MATTIAS

(Mattiʹas) [sandsynligvis en kortform af det hebr. navn Mattitja, der betyder „Jehovas gave“].

Den discipel der ved lodkastning blev udvalgt til at erstatte Judas Iskariot som apostel. Efter Jesu himmelfart udtalte Peter at salmisten David ikke alene havde forudsagt at Judas ville svigte (Sl 41:9), men også havde skrevet at „en anden [skulle] overtage hans tilsynshverv“. (Sl 109:8) Han foreslog derfor de omtrent 120 disciple der var forsamlet, at man udfyldte den ledige plads. Josef Barsabbas og Mattias blev opstillet, og efter en bøn kastede man lod imellem dem, hvorved Mattias blev udvalgt. Dette fandt sted kun få dage før den hellige ånd blev udgydt, og er det sidste eksempel i Bibelen på brugen af lodkastning til at afgøre Jehovas vilje i en sag. — Apg 1:15-26.

Ifølge Peters ord (Apg 1:21, 22) havde Mattias været en Jesu discipel under hele hans tre og et halvt år lange tjeneste og været nært knyttet til apostlene, og han var sandsynligvis en af de 70 disciple eller evangelister som Jesus sendte ud for at forkynde. (Lu 10:1) Efter sin udvælgelse blev han af menigheden „regnet med sammen med de elleve apostle“ (Apg 1:26), og når der i bogen Apostelgerninger umiddelbart efter tales om „apostlene“ eller „de tolv“, omfatter det Mattias. — Apg 2:37, 43; 4:33, 36; 5:12, 29; 6:2, 6; 8:1, 14; 9:27; se PAULUS, 2.