SJAFAN

(Sjaʹfan) [klippegrævling].

En statsskriver som var søn af Azalja. I 642 f.v.t. sendte kong Josias Sjafan og to andre embedsmænd til ypperstepræsten Hilkija med instruktioner om at man skulle reparere templet. Ved denne lejlighed gav Hilkija „lovbogen“ (sandsynligvis den originale), som kort forinden var blevet fundet i templet, til Sjafan. Så snart Sjafan havde læst et stykke af Loven for kong Josias, sendte kongen ham og hans søn Ahikam, sammen med nogle andre, af sted for at rådspørge Jehova om hans hensigt med Juda. De gik til profetinden Hulda og kom tilbage til kongen med Jehovas profeti om at ødelæggelsen ville komme, men ikke i Josias’ regeringstid. — 2Kg 22:3-20; 2Kr 34:8-28.

Sjafans sønner Ahikam (Jer 26:24), El’asa (Jer 29:1-3) og Gemarja (Jer 36:10-12, 25) tjente åbenbart også Jehova. Det gjorde hans søn Ja’azanja derimod ikke. (Ez 8:10, 11) Sjafans sønnesøn Gedalja var den gudfrygtige landshøvding der blev indsat efter Jerusalems fald. — 2Kg 25:22; Jer 39:14.