. Der var ingen råben og skrigen. Ingen skubben og masen. Ingen banden og sværgen. Ingen smudsig tale eller vovede vittigheder. Ingen tobaksrøg i luften. Ingen tyverier. Ingen der henkastede affald på pladsen. Det var helt usædvanligt.’ Alt dette er et vidnesbyrd om kærlighed, ja, den form for kærlighed der ’ikke opfører sig uanstændigt og ikke søger sine egne interesser’. — 1 Kor. 13:4-8.
3. (a) Hvad bør der efterhånden ske med vor kærlighed? (b) Hvilken form for kærlighed som Kristus viste, må vi opdyrke?
3 Kærlighed er en egenskab der kendetegner alle sande kristne. (Joh. 13:35) Efterhånden som vi vokser åndeligt, bør vi vise denne egenskab i stadig større udstrækning. Apostelen Paulus bad om at hans brødres kærlighed måtte „blive stadig mere og mere rig“. (Fil. 1:9; 1 Tess. 3:12) Og Peter tilskyndede sine medkristne til at lade deres kærlighed omfatte „hele brodersamfundet“. (1 Pet. 2:17) Vor kærlighed bør tilskynde os til at gøre mere end blot at overvære møder sammen med mennesker som vi ikke gør ret meget for at lære personligt at kende. Den bør strække sig til mere end blot et venligt „goddag“ nu og da. Apostelen Johannes viste at den bør være selvopofrende. Han skrev: „Ved dette har vi lært kærligheden at kende, at [Guds søn] satte sin sjæl til for os; og vi er skyldige at sætte vore sjæle til for brødrene.“ (1 Joh. 3:16; Joh. 15:12, 13) Det har vi endnu ikke gjort. Men ville vi være parate til at give vort liv for vore brødre? Ja, hvor meget gør vi for at hjælpe dem nu, selv når det er ubelejligt for os?
4. (a) På hvilken anden måde vil vi måske erfare at vi også kan vise større kærlighed? (b) Hvorfor er det vigtigt at vi har inderlig kærlighed til hinanden?
4 Samtidig med at vi er selvopofrende, er det også vigtigt at vi nærer ægte hengivenhed for vore brødre. Guds ord tilskynder os: „Vis i broderkærligheden inderlig hengivenhed for hinanden.“ (Rom. 12:10) Vi viser alle denne følelse over for nogle. Kunne vi udstrække den til at omfatte flere? Efterhånden som afslutningen på den gamle ordning nærmer sig, er det vigtigt at vi knytter os endnu tættere til vore kristne brødre. Bibelen tilskynder os til dette, idet den siger: „Alle tings ende er kommet nær. . . . Fremfor alt, hav inderlig kærlighed til hinanden, for kærlighed dækker over en mængde synder.“ — 1 Pet. 4:7, 8.
5. Hvorfor må vi ikke forvente at der ikke vil opstå problemer mellem menighedens medlemmer?
5 Så længe vi er ufuldkomne, vil der imidlertid være situationer hvor vi gør noget der støder andre. Andre vil også på forskellige måder synde imod os. (1 Joh. 1:8) Hvad skal du gøre hvis du kommer i den situation?
Hvad du bør gøre når der opstår problemer
6. (a) Hvordan kan det være at Bibelens vejledning ikke altid stemmer med det vi er tilbøjelige til at gøre? (b) Men hvad bliver resultatet hvis vi alligevel følger vejledningen?
6 Bibelen giver os den nødvendige vejledning. Det den siger, er måske ikke det vi som ufuldkomne mennesker er mest tilbøjelige til at gøre. (Rom. 7:21-23) Men hvis vi alligevel oprigtigt arbejder på at følge dens anvisninger, vil det vidne om at vi inderligt ønsker at behage Jehova, og det vil øge kvaliteten af vor kærlighed til andre.
7. (a) Hvorfor bør vi ikke gøre gengæld hvis nogen krænker os? (b) Hvorfor bør vi ikke bare undgå en broder der har forset sig imod os?
7 Somme tider når nogle bliver stødt eller fornærmede, søger de at hævne sig på den der har krænket dem. Men det gør kun sagen værre. Hvis der skal gøres gengæld, må vi overlade det til Gud. (Ordsp. 24:29; Rom. 12:17-21) Andre forsøger måske at ignorere den der har forset sig imod dem, at undgå kontakt med vedkommende. Men det kan vi ikke gøre over for vore trosfæller. Om Jehova anerkender vor tilbedelse afhænger nemlig for en del af om vi elsker vore brødre. (1 Joh. 4:20) Kan vi ærligt sige at vi elsker en som vi ikke vil tale med eller hvis blotte tilstedeværelse generer os? Vi er nødt til at tage fat om problemet og løse det. Men hvordan?
8, 9. (a) Hvad bør vi gøre hvis vi har grund til klage imod en broder? (b) Hvad så hvis han har syndet imod os flere gange? (c) Hvorfor bør vi gøre dette, og hvad vil hjælpe os til at gøre det?
8 Herom skrev apostelen Paulus: „Bliv ved med at affinde jer med hinanden og frit at tilgive hinanden hvis nogen har en grund til klage imod en anden. Ligesom Jehova frit har tilgivet jer, sådan skal I også gøre.“ (Kol. 3:13) Kan du gøre det? Hvad nu hvis vedkommende synder mod dig flere gange på forskellige måder?
9 Apostelen Peter spurgte om det samme, og han foreslog at han måske skulle forsøge at tilgive en broder indtil syv gange. Jesus svarede: „Jeg siger dig: Ikke indtil syv gange, men indtil syvoghalvfjerds gange.“ Men hvorfor? Jesus forklarede det ved at fortælle en lignelse som understregede hvor utrolig meget vi skylder Gud i sammenligning med det som noget menneske kan skylde os. (Matt. 18:21-35) Vi synder mod Gud på utallige måder hver dag — somme tider ved en selvisk handling, og ofte ved det vi siger eller tænker, eller ved at undlade at gøre noget vi burde. I vor uvidenhed kan vi endda begå fejl uden at være klar over det, eller hverdagens jag kan bevirke at vi ikke tænker så meget over det. Gud kunne kræve vort liv som betaling for vore synder. (Rom. 6:23) Men han viser stadig barmhjertighed mod os. (Sl. 103:10-14) Det er derfor slet ikke urimeligt at han kræver at vi skal gøre det samme over for hinanden. (Matt. 6:14, 15; Ef. 4:1-3) Når vi gør dette i stedet for at bære nag, vidner det om at vi har opdyrket den kærlighed der ’ikke holder regnskab med hver en forurettelse’. — 1 Kor. 13:4, 5; 1 Pet. 3:8, 9.
10. Hvad bør vi gøre hvis en broder har noget imod os?
10 Hvad så hvis vi ikke har noget imod vor broder, men vi bliver klar over at han har noget imod os? Så bør vi uden tøven tale med ham og forsøge at genoprette det gode forhold. Bibelen tilskynder os til at tage initiativet. (Matt. 5:23, 24) Det er måske ikke let. Det kræver kærlighed forbundet med ydmyghed. Er disse egenskaber stærke nok hos dig til at du vil gøre hvad Bibelen tilråder? Det er et vigtigt mål at arbejde henimod.
11. Hvordan bør vi gribe det an hvis en broder gør noget der oprører os?
11 Det kan også være at en broder gør et eller andet som oprører dig — og måske andre med. Vil det da ikke være godt at nogen taler med ham? Måske. Hvis du personligt kan forklare ham problemet på en venlig måde, kan det måske føre noget godt med sig. Men først bør du spørge dig selv: ’Er det han gør, virkelig ubibelsk? Eller skyldes problemet hovedsagelig at vi har forskellig baggrund og at vi ikke har fået den samme oplæring?’ I så fald må du passe på at du ikke opstiller dine egne normer og dømmer ud fra dem. (Jak. 4:11, 12) Jehova tager upartisk imod alle slags mennesker uden hensyn til deres baggrund, og han er tålmodig med dem mens de vokser åndeligt.
12. (a) Hvem tager sig af sagen hvis nogen i menigheden begår en alvorlig overtrædelse? (b) I hvilke tilfælde må den som synden er begået imod, tale med overtræderen først? Med hvilket mål?
12 Hvis nogen i menigheden begår en alvorlig overtrædelse, må der dog gribes ind med det samme. Men hvem skal gøre det? Som regel de ældste. Hvis det imidlertid drejer sig om et forretningsanliggende mellem brødre, eller måske om misbrug af tungen på en sådan måde at det har skadet en anden alvorligt, bør den som synden er begået imod, dog først forsøge at hjælpe overtræderen personligt. Nogle kan have svært ved dette. Men det er det råd Jesus giver i Mattæus 18:15-17. Kærlighed til broderen og et oprigtigt ønske om at bevare ham som en broder, vil hjælpe en til at tale med ham på en sådan måde at man om muligt når ind til hans hjerte. — Ordsp. 16:23.
13. Hvad vil hjælpe os til at se rigtigt på sagen hvis der opstår et problem mellem os og en anden broder?
13 Når der opstår et problem, hvad enten det er stort eller lille, er det altid en hjælp for os hvis vi prøver at forstå hvordan Jehova betragter det. Han billiger ikke nogen form for synd, og dog finder han synd hos os alle. Dem der ikke angrer deres synder vil han fjerne fra sin organisation når hans tid er inde. Men hvad med os? Vi er alle genstand for hans langmodighed og barmhjertighed. Han har herved givet os et forbillede vi bør følge. Når vi gør det, afspejler vi hans kærlighed. — Ef. 5:1, 2.
Søg at „udvide“
14. (a) Hvorfor opfordrede Paulus korinterne til at „udvide“? (b) Hvordan viser de anførte skriftsteder at vi alle gør vel i at tænke over dette?
14 Apostelen Paulus havde brugt mange måneder på at opbygge menigheden i Korint. Han havde slidt i det for at hjælpe brødrene dér, og han elskede dem. Men nogle af dem gengældte ikke hans varme følelser. De var meget kritiske over for ham. Han opfordrede dem til at „udvide“ med hensyn til at vise hengivenhed. (2 Kor. 6:11-13; 12:15) Vi gør alle vel i at overveje i hvilket omfang vi viser andre kærlighed, og at tænke på om vi også kan „udvide“. — 1 Joh. 3:14; 1 Kor. 13:3.
15. Hvad kan hjælpe os til at vokse i kærlighed til nogen som vi måske ikke føler os personligt tiltrukket af?
15 Er der nogle i menigheden som vi har svært ved at knytte os til? Hvis vi bestræber os for at overse deres eventuelle småfejl, ligesom vi ønsker at de skal overse vore, kan det medvirke til at vi får et nærmere forhold til dem. (Ordsp. 17:9; 19:11) Vore følelser for dem kan også blive varmere hvis vi søger at hæfte os ved deres gode egenskaber. Har vi virkelig lagt mærke til hvordan Jehova bruger disse brødre? Det vil afgjort få vores kærlighed til dem til at vokse. — Luk. 6:32, 33, 36.
16. Hvordan kan vi, realistisk set, „udvide“ den kærlighed vi viser andre i menigheden?
16 Det skal indrømmes at der er grænser for hvad vi kan gøre for andre. Vi kan måske ikke nå at hilse på alle ved hvert møde i rigssalen. Når vi inviterer gæster, kan vi som regel ikke invitere alle med. Og vi har alle nogle nære venner som vi kommer mere sammen med end med andre. Men kunne vi „udvide“? Kunne vi ofre bare nogle få minutter hver uge på at lære nogle af dem i menigheden som vi ikke er nære venner med, bedre at kende? Kunne vi nu og da træffe en aftale med en af dem om at følges i tjenesten på arbejdsmarken? Hvis vi virkelig har inderlig kærlighed til hinanden, skal vi nok finde ud af at vise det.
17. Hvordan kan vi vise at vi også har inderlig kærlighed til brødre som vi aldrig har truffet før?
17 Ved de kristne stævner har vi god lejlighed til at „udvide“ vor kærlighed. Der er tusinder til stede, så vi kan ikke nå at snakke med alle. Men vi kan opføre os på en måde der vidner om at vi sætter deres velfærd højere end vor egen bekvemmelighed, selv om vi måske aldrig har set dem før. Og i pauserne kan vi vise personlig interesse for dem ved at tage initiativet til at tale med nogle af dem der står eller sidder omkring os. En dag vil alle som lever på jorden være vore brødre og søstre, forenet med os i tilbedelsen af alles Gud og Fader. Hvilken glæde bliver det ikke at lære dem alle at kende, med deres mange og forskelligartede egenskaber! Inderlig kærlighed til dem får os til at ønske at gøre dette. Hvorfor ikke begynde nu?
Repetition
● Hvordan bør problemer der opstår mellem brødre eller søstre løses? Hvorfor?
● På hvilke måder bør vor kærlighed vokse efterhånden som vi vokser åndeligt?
● Hvordan er det muligt at vise inderlig kærlighed til flere end blot en kreds af nære venner?