FORVANDLINGEN
Også kaldet „forklarelsen“. En mirakuløs begivenhed som blev overværet af Peter, Jakob og Johannes. De så ved den lejlighed Jesu ansigt ’skinne som solen og hans yderklæder blive blændende som lyset’. (Mt 17:1-9; Mr 9:2-10; Lu 9:28-36) Markus siger at Jesu yderklæder blev „langt hvidere end nogen tøjrenser på jorden ville kunne få dem“, og Lukas fortæller at „hans ansigts udseende [blev] anderledes“. Forvandlingen fandt sted på et bjerg på et tidspunkt efter påsken i år 32, et godt stykke tid før Jesu sidste rejse til Jerusalem. Den fandt sandsynligvis sted om natten, for apostlene var „tyngede af søvn“. (Lu 9:32) Om natten ville begivenheden gøre større indtryk, og at de tilbragte natten på bjerget, fremgår af at det først var næste dag de gik ned. (Lu 9:37) Nøjagtig hvor længe forvandlingen varede, siger Bibelen imidlertid ikke noget om.
Før de gik op på bjerget, havde Kristus spurgt alle sine disciple: „Hvem siger folk jeg er?“ hvorefter Peter havde erklæret: „Du er Messias.“ Jesus havde da sagt til dem at han skulle dø og oprejses (Mr 8:27-31), men havde også lovet at nogle af disciplene ’slet ikke skulle smage døden’ førend de havde set „Menneskesønnen komme i sit rige“ eller ’Guds rige komme i magt’. (Mt 16:28; Mr 9:1) Dette løfte blev opfyldt „seks dage senere“ (eller „otte“ ifølge Lukas, der tilsyneladende medregner den dag løftet blev udtalt og den dag det blev opfyldt) da Peter, Jakob og Johannes gik med Jesus op på „et højt bjerg“ (Mt 17:1; Mr 9:2; Lu 9:28) hvor han blev forvandlet for deres øjne mens han bad.
Hvor forvandlingen fandt sted. Lige før forvandlingen opholdt Jesus og hans disciple sig i omegnen af Cæsarea Filippi, den nuværende landsby Banyas. (Mr 8:27) Det er ikke sandsynligt at de forlod denne egn for at komme til ’det høje bjerg’. (Mr 9:2) Siden omkring det 4. århundrede e.v.t. har man ifølge traditionen anset Tabors Bjerg for at være det sted hvor forvandlingen fandt sted, men eftersom det ligger ca. 70 km sydsydvest for Cæsarea Filippi, virker det usandsynligt at det skulle være dér. — Se TABOR, 1.
Hermons Bjerg ligger derimod kun ca. 25 km nordøst for Cæsarea Filippi. Det når en højde af 2814 m over havets overflade og kan således siges at være „et højt bjerg“. (Mt 17:1) Forvandlingen kan derfor have fundet sted på en udløber af Hermons Bjerg. Det er en opfattelse der deles af mange nutidige forskere, selv om Bibelen ikke oplyser nøjagtig hvor begivenheden fandt sted.
Hvad var hensigten med forvandlingen?
Under Jesu forvandling viste Moses og Elias sig „med herlighed“. (Lu 9:30, 31; Mt 17:3; Mr 9:4) Det var blevet forudsagt at Jehova ville oprejse en profet som Moses, og dette løfte blev opfyldt på Kristus. (5Mo 18:15-19; Apg 3:19-23) Mellem Moses og Jesus var der mange lighedspunkter, som for eksempel: små børn blev i begge tilfælde dræbt ved deres fødsel, mens de selv blev skånet (2Mo 1:20–2:10; Mt 2:7-23); de fastede begge i 40 dage (2Mo 24:18; 34:28; 5Mo 9:18, 25; Mt 4:1, 2); de blev begge udsendt af Gud i den sande tilbedelses tjeneste og for at skaffe udfrielse (2Mo 3:1-10; Apg 7:30-37; 3:19-23); de fik begge den forret af Gud at være mellemmand for en pagt med hans folk (2Mo 24:3-8; He 8:3-6; 9:15); begge blev brugt af Jehova til at herliggøre hans navn (2Mo 9:13-16; Joh 12:28-30; 17:5, 6, 25, 26).
Det var også forudsagt at Jehova ville sende profeten Elias, hvis gerning blandt andet ville bestå i at vende folk i Israel til sand anger og omvendelse. Mens Jesus var på jorden, udførte Johannes Døber en gerning af den art og tjente som en forløber for Messias og opfyldte dermed Malakias 4:5, 6. (Mt 11:11-15; Lu 1:11-17) Men eftersom forvandlingen fandt sted efter Johannes Døbers død, må det at Elias viste sig, betyde at der også vil ske en genoprettelse af den sande tilbedelse og en hævdelse af Jehovas stilling som den eneste sande Gud i forbindelse med Guds riges oprettelse ved Kristus.
Under forvandlingen talte Jesus, Moses og Elias om Kristi „bortgang [form af gr. eʹxodos], som han skulle fuldføre i Jerusalem“. (Lu 9:31) Denne eʹxodos eller „bortgang“ omfattede øjensynlig både Kristi død og hans efterfølgende opstandelse til åndeligt liv.
Nogle kritikere har forsøgt at forklare at forvandlingen blot var en drøm. Det er imidlertid ikke sandsynligt at Peter, Jakob og Johannes alle tre havde nøjagtig den samme drøm. Jesus selv omtalte det der fandt sted, som ’et syn’ (Mt 17:9); det var ikke blot noget uvirkeligt som fandt sted i deres egen fantasi. Kristus var virkelig til stede, hvorimod Moses og Elias, der var døde, viste sig i et syn. Det græske ord der gengives med ’syn’ i Mattæus 17:9, er hoʹrama, der også oversættes med „syn“ andre steder, for eksempel i Apostelgerninger 7:31. Det vil sige at de virkelig så noget uden for sig selv, ikke blot for deres indre blik. Der var ikke tale om en hallucination eller et sansebedrag. De befandt sig heller ikke i en bevidstløs tilstand, upåvirkelige af hvad der fandt sted omkring dem, men var helt vågne da de overværede forvandlingen. Med deres bogstavelige øjne og ører så og hørte de det der skete. — Lu 9:32.
Da Moses og Elias var ved at skilles fra Jesus, foreslog Peter, ’der ikke vidste hvad han sagde’, at der blev rejst tre telte, ét til Jesus, ét til Moses og ét til Elias. (Lu 9:33) Men idet han talte, dannedes der en sky (Lu 9:34), der øjensynlig (som ved mødeteltet i ørkenen) symboliserede Jehovas nærværelse dér på forvandlingens bjerg. (2Mo 40:34-38) Fra skyen lød Jehovas stemme, som sagde: „Dette er min søn, den udvalgte. Hør på ham.“ (Lu 9:35) Da Peter mange år senere henviste til forvandlingen, nævnte han at den himmelske stemme kom fra „Gud, Faderen“. (2Pe 1:17, 18) Under forvandlingen repræsenterede Moses og Elias øjensynlig Loven og Profeterne, der begge pegede frem til og blev opfyldt af Kristus. Mens Gud førhen havde talt gennem profeter, viste han at han nu ville gøre det gennem sin søn. — Ga 3:24; He 1:1-3.
Apostelen Peter betragtede forvandlingen som en enestående bekræftelse af det profetiske ord, og fordi han havde været øjenvidne til Kristi storhed, var han i stand til at gøre sine læsere bekendt med „vor Herre Jesu Kristi kraft og nærværelse“. (2Pe 1:16, 19) Apostelen havde erfaret opfyldelsen af Kristi løfte om at nogle af hans disciple ’ikke skulle smage døden førend de så at Guds rige var kommet i magt’. (Mr 9:1) Apostelen Johannes hentyder måske også til forvandlingen i Johannes 1:14.
Jesus sagde til sine tre apostle: „Fortæl ingen om synet førend Menneskesønnen er blevet oprejst fra de døde.“ (Mt 17:9) De fortalte derfor ikke nogen hvad de havde set, tilsyneladende heller ikke de andre apostle. (Lu 9:36) Undervejs ned fra bjerget diskuterede de tre apostle indbyrdes „hvad det at opstå fra de døde betød“, som Jesus havde talt om. (Mr 9:10) En jødisk opfattelse på det tidspunkt gik ud på at Elias måtte komme før de dødes opstandelse, der ville indvarsle Messias’ herredømme. Derfor spurgte apostlene: „Hvordan kan det nu være at de skriftlærde siger at Elias nødvendigvis først må komme?“ Jesus forsikrede dem om at Elias var kommet, og de forstod at han talte om Johannes Døber. — Mt 17:10-13.
Det ser ud til at forvandlingen tjente til at styrke Jesus med henblik på hans lidelser og død, men den var også en opmuntring for hans disciple og var med til at styrke deres tro. Den viste at Jesus havde Guds godkendelse, og den var en forudskildring af hans fremtidige herlighed og magt i Riget. Den viste frem til Kristi nærværelse, hvor hans kongelige myndighed ville være fuldstændig.