Hvordan vi holder ud

 1. Hvordan er forretning og jordisk gods tilbøjelig til at hindre vor gerning?

FOR at opretholde livet må vi have en vis mængde af denne verdens gods. Vil verdens gods nu blive en hindring for os i vor kristne gerning? Vil vi falde i fjendens snare, fordi vi bliver bange for at miste en sikker indkomst fra vort verdslige arbejde? Der lægges ofte et pres på dem, der har taget Guds gerning op. De bliver boycottet i deres forretningsforetagender, særlig sådanne steder som Quebec, hvor falsk religion har overtaget. Der kan også blot være trusler om finansielle eller forretningsmæssige tab. Vi ved, at hvis der er nogen egenkærlighed eller stolthed i os, vil modstanderen arbejde på den for at hindre os i vor gerning. Heri ligger også en stor prøve for den kristnes tro. Herren har lovet at sørge for alt, hvad hans tjenere trænger til. (Mattæus 6:33) Vil deres tro være stærk nok? Vil de tage Herren på ordet? På grundlag af sin kundskab og tro fremkom apostelen Paulus med en udtalelse om den forstandige kristne indstilling. „Når vi har føde og klæder, skal vi lade os nøje med det. Men de, som vil være rige, falder i fristelser og snarer og mange uforstandige og skadelige begæringer, som styrter mennesker i undergang og fortabelse; thi kærlighed til penge er en rod til alt ondt; drevet af den er nogle faret vild fra troen og har voldt sig selv megen bitter smerte.“ — 1 Timoteus 6:8-10.

 2. Hvilken rolle spiller verdens tillokkelser og vore egne begæringer?

² Satan søger at gøre denne verdens ting tillokkende for dem, der er i Guds gerning. Der er mane kødelige begæringer, som strider imod de åndelige ting. (1 Korinter 10:6-11; Jakob 1:14, 15; 1 Peter 2:11) Det er dette livs fornøjelser, som kan komme til at opsluge al vor indviede tid. Hvis vi har rigeligt af denne verdens gods, kan vi måske blive bange for at miste livets behageligheder for arbejdets skyld. Den gamle verdens dragelse kan blive årsag til, at vi ser os tilbage. Det skete i den første kristne tid, og det hænder stadigvæk. Som apostelen Paulus siger i sine skrifter (2 Timoteus 4:9, 10): „Skynd dig snart at komme til mig; thi Demas forlod mig af kærlighed til den nuværende verden og rejste til Tessalonika.“ Demas havde store lejligheder til at tjene Gud sammen med apostelen Paulus, men han gik glip af dem, fordi han ikke holdt trofast ud i sin gerning. Ved at følge den handlemåde i livet, som han egensindigt valgte, kunne han kun miste sine muligheder for at opnå evigt liv, hvilket han øjensynlig gjorde.

 3. Hvordan vil splid og bagtalelse virke?

³ Vor listige fjende bruger andre metoder for at hemme Guds tjenere. Han sår splid mellem brødrene. Ofte bliver vi bagtalt af verden; men når det kommer fra dem, der er forbundet med os i arbejdet, er det ikke let at bære. Det smerter dybt. Hvis vor tro ikke er stærk, tager vi måske anstød og isolerer os fra andre kristne. Det er forkert; det kan få os til at standse vort arbejde. Det er derfor, vi ikke må tillade uenighed at snige sig ind i vore rækker. Vi må hurtigt ordne alle uoverensstemmelser, der opstår, og fortsætte i arbejdet. — Ordsprogene 6:14, 16, 19; Efeserne 4:3, 12, 13, 31, 32; Kolossenserne 3:12, 13.

 4. Hvorfor må vi være vågne og have et positivt syn på vor gerning?

⁴ Fordi den onde angriber os fra så mange sider, må vi være på vakt og kæmpe hårdt for at kunne blive ved. Vi har ikke råd til at sætte livet på spil, og derfor må vi altid have et positivt standpunkt. Det er farligt at være ubeslutsom og holde pause på vejen til livet. Vi er vise, hvis vi indser, at når vi een gang har indviet os til at tjene Gud, kan der aldrig være nogen tvivl om, hvordan tingene skal afgøres. Og vi er på den sikre side, hvis vi altid træffer vore afgørelser til gunst for Herrens gerning og i overensstemmelse med hans ord. Jesus gav os et godt eksempel på, hvordan vi skal forholde os, da Djævelen fristede ham i ørkenen. Jesus vidste, hvad bibelen sagde, og brugte den som grundlag for sine svar. Djævelen kunne ikke rokke ham fra hans positive indstilling i sindet. (Mattæus 4:1-11) Vi må ligeledes være på vagt for, at vore kødelige begæringer eller andre skabninger ikke får lov til at påvirke os urimeligt og holde os borte fra vor teokratiske virksomhed. Det er nødvendigt at holde sig nøje til Herren og hans organisation for at være tryg.

 5. Hvorfor må vort sind opøves? Og hvordan kan vi gøre det?

⁵ Vort sind må opøves ved studiet af bibelen, hvis vi skal kunne holde ud i vor gerning. At tænke på og tale om Gud og hans hensigter er godt for os. Vi må tænke på vor begrænsning. Vi har et begrænset mål af tid at bruge til vort sinds opøvelse. Hvis vi bruger al den tid til verdslig læsning, radio, television o.s.v. og tænker på jordiske ting, spilder vi den tid, som kunne bruges for at opbygge en beskyttelsesmur mod fjendens pile. Vore tanker kan fyldes med betydningsfulde ideer. Hver dag er der en tekst at overveje, og den offentliggøres til stadighed i Vagttaarnet. Vi kan finde passende anledninger til at tale om teokratiske anliggender, når vi er sammen med andre i det offentlige vidnearbejde eller med venner pårejse eller hjemme. Den forstandige kristne vil regelmæssigt sætte en vis tid til side til opbyggelse af sit eget sind for at styrke sig til den gerning, der skal gøres. — Filipperne 4:8, 9.

 6. Hvordan kan vi hjælpe brødre til tro og gode vaner?

⁶ Denne handlemåde vil også være til hjælp for andre. Det er vor forret at opbygge andre i troen. Ofte løber du på en person, der ikke er positiv i sin handlemåde, men udviser slaphed i sin arbejdsmetode. Du yder en sådan tvivlende person en afgjort tjeneste, når du opmuntrer ham til at komme til bibelstudium sammen med andre af samme dyrebare tro og foreslår ham at tage del i Guds gerning. Han indser måske ikke den fare, han ledes ind i, når han kommer med små undskyldninger for, at han ikke gør det, som Gud kræver af sine indviede tjenere. Som en kristen har du den forret at hjælpe en anden til at danne de gode vaner, som du har gjort til dine, og til at bekæmpe de dårlige vaner, der medfører tilbagegang. Opelsk den vane at samles regelmæssigt med Herrens folk. Praktisér alt dette vanemæssigt.

 7. Hvordan kan en ret værdsættelse af gerningen hjælpe os til at holde ud i den?

⁷ At holde ud i din gerning vil blive lettere, hvis du rigtigt værdsætter det ekstraordinære arbejde, som er den kristnes lod. Der findes absolut ikke noget af højere værdi i denne forgængelige verden. Den gerning er ikke almindelig eller ordinær. Et hovmodigt menneske vil måske synes, at han er for betydningsfuld en person eller for dygtig til at gå fra hus til hus i Guds gerning. Men sådan tænkte Jesus og hans disciple ikke. De valgte ikke at tjene Gud, fordi de ikke kunne finde nogen anden beskæftigelse, eller fordi de ikke var dygtige nok til at få andet arbejde. De så i Guds tjeneste den højeste ære, som kunne blive nogen skabning til del her på jorden. I vor tid er der iblandt Jehovas vidner mange, som efter verdens betragtningsmåde har usædvanlige naturlige evner eller talenter. Deres intelligens ligger måske langt over gennemsnittet. De er måske meget dygtige. Hvis de rettede deres anstrengelser den vej, ville de rimeligvis kunne opnå høje stillinger her i verden tillige med rigdom og alt det, som verden tragter efter. Men vælger de timelige ting mod tabet af Guds dyrebare gerning og velsignelser? På ingen måde. De bruger i stedet alle deres naturlige evner til fremme af Herrens værk. Vi bør betragte vore naturlige evner som gaver fra Jehova og udvikle dem i hans tjeneste. (1 Korinter 12:31; 13:8; 14:1, 39; Efeserne 4:7-13) Alle vore evner, hvad enten de er mange eller få, bør vi derfor bruge i Guds gerning og som en hjælp til at holde ud i denne gerning.

 8, 9. Hvilken kvalitet af arbejde bør vi skænke denne gerning? Hvorfor?

⁸ Det er ikke nok, at vi bare deltager i Guds gerning. Nej, vi må give den vore bedste kræfter, hvis vi vil behage ham. Vi bør holde arbejdets kvalitet så højt oppe som muligt. Som Paulus udtrykker det: „Efter den Guds nåde, som blev givet mig, har jeg som en kyndig bygmester lagt grundvold, men andre bygger videre på den. Men enhver se til, hvorledes han bygger! Thi ingen kan lægge anden grundvold end den, der er lagt, nemlig Jesus Kristus. Og hvis man på den grundvold bygger med guld, sølv, kostbare sten, træ, hø, strå, så skal det engang åbenbares, hvad slags arbejde enhver har udført; thi dagen skal gøre det klart, for den bryder frem med ild, og ilden skal prøve, hvordan enhvers arbejde er. Hvis det arbejde, som en har bygget derpå, består, da skal han få løn.“ — 1 Korinter 3:10-14.

⁹ Det er en fejl at undervurdere Guds storslåede gerning. Denne tjeneste er en skat af uvurderlig værdi. „Men denne skat har vi i lerkar [vore kødelige legemer], for at den overvættes kraft må være fra Gud og ikke fra os selv.“ (2 Korinter 4:7) Vi har fået vore evner til arbejdet fra Gud, og dem bør vi anvende skabende, samvittighedsfuldt og med flid. Vi kan glæde os ved at gøre Guds gerning, hvis vi gør den rigtigt, hvis vi giver det bedste, vi har. Der vil da blive udført et godt byggearbejde; vort arbejde vil være frugtbart. Det er på grundlag af vort arbejdes kvalitet, at Gud vil give os vor løn. Jehova betaler os godt for vor tjeneste for retfærdigheden; han giver os et evigt liv. „Den gudløse skaber kun skuffende vinding, hvo retfærd sår, får virkelig løn.“ — Ordsprogene 11:18.

10. Hvilken nuværende løn får vi for at gøre således?

¹⁰ Allerede nu får vi belønninger. Vi ejer den tilfredshed i sindet, som kun kommer med Herrens velsignelse. Vi har Herrens glæde, og vort hjerte er opfyldt af håb og forventning. Det får vi som et bolværk imod Djævelens modstand. Vi ser, at vi nu har den forret at udvikle os gennem de mange erfaringer og prøvelser, som kommer. Vi er så at sige i færd med at fuldkommengøre vor gerning og sliber manglerne af. Når vi ser, at vort arbejde forbedres, erfarer vi megen glæde. Vi glæder os ved at gøre Herrens vilje, som der står skrevet: „Mine brødre! I skal regne det for lutter glæde, når I kommer ind i mange slags prøvelser. I ved jo, at når jeres tro prøves, virker det udholdenhed; og udholdenhed skal føre til fuldkommen gerning, så I kan være fuldkomne og helstøbte og ikke stå tilbage i noget.“ — Jakob 1:2-4.

En god samvittigheds frihed

11. Hvilken frihed giver en god samvittighed os?

¹¹ Sammen med denne fuldkommengørelse af vor tjeneste kommer kundskaben om, at vi gør, hvad der er ret. Således belønner Herren os med den frihed, der kun følger af at have en god samvittighed. Vi har som kristne foretaget en indvielse til at tjene vor Fader, og han hjælper os til at bevare vor retskaffenhed. Ved at følge retfærdighedens handlemåde får vi mange velsignelser, og vi har den forret at vise ved vor oprigtige handlemåde, at de, der modstår os, har hele skammen. „Og hvem er der, som kan volde jer ondt, når I er nidkære for det gode? Men selv om I også skulle lide for retfærdigheds skyld, er I salige. Nær ingen frygt for dem og forfærdes ikke; men Herren Kristus skal I hellige i jeres hjerter. Vær altid rede til forsvar over for enhver, der kræver regnskab af jer for det håb, som er i jer, dog med sagtmodighed og frygt og med god samvittighed, så de, der håner jeres gode færd i Kristus, må blive til skamme, når de bagtaler jer.“ Hvilken vidunderlig følelse er det ikke at være fri for frygt, at være tilfreds, at stole på trygheden under den Højestes beskyttende hånd. Der er en særlig glæde ved at lide for at gøre det rette i Guds gerning. Men hvor stor er på den anden side ikke den åndelige kval hos dem, der gør uret. „Thi det er bedre, hvis det skulle være Guds vilje, at lide, når man gør det gode, end når man gør det onde.“ — 1 Peter 3:13-17.

12. Hvilken ulykkelig tilstand fører det til, hvis vi undlader at holde ud i vor gerning?

¹² Når vi holder ud i den gerning at tjene Gud, og når vi holder os tæt til hans organisation, kan vi komme til at lide forfølgelse. Men Gud skænker os styrke og evne til at bære det. Det er, når vi skødesløst falder tilbage til den gamle verdens handlemåde og bliver hildet i en af Satans mange faldgruber og snarer, at vi lider ubeskrivelig elendighed, som vi selv har bragt over os. Vagttaarnets Selskabs opmærksomhed bliver ofte henledt på noget sådant, fordi mennesker søger hjælp i deres trængselstid. Et af de nyeste eksempler herpå er meget ulykkeligt og fremgår af nedenstående brev:

Kære brødre!

Jeg skriver til jer for at få råd angående separation og skilsmisse. Min mand og jeg er vidner for Jehova, men i de sidste to år er vi sløjet af i vor nidkærhed i arbejdet. Jeg erkender den fejl, vi har begået, og har forsøgt at få min mand ud i arbejdet igen. Siden begyndelsen af dette år har jeg ikke kunnet få ham til at gå til møder. Han tror, at fordi han tidligere har været kredstjener og har ladet hænderne synke, har han nu mistet retten til Rigets velsignelser. Jeg tror naturligvis, at Djævelen har besnæret ham, og han forsøger nu at retfærdiggøre sine handlinger.

Han har knyttet sig til en anden kvinde og ønsker skilsmisse, så han kan gifte sig med hende. Jeg fortalte ham, at han uden tvivl ville kaste alt håb over bord, hvis han bærer sig sådan ad. Vi har to børn, og jeg synes, at alle, som har kundskab om Guds lov, burde kunne indse, at de må holde sig fra sådanne fristelser, selv om vi ikke kan leve sammen længere, hvad jeg dog mener, vi kunne, hvis han ville opgive den anden kvinde. Vær så venlig at skrive til os snarest muligt om vor stilling. Jeg indser, at vi har mistet mange velsignelser ved vor forsømmelighed, men er alt håb ude? Jeg ved, han elsker Herren og Herrens folk. Men jeg er i vildrede med, hvilke skridt jeg bør tage i denne for os så alvorlige sag.

Jeres i Teokratiets tjeneste.

Det er netop den ulykkelige tilstand, som nogle er blevet ført ud i ved undladelse af at holde ud i Herrens gerning og holde sig til Herrens organisation. Det er, hvad Satan vil føre over dem, der giver ham lejlighed dertil ved at holde pause og ved igen at komme sammen, med den gamle verden: åndelig lidelse, elendighed og fortvivlelse.

13. Hvordan kan Guds barmhjertighed hjælpe os til at hold ud i gerningen?

¹³ Det er en trøst for os at vide, at vor Gud i himmelen er barmhjertig, og at han er en evig kilde til hjælp og trøst. Når vi bringes til at snuble under vor modstanders stadige angreb, og vi lader ham få fodfæste, lider vi ubeskrivelig elendighed som følge heraf. Men hvis vi i sandhed elsker Gud, vil vi vende os til ham og søge hans hjælp, ligesom et barn vil gå til sin fader. Denne hjælp kan vi få ved hans ufortjente kærlighed, hvis vi gør os oprigtige bestræbelser for fremtidig at gå den rette vej. Vi ved, at vi ikke kan blive ved at gentage vore synder med overlæg og så komme til ham hver gang og bede om tilgivelse, som det er skik i nogle af vor tids religiøse kredse; thi bibelen tillader ikke noget sådant. (Hebræerne 10:26-30) Men når vi oprigtigt angrer og ærligt søger at gå den rette vej og vender tilbage til Herrens gerning, besluttet på at holde ud i den, så vil Herren hjælpe os på ret køl igen. Men lidelsens tid vil i det mindste blive en meget vanskelig tid — der er mange, som aldrig rejser sig igen. Derfor vil en viis Jehovas tjener bevare sit syn på det store stridsspørgsmål klart og holde ud i sin gerning og ikke sætte sit liv på spil.

14. Ved hvilken handlemåde kan vi gå glip af al løn for vore tidligere gerninger?

¹⁴ Til sidst er det vore gerninger, vor Fader vil tage i betragtning, og så vil det blive afgjort, om vi skal få evigt liv eller ikke. Hvorfor skulle vi i dårskab risikere at gå glip af denne storslåede løn fra Jehova ved at vende tilbage og kæmpe for denne døende gamle verdens skuffende løn? Det er bedre at give agt på apostelen Peters ord: „Hvis I som Fader påkalder ham, der uden personsanseelse dømmer enhver efter hans gerninger, så må I også vandre i frygt, så længe I er udlændinge her. I ved jo, at det ikke var med forkrænkelige ting, med sølv eller guld, I blev løskøbt fra det tomme liv, I havde arvet fra forfædrene, men med Kristi dyrebare blod som med blodet af et lam uden plet og lyde.“ (1 Peter 1:17-19) Det kræves af de kristne, at de skal vandre i ærbødig gudsfrygt i al den tid, de er her i den gamle verden, og følge Guds ord omhyggeligt, hvis de til sidst vil vinde den himmelske livgivers godkendelse. Genløsningen i Kristus Jesus må ikke betragtes som noget ligegyldigt, men den er en dyrebar skat, langt mere værdifuld end sølv og guld. Vi kan miste alle Herrens velsignelser, hvis vi vender tilbage til den værdiløse levevis, som vi blev opdraget i, før vi kom til kundskab om sandheden og indviede os.

15, 16. Hvor og hvordan får vi styrke til vor gerning?

¹⁵ En del af den løn, vi nu får af Jehova, er den guddommelige beskyttelse. Vi lever i en ond verden, som søger at gøre det af med alle dem, der ærer Jehovas navn. Havde vi ikke den uovertrufne beskyttelse ovenfra, ville vore chancer for at overleve i den gamle verden være lig nul. Der gives os også enhver rimelig hjælp. Herren har givet sin ånd i rigt mål til sine tjenere, og sammen med den er der kommet en forsyning af åndelig føde og kundskab om hans hensigter, som vi ikke kan rumme. Føden er rigelig. Når vi arbejder hårdt, bruger vi mere af føden, og vi sætter større pris på den. Den giver os forøget styrke til at holde ud i vor gerning.

¹⁶ Den styrke, Gud giver os til at holde ud i den gamle verden, overgår al verdens forstand. Verden ser, at som en organisation holder Jehovas vidner ud i deres gerning under alle forhold, til trods for vold og forfølgelser og krig. De bestræbelser, der er gjort for at standse arbejdet, ville i almindelighed gøre ende på enhver gruppes virksomhed. Vi ved, at det er kun Jehovas hjælp, der gør det muligt for os at holde ud, og derfor roser vi os ikke af os selv. „Vi priser os lykkelige over håbet om Guds herlighed. Ja ikke det alene, men vi priser os også lykkelige over vore trængsler, da vi ved, at trængselen virker udholdenhed, og udholdenheden prøvet fasthed, og den prøvede fasthed håb, og håbet gør ikke, til skamme; thi Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved den hellige ånd, som blev os givet.“ — Romerne 5:1-5.

17. Hvad er nu det eneste vise at gøre med hensyn til vor gerning? Hvorfor?

¹⁷ Med Guds ånds hjælp og det vidunderlige håb kan vi holde ud; vi finder, at vi er i stand til at blive ved, vi kan fortsætte, vi kan holde ud i vor gerning. Det er det eneste vise at gøre nu. Vi har livet i udsigt, og tiden er meget nær. Paulus sagde: „Så kast da ikke jeres frimodighed bort, den har nemlig stor løn i følge; thi I behøver udholdenhed for at gøre Guds vilje og få, hvad der er forjættet.“ — Hebræerne 10:35, 36.

En sund arbejdsindsats

18. Hvad bør vi ikke sætte al vor kraft ind på? Hvorfor ikke?

¹⁸ Det, der varer ved, er, hvad vi skal sætte noget ind på. Og det er kun de teokratiske ting, Guds gerning. Vi rådes til ikke at sætte al vor kraft ind på verdslige foretagender, fordi sådanne ting er dømt til undergang i det nære slag ved Harmagedon. Hvis vi giver hele vor tid til sådanne ting, vil den være spildt, fordi disse ting er dømt til undergang sammen med verden i slaget ved Harmagedon, som nu er nær. Hvis vi giver al vor tid til sådanne ting, vil tiden være tabt, fordi disse ting vil gå tabt. Ja, hvad værre er, vi kan blive knust sammen med dem i Harmagedonslaget, fordi vi ikke holder ud i Guds gerning og ikke sætter den først i vort liv. „Arbejd ikke for den mad, som er forgængelig, men for den mad, som varer til evigt liv, den, som Menneskesønnen vil give jer; thi Faderen, Gud selv, har bemyndiget ham til at gøre det.“ (Johannes 6:27, En Amer. Overs.) Vi må huske på, at det at vinde frelsen betyder arbejde og at holde ud i det gennem tykt og tyndt. „Derfor, mine elskede! ligesom I altid tidligere har været lydige, skal I også nu, ikke alene som da jeg var hos jer, men langt mere nu, da jeg er borte, arbejde på jeres frelse med frygt og bæven.“ — Filipperne 2:12.

19. På hvilke måder kan vort personlige arbejde blive til gavn for andre?

¹⁹ Og alt det arbejde, vi udfører, er gavnligt. Nogle få ord talt i rette tid vil hjælpe mangt et menneske til bedre at forstå Guds hensigter og hans store barmhjertighed. Vi har lejlighed til at tale til andre mennesker i telefonen. Vi kan skrive breve om evangeliet. Vi kan med posten sende bøger og blade om Riget til venner og retsindige mennesker. Når der kommer besøgende i vort hjem, kan vi tale med dem om Jehova Gud. Alt dette er en del af den gode gerning, og ofte kan det være et tillæg til det betydningsfulde arbejde at besøge folk i deres hjem eller forretning. Hvad enten vi udretter meget i gerningen eller lidt på grund af begrænset styrke eller evne, vil det være godt at holde ud i den. Da det betyder frelse, er dit arbejde ikke spildt eller forgæves. „Derfor, mine elskede brødre! vær faste, urokkelige, altid rige i Herrens gerning; I ved jo, at jeres møje er ikke forgæves i Herren.“ — 1 Korinter 15:58.

20. Hvorfor har citatet fra 1 Timoteus 4:16 så stor betydning nu?

²⁰ Det har altid været rigtigt, at det kræves af de kristne, at de skal arbejde, thi det er i overensstemmelse med Guds, den Højestes, principper. Det råd, Paulus giver i 1 Timoteus 4:16, var betydningsfuldt for den første tids kristne. Men nu er tiderne mere farlige, dagene mere onde. Tiden er inde til afgørelsen af det store spørgsmål om verdensherredømmet, og de ondes vrede har nået højdepunktet. Det betyder, at angrebene mod dem, der stræber at gøre Guds gerning, er stærkere og voldsommere end på noget andet tidspunkt i historien. Over for alt dette må vi stå faste i vor retskaffenhed og aldrig give os selv den mindste blottelse, så Djævelen kan sætte et farligt stød ind og gøre os uskikket til den kristne gerning. Vi må aldrig lade os fange af hans styrker og trække tilbage til denne verdens mørke og fordærvelse.

21. Hvordan er vor gerning nu en velsignelse med hensyn til at sejre?