UZZIJA

(Uzziʹja) [min styrke er Jehova].

1. En levit af Kehats slægt; en „søn“ af Uriel. — 1Kr 6:22-24.

2. En mand hvis søn Jonatan var en af kong Davids embedsmænd. — 1Kr 27:25.

3. En vældig kriger i Davids kampstyrker. Uzzija var asjteratit, hvilket sandsynligvis vil sige at han stammede fra byen Asjtarot øst for Jordan. — 1Kr 11:26, 44; Jos 9:10.

4. En konge i Juda, også kaldet Azarja. Uzzija, der var søn af Amazja og hans hustru, Jekolja, regerede i 52 år (829-778 f.v.t.). I løbet af denne periode herskede Jeroboam (II), Zekarja, Sjallum, Menahem, Pekaja og Peka efter hinanden over Nordriget. (2Kg 15:1, 2, 8, 10, 13, 14, 17, 23, 25, 27; 2Kr 26:3) Profeterne Esajas (1:1; 6:1), Hoseas (1:1), Amos (1:1) og måske Joel levede samtidig med Uzzija. I denne konges regeringstid indtraf der et usædvanlig stort jordskælv. — Zak 14:5.

Da Uzzijas fader var død, gjorde Judas befolkning den 16-årige Uzzija til konge. (2Kg 14:21; 2Kr 26:1) Ifølge 2 Kongebog 15:1 blev Uzzija imidlertid konge i kong Jeroboam (II) af Israels 27. år. Eftersom dette ville indebære at Uzzija først begyndte at herske ca. 12 år efter sin faders død, må det betyde at han da ’blev konge’ i en særlig forstand. Måske blev tostammeriget Juda i kong Jeroboams 27. år befriet for Nordrigets herredømme, et herredømme som kan være begyndt da Uzzijas fader, Amazja, blev besejret af kong Joasj af Israel. (2Kr 25:22-24) Det kan altså tænkes at Uzzija blev konge for anden gang i den forstand at han blev fri for kong Jeroboam (II) af Israels overherredømme.

Uzzija „gjorde hvad der var ret i Jehovas øjne“. Dette skyldtes for en stor del at han lyttede til de gode råd en vis Zekarja (ikke den profet af samme navn som levede på et senere tidspunkt) gav ham. Men hans undersåtter fortsatte med på uret måde at bringe ofre på offerhøjene. — 2Kg 15:3, 4; 2Kr 26:4, 5.

Uzzija blev berømt for sine militære bedrifter, som han udførte med Jehovas hjælp. Han genvandt Elat (Elot) til Juda rige og genopbyggede byen, der lå inderst i Aqababugten. Han kæmpede sejrrigt mod filistrene og gennembrød Gats, Jabnes og Asdods mure, hvorefter han byggede byer i egnen ved Asdod. Uzzija vandt sejre over araberne og me’unitterne og undertvang ammonitterne, som kom til at betale tribut til Juda. Hans mægtige, veludstyrede kampstyrke kom til at bestå af 307.500 mand under ledelse af 2600 overhoveder for fædrenehusene. Uzzija styrkede Jerusalems forsvarsværker og lavede her krigsmaskiner. — 2Kg 14:22; 2Kr 26:2, 6-9, 11-15.

Denne konge var også meget interesseret i landbrug og kvægavl. Uzzija udhuggede mange cisterner for at skaffe tilstrækkeligt med vand til kvæget, og han byggede tårne i ørkenen, sikkert for at beskytte de græssende hjorde mod røvere. Under hans ledelse blev der drevet landbrug og dyrket vin i bjergene og på Karmel. — 2Kr 26:10.

Øjensynlig på grund af sine strålende resultater blev Uzzija så hovmodig at han formastede sig til at gå ind i Det Hellige i templet for at brænde røgelse. Sammen med 80 underpræster fulgte ypperstepræsten Azarja straks efter kongen ind i templet, irettesatte ham for hans ulovlige handling og opfordrede ham til at forlade helligdommen. Endnu mens Uzzija stod med røgelseskarret i hånden og rasede mod præsterne, brød spedalskhed ved et mirakel frem på hans pande, hvorefter præsterne hastigt førte ham ud af templet. Som spedalsk og dermed uren var Uzzija afskåret fra al tilbedelse i helligdommen og fra at varetage sine kongelige pligter. Han opholdt sig i et bestemt hus til sin dødsdag, mens hans søn Jotam forvaltede statens anliggender. — 2Kr 26:16-21.

Om hans død og begravelse siges der i 2 Krønikebog 26:23: „Så lagde Uzzija sig til hvile hos sine fædre, og man begravede ham hos hans fædre, men på den begravelsesmark der tilhørte kongerne, for man sagde: ’Han er spedalsk.’“ Dette kan betyde at Uzzija på grund af sin spedalskhed blev begravet på en mark ved kongernes begravelsesplads i stedet for at blive lagt i en klippegrav.

En kalkstensplade som er fundet i Jerusalem, og som menes at stamme fra det 1. århundrede, bærer følgende indskrift: „Hertil blev benene af Uzzija, Judas konge, bragt. Må ikke åbnes.“ — BILLEDE, bd. 1, s. 960.

5. En levitpræst, en af „Harims sønner“. (1Kr 24:8; Ezr 2:36, 39) Han var blandt dem der sendte deres fremmede hustruer bort på Ezras opfordring. — Ezr 10:10, 11, 21, 44.

6. En efterkommer af Juda gennem Perez hvis „søn“ Ataja nævnes blandt dem der boede i Jerusalem på Nehemias’ tid. — Ne 11:4.