Kapitel seksten
De stridende konger nærmer sig enden
1, 2. Hvordan skiftede Nordens konge identitet efter den anden verdenskrig?
DEN franske filosof og historiker Alexis de Tocqueville skrev i 1835 om de tanker han gjorde sig om det politiske klima i henholdsvis De Forenede Stater og Rusland: „Den enes [amerikanerens] vigtigste værktøj er friheden, den andens [russerens] slaveriet. . . . de veje de følger er forskellige. Alligevel synes det, som om Forsynet har udset dem til en dag at holde hver sin verdenshalvdels skæbne i sine hænder.“ (Lighed og frihed, side 61, ved Poul A. Jørgensen) Kom denne forudsigelse til at passe efter den anden verdenskrig? Historikeren J. M. Roberts skriver: „Da den anden verdenskrig endte, så verdens skæbne til sidst ud til at skulle domineres af to store og vidt forskellige magtsystemer, det ene med udgangspunkt i det der havde været Rusland, det andet i Amerikas Forenede Stater.“
2 Under de to verdenskrige havde Tyskland indtaget stillingen som Nordens konge og været Sydens konges — den anglo-amerikanske verdensmagts — store fjende. Men efter den anden verdenskrig var landet splittet. Vesttyskland blev Sydens konges allierede, og Østtyskland stillede sig på en anden mægtig magtfaktors side — den kommunistiske blok af nationer med Sovjetunionen som den ledende. Denne blok, eller politiske magtfaktor, fremstod som Nordens konge, der stod i et klart modsætningsforhold til den anglo-amerikanske alliance. Og rivaliseringen mellem de to konger udviklede sig til en kold krig der varede fra 1948 til 1989. Tidligere havde den tyske Nordens konge handlet „imod den hellige pagt“. (Daniel 11:28, 30) Hvordan ville den kommunistiske blok forholde sig til pagten?
SANDE KRISTNE SNUBLER, MEN STÅR FAST
3, 4. Hvem er de der „handler ugudeligt mod pagten“, og hvordan har deres forhold været til Nordens konge?
3 „Dem der handler ugudeligt mod pagten, vil han [Nordens konge] forlede til frafald med glatte ord,“ sagde Guds engel og fortsatte: „Men det folk som kender sin Gud vil stå fast og gennemføre det de har i sinde. Og de i folket som har indsigt, bringer mange til forståelse, men i nogle dage vil de snuble ved sværd og ved flammer, ved fangenskab og ved plyndring.“ — Daniel 11:32, 33.
4 De der „handler ugudeligt mod pagten“, kan kun være kristenhedens religiøse ledere, som hævder at de er kristne, men som ved deres handlinger vanhelliger selve det kristne navn. Forfatteren Walter Kolarz siger i sin bog Religion in the Soviet Union: „[Under den anden verdenskrig] gjorde Sovjetregeringen en indsats for at vinde kirkernes materielle og moralske støtte til forsvaret af fædrelandet.“ Efter krigen søgte kirkelederne at bevare dette venskab til trods for at den stormagt der nu udgjorde Nordens konge, førte en ateistisk politik. Således blev kristenheden mere end nogen sinde en del af denne verden — et afskyeligt frafald i Jehovas øjne. — Johannes 17:16; Jakob 4:4.
5, 6. Hvem var „det folk som kender sin Gud“, og hvordan gik det dem under Nordens konges styre?
5 Hvordan forholdt det sig med de sande kristne, „det folk som kender sin Gud“ og „de i folket som har indsigt“? De ’underordnede sig de højere myndigheder’, sådan som kristne bør gøre, også selv om de befandt sig under Nordens konges styre, men de var ikke en del af verden. (Romerne 13:1; Johannes 18:36) Samtidig med at de sørgede for at tilbagebetale „kejseren det der er kejserens“, gav de også „Gud det der er Guds“. (Mattæus 22:21) Derved blev deres uangribelighed prøvet. — 2 Timoteus 3:12.
6 Følgen blev at de sande kristne både ’snublede’ og ’stod fast’. De snublede idet de kom ud for stærk forfølgelse, hvorunder nogle endda blev dræbt. Men de stod fast idet langt de fleste forblev trofaste. De besejrede verden, sådan som Jesus gjorde. (Johannes 16:33) De holdt desuden aldrig op med at forkynde, heller ikke når de var i fængsel eller koncentrationslejre. Derved ’bragte de mange til forståelse’, og trods forfølgelsen voksede Jehovas vidner i antal i de lande der var underlagt Nordens konge. En stadig større del af ’den store skare’ har vist sig i disse lande fordi „folket som har indsigt“ forblev trofast. — Åbenbaringen 7:9-14.
JEHOVAS FOLK LUTRES
7. Hvordan fik de salvede kristne under Nordens konge „lidt hjælp“?
7 „Men under deres [Guds folks] snublen får de lidt hjælp,“ sagde engelen. (Daniel 11:34a) Den sejr som Sydens konge havde vundet i den anden verdenskrig, medførte en vis lettelse for de kristne der levede under den rivaliserende konges styre. (Jævnfør Åbenbaringen 12:15, 16.) På lignende måde erfarede de der blev forfulgt af den efterfølgende konge, fra tid til anden en lettelse. Efterhånden som den kolde krig blev nedtrappet, erkendte mange i ledende stillinger at trofaste kristne ikke udgjorde nogen trussel, og disse kristne opnåede derfor juridisk anerkendelse. Der kom også hjælp fra den store skare, der voksede stærkt i antal som følge af de salvedes trofaste forkyndelse. — Mattæus 25:34-40.
8. Hvordan sluttede nogle sig til Guds folk „med glat tale“?
8 Det var ikke alle som under den kolde krig gav udtryk for at de var interesserede i at tjene Gud, der havde de rette motiver. Engelen havde advarende sagt: „Mange vil slutte sig til dem med glat tale.“ (Daniel 11:34b) Der var forholdsvis mange der viste interesse for sandheden, men som ikke var villige til at indvi sig til Gud. Andre igen, som tilsyneladende tog imod den gode nyhed, var i virkeligheden spioner for myndighederne. I en rapport fra ét land siges der: „Nogle af disse personer, der ikke kendte til skrupler, var svorne kommunister, som havde sneget sig ind i Herrens organisation, gjort et stort nummer ud af deres foregivne nidkærhed og ildhu for sagen, og endog havde opnået at blive udnævnt til betroede poster.“
9. Hvorfor tillod Jehova at nogle trofaste kristne ’snublede’ på grund af dem der havde sneget sig ind i menighederne?
9 Engelen fortsatte: „Og nogle af dem som har indsigt vil snuble, så der kan ske en lutring på grund af dem og nogle kan renses og gøres hvide, indtil endens tid; for den kommer først til den fastsatte tid.“ (Daniel 11:35) De som havde sneget sig ind i menighederne, blev årsag til at nogle af de trofaste faldt i hænderne på myndighederne. Jehova tillod at det skete for at der kunne ske en lutring og renselse af hans folk. Ligesom Jesus ’lærte lydighed af det han led’, lærte disse trofaste udholdenhed af de trosprøver de kom ud for. (Hebræerne 5:8; Jakob 1:2, 3; jævnfør Malakias 3:3.) På denne måde blev de ’lutret, renset og gjort hvide’.
10. Hvad menes der med udtrykket „indtil endens tid“?
10 Jehovas folk ville snuble og gennemgå en lutring „indtil endens tid“. De forventer naturligvis at blive forfulgt indtil enden på denne onde tingenes ordning. Imidlertid skulle den renselse og lutring som Guds folk ville erfare på grund af Nordens konge, vare ved „til den fastsatte tid“. Det vil sige at udtrykket ’endens tid’ i Daniel 11:35 må gælde enden på den tidsperiode der er nødvendig til lutring af Guds folk mens det udholder Nordens konges angreb. Denne snublen endte øjensynlig til den af Jehova fastsatte tid.
KONGEN OPHØJER SIG SELV
11. Hvad sagde engelen om Nordens konges indstilling til Jehovas suverænitet?
11 Om Nordens konge tilføjede engelen: „Kongen gør som han vil, og han ophøjer sig selv og gør sig større end enhver gud; og mod gudernes Gud [Jehova, hvis suverænitet han nægter at anerkende] vil han sige ting man undres over. Og han har fremgang indtil fordømmelsen er fuldbyrdet; for det der er truffet afgørelse om, må bringes til udførelse. Og sine fædres gud ænser han ikke; heller ikke kvindernes højt skattede gud eller nogen som helst anden gud ænser han; for han gør sig større end alle.“ — Daniel 11:36, 37.
12, 13. (a) På hvilken måde forkastede Nordens konge „sine fædres gud“? (b) Hvem var de ’kvinder’ hvis „højt skattede gud“ Nordens konge ikke ænsede? (c) Hvilken „gud“ ærede Nordens konge?
12 Nordens konge opfyldte disse profetiske ord idet han forkastede „sine fædres gud“, som for eksempel kristenhedens treenige gud. Den kommunistiske blok af nationer fremmede åbenlyst ateismen. Nordens konge gjorde sig selv til en gud idet han ’gjorde sig større end alle’. Han ænsede ikke „kvindernes højt skattede gud“, de ’guder’, eller det der blev sat højt, i lande (for eksempel Nordvietnam) der var som tjenerinder for Nordens konge. Han ’gjorde som han ville’.
13 Engelen sagde videre: „I stedet ærer han fæstningernes gud; og en gud som hans fædre ikke kendte, ærer han med guld og sølv og kostbare sten og klenodier.“ (Daniel 11:38) Ja, Nordens konge satte sin lid til den moderne videnskabelige krigsførelse, „fæstningernes gud“. Han søgte frelse ved denne gud og ofrede enorme rigdomme på dens alter.
14. Hvordan ’greb’ Nordens konge ’til handling’?
14 „Han vil gribe til handling over for de stærkeste fæstninger sammen med en fremmed gud. Dem som anerkender ham, vil han vise stor ære, og han vil lade dem herske over mange, og han vil dele jord ud for en pris.“ (Daniel 11:39) Idet Nordens konge stolede på sin militaristiske ’fremmede gud’, ’greb han til handling’ og viste at han udgjorde en formidabel militærmagt i „de sidste dage“. (2 Timoteus 3:1) De som gik ind for hans ideologi, blev belønnet med politisk, økonomisk og undertiden militær støtte.
’SAMMENSTØD’ I ENDENS TID
15. Hvordan ’stødte’ Sydens konge ’sammen med’ Nordens konge?
15 „I endens tid støder Sydens konge sammen med ham,“ sagde engelen til Daniel. (Daniel 11:40a) Har Sydens konge ’stødt’ til Nordens konge i „endens tid“? (Daniel 12:4, 9) Ja. Efter den første verdenskrig var de hårde fredsbetingelser der blev pålagt den daværende Nordens konge — Tyskland — som et stød eller en provokation til at øve gengæld. Efter sin sejr i den anden verdenskrig rettede Sydens konge frygtindgydende atomvåben mod sin rival og dannede en stærk militær alliance, Den Nordatlantiske Traktats Organisation (Atlantpagten, NATO). Om NATO’s funktion siger en engelsk historiker: „Den var det vigtigste redskab til ’inddæmning’ af USSR, der nu blev opfattet som den største trussel mod freden i Europa. Den tjente sit formål i 40 år og var en ubestridelig succes.“ Under den kolde krig fortsatte Sydens konge med at ’støde’ til Nordens konge ved blandt andet at gøre brug af højteknologisk spionage foruden diplomatiske og militære offensiver.
16. Hvordan reagerede Nordens konge på at Sydens konge ’stødte’ til ham?
16 Hvordan reagerede Nordens konge? „Nordens konge stormer imod ham med vogne og rytteri og mange skibe; og han vil trænge ind i landene og overskylle og drage igennem dem.“ (Daniel 11:40b) De historiske begivenheder i de sidste dage har været præget af Nordens konges ekspansionspolitik. Under den anden verdenskrig trængte den nazistiske „konge“ ind i de omgivende lande og ’overskyllede’ dem. Efter denne krig opbyggede den efterfølgende „konge“ et stærkt imperium. Under den kolde krig kæmpede Nordens konge mod sin rival i mindre krige og opstande i Afrika, Asien og Latinamerika, idet de stridende parter blev støttet af henholdsvis Nordens og Sydens konge. Nordens konge forfulgte de sande kristne og lagde dem hindringer i vejen — uden at deres forkyndelsesarbejde dog blev standset. Hans militære og politiske offensiver bragte flere lande under hans kontrol. Det er gået nøjagtig som engelen profeterede: „Han vil også trænge ind i Prydelsens land [Jehovas folks åndelige domæne], og mange lande vil snuble.“ — Daniel 11:41a.
17. Hvor langt strakte Nordens konges ekspansionspolitik sig?
17 Men det lykkedes ikke Nordens konge at opnå verdensherredømmet. Engelen forudsagde: „Disse vil blive udfriet af hans hånd: Edom, Moab og hovedparten af Ammons sønner.“ (Daniel 11:41b) I fortiden lå Edom, Moab og Ammon mellem den ægyptiske Sydens konges og den syriske Nordens konges områder. I vor tid repræsenterer de nationer og organisationer som Nordens konge har haft som mål at få indflydelse på, men som han har måttet opgive at vinde for sig.
ÆGYPTEN UNDSLIPPER IKKE
18, 19. På hvilke måder mærkede Sydens konge sin rivals indflydelse?
18 Jehovas engel fortsatte: „Han [Nordens konge] vil række sin hånd ud mod landene, og Ægyptens land vil ikke undslippe. Og han skal herske over de skjulte skatte af guld og sølv og over alle Ægyptens klenodier. Og der vil være libyere og ætiopiere i hans følge.“ (Daniel 11:42, 43) Ikke engang Sydens konge, „Ægypten“, undgik virkningerne af Nordens konges ekspansionspolitik. For eksempel led Sydens konge et mærkbart nederlag i Vietnam. Og hvad med ’libyerne og ætiopierne’? Disse folk, der var naboer til det gamle Ægypten, kan meget vel skildre folk der i geografisk henseende er naboer til vor tids „Ægypten“ (Sydens konge), men som undertiden har fulgt Nordens konge, været „i hans følge“, så at sige.
19 Har Nordens konge hersket over ’Ægyptens skjulte skatte’? Han har i hvert fald haft stor indflydelse på hvordan Sydens konge har anvendt sine økonomiske ressourcer. Af frygt for sin rival har Sydens konge brugt enorme summer på at opretholde en formidabel hær og flåde og et stort luftvåben. I den forstand har Nordens konge ’hersket over’, eller haft indflydelse på, Sydens konges økonomiske dispositioner.
DET SIDSTE FELTTOG
20. Hvordan beskriver engelen Nordens konges sidste felttog?
20 Magtkampen mellem Nordens konge og Sydens konge — på militære, økonomiske og andre områder — nærmer sig sin afslutning. Jehovas engel afslørede enkelthederne i en konflikt som endnu hører fremtiden til: „Rygter [meldinger, fodnoten] fra solopgangen og nordfra vil forfærde ham [Nordens konge], og han vil rykke ud i stor forbitrelse for at tilintetgøre og vie mange til udslettelse. Og han vil slå sine paladstelte op mellem det vældige hav og Prydelsens hellige bjerg; men han skal møde sit endeligt, og ingen kommer ham til hjælp.“ — Daniel 11:44, 45.
21. Hvilke spørgsmål står tilbage angående Nordens konge?
21 Sovjetunionens opløsning i december 1991 var et alvorligt tilbageslag for Nordens konge. Hvem vil indtage stillingen som denne konge når Daniel 11:44, 45 bliver opfyldt? Vil han kunne identificeres med et af de lande der var en del af det tidligere Sovjetunionen? Eller vil han fuldstændig skifte identitet, sådan som han har gjort flere gange før? Vil den omstændighed at flere lande kommer i besiddelse af kernevåben, resultere i et nyt våbenkapløb og få indflydelse på denne konges identitet? Kun tiden kan besvare disse spørgsmål, og vi gør klogt i ikke at spekulere. Når Nordens konge indleder sit sidste felttog, vil alle der har indsigt fra Bibelen, være klar over at det er profetierne der opfyldes. — Se „Kongerne i Daniels Bog, kapitel 11“, side 284.
22. Hvilke spørgsmål kan man stille angående Nordens konges sidste angreb?
22 Vi ved imidlertid hvad Nordens konge snart vil gøre. På grund af rygter eller meldinger „fra solopgangen og nordfra“ vil han drage ud på et felttog ’for at tilintetgøre mange’. Hvem drager han ud imod? Og hvilke „rygter“ eller „meldinger“ udløser angrebet?
FORUROLIGENDE MELDINGER
23. (a) Hvilken særlig begivenhed må finde sted inden Harmagedon? (b) Hvem er „kongerne fra solens opgang“?
23 I Åbenbaringens Bog fortælles der om hvordan Babylon den Store, den falske religions verdensimperium, vil møde sit endeligt. Før „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“, Harmagedon, vil denne store fjende af sand gudsdyrkelse ’blive opbrændt med ild’. (Åbenbaringen 16:14, 16; 18:2-8) Dens ødelæggelse bebudes ved at den sjette af Guds harmes skåle udgydes over den symbolske Eufratflod, og floden udtørres så ’vejen kan være beredt for kongerne fra solens opgang’. (Åbenbaringen 16:12) Hvem er disse konger? Det er ingen andre end Jehova Gud og Jesus Kristus. — Jævnfør Esajas 41:2; 46:10, 11.
24. Hvilken handling fra Jehovas side kan være det der foruroliger Nordens konge?
24 Babylon den Stores ødelæggelse beskrives malende i Åbenbaringens Bog, der siger: „Og de ti horn som du så [de konger der regerer i endens tid], og vilddyret [De Forenede Nationer], disse vil hade skøgen og gøre hende øde og nøgen, og de vil æde hendes kød og opbrænde hende med ild.“ (Åbenbaringen 17:16) Hvorfor ødelægger kongerne Babylon den Store? Fordi Gud ’indgiver i deres hjerter at udføre hans tanke’. (Åbenbaringen 17:17) Blandt disse konger er Nordens konge. Det han hører „fra solopgangen“, kan sigte til netop den handling at Jehova indgiver i de jordiske regeringslederes hjerter at de skal udslette den store religiøse skøge.
25. (a) Hvad er Nordens konges særlige mål? (b) Hvor slår Nordens konge „sine paladstelte“ op?
25 Men Nordens konge har et særligt mål for sin vrede. „Han vil slå sine paladstelte op mellem det vældige hav og Prydelsens hellige bjerg,“ siger engelen. På Daniels tid var „det vældige hav“ Middelhavet, og ’det hellige bjerg’ var Zion, hvor Guds tempel lå. I profetiens opfyldelse leder den forbitrede Nordens konge altså et felttog mod Guds folk. I symbolsk forstand er stedet „mellem det vældige hav og Prydelsens hellige bjerg“ Jehovas salvede tjeneres åndelige domæne. De er kommet op af den gudfremmede menneskeheds „hav“ og har håb om at regere sammen med Jesus Kristus på det himmelske Zions Bjerg. — Esajas 57:20; Hebræerne 12:22; Åbenbaringen 14:1.
26. Fra hvem kommer meldingerne „nordfra“, som det fremgår af Ezekiels profeti?
26 Ezekiel, der var en af Daniels samtidige, profeterede også om et angreb på Guds folk „i de sidste dage“. Han sagde at det fjendtlige angreb ville blive indledt af Gog fra Magog, som er Satan Djævelen. (Ezekiel 38:14, 16) Hvorfra kommer Gog i symbolsk forstand? „Fra de fjerneste egne mod nord,“ siger Jehova gennem Ezekiel. (Ezekiel 38:15) Hvor voldsomt angrebet end er, vil det ikke udslette Jehovas folk. Det dramatiske angreb vil komme som følge af en strategisk manøvre fra Jehovas side med det formål at tilintetgøre Gogs styrker. Jehova siger nemlig, henvendt til Satan: „Jeg vil . . . sætte kroge i dine kæber og trække dig frem.“ „Jeg vil . . . lede dig frem og føre dig op fra de fjerneste egne mod nord og bringe dig ind på Israels bjerge.“ (Ezekiel 38:4; 39:2) De meldinger „nordfra“ der gør Nordens konge forbitret, må derfor stamme fra Jehova. Men hvad disse rygter eller meldinger „fra solopgangen og nordfra“ til sidst vil bestå i, véd kun Gud. Tiden vil vise det.
27. (a) Hvorfor vil Gog ægge nationerne, deriblandt Nordens konge, til at angribe Jehovas folk? (b) Vil Gogs angreb lykkes?
27 Gog vil iværksætte sit endelige angreb på „Guds Israel“ på grund af dets velstand. Sammen med ’den store skare’ af de „andre får“ er dette folk ikke længere en del af hans verden. (Galaterne 6:16; Åbenbaringen 7:9; Johannes 10:16; 17:15, 16; 1 Johannes 5:19) Gog ser med mishag på „et folk der er samlet fra nationerne, et folk der erhverver sig [åndelig] velstand og ejendom“. (Ezekiel 38:12) Gog, der betragter de kristnes åndelige domæne som „et åbent land“ der er lige til at indtage, gør sit yderste for at fjerne denne hindring der står i vejen for hans fuldstændige herredømme over menneskene. Men angrebet mislykkes. (Ezekiel 38:11, 18; 39:4) Når jordens konger, deriblandt Nordens konge, angriber Jehovas folk, vil de ’møde deres endeligt’.
’KONGEN VIL MØDE SIT ENDELIGT’
28. Hvad ved vi om Nordens konges og Sydens konges fremtid?
28 Nordens konges sidste angreb er ikke rettet mod Sydens konge. Derfor vil Nordens konge ikke møde sit endeligt for sin store rivals hånd. Tilsvarende vil Sydens konge ikke blive tilintetgjort af Nordens konge. Sydens konge vil blive tilintetgjort, „ikke ved menneskehånd“, men af Guds rige.a (Daniel 8:25) I slaget ved Harmagedon vil alle jordiske konger blive fjernet af Guds rige, og dette vil også ske med Nordens konge. (Daniel 2:44) I Daniel 11:44, 45 beskrives de begivenheder der fører frem til dette sidste slag. Det er derfor ikke så mærkeligt at ’ingen kommer Nordens konge til hjælp’ når han møder sit endeligt!
[Fodnote]
a Se kapitel 10 i denne bog.
HVAD HAR DU LAGT MÆRKE TIL?
• Hvordan skiftede Nordens konge identitet efter den anden verdenskrig?
• Hvad vil der til sidst ske med Nordens konge og Sydens konge?
• Hvad har du fået ud af at give agt på Daniels profeti om rivaliseringen mellem de to konger?
[Oversigt/illustration på side 284]
KONGERNE I DANIELS BOG, KAPITEL 11
Nordens konge: Seleukos I Nikator
Sydens konge: Ptolemaios I
Nordens konge: Antiochos II (hustru Laodike)
Sydens konge: Ptolemaios II (datter Berenike)
Nordens konge: Seleukos II
Sydens konge: Ptolemaios III
Nordens konge: Antiochos III
Sydens konge: Ptolemaios IV
Nordens konge: Antiochos III (datter Kleopatra I)
Efterfølger: Seleukos IV og Antiochos IV
Sydens konge: Ptolemaios V
Efterfølgere: Ptolemaios VI
Nordens konge: Augustus
Nordens konge: Tiberius
Nordens konge: Aurelian
Romerriget går i opløsning
Sydens konge: Dronning Zenobia
Nordens konge: Det Tyske Rige (1. verdenskrig)
Sydens konge: England, efterfulgt af den anglo-amerikanske verdensmagt
Nordens konge: Hitlers Tredje Rige (2. verdenskrig)
Sydens konge: Anglo-amerikanske verdensmagt
Nordens konge: Kommunistiske blok (Kolde krig)
Sydens konge: Anglo-amerikanske verdensmagt
Nordens konge: Endnu fremtidigb
Sydens konge: Anglo-amerikanske verdensmagt
[Fodnote]
b Profetien i Daniels Bog, kapitel 11, forudsiger ikke navnene på de politiske magter der indtager stillingen som henholdsvis Nordens konge og Sydens konge på de forskellige tidspunkter. Hvem de er, bliver først tydeligt når begivenhederne begynder at indtræffe. Da magtkampen finder sted i adskilte perioder, er der intervaller uden konflikt — den ene konge har overtaget mens den anden holder sig i ro.
[Helsides illustration på side 271]
[Illustrationer på side 279]
Sydens konge har ’stødt’ til Nordens konge ved blandt andet at gøre brug af højteknologisk spionage og trusler om våbenmagt