GITTIT
[fra (tilhørende) Gat].
En betegnelse der ofte blev brugt om en der boede eller var født i filisterbyen Gat. (Jos 13:2, 3) Kæmpen Goliat var gittit. (2Sa 21:19; 1Kr 20:5) Da David måtte flygte under Absaloms oprør, var der mange gittitter som fulgte ham, deriblandt Ittaj, om hvem der siges at han var „udlænding“ og ’i landflygtighed fra sit hjemsted’. — 2Sa 15:13, 18-22; 18:2; se GAT; ITTAJ, 1.
Betegnelsen „gittit“ blev imidlertid også brugt om Obed-Edom, i hvis hus pagtens ark fik lov at stå i nogen tid. (2Sa 6:10, 11; 1Kr 13:13) Nogle mener at han også var fra filisterbyen Gat, men det forekommer mere sandsynligt at han var levit, og at han måske blev kaldt gittit fordi han kom fra levitbyen Gat-Rimmon. — Jos 21:20, 23, 24; se OBED-EDOM, 1.