GRÆSHOPPE

Betegnelsen „græshoppe“ bruges om alle springende insekter tilhørende familierne Acrididae (markgræshopper; deriblandt vandregræshopper og græshopper med korte følehorn) og Tettigoniidae (løvgræshopper; græshopper med lange følehorn).

Græshoppen kan blive over 5 cm lang. Den har to par vinger og tre par ben, hvoraf det bagerste par er meget lange springben med kraftige, fortykkede lår. Når de store, hindeagtige bagvinger ikke er i brug, ligger de foldet sammen under de kraftigere forvinger. Ved hjælp af sine springben er græshoppen i stand til at springe mange gange kroppens længde. — Job 39:20.

Flere hebraiske ord gengives med „græshoppe“. Det hyppigst forekommende er ’arbæhʹ, som efter alt at dømme betegner den voksne, fuldt udviklede, vingede vandregræshoppe. (3Mo 11:22, fdn.) Det hebraiske ord jæʹlæq betegner den krybende, vingeløse græshoppe, det vil sige en endnu ikke fuldt udviklet græshoppe. (Sl 105:34, fdn.; Joel 1:4, fdn.) Det hebraiske ord sål‛amʹ betegner en spiselig græshoppeart. (3Mo 11:22, fdn.) En græshoppesværm benævnes med det hebraiske ord gōvajʹ. (Am 7:1) Et andet hebraisk ord, chaghavʹ, er gengivet med „hagabgræshoppe“, men man kan ikke sige med sikkerhed hvilket insekt ordet betegner. Da hagabgræshoppen i 3 Mosebog 11:22 imidlertid nævnes sammen med den fuldt udviklede, vingede græshoppe (hebr.: ’arbæhʹ) som et rent dyr der kunne bruges til føde, er det muligt at det betegner en springende og ikke en flyvende græshoppeart. (Se NV, fdn.) I De Kristne Græske Skrifter er „græshoppe“ oversat fra det græske ord akrisʹ. — Mt 3:4; Åb 9:7.

Som fødemiddel. Ifølge Moseloven var græshopper rene og måtte anvendes til føde. (3Mo 11:21, 22) Johannes Døber ernærede sig af græshopper og vild honning. (Mt 3:4) De siges at smage som rejer eller krabber, og de er meget proteinrige; ifølge en analyse der er foretaget i Jerusalem, består ørkengræshopper af 75 procent protein. Når man spiser dem i dag, fjerner man hovedet, benene, vingerne og bagkroppen. Resten, det vil sige forkroppen, tilberedes eller spises rå.

Græshoppeplager. På Bibelens tid var en græshoppeplage en alvorlig katastrofe og var i nogle tilfælde, som for eksempel den ottende plage over det gamle Ægypten, udtryk for en dom fra Jehova. (2Mo 10:4-6, 12-19; 5Mo 28:38; 1Kg 8:37; 2Kr 6:28; Sl 78:46; 105:34) En græshoppesværm kommer ganske pludseligt, men lyden af dens komme, der i Bibelen sammenlignes med larmen af stridsvogne eller lyden af flammende ild der fortærer halmstrå (Joel 1:4; 2:5, 25), kan efter sigende høres på en afstand af 10 km. På deres vandringer er græshopperne stort set afhængige af vinden, der under gunstige betingelser sætter dem i stand til at tilbagelægge enorme strækninger. Man har endog set græshoppesværme ude over havet, mere end 1600 km fra land. Ugunstige vinde kan drive dem i døden på havet. (2Mo 10:13, 19) En stor sværm (som kan være over 1500 m høj) kan sammenlignes med en sky der formørker solen. — Joel 2:10.

En græshoppeinvasion kan forvandle et frodigt område til et ørkenland, for deres appetit er glubende. (Joel 2:3) En enkelt vandregræshoppe fortærer daglig hvad der svarer til dens egen vægt; det vil svare til at et menneske skulle spise 60-100 gange mere end det normalt gør. Græshopperne æder ikke blot alle grønne planter, men også linned, uld, silke og læder. End ikke lakken på møblerne skåner de når de trænger ind i husene. Det er blevet anslået at en stor sværm daglig fortærer lige så meget som halvanden million mennesker.

En græshoppesværm rykker frem som en velorganiseret, disciplineret hær, men uden konge eller leder, et vidnesbyrd om græshoppernes instinktive visdom. (Ord 30:24, 27) Selv om mange omkommer, stormer de videre. Ild som tændes for at standse deres fremrykning, slukkes af de døde græshoppers kroppe. Vandfyldte grøfter kan heller ikke holde dem tilbage, for de bliver ligeledes fyldt med døde græshopper. (Joel 2:7-9) „Man kender ikke nogen naturlig fjende der kan standse deres ødelæggende vandringer,“ har en professor i zoologi skrevet. — The New York Times Magazine, „The Locust War (Græshoppekrigen),“ 22. maj 1960, s. 96.

Om græshoppeplager i nyere tid siges der i Grzimek’s Animal Life Encyclopedia (1975, bd. 2, s. 109, 110): „Flere arter af vandregræshopper forårsager selv i vor tid plager i Afrika og andre dele af verden. I nyere tid har de ved den lejlighedsvise, voldsomme stigning i deres antal og deres omfattende vandringer anrettet stor skade på afgrøder. I Europa i 1873-1875 og i USA i 1874-1877 var der alvorlige græshoppeplager. . . . En 250 km lang og 20 km bred sværm af vandregræshopper hærgede i 1955 den sydlige del af Marokko. I 1961-62 blev landet igen ramt af en græshoppeplage der ikke lod sig nedkæmpe . . . I løbet af fem dage havde græshopperne anrettet skader for over en milliard franc i et område på mere end 5000 kvadratkilometer. . . . På de fem dage fortærede vandregræshopperne 7000 tons appelsiner, svarende til 60.000 kg i timen. Det er mere end det årlige forbrug i hele Frankrig.“

Brugt billedligt. Undersøgelser har vist at græshoppers levetid er mellem fire og seks måneder. Når der i Åbenbaringen 9:5 siges at de symbolske græshopper piner menneskene i fem måneder, svarer det altså til deres fulde levetid.

Da græshopper som regel optræder i store flokke, bruges de undertiden til at skildre noget der er talrigt. (Dom 6:5; 7:12; Jer 46:23; Na 3:15, 17) De troløse israelitiske spioner rapporterede at de følte sig som græshopper i sammenligning med indbyggerne i Kana’an. (4Mo 13:33) Mennesker, især de der modstår Gud, er som græshopper i Jehovas øjne og i sammenligning med hans storhed. (Es 40:22) I sin beskrivelse af alderdommens vanskeligheder bruger prædikeren billedet af en græshoppe der slæber sig af sted, og vil måske dermed skildre den aldrende der krumbøjet og stiv i kroppen bevæger sig af sted med armene let bagudbøjede. — Præ 12:5.

I en beskrivelse af Assyriens hære siges der i Nahum 3:16 at græshoppen krænger huden af. Græshoppen skifter hud fem gange inden den når op på fuld voksen størrelse. I Nahum 3:17 sammenlignes de assyriske vagter og udskrivningschefer med græshopper der i koldt vejr lejrer sig i folde med stengærder, men flygter når solen bryder frem. Der sigtes muligvis til den omstændighed at insekterne i koldt vejr bliver stive, så de søger skjul i revner og sprækker indtil de bliver opvarmet af solens stråler, hvorefter de flyver bort. Det oplyses at græshopper først kan flyve ved en kropstemperatur på omkring 21° C.

[Illustration på side 759]

Hungræshoppe der lægger æg. En græshoppe spiser daglig lige så meget som den selv vejer