ADJUDANT

Det hebraiske ord sjalīsjʹ (tredjemand; om den tredje kriger i en stridsvogn) er i flere forskellige bibeloversættelser blevet gengivet med ’Trediemand’, ’høvedsmand’, „Vognkjæmper“ og „adjudant“. — Se 2Kg 7:2 i Bu, DA31, DA92, Li og NV.

På visse monumenter ses relieffer af „hetitiske“ og assyriske stridsvogne bemandet med tre personer: (1) en vognstyrer, (2) en kriger med sværd, lanse eller bue, og (3) en skjoldbærer. Skønt de stridsvogne der ses på ægyptiske monumenter, som regel ikke har en tre mands besætning, benyttes ordet i 2 Mosebog 14:7 og 15:4 om Faraos vognkæmpere. Den tredje vognkæmper, der som regel var den der bar skjoldet, var næstkommanderende, eller adjudant, på stridsvognen. En adjudant er en „officer, som er til medhjælp i tjenesten hos en højere militærperson“. — Ordbog over Det Danske Sprog, bd. 1, sp. 105.

I 1 Kongebog 9:22 siges der at Salomon ikke gjorde nogen af Israels sønner til trælle, „for de var stridsmænd og hans tjenere og hans øverste embedsmænd og hans adjudanter og øverster for hans stridsvogne og hans rytteri“. C. F. Keil siger i en kommentar til dette vers at ordet sjalīsjīmʹ (flertal), der bruges i dette vers, kan forstås som „kongelige adjudanter“. — Commentary on the Old Testament, 1973, bd. III, 1 Kings, s. 146.

På kong Joram af Israels tid belejrede aramæerne Samaria, hvilket efter nogen tid førte til hungersnød i byen. Da Elisa forudsagde at der snart ville være rigeligt med fødevarer, gjorde Jorams særlige adjudant nar af denne profeti. Som Elisa havde forudsagt, oplevede adjudanten opfyldelsen af profetien, men han fik ikke noget af maden fordi han blev trampet til døde i porten. — 2Kg 7:2, 16-20.

På Jehus befaling blev ba’alsdyrkerne slået ihjel af hans løbere og adjudanter, deriblandt sandsynligvis Bidkar. (2Kg 9:25; 10:25) Peka, en anden adjudant der omtales i Bibelen, myrdede Pekaja, Israels konge, og efterfulgte ham på tronen. — 2Kg 15:25; se Ez 23:15, fdn.

[Illustration på side 37]

Tre mænd i en assyrisk stridsvogn