SJELA

(Sjeʹla).

1. [hebr.: Sjæʹlach, muligvis: kastespyd]. En søn af Arpaksjad og sønnesøn af Sem. Han blev født i 2333 f.v.t. og døde i 1900 f.v.t. i en alder af 433 år. Sjela og en af hans sønner, Eber, grundlagde hver en af de 70 slægter efter Vandfloden. Den slægtslinje der førte fra Sem til Abraham og frem til Jesus, løb gennem Eber. — 1Mo 10:22, 24; 11:12-15; 1Kr 1:18, 24; Lu 3:35.

2. [hebr.: Sjelahʹ, muligvis: anmodning]. Judas tredje søn med hans kana’anæiske hustru. (1Kr 2:3) Tamar skulle have været givet til Sjela som hans hustru i et svogerægteskab, men dette skete ikke. (1Mo 38:1-5, 11-14, 26) Sjelas efterkommere, hvoraf nogle nævnes ved navn sammen med deres bosted, udgjorde sjelanitternes slægt. Nogle af disse vendte tilbage fra landflygtigheden i Babylon. — 4Mo 26:20; 1Kr 4:21-23; 9:5; Ne 11:5.