SIBMA
(Sibʹma).
En by øst for Jordan som Israel erobrede fra amoritterkongen Sihon og gav til rubenitterne, der gerne ville have den på grund af de omliggende græsgange. Den blev øjensynlig også kaldt Sebam. (4Mo 32:2-5, 37, 38; Jos 13:15, 19, 21) Sibma havde oprindelig tilhørt moabitterne (jf. 4Mo 21:25, 26), og på et ikke nærmere angivet tidspunkt tilfaldt den dem igen. Den var kendt for sine vingårde og sommerfrugter. (Es 16:8, 9, 13, 14; Jer 48:32, 46, 47) Sibmas (Sebams) nøjagtige beliggenhed kendes ikke i dag, men den nævnes i forbindelse med Hesjbon og Nebo (4Mo 32:3), og ifølge Hieronymus’ kommentar til Esajas 16:8 lå den kun 500 skridt fra Hesjbon. Nogle har dog søgt at identificere den med Qurn el-Kibsh, ca. 5 km vestsydvest for Hesjbon (nutidens Hesban).