Bibelens 31. bog — Obadias’ Bog

Skribent: Obadias

Fuldført: ca. 607 f.v.t.

 1. Hvad viser at det er budskabet, og ikke budbringeren, der er af betydning?

MED blot 21 vers forkynder Obadias’ Bog, den korteste bog i De Hebraiske Skrifter, en dom fra Gud der førte til en nations endeligt. Samtidig forudsiger den Guds riges sejr. De indledende ord lyder ganske enkelt: „Obadias’ syn.“ Der fortælles ikke noget om hvornår og hvor Obadias blev født eller hvilken stamme han tilhørte, og der oplyses intet om hans liv. Det er klart at det ikke er profetens identitet men hans budskab som er af betydning, og det er det med rette, for, som Obadias selv erklærede, det er ’en meddelelse fra Jehova’.

 2. Hvilket land drejer Obadias’ profeti sig om, og hvad fik dets indbyggere til at føle sig sikre?

² Denne meddelelse drejer sig især om Edom. Edoms land, også kendt som Se’irs bjergland, der strækker sig mod syd fra Det Døde Hav langs Araba, er et vildsomt land med høje bjerge og dybe kløfter. Nogle steder når bjergkæden øst for Araba en højde af 1700 meter. Temans område var berømt for sine indbyggeres visdom og mod. Selve landets geografi, med dets naturlige forsvarsværker, fik dets indbyggere til at føle sig sikre og stolte.a

 3. Havde edomitterne opført sig som brødre over for Israel?

³ Edomitterne var efterkommere af Esau, Jakobs broder. Jakobs navn blev ændret til Israel, og edomitterne var således nært beslægtede med israelitterne, ja, de blev betragtet som deres ’brødre’. (5 Mos. 23:7) Dog havde Edom været alt andet end broderlig. Lige før israelitterne gik ind i det forjættede land, sendte Moses bud til Edoms konge og bad om lov til fredeligt at drage gennem hans land. Men edomitterne var fjendtlige og afslog koldt israelitternes anmodning og understregede tilmed deres afslag ved at sende en hærstyrke mod israelitterne. (4 Mos. 20:14-21) Skønt de blev undertvunget af David, sammensvor de sig senere med Ammon og Moab imod Juda i kong Josafats dage. De gjorde også oprør mod Josafats søn kong Joram, overtog israelitiske fanger fra Gaza og Tyrus, og foretog senere, på kong Akaz’ tid, strejftog ind i Juda for at tage endnu flere fanger. — 2 Krøn. 20:1, 2, 22, 23; 2 Kong. 8:20-22; Amos 1:6, 9; 2 Krøn. 28:17.

 4. (a) Hvilken foragtelig handlemåde danner øjensynlig grundlaget for Obadias’ fordømmelse af Edom? (b) Hvad viser at bogen sandsynligvis blev skrevet i 607 f.v.t.?

⁴ Denne fjendtlighed nåede et højdepunkt i 607 f.v.t. da Jerusalem blev ødelagt af de babyloniske horder. Ikke blot så edomitterne bifaldende til, men de tilskyndede også erobrerne til at gøre ødelæggelsen fuldstændig. „Gør nøgen! Gør nøgen til grundvolden i den!“ råbte de. (Sl. 137:7) Da der blev kastet lod om krigsbyttet var de blandt dem der delte rovet, og da undslupne jøder prøvede at flygte ud af landet, spærrede de vejene for dem og overgav dem til fjenden. Det er tydeligvis de voldshandlinger edomitterne øvede da Jerusalem blev ødelagt, der danner grundlaget for den fordømmelse som Obadias’ Bog indeholder, og den blev uden tvivl skrevet mens Edoms foragtelige handling stadig var i frisk erindring. (Ob. 11, 14) Eftersom Edom øjensynlig selv blev besejret og plyndret af Nebukadnezar mindre end fem år efter Jerusalems ødelæggelse, må bogen være skrevet før den tid, og 607 f.v.t. foreslås som det mest sandsynlige årstal.

 5. (a) Hvad viser at Obadias’ beretning er ægte og sand? (b) Hvordan opfyldte Obadias de krav der stilles til en sand profet, og hvorfor er hans navn passende?

⁵ Obadias’ profeti imod Edom blev opfyldt — i alle enkeltheder! Som et højdepunkt i profetien siges der: „Esaus hus [skal blive] som halmstrå; og de skal sætte dem i brand og fortære dem. Og der vil ingen overlevende være af Esaus hus, for Jehova selv har talt.“ (V. 18) Edom levede ved sværdet og døde ved sværdet, og intet spor af dets efterkommere er tilbage. Dette tjener som bevis for at beretningen er ægte og sand. Obadias opfyldte alle de krav der stilles til en sand profet: Han talte i Jehovas navn, hans profeti ærede Jehova, og den gik i opfyldelse, hvad den senere historie viste. Hans navn betyder „Jehovas tjener“, et meget passende navn.

BOGENS INDHOLD

 6. Hvordan taler Jehova om Edom, og hvorfra vil han styrte det ned?

⁶ Dom over Edom (V. 1-16). På Jehovas befaling bekendtgør Obadias sit syn. Nationerne opfordres til at rejse sig til kamp imod Edom. „Rejs jer, ja lad os rejse os til kamp imod det,“ befaler Gud. Idet han derefter retter sine ord direkte til Edom, vurderer han dets stilling. Edom er lille og ringeagtet blandt nationerne, men alligevel er det overmodigt. Det føler sig trygt som det bor dér højt blandt klipperne, sikker på at ingen kan styrte det ned derfra. Ikke desto mindre erklærer Jehova at selv om det byggede lige så højt som ørnen, ja selv om dets rede var blandt stjernerne, ville han styrte det ned derfra. Det er modent til straf. — V. 1.

 7. I hvilken udstrækning vil Edom blive hærget?

⁷ Hvad skal der ske med det? Hvis tyve kom for at hærge Edom, ville de kun tage det de behøvede. Selv drueplukkere ville lade en efterhøst tilbage. Men det der venter Esaus sønner er værre end dette. De vil blive fuldstændig plyndret for deres skatte. Det vil være Edoms egne forbundsfæller der vender sig imod det. De der har været dets allierede vil fange det i et net som en der ikke har nogen forstand. Dets mænd, der er kendt for deres visdom, og dets krigere, der er kendt for deres tapperhed, vil ikke kunne hjælpe det når ulykken rammer.

 8. Hvorfor er straffen over Edom så streng?

⁸ Men hvorfor er straffen så streng? Det er på grund af den vold edomitterne har øvet mod Jakobs sønner, deres brødre! De har frydet sig over Jerusalems fald og har endda været med til at dele byttet sammen med angriberne. Som om han er vidne til de onde gerninger siger Obadias stærkt fordømmende til Edom: Du burde ikke have frydet dig over din broders ulykke. Du burde ikke have hindret de undslupne i at flygte, og du burde ikke have overgivet dem til fjenden. Jehovas dag er nær, og du vil blive krævet til regnskab. Som du selv har gjort, sådan vil der blive gjort med dig.

 9. Hvilken genrejsning er forudsagt?

⁹ Jakobs hus skal genrejses (V. 17-21). Jakobs hus skal derimod genrejses. Mennesker skal vende tilbage til Zions Bjerg. De skal fortære Esaus hus som ild fortærer halmstrå. De skal tage landet mod syd, Negeb, i eje sammen med Esaus bjergland og Sjefela; mod nord skal de tage Efraims land, Samaria og landet indtil Zarepta i eje; mod øst vil de få Gileads område. Det stolte Edom skal ikke være mere; Jakob skal genrejses, og „kongedømmet skal være Jehovas“. — V. 21.

HVORFOR DEN ER GAVNLIG

10. Hvilke andre profetier forudsagde Edoms skæbne, og hvorfor vil det være gavnligt at tage disse profetier i betragtning samtidig med at man læser Obadias’ Bog?

¹⁰ For at bekræfte at dette domsbudskab mod Edom med sikkerhed ville blive opfyldt, lod Jehova andre af sine profeter fremsætte lignende udtalelser. Især kan nævnes dem der er optegnet i Joel 3:19; Amos 1:11, 12; Esajas 34:5-7; Jeremias 49:7-22; Ezekiel 25:12-14; 35:2-15. Det er indlysende at de tidlige udtalelser henviser til fjendtlige handlinger før i tiden, mens de der er af senere dato, heriblandt Obadias’ profeti, tydeligvis er anklager mod Edom for dets utilgivelige handlemåde da babylonierne indtog Jerusalem. Det vil styrke vor tro på Jehovas evne til at profetere at undersøge hvordan de forudsagte ulykker ramte Edom. Det vil desuden øge vor tillid til Jehova som den Gud der altid gennemfører sin erklærede hensigt. — Es. 46:9-11.

11, 12. (a) Hvordan fik de som Edom „havde fred med“, overtaget over det? (b) Hvilken udvikling af begivenhederne førte til at Edom blev ’udryddet for stedse’?

¹¹ Obadias havde forudsagt at „de mænd [Edom] havde en pagt med“, dem det „havde fred med“, ville få overtaget over det. (Ob. 7) Babylons fred med Edom varede ikke ved. I det sjette århundrede f.v.t. blev Edom erobret af babyloniske styrker under kong Nabonid.b Hundrede år efter at Nabonid havde underlagt sig landet, håbede det selvsikre Edom ikke desto mindre stadig på at blive genrejst, og om dette beretter Malakias 1:4: „Fordi Edom siger: ’Vi er blevet ødelagt, men vi vender tilbage og genopbygger ruinerne,’ siger hærstyrkers Jehova således: ’De vil bygge, men jeg river ned.’“ Til trods for Edoms anstrengelser for at komme på fode igen, var nabatæerne i det fjerde århundrede f.v.t. fast bosiddende i landet. Efter at være blevet fortrængt fra deres land slog edomitterne sig ned i den sydlige del af Judæa, der fik navnet Idumæa. Det lykkedes dem aldrig at generobre Se’irs land.

¹² Ifølge Josefus blev de tilbageværende edomitter i det andet århundrede f.v.t. undertvunget af den jødiske konge Johannes Hyrkan I; de blev tvunget til at lade sig omskære og blev efterhånden opsuget i det jødiske folk under en jødisk landshøvding. Efter at romerne havde ødelagt Jerusalem i år 70, forsvandt deres navn fra historien.c Det var som Obadias havde forudsagt: „Du skal udryddes for stedse. . . . Og der vil ingen overlevende være af Esaus hus.“ — Ob. 10, 18.

13. Hvordan gik det jøderne, i modsætning til edomitterne?

¹³ Som en modsætning til Edoms ødelæggelse blev jøderne ført tilbage til deres hjemland i 537 f.v.t. under landshøvdingen Zerubbabel. De genopbyggede templet i Jerusalem og blev fast bosiddende i landet.

14. (a) Hvilken advarsel ligger der i Edoms skæbne? (b) Hvad bør alle erkende i lighed med Obadias, og hvorfor?

¹⁴ Hvor er det tydeligt at stolthed og overmod fører til ulykke! Måtte alle der stolt ophøjer sig selv og i deres ondskab fryder sig når der kommer vanskeligheder over Guds tjenere, tage ved lære af Edoms skæbne. Måtte de ligesom Obadias erkende at „kongedømmet skal være Jehovas“. De der kæmper imod Jehova og hans folk vil blive udryddet for stedse, men Jehovas majestætiske rige og evige kongedømme vil blive ophøjet for evigt! — V. 21.

[Fodnoter]