Foredrag for offentligheden

HVER eneste uge holdes der i de fleste af Jehovas Vidners menigheder et offentligt foredrag om et bibelsk emne. Hvis du er ældste eller menighedstjener, er du da en god taler og en dygtig lærer? Hvis du er det, vil du måske blive spurgt om du vil udarbejde et offentligt foredrag. Den Teokratiske Skole har hjulpet titusinder af brødre til at blive dygtige offentlige talere. Hvis man får tildelt et offentligt foredrag, hvordan skal man da tage fat på forberedelsen?

Før du giver dig til at lede efter stof, skal du læse dispositionen og fundere over den indtil du har fået fat i hensigten med den. Hæft dig ved temaet, foredragets titel. Hvad er det du skal undervise dine tilhørere i? Hvad skal være dit mål?

Se nøje på hovedpunkterne. Analysér dem. Hvordan er de hver især knyttet til temaet? Under hvert af hovedpunkterne står der nogle underpunkter. Tanker som støtter underpunkterne, står under disse. Læg mærke til hvordan hvert eneste led af dispositionen udspringer naturligt af det foregående og fører videre til det næste, og hvordan hvert punkt medvirker til at foredragets mål bliver nået. Når du har forstået foredragets tema og mål og indset hvordan alle hovedpunkterne peger frem mod dette mål — så kan du begynde at arbejde med stoffet.

Til at begynde med kan det være en hjælp for dig at opfatte foredraget som fire eller fem korte, selvstændige foredrag, ét for hvert af hovedpunkterne. De kan udarbejdes ét ad gangen.

Den opgivne disposition er et arbejdsredskab. Den udgør ikke det manuskript du skal holde foredraget ud fra. Den er som et skelet. Du skal komme kød på skelettet; du skal lægge et hjerte i; og så skal du puste liv i.

Jesus Kristus og hans disciple baserede deres undervisning på Skrifterne. (Luk. 4:16-21; 24:27; Apg. 17:2, 3) Det bør du også gøre. Skriftstederne skal være det bærende i dit foredrag. Det du skal forklare og udlægge, er ikke citater fra den disposition du har fået. Nej, du skal forstå hvordan ordene i dispositionen støttes af skriftsteder, og så undervise ved hjælp af skriftstederne.

Under forberedelsen må du undersøge alle de skriftsteder der er henvist til i dispositionen. Bemærk sammenhængen. Nogle af henvisningerne er kun med for at give baggrundsoplysninger. De behøver ikke alle at blive læst og kommenteret under selve foredraget. Du må udvælge de skriftsteder der er bedst i betragtning af det publikum du har. Og hvis du koncentrerer dig om skriftstederne i dispositionen, får du næppe behov for at bruge nogle som ikke står der.

Hvor vellykket dit foredrag bliver, afhænger ikke af hvor mange skriftsteder du bruger, men af hvor godt du underviser. Når du benytter et skriftsted, skal du fortælle hvorfor du gør det. Brug tid på at forklare hvordan det skal anvendes. Og når du har læst et vers, hold da Bibelen åben mens du behandler verset; så vil tilhørerne sikkert gøre det samme. Hvordan kan du vække deres interesse og hjælpe dem til at få større udbytte af Guds ord? (Neh. 8:8, 12) Det kan du ved at forklare skriftstederne, bruge illustrationer og pege på skriftstedernes anvendelse.

Forklar. Når du forbereder dig på at gøre rede for et nøgleskriftsted, så spørg dig selv: ’Hvad betyder dette vers? Hvorfor skal jeg bruge det i foredraget? Hvilke spørgsmål vil tilhørerne stille når de læser det?’ Måske får du brug for at undersøge sammenhængen, baggrunden, hvad der ligger i ordene, hvordan situationen var da de blev udtalt, og hvad den inspirerede skribent havde i tanke. Det kræver et dybere studium, og du kan finde en rigdom af oplysninger i publikationer fra „den trofaste og kloge træl“. (Matt. 24:45-47) Prøv ikke at forklare alt vedrørende et vers, men fortæl hvorfor du har bedt forsamlingen om at læse det, og hvilken forbindelse det har med det punkt du behandler.

Illustrér. Hensigten med en illustration er at hjælpe tilhørerne til at få en dybere forståelse af den tanke eller det princip man er ved at behandle, og til at huske det pågældende punkt bedre. Illustrationen hjælper dem til at se det for sig og til at sætte oplysningen i forhold til det de ved i forvejen. Jesu berømte bjergprædiken var fuld af billeder der havde denne virkning. Udtryk som „himmelens fugle“, „liljerne på marken“, ’den snævre port’ og ’huset på klippen’ var alle sammen med til at gøre hans undervisning klar og markant, ja, uforglemmelig. — Matt., kap. 5-7.

Peg på anvendelsen. Ved at forklare og illustrere et skriftsted kan man øge tilhørernes viden, men det fører ikke til nogen resultater før man peger på anvendelsen af denne viden. Ganske vist er det tilhørerne selv der skal omsætte Bibelens budskab til handling, men du kan hjælpe dem til at forstå hvad der må gøres. Når du er sikker på at du har forklaret det pågældende bibelvers, og at tilhørerne kan se hvordan det underbygger det du har sagt, giv dig da tid til at pege på hvad det må betyde for vores tro og vores adfærd. Fremhæv fordelene ved at give slip på en forkert opfattelse eller ophøre med en adfærd der strider imod den bibelske lære du har behandlet.

Når du overvejer hvad du vil sige om skriftstedernes anvendelse, må du huske at dit publikum består af enkeltpersoner hvis baggrund og omstændigheder kan være vidt forskellige. Der kan være nyinteresserede, børn og ældre foruden nogle som slås med problemer af forskellig art. Gør dit foredrag realistisk og praktisk i bred forstand. Giv ikke råd der lyder som om du tænker på nogle få bestemte.

Nogle af afgørelserne i forbindelse med dit foredrag er truffet inden du får det tildelt. Det gælder de hovedpunkter det skal bestå af, og hvor mange minutter der må bruges på hvert af dem. Men der er også nogle afgørelser som du skal træffe. Hvad underpunkterne angår, kan du beslutte at bruge mere tid på nogle end på andre. Du kan ikke bruge lige megen tid på alle underpunkter — så ville du blive nødt til at tale for hurtigt, og tilhørerne ville så at sige stå af. Hvordan kan du afgøre hvad du skal springe over eller kun nævne ganske kort, og hvad du skal gøre mere ud af? Jo, du kan spørge dig selv: ’Hvad vil hjælpe mig til at få foredragets hovedtema frem? Hvilke punkter vil give mig bedst mulighed for at gavne tilhørerne? Hvis jeg udelader et af de anførte skriftsteder og den tanke det underbygger, vil det da svække min argumentation?’

Hold dig omhyggeligt fra det som kun er spekulationer og private opfattelser. Selv Guds søn, Jesus Kristus, undlod at tale ’ud fra sine egne ideer’. (Joh. 14:10) Når man kommer til Jehovas Vidners møder, er det for at høre om Guds ord. Hvis du har fået ry for at være en god taler, er det sikkert fordi du har for vane at henlede opmærksomheden på Bibelen og ikke på dig selv. Det er dét dine foredrag bliver værdsat for. — Fil. 1:10, 11.

Når dispositionens skelet nu er blevet forsynet med kød i form af godt bibelsk stof, skal du til at øve dig i at holde foredraget. Du vil sikkert finde at det er en god idé at tale højt når du øver dig. Det vigtigste er at du er sikker på at du har fået alle punkterne med. Du må kunne lægge hjertet i foredraget og fremholde sandheden på en engageret måde. Derved puster du liv i stoffet. Spørg dig selv inden du skal holde foredraget: ’Hvad er det jeg ønsker at opnå? Fremhæver jeg hovedpunkterne godt nok? Har jeg gjort skriftstederne til det bærende i foredraget? Er der en naturlig overgang mellem hovedpunkterne? Øger foredraget værdsættelsen af Jehova og hans gaver? Stemmer afslutningen med temaet? Viser den tilhørerne hvad de skal gøre, og motiverer den dem til at gøre det?’ Hvis du kan sige ja til alt dette, er du i stand til at ’gøre vel med kundskab’ til gavn for menigheden og til pris for Jehova. — Ordsp. 15:2.