SÆKKELÆRRED, SÆK

Et groft stof hvoraf man lavede sække, for eksempel til korn. Det blev som regel vævet af mørkt gedehår. (Åb 6:12; Es 50:3) Det hebraiske ord for sækkelærred (saq) bruges også om de sække der blev fremstillet af det. — 1Mo 42:25; Jos 9:4.

Sækkelærred var den traditionelle sørgeklædning. Brugen af det omtales første gang i forbindelse med patriarken Jakob, der lagde sæk om hofterne da han sørgede over sin søn Josefs formodede død. (1Mo 37:34; 2Sa 3:31) Nogle gav udtryk for deres sorg ved at sætte sig på sækkelærred eller ved at sove på det. (2Sa 21:10; Es 58:5; Joel 1:13) Da Ben-Hadads tjenere bønfaldt Akab om at skåne deres konges liv, havde de bundet sækkelærred om hofterne og reb om hovedet. (1Kg 20:31, 32) I nogle tilfælde bar man sækkelærredet direkte på huden, under de øvrige klæder (Job 16:15; Es 32:11; 1Kg 21:27; 2Kg 6:30), mens man i andre tilfælde sikkert bare ’bandt det om sig’ uden på underklæderne. — Ez 7:18; Joel 1:8.

Som følge af Jonas’ forkyndelse udstedte Nineves konge en befaling om at alle byens indbyggere skulle følge hans eksempel og klæde sig i sækkelærred, og at tilmed alle husdyrene skulle dækkes med det. — Jon 3:6-8.

De hebraiske profeter klædte sig undertiden i sækkelærred når de forkyndte advarselsbudskaber eller opfordrede til anger, eller når de bad for at give udtryk for anger på folkets vegne. (Es 20:2; Da 9:3; jf. Åb 11:3.) Kongen og folket klædte sig i sækkelærred i svære krisetider eller når de havde modtaget et dårligt budskab. — 2Kg 19:1; Es 15:3; 22:12.