Kønslivet

Definition: Den del af livsfunktionerne hos mennesket der er betinget af kønsegenskaberne og kønsforskellene og som tjener til slægtens formering. Forskellen mellem de to køn har langtrækkende virkninger på menneskelivet. Eftersom Gud selv er ophav til alt liv og menneskene skulle genspejle hans egenskaber, bør evnen til at videregive liv ved kønsakten behandles med den største respekt.

Lærer Bibelen at kønsakten er noget syndigt?

1 Mos. 1:28: „Gud velsignede dem [Adam og Eva], og Gud sagde til dem: ’Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden og underlæg jer den.’“ (Skulle de efterkomme denne befaling fra Gud, ville et seksuelt samliv være nødvendigt. Det ville ikke være syndigt, men ville være i overensstemmelse med Guds hensigt med henblik på at befolke jorden. Nogle har ment at ’den forbudne frugt’ i Edens have måske var en symbolsk hentydning til et forbud fra Gud mod et seksuelt samliv mellem Adam og Eva. Men det ville være i modstrid med ovenstående befaling. Det er også i modstrid med den omstændighed at skønt Adam og Eva spiste af den forbudte frugt i Eden, nævnes det først efter uddrivelsen at de havde kønslig forbindelse med hinanden. — 1 Mos. 2:17; 3:17, 23; 4:1.)

1 Mos. 9:1: „Derpå velsignede Gud Noa og hans sønner og sagde til dem: ’Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden.’“ (Denne yderligere velsignelse, samt gentagelsen af det guddommelige påbud om at formere sig, blev givet efter vandfloden på Noas tid. Guds syn på det rette seksuelle forhold mellem mennesker havde altså ikke ændret sig.)

1 Kor. 7:2-5: „Lad dog, på grund af den udbredte utugt, hver mand have sin egen hustru, og lad hver kvinde have sin egen mand. Lad manden yde hustruen hvad der tilkommer hende; og lad også hustruen gøre det samme mod manden. . . . I må ikke unddrage jer hinanden, undtagen efter gensidigt samtykke for en fastsat tid, . . . så at Satan ikke til stadighed skal friste jer på grund af jeres mangel på selvkontrol.“ (Det der er forkert er utugt, ikke det rette seksuelle forhold mellem mand og hustru.)

Er et seksuelt samliv før ægteskabet forkert?

1 Thess. 4:3-8: „Dette er Guds vilje . . . at I afholder jer fra utugt; at enhver af jer ved hvordan han får herredømme over sit eget kar i hellighed og ære, ikke i begærlig seksuel lidenskab, sådan som de folk fra nationerne der ikke kender Gud; at ingen går så vidt som til at skade sin broder og krænke hans ret i denne sag, for Jehova kræver straf for alle disse ting, sådan som vi forud har sagt jer og hvorom vi også grundigt har vidnet for jer. Gud har jo ikke kaldet os med indrømmelse til urenhed, men i forbindelse med helliggørelse. Derfor, den der lader hånt om dette, lader ikke hånt om et menneske men om Gud, som giver sin hellige ånd i jer.“ (Det græske ord porneiʹa, der er oversat „utugt“, hentyder til et seksuelt forhold mellem ugifte, samt til forhold uden for ægteskabet for giftes vedkommende.)

Ef. 5:5: „Ingen utugtig eller uren eller havesyg — hvilket vil sige en afgudsdyrker — har nogen arv i Messias’ og Guds rige.“ (Dette betyder ikke at en der før i tiden var utugtig, ikke kan erfare velsignelserne under Guds rige, men vedkommende må holde op med at leve på denne måde for at opnå Guds godkendelse. Se Første Korintherbrev 6:9-11.)

Godkendes det i Bibelen at man lever sammen som mand og hustru uden at være lovformeligt gift?

Se siderne 423-425, under emnet „Ægteskab“.

Hvad siger Bibelen om homoseksualitet?

Rom. 1:24-27: „Derfor overgav Gud dem, i overensstemmelse med deres hjerters lyster, til urenhed, så deres legemer kunne vanæres iblandt dem . . . Gud overgav dem til vanærende seksuelle lidenskaber, for både ombyttede deres kvinder den naturlige omgang med den unaturlige, og ligeledes forlod også mændene den naturlige omgang med kvinden og blev optændt i deres begær efter hinanden, idet mænd med mænd øvede hvad der er uanstændigt og pådrog sig den fulde løn som deres vildfarelse fortjente.“

1 Tim. 1:9-11: „Loven [er] ikke . . . fremsat for den retfærdige, men for lovløse og uregerlige, ugudelige og syndere, . . . utugtige, mænd som ligger hos mænd, . . . og hvad andet der er i modstrid med den sunde lære efter den lykkelige Guds herlige gode nyhed.“ (Se også Tredje Mosebog 20:13.)

Jud. 7: „Således er også Sodoma og Gomorra og byerne omkring dem, efter at de . . . var gået efter kød til unaturlig brug, sat frem for os som et advarende eksempel ved at lide en evig ilds retslige straf.“ (Indbyggerne i Sodoma blev fordømt for deres seksuelle perversitet, herunder homoseksuelle handlinger. Se også Første Mosebog 19:4, 5, 24, 25.)

Hvordan vil sande kristne forholde sig til tidligere homoseksuelle?

1 Kor. 6:9-11: „Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd der bruges til unaturlige formål, eller mænd som ligger hos mænd . . . skal arve Guds rige. Og dog er det sådan nogle af jer har været. Men I er blevet vasket rene, I er blevet helliget, og I er blevet erklæret retfærdige i vor Herres Jesu Kristi navn og med vor Guds ånd.“ (Uanset hvad nogle tidligere har været, kan de komme til at stå rene ind for Gud hvis de opgiver deres tidligere urene handlinger, følger Jehovas retfærdige normer og tror på hans foranstaltning til tilgivelse af synder ved Kristus. Efter at have opgivet deres tidligere levevis kan de blive hilst velkomne i den kristne menighed.)

Sande kristne véd at selv indgroede tilbøjeligheder, også dem hvis årsag er af genetisk, fysisk eller miljømæssig art, ikke er uovervindelige for dem der virkelig ønsker at gøre Guds vilje. Nogle mennesker er af natur stærkt følelsesbetonede. Måske gav de tidligere deres vrede frit løb i voldsomme vredesudbrud; men kundskab om Guds vilje, ønsket om at behage ham samt den hjælp de har modtaget af hans ånd, har sat dem i stand til at udvikle selvbeherskelse. Nogle har måske været alkoholikere, men med den rette motivation har det været muligt for dem at holde op med at drikke for meget. På samme måde kan en der føler sig stærkt tiltrukket af andre af samme køn, holde sig fri af homoseksuelle handlinger ved at følge vejledningen fra Guds ord. (Se Efeserbrevet 4:17-24.) Jehova lader os ikke forblive i den tro at en uret adfærd ikke gør nogen forskel; venligt men fast advarer han os om konsekvenserne af vor adfærd og sørger for rigelig hjælp til dem der ønsker at ’afføre sig den gamle personlighed sammen med dens forehavender og iføre sig den nye personlighed’. — Kol. 3:9, 10.

Er det bibelske syn på kønslivet ikke gammeldags og unødigt begrænsende?

1 Thess. 4:3-8: „Dette er Guds vilje . . . at I afholder jer fra utugt; . . . Derfor, den der lader hånt om dette, lader ikke hånt om et menneske men om Gud, som giver sin hellige ånd i jer.“ (Det bibelske syn på kønslivet er ikke fastlagt af mennesker som levede i gamle dage, men stammer fra menneskets Skaber; Bibelen fortæller klart og tydeligt hvad der kræves for at have Guds godkendelse; den indeholder retningslinjer der bidrager til at skabe stabile familier og sunde og lykkelige forhold uden for familien. De der følger dens vejledning er beskyttede mod de dybe følelsesmæssige sår og de frastødende sygdomme der følger med umoralitet. Bibelens vejledning er meget aktuel og tidssvarende, for den opfylder et behov hos dem der ønsker at have en ren samvittighed over for Gud og at leve et liv uden unødige bekymringer.)

Hvis nogen siger . . .

’Hvordan ser du på homoseksualitet?’

Hertil kunne man svare: ’Jeg har det samme syn på homoseksualitet som det der gives udtryk for her i Bibelen. Jeg tror at det den siger er vigtigere end et menneskes opfattelse, for den fortæller os hvad menneskets Skaber mener. (1 Kor. 6:9-11) Læg mærke til at nogle af dem der blev kristne, tidligere havde været homoseksuelle, men på grund af deres kærlighed til Gud og med hans ånds hjælp holdt de op med at være det.’

Eller man kunne sige: ’Som svar på det kan jeg sige at jeg har lagt mærke til at mange af dem der mener at man ikke bør diskriminere imod en homoseksuel livsstil, ikke tror at Bibelen er Guds ord. Må jeg have lov at spørge om hvordan du ser på Bibelen?’ Hvis vedkommende siger at han tror på Bibelen, kunne man fortsætte: ’Homoseksualitet er ikke noget ganske nyt. Det er noget som er kendt fra gammel tid, og i Bibelen findes Jehova Guds uforanderlige syn på den sag, udtrykt i meget klare vendinger. (Brug eventuelt stoffet på siderne 224, 225.)’ Hvis vedkommende giver udtryk for tvivl på Guds eksistens eller på Bibelen som Guds ord, kunne man fortsætte: ’Hvis der ikke er nogen Gud til, skal vi naturligvis ikke stå ham til regnskab for vore handlinger og kan derfor leve som vi selv vil. Det egentlige spørgsmål er derfor: Er der en Gud til som vi kan takke for at vi lever [eller måske: Er Bibelen inspireret af Gud]? (Brug nogle tanker fra siderne 120-126 eller 47-57.)’