MISJAEL
(Miʹsjael) [muligvis: hvem er som Gud? el.: hvem tilhører Gud?].
1. En levit af Kehats slægt; søn af Uzziel. (2Mo 6:18, 22) Det var Misjael og hans broder Elzafan der bar Arons sønner Nadab og Abihu uden for lejren efter at Jehova havde dræbt dem fordi de havde frembåret ulovlig ild. — 3Mo 10:1-5.
2. En af Daniels tre judæiske venners oprindelige navn. Babylons overhofmester gav ham navnet „Mesjak“. — Da 1:6, 7; se MESJAK.
3. En af de mænd der stod til venstre for den skriftlærde Ezra da denne læste op af lovbogen for jøderne der var samlet i Jerusalem efter landflygtigheden i Babylon. — Ne 8:3, 4.