AHAZJA

(Ahazʹja) [Jehova har grebet fat].

Navnet på to konger, den ene over Israel, den anden over Juda.

1. Akabs og Jesabels søn; konge over Israel i to år fra omkring 919 f.v.t. Ligesom sine afgudsdyrkende forældre dyrkede han Ba’al. (1Kg 22:51-53) Ved hans faders død benyttede Moab lejligheden til at gøre oprør for ikke længere at skulle svare den store afgift på 100.000 lam og et tilsvarende antal uklippede væddere. (2Kg 1:1; 3:4, 5) Kong Mesja af Moabs beretning om dette oprør findes på Mesjastelen. Ahazja gjorde ikke noget forsøg på at slå oprøret ned, muligvis fordi han snart efter kom ud for en ulykke og led en tidlig død.

Ahazja indgik et partnerskab med Josafat af Juda med henblik på at bygge skibe i Ezjon-Geber i Aqababugten. På grund af Ahazjas ugudelighed så Jehova med mishag på projektet, og skibene forliste. (2Kr 20:35-37) Ifølge 1 Kongebog 22:48, 49 ønskede Ahazja at Josafat skulle bemande skibene med israelitiske sømænd sammen med de judæiske, hvilket Josafat afslog. Hvis det skal forstås sådan at anmodningen blev fremsat før skibene forliste, kan Josafats afslag blot være et udtryk for at han nærede mistillid til Ahazja og ikke ønskede at det nordlige rige skulle få for meget at sige i projektet. Hvis anmodningen blev fremsat efter flådens forlis, kan den have været en antydning fra Ahazjas side om at Josafats mænd manglede dygtighed og var skyld i skibenes forlis, og altså et forslag om at skibene blev sat i stand igen og sendt ud på ny, denne gang også bemandet med israelitiske sømænd. I så fald kan Josafats afslag være et udtryk for at han erkendte at Gud misbilligede projektet.

I sit hjem kom Ahazja ud for en ulykke, idet han faldt ned gennem et netværk (som muligvis dækkede en lysskakt) i sit tagkammer, med det resultat at han blev alvorligt syg og måtte holde sengen. (2Kg 1:2) Som om den sande Gud ikke længere eksisterede, sendte han bud for at spørge filisterguden Ba’al-Zebub (der betyder „fluernes ejer“) om han ville komme sig. Undervejs blev sendebudene mødt af profeten Elias, som sendte dem tilbage til kongen med den besked at hans sygeleje ville blive hans dødsleje. I stedet for at ydmyge sig sendte Ahazja da en anfører ud med 50 mand for at hente Elias. Både denne styrke og den næste blev fortæret af ild da de havde overbragt Elias kongens ordre om at ’komme ned’ fra det bjerg hvor han sad. En tredje styrke som blev udsendt af den stivnakkede konge, undgik kun døden på grund af anførerens respektfulde bøn om at hans og hans mænds liv måtte ’være dyrebare i Elias’ øjne’. Herefter steg Elias ned og overbragte personligt Ahazja det budskab at han ville dø. Ahazja døde så, og da han ingen sønner havde, blev han efterfulgt på tronen af sin broder Joram. — 2Kg 1:2-17.

2. Jorams og Ataljas søn; konge over Juda i ét år (ca. 906 f.v.t.). I Jorams regeringstid var filistrene og araberne trængt ind i Juda og havde taget alle Jorams sønner undtagen Jehoahaz (Ahazja), som var den yngste, til fange. (2Kr 21:16, 17; 22:1) Han var en ung mand på 22 år da han kom på tronen, og hans dominerende moder, Atalja, Akabs og Jesabels datter, påvirkede ham til at handle ondt. (2Kg 8:25-27; 2Kr 22:2-4) Sammen med sin morbroder, kong Joram af Israel, drog han i kamp mod aramæerne ved Ramot-Gilead. Joram blev såret i slaget, og senere besøgte Ahazja ham i Jizre’el mens han var ved at komme sig efter sine sår. — 2Kg 8:28, 29; 9:15; 2Kr 22:5, 6.

Når man samordner de to beretninger om de efterfølgende begivenheder (2Kg 9:21-28; 2Kr 22:7-9), ser det ud til at der skete følgende: Da Jehu nærmede sig Jizre’el, mødte han Joram og Ahazja. Jehu dræbte Joram, mens Ahazja flygtede. Jehu satte ikke efter Ahazja på det tidspunkt, men fortsatte til Jizre’el for at fuldføre sin domsgerning dér. I mellemtiden søgte den flygtende Ahazja at komme tilbage til Jerusalem, men nåede kun til Samaria, hvor han søgte at skjule sig. Jehus mænd, som forfulgte Ahazja, opdagede ham i Samaria og tog ham til fange, hvorpå de førte ham til Jehu, der opholdt sig i nærheden af byen Jibleam, ikke langt fra Jizre’el. Da Jehu så Ahazja, gav han sine mænd ordre til at dræbe ham i hans vogn. De ramte ham og sårede ham på vejen op til Gur, som lå ved Jibleam; men det lykkedes Ahazja at undslippe, og han flygtede til Megiddo, hvor han døde af sine sår. Derefter blev han ført til Jerusalem og begravet dér. Beretningerne om hans død modsiger ikke hinanden, men supplerer hinanden.

I 2 Krønikebog 22:7 påpeges det at Ahazjas død „var fra Gud“. Jehu optrådte altså som Guds domsfuldbyrder da han dræbte denne mand der plejede fællesskab med Akabs hus, som var under Guds fordømmelse. I 2 Krønikebog 22:6 omtales Ahazja også som „Azarja“ (der er dog 15 hebraiske håndskrifter som har „Ahazja“ dette sted), og i 2 Krønikebog 21:17 og 25:23 som „Jehoahaz“ (en form der er fremkommet ved at man har flyttet det guddommelige navn, så det står som en forstavelse i stedet for som en endelse).