Jøder

Definition: Som ordet sædvanligvis bruges i dag betegner det både folk af hebraisk afstamning og ikke-jøder som er blevet omvendt til jødedommen. Bibelen gør også opmærksom på at der er kristne som er jøder i åndelig forstand og som udgør „Guds Israel“.

Er de kødelige jøder Guds udvalgte folk i dag?

Det tror mange jøder. Encyclopaedia Judaica (Jerusalem, 1971, bd. 5, s. 498) siger: „DET UDVALGTE FOLK, en almindelig betegnelse for Israels folk, som udtrykker den tanke at Israels folk indtager en ganske særlig stilling hos universets guddom. Dette har været et centralt begreb i hele den jødiske tankegangs historie.“ — Se Femte Mosebog 7:6-8; Anden Mosebog 19:5.

Mange i kristenheden er af samme mening. Bladet Journal and Constitution, Atlanta, USA, skriver i sin sektion for religiøse anliggender (22. januar 1983, s. 5-B): „I modstrid med kirkernes århundredgamle lære om at Gud havde ’forkastet sit folk Israel’ og erstattet det med et ’nyt Israel’, siger han [Paul M. Van Buren, teolog ved Temple University i Philadelphia] at der nu er kirker som erklærer at ’pagten mellem Gud og det jødiske folk er evig. Protestanter og katolikker på begge sider af Atlanten har foretaget denne forbløffende kovending.’“ The New York Times (6. februar 1983, s. 42) tilføjede: „’Det evangeliske højre er bjergtaget af Israel og overbevisningen om at alt hvad Israel gør må understøttes, fordi Gud er på Israels side,’ sagde Timothy Smith, professor i teologi ved Johns Hopkins University og evangelisk wesleyaner.“ Der er folk inden for kristenheden som venter det kødelige Israels omvendelse og endelige frelse. Andre er af den opfattelse at der altid har bestået et uløseligt bånd mellem Gud og Israel, og at det derfor kun er ikke-jøderne der skal forliges med Gud gennem Kristus.

Overvej følgende: Da israelitterne vendte tilbage til deres land efter det babyloniske fangenskab, skulle de genindføre den sande tilbedelse i det land Gud havde givet dem. Noget af det første de foretog sig var at genopbygge Jehovas tempel i Jerusalem. Men efter at Jerusalem var blevet ødelagt af romerne i år 70, blev templet aldrig opbygget igen. På den tidligere tempelplads står der nu en islamisk helligdom. Hvis jøderne, som siger de er underlagt Moseloven, i dag befandt sig i Jerusalem som Guds udvalgte folk, ville det tempel der var viet til tilbedelsen af ham så ikke være blevet genopbygget?

Matt. 21:42, 43: „Jesus sagde til dem [de øverste præster og jødernes ældste i Jerusalem]: ’Har I aldrig læst i Skrifterne: „Den sten bygmestrene forkastede er blevet hovedhjørnesten. Fra Jehova er denne kommet, og den er underfuld for vore øjne“? Derfor siger jeg til jer: Guds rige vil blive taget fra jer og givet til en nation der frembringer dets frugter.’“

Matt. 23:37, 38: „Jerusalem, Jerusalem, der dræber profeterne og stener dem der er sendt til hende — hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn, på samme måde som en høne samler sine kyllinger under vingerne! Men I ville ikke. Se! Jeres hus overlades til jer selv.“

Var Guds pagt med Abraham en garanti for at jøderne altid skulle forblive Guds udvalgte folk?

Gal. 3:27-29: „Alle I som blev døbt til Kristus har iført jer Kristus. Der er hverken jøde eller græker, der er hverken træl eller fri, der er hverken mand eller kvinde; for I er alle én i samhørighed med Kristus Jesus. Endvidere, når I hører Kristus til, er I jo Abrahams afkom, arvinger ifølge et løfte.“ (Set fra Guds side er det altså ikke længere den kødelige afstamning fra Abraham der afgør om nogen er Abrahams afkom.)

Vil alle jøder blive omvendt til at tro på Kristus og opnå evig frelse?

Rom. 11:25, 26: „Jeg ønsker nemlig ikke, brødre, at I skal være uvidende om denne hellige hemmelighed, for at I ikke skal være kloge i egne tanker: at der delvis er kommet uimodtagelighed over Israel indtil det fulde antal af folk fra nationerne er kommet ind, og på denne måde [saaledes, Ka, Li, Sch; græsk: houʹtōs] vil hele Israel blive frelst.“ (Læg mærke til at ’hele Israels’ frelse ikke sker ved en omvendelse af alle jøder, men ved at folk fra hedningenationerne ’kommer ind’. Nogle oversættere gengiver vers 26 med: „Og så skal hele Israel frelses.“ (Se DA, GD, Rø.) Men Græsk-Dansk Ordbog [København, 1950, C. Berg, s. 565] gengiver houʹtōs med „paa denne Maade, saaledes“.)

For at forstå Romerbrevet 11:25, 26 rigtigt må vi også tage hensyn til følgende tidligere udtalelser i Romerbrevet: „Jøde er ikke den som er det i det ydre, og omskærelse er heller ikke det som er i det ydre, i kødet. Men jøde er den som er det i det indre, og hans omskærelse er hjertets omskærelse ved ånd og ikke ved en skreven lovsamling.“ (2:28, 29) „Ikke alle som stammer fra Israel er virkelig ’Israel’.“ — 9:6.

Må jøder tro på Jesus Kristus for at blive frelst?

Esajas 53:1-12 forudsagde at Messias ved sin død ville ’bære manges synder og bede for overtrædere’. (DA) Daniel 9:24-27 forbinder Messias’ komme og død med soning af ’misgerning’. (DA) Begge steder viser at jøderne havde brug for forbøn og soning. Kunne de forvente Guds godkendelse når de forkastede den Messias han sendte dem?

Apg. 4:11, 12: „[Apostelen Peter sagde under påvirkning af den hellige ånd til de jødiske magthavere og ældste i Jerusalem om Jesus Kristus:] Han er ’stenen som blev regnet for intet af jer bygmestre, men som er blevet hovedhjørnesten’. Og der er ikke frelse i nogen anden, for der er ikke under himmelen givet mennesker noget andet navn hvorved vi skal frelses.“ (Selv om det kødelige Israels folk ikke længere har Guds særlige bevågenhed, ligger vejen åben så den enkelte jøde såvel som mennesker af alle nationer kan benytte sig af den frelse som er blevet gjort mulig gennem Jesus, Messias.)

Er de begivenheder der finder sted i Israel i dag, en opfyldelse af Bibelens profetier?

Ez. 37:21, 22: „Således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’Se, jeg henter Israels sønner fra de nationer som de er draget til, og jeg vil samle dem sammen rundt om fra og føre dem til deres egen jord. Og jeg gør dem til én nation i landet på Israels bjerge, og som konge skal de alle have én konge.’“ (Vor tids Israel er ikke en nation under en konge af Davids kongelige slægt. Det er en republik.)

Es. 2:2-4: „I de sidste dage vil bjerget med Jehovas hus blive grundfæstet over bjergenes top, og det skal hæves op over højene; og alle nationerne skal strømme til det. Og mange folkeslag skal drage af sted og sige: ’Kom, lad os gå op til Jehovas bjerg, til Jakobs Guds hus; og han vil lære os sine veje, og vi vil vandre på hans stier.’ . . . Og de skal smede deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive. Nation vil ikke løfte sværd mod nation, og de skal ikke mere lære at føre krig.“ (Hvor templet i Jerusalem tidligere lå, er der i dag intet „Jakobs Guds hus“, men i stedet en islamisk helligdom. Og Israel eller dets naboer smeder ikke deres „sværd til plovjern“, men bygger deres fremtidige beståen på militær magt.)

Es. 35:1, 2: „Ørkenen og det udtørrede land skal glæde sig, og ørkensletten juble og blomstre som krokusen. Den skal visselig blomstre, ja endog juble med fryd og glade råb. Libanons herlighed skal gives den, Karmels og Sarons pragt. De vil komme til at se Jehovas herlighed, vor Guds pragt.“ (Bemærkelsesværdige tilplantnings- og vandingsprojekter er blevet gennemført med gode resultater i Israel. Men landets førende mænd giver ikke Gud æren. Som tidligere premierminister David Ben-Gurion sagde: „Israel er fast besluttet på . . . at besejre ørkenen og få den til at blomstre ved videnskabens magt og pionerånden, og at forvandle landet til en demokratiets bastion.“)

Zak. 8:23: „I de dage vil ti mænd af alle nationers tungemål gribe fat, ja, de skal gribe fat i en jødes kappeflig og sige: ’Vi vil gå med jer, for vi har hørt at Gud er med jer.’“ (Hvilken Gud er det profetien taler om? I den hebraiske grundtekst forekommer hans navn [יהוה, almindeligvis gengivet Jehova] 130 gange alene i denne bog i Bibelen. Når nogen bruger dette navn i dag, drager man så den slutning at vedkommende må være jøde? Nej, på grund af overtro har jødefolket i århundreder undladt endog at udtale Guds personlige navn. Det store opsving i den religiøse interesse for nutidens kødelige Israel er ikke en opfyldelse af denne profeti.)

Hvordan skal man da se på de begivenheder der finder sted i Israel i vor tid? Simpelt hen som en del af den udvikling i verden som Bibelen har forudsagt, hvilket indbefatter krig, lovløshed, aftagende kærlighed til Gud, og stræben efter penge. — Matt. 24:7, 12; 2 Tim. 3:1-5.

På hvem opfyldes profetierne om Israels genrejsning i dag?

Gal. 6:15, 16: „Hverken omskærelse eller ikke-omskærelse betyder noget, men at være en ny skabning. Og alle som vil vandre regelret efter denne rettesnor, over dem være fred og barmhjertighed, ja over Guds Israel.“ („Guds Israel“ kendes altså ikke længere på om det overholder den befaling Abraham fik til at lade alle mænd i sin husstand omskære. Som det ses af Galaterbrevet 3:26-29 er det derimod dem som tilhører Kristus og er åndsavlede sønner af Gud der er „Abrahams afkom“.)

Jer. 31:31-34: „’Se! Der kommer dage,’ lyder Jehovas udsagn, ’da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus . . . Og man skal ikke mere belære sin næste eller sin broder og sige: „Kend Jehova!“ for de skal alle kende mig, fra den mindste iblandt dem til den største iblandt dem,’ lyder Jehovas udsagn.“ (Denne nye pagt blev ikke indgået med det kødelige Israels folk, men med Jesu Kristi trofaste disciple som fik håb om liv i himmelen. Da Jesus indstiftede måltidet til minde om sin død, rakte han dem et bæger vin og sagde: „Dette bæger betyder den nye pagt i kraft af mit blod.“ [1 Kor. 11:25])

Åb. 7:4: „Jeg hørte tallet på de beseglede, et hundrede og fireogfyrre tusind, beseglede af hver stamme af Israels sønner.“ (Men i de efterfølgende vers anføres „Levis stamme“ og „Josefs stamme“. De var imidlertid ikke opført som stammer blandt det kødelige Israels tolv stammer. Det er interessant at lægge mærke til at stammerne Dan og Efraim ikke nævnes, skønt der siges at der skulle besegles mennesker „af hver stamme af Israels sønner“. [Jævnfør Fjerde Mosebog 1:4-16.] Det må her dreje sig om Guds åndelige Israel, dem som ifølge Åbenbaringen 14:1-3 skal have andel med Kristus i hans himmelske rige.)

Hebr. 12:22: „I er kommet til et Zions bjerg og en by der tilhører den levende Gud, et himmelsk Jerusalem, og titusinder af engle.“ (Sande kristne ser derfor ikke hen til det jordiske Jerusalem, men til „et himmelsk Jerusalem“, hvad opfyldelsen af Guds løfter angår.)