LUKAS

En læge og en af apostelen Paulus’ trofaste medarbejdere. Han skrev Lukasevangeliet og Apostelgerninger. Det fremgår af hans skrifter at han var veluddannet, og hans anvendelse af medicinske udtryk vidner om hans lægelige baggrund. — Lu 4:38; Apg 28:8.

Lukas siger ikke at han var øjenvidne til de begivenheder i Kristi liv som han har optegnet i sin evangelieberetning. (Lu 1:2) Det ser derfor ud til at han først er blevet kristen på et tidspunkt efter pinsedagen i år 33.

I Apostelgerninger omtaler Lukas sig selv indirekte ved hjælp af stedordene „vi“ og „os“. (Apg 16:10-17; 20:5–21:18; 27:1–28:16) Han var sammen med Paulus i Troas på dennes anden missionsrejse og fulgtes med ham derfra til Filippi, hvor han muligvis blev indtil Paulus vendte tilbage dertil på sin tredje missionsrejse. Ved slutningen af denne missionsrejse tog Lukas med Paulus til Judæa. (Apg 21:7, 8, 15) Han skrev sandsynligvis sin evangelieberetning i Cæsarea mens apostelen sad fængslet i denne by i omkring to år (ca. 56-58 e.v.t.). Da Paulus skulle stilles for retten i Rom, rejste Lukas med ham. (Apg 27:1; 28:16) Eftersom bogen Apostelgerninger dækker begivenheder fra år 33 og frem til og med de to år hvor Paulus var i fangenskab i Rom, men ikke omtaler udfaldet af Paulus’ appel til kejseren, fuldførte Lukas formentlig bogen i Rom omkring år 61.

Lukas sendte hilsener til de kristne i Kolossæ da Paulus skrev til dem fra Rom (ca. 60-61 e.v.t.), og apostelen kaldte ham i den forbindelse „den elskede læge“. (Kol 4:14) Også i det brev til Filemon som Paulus skrev i Rom (ca. 60-61 e.v.t.), sendte han hilsener fra Lukas idet han omtalte ham som en af sine „medarbejdere“. (Flm 24) Lukas blev hos Paulus og var sammen med ham kort før han led martyrdøden, hvilket fremgår af Paulus’ udtalelse: „Lukas alene er hos mig.“ — 2Ti 4:11.

Nogle hævder at Lukas ikke var jøde, en antagelse de først og fremmest baserer på Kolossenserne 4:11, 14. Eftersom Paulus først nævner dem „som er af omskærelsen“ (Kol 4:11) og derefter omtaler Lukas (Kol 4:14), udleder de at Lukas ikke var omskåret og altså ikke var jøde. Dette er dog ikke noget afgørende vidnesbyrd. I Romerne 3:1, 2 står der at Gud betroede sit inspirerede ord til jøderne. Lukas var en af dem der fik dette ord betroet.

Der er heller intet bibelsk grundlag for at identificere Lukas med den Lukius der omtales i Apostelgerninger 13:1, eller med Paulus’ ’slægtning’ af samme navn, som omtales i Romerne 16:21.