LYKAONIEN

(Lykaoʹnien).

Et område i Lilleasien hvor man talte lykaonisk. (Apg 14:6-11) Lykaoniens grænser kendes ikke nøjagtigt da de har varieret en del i tidens løb. I den periode hvori det optræder i den bibelske beretning, lå det hovedsagelig i den sydlige del af den romerske provins Galatien og grænsede mod vest op til Pisidien og Frygien, mod øst til Kappadokien og mod syd til Kilikien. I vore dage er dette område en træløs og vandfattig slette. I oldtiden var det imidlertid forholdsvis frugtbart og havde græsarealer nok til et stort antal får.

Apostelen Paulus besøgte Derbe og Lystra, to lykaoniske byer, på sin første og sin anden missionsrejse. Han gjorde muligvis også ophold her på sin tredje missionsrejse da han „tog fra sted til sted igennem Galatiens land“. — Apg 14:6, 20, 21; 16:1; 18:23.