NINEVE

(Niʹneve).

En assyrisk by der blev grundlagt af Nimrod, „en vældig jæger i opposition til Jehova“. Sammen med Rehobot-Ir, Kala og Resen udgjorde Nineve „den store by“. (1Mo 10:9, 11, 12; Mik 5:6) Langt senere blev den det assyriske verdensriges hovedstad. Den blev da ’en blodskyldig by’ (Na 3:1) idet assyrerne foretog mange erobringstogter og havde brutale måder at aflive krigsfanger på. Felttogene bidrog uden tvivl en hel del til byens velstand. (Na 2:9) Dens vigtigste guddom var øjensynlig Ishtar, en kærligheds- og krigsgudinde.

Arkæologiske udgravninger. Nineves beliggenhed markeres i dag af Kujundjik og Nebi Junus („profeten Jonas“), to ruinhøje på Tigris’ østbred over for Mosul i Nordirak. På Nebi Junus ligger en landsby med en gravplads og en moské, og man har derfor kun foretaget udgravninger i begrænset omfang på denne høj, som indeholder ruinerne af Asarhaddons palads. I Kujundjik har man derimod afdækket meget som vidner om Nineves storhedstid. Fundene indbefatter tusinder af kileskrifttavler fra Assurbanipals bibliotek samt ruinerne af Sankeribs og Assurbanipals imponerende paladser. På baggrund af disse fund skrev sir Austen Layard:

„Det assyriske palads’ indre må have været lige så prægtigt som imponerende. Jeg har ført læseren gennem dets ruiner, og han må selv dømme om hvilket indtryk dets sale skulle gøre på den fremmede der i oldtiden for første gang betrådte de assyriske kongers residens. Han blev ført ind ad en portal der blev bevogtet af kolossale løver eller tyre af hvid alabast. I den første sal fandt han sig omgivet af skulpturer som skildrede rigets historie. Slag, belejringer, sejre, heltegerninger under jagten og religiøse ceremonier var skildret på væggene, udhugget i alabast og malet i strålende farver. Under hvert billede var der indhugget inskriptioner, med bogstaver udfyldt med skinnende kobber, som beskrev de viste scener. Over skulpturerne var der malet andre optrin — kongen der sammen med sine eunukker og krigere modtog sine fanger, indgik alliancer med andre monarker eller udførte en hellig ceremoni. Disse billeder var omgivet af farvede borter i kunstfærdig og elegant udførelse. Særlig fremtrædende blandt disse udsmykninger var det symbolske træ, de vingede tyre og de kolossale dyr. Øverst i salen så man kongen i overstørrelse i færd med at udføre en tilbedelseshandling over for den højeste gud eller at modtage det hellige bæger af sin eunuk. Han var ledsaget af krigere der bar hans våben, og af præsterne eller de øverste guddomme. Hans rober var, ligesom hans følges, smykket med figurgrupper, dyr og blomster, alle malet i strålende farver.

Den fremmede satte fødderne på alabastfliser, der alle bar en indskrift hvori den store konges titel, afstamning og gerninger var optegnet. Flere døråbninger, formet af gigantiske vingede løver eller tyre eller af statuer af skytsguder, førte til andre afdelinger, der igen ledte til fjernere sale. I hver sal var der nye skulpturer. På væggene i nogle sale var der processioner bestående af kolossale figurer — bevæbnede mænd og eunukker der fulgte kongen, krigere der var belæssede med bytte, førte fanger af sted eller bar gaver og ofre til guderne. På væggene i andre sale var de vingede præster eller øverste guder malet, stående foran de hellige træer.

Lofterne over hans hoved var inddelt i kvadrater smykket med malede blomster eller dyrefigurer. I nogle var der indlagt elfenben, og hvert kvadrat var omgivet af elegante borter og pyntelister. Rummenes bjælker og vægge kunne være forgyldt eller endda beklædt med guld og sølv; og de mest sjældne træsorter, hvoraf cedertræet faldt mest i øjnene, var brugt til træværket. Firkantede åbninger i rummenes lofter tillod dagslyset at slippe ind.“ — Nineveh and Its Remains, 1856, del II, s. 207-209.

På Jonas’ tid. I det 9. århundrede f.v.t. forkyndte Jehovas profet Jonas dom over Nineve på grund af indbyggernes ondskab. Men da folket og kongen angrede, skånede Jehova byen. (Jon 1:1, 2; 3:2, 5-10) På den tid var Nineve en stor by. „Det tog tre dage at gå igennem den“ (Jon 3:3), og befolkningstallet var på over 120.000. (Jon 4:11) Bibelens beskrivelse af byen modsiges ikke af arkæologiske vidnesbyrd. De franske nationalmuseers direktør André Parrot siger:

„Ligesom det London der i dag ligger inden for den gamle bygrænse, er meget forskelligt fra det man kalder ’Storlondon’ — en benævnelse der også omfatter forstæderne, og som betegner et langt større område — kan folk der boede langt fra Assyrien, ved ’Nineve’ have forstået det der nu er kendt som ’den assyriske trekant’ . . ., der strakte sig fra Khorsabad i nord til Nimrud i syd og omfattede en næsten ubrudt række bebyggelser over en strækning af ca. 40 kilometer. . . .

Felix Jones har anslået Nineves befolkning til 174.000, og M. E. L. Mallowan fandt for ikke så længe siden, under sine udgravninger i Nimrud, en Assurnasirpalstele på hvilken det nævnes at kongen til en fest havde indbudt det utrolige antal af 69.574 gæster. Mallowan mener at hvis man kalkulerer med et antal udlændinge, har befolkningen i Kalakh (Nimrud) måske været på 65.000. Men Nineve dækker dobbelt så stort et areal som Nimrud, og dermed må tallet i Jonas 4:11 betragtes som indirekte bekræftet.“ — Nineveh and the Old Testament, 1955, s. 85, 86; se JONAS, 1; JONAS’ BOG.

Byens ødelæggelse opfylder profetien. Skønt ninevitterne ændrede sind på grund af det Jonas forkyndte (Mt 12:41; Lu 11:30, 32), vendte de tilbage til deres onde vej. Nogle år efter at den assyriske konge Sankerib var blevet myrdet i sin gud Nisroks hus i Nineve (2Kg 19:36, 37; Es 37:37, 38), forudsagde Nahum (1:1; 2:8–3:19) og Zefanias (2:13-15) den onde bys ødelæggelse. Opfyldelsen kom da de forenede styrker under Babylons konge Nabopalassar og mederen Kyaxares belejrede og indtog Nineve. Byen blev åbenbart ødelagt af brand, for mange assyriske relieffer vidner om skader eller spor efter ild og røg. Om Nineve siger Den Babyloniske Krønike: „De tilegnede sig talrigt, utalligt bytte fra byen. [De lagde] byen i ruin og [forfald.]“ (Babylonske og Assyriske Kongers Historiske Indskrifter ved O. E. Ravn, 1934, s. 194) Den dag i dag er Nineve et øde sted hvor hjorde om foråret græsser ved og på Kujundjikhøjen.

Tidspunktet for Nineves fald. Selv om tidsangivelsen for Nineves fald er udvisket på den kileskrifttavle der beretter om denne begivenhed, kan det af sammenhængen udledes at den fandt sted i Nabopalassars 14. regeringsår. Det er også muligt at fastsætte tidspunktet for Nineves ødelæggelse inden for rammerne af Bibelens kronologi. Ifølge en babylonisk krønike blev ægypterne slået ved Karkemisj i Nabopalassars 21. regeringsår. Ifølge Bibelen fandt dette sted i Jojakims fjerde regeringsår, som svarer til 625 f.v.t. (Jer 46:2) Følgelig må Nineves fald, der indtraf (ca. syv år tidligere) i Nabopalassars 14. regeringsår, have fundet sted i året 632 f.v.t. — Se ASSYRIEN (Rigets undergang).