Tempelbelæring
„Jehova er i sit hellige tempel; stille for ham, al jorden!“ — Hab. 2:20, AS.
1. a) Hvorledes bliver den kristne menighed i Bibelen identificeret som et åndeligt tempel? b) Hvad skal der ske, for at templet kan være fuldendt?
DEN kristne menighed omtales som et åndeligt tempel, en organisation til dyrkelse af Gud og til ære for ham. Peter udtrykker det således: „Og lad jer selv som levende stene opbygge til et åndeligt hus, til et helligt præsteskab, der bringer åndelige ofre, som ved Jesus Kristus er velbehagelige for Gud.“ (1 Pet. 2:5) Apostelen Paulus identificerer ligeledes disse Guds børn som en tempelbygning, idet han siger: „I er . . . Guds husfæller, opbyggede på apostlenes og profeternes grundvold med Jesus Kristus selv som hovedhjørnesten. I samhørighed med ham vokser hele bygningen, der er sammenføjet harmonisk, til et helligt tempel for Jehova; i samhørighed med ham bliver også I sammen opbygget til en Guds bolig i ånden.“ (Ef. 2:19-22, NW) Det er indlysende, at såfremt denne tempelorganisation skal være fuldendt, må der finde en opstandelse sted af dens afdøde medlemmer. Opstandelsen af Kristi Jesu legemes lemmer, der hensov i døden, vil ved sammenføjningen af medlemmerne udgøre en opførelse af templet. Apostelen Paulus var et af disse medlemmer, og han sagde til Timoteus: „Den gode strid har jeg stridt, løbet har jeg fuldført, troen har jeg bevaret. Så venter mig nu retfærdighedens sejrskrans, som Herren, den retfærdige dommer, vil give mig på hin dag og ikke blot mig, men også alle dem, der har glædet sig til hans tilsynekomst.“ — 2 Tim. 4:7, 8.
2. a) Bevis ud fra Bibelen, hvilken form for liv medlemmerne af tempelorganisationen vil opnå ved deres opstandelse? b) Må alle lemmerne på Kristi legeme sove længe i døden?
2 Kristi legemes lemmer får ikke en opstandelse som mennesker, men som åndeskabninger, for at de kan blive forenet med deres hoved i himmelen. Vi læser: „Der sås et sjæleligt [fysisk, NW] legeme, der opstår et åndeligt legeme. Når der gives et sjæleligt [fysisk, NW] legeme, gives der også et åndeligt. Således står der skrevet: Det første menneske, Adam, blev til en levende sjæl; den sidste Adam blev til en levendegørende ånd. Det første menneske var af jord, jordisk; det andet menneske er fra himmelen. Og ligesom vi har båret den jordiskes billede, således skal vi også bære den himmelskes billede! Men det siger jeg, brødre, at kød og blod kan ikke arve Guds rige, og forkrænkelighed arver heller ikke uforkrænkelighed. Se, jeg siger jer en [hellig, NW] hemmelighed: Vi skal ikke alle hensove, men vi skal alle forvandles, i et nu, i et øjeblik, når den sidste basun lyder; thi basunen skal lyde, og de døde skal opstå uforkrænkelige, og da skal vi forvandles.“ (1 Kor. 15:44, 45, 47, 49-52) Paulus påpeger blandt andet her, at nogle af Kristi legemes lemmer rent bogstaveligt sover i døden, men skønt alle lemmerne skal dø, vil de, som dør efter de hensovedes opstandelse, erfare en øjeblikkelig opstandelse.
3. Forklar, hvorledes templets opførelse kan bringes til ende, når nogle af dets medlemmer endnu lever på jorden.
3 Templet er en himmelsk organisation. Dets medlemmer udtages blandt menneskeheden, og de har et himmelsk håb, der vil blive virkeliggjort, såfremt de forbliver trofaste. (Åb. 2:10) Vi har set, at der vil være en rest af denne tempelskare på jorden ved tidspunktet for de hensovede medlemmers opstandelse. Da templets opførelse eller de børns fødsel, der skal udgøre templet, finder sted, når de hensovede medlemmer opstår, vil det sige, at dets opførelse er til ende, når de øvrige medlemmer, der endnu befinder sig på jorden, og som ofte kaldes „resten“, bliver samlet ind i tempeltilstandens enhed og aktivitet. De fortsætter på jorden, til hvert enkelt medlem af tempelskaren dør og erfarer en forvandling. Når vi forstår, at deres forhold til Gud og til organisationen og deres tilknytning til den som følge af dette forhold er af betydning ved afgørelsen af deres medlemsskab i tempelorganisationen, kan vi se, at Zions opbygning er en virkelighed. Den finder virkelig sted ved sammenføjningen af samtlige sten, deriblandt dem på jorden, som bevarer deres retskaffenhed og samles eller „bortrykkes“ fra den gamle verdens anliggender og vender deres sind og hjerte til de himmelske ting.
4. Gengiv med dine egne ord den vidunderlige fremstilling af dette emne i 1 Tessaloniker 4:13-18.
4 Læs, hvor vidunderligt dette fremholdes i brevet til tessalonikerne: „Vi vil ikke, brødre! at I skal være uvidende om dem, der sover hen, for at I ikke skal sørge ligesom de andre, der ikke har noget håb. Thi så sandt vi tror, at Jesus er død og opstanden, skal også Gud ved Jesus føre de hensovede frem sammen med ham. Dette siger vi jer nemlig med et ord af Herren [Jehova, NW], at vi, som lever og bliver tilbage til Herrens komme, skal ingenlunde gå forud for de hensovede. Thi Herren selv skal stige ned fra himmelen, og der skal lyde en befaling, en overengels røst og Guds basun. Og først skal de døde i [samhørighed med, NW] Kristus opstå; derefter skal vi, som lever og bliver tilbage, bortrykkes tillige med dem i skyerne for at møde Herren i luften; og så skal vi altid være sammen med Herren. Så trøst hverandre med disse ord!“ — 1 Tess. 4:13-18.
5. Hvori består opførelsen af templet?
5 Dette skriftsted skildrer i symbolske vendinger den basunagtige forkyndelse af sandheden, der fulgte efter Rigets fødsel i 1914. Under dette studium henledes vor opmærksomhed imidlertid på den kendsgerning, at de af hans legemes medlemmer, som lever på jorden ved tidspunktet for templets opførelse, samles til ham, fordi de, som Paulus beretter til Timoteus, „har glædet sig til hans tilsynekomst“. (2 Tim. 4:8) Dengang Jesus for til himmelen, dækkede en sky hans bortgang, så hans efterfølgere på jorden ikke kunne se ham med deres naturlige øjne, men selve skyen var for dem et bevis på hans himmelfart. (Ap. G. 1:9) At skyer er et symbol på hans nærværelse, bekræftes af Jesu egne ord i Mattæus 26:64. De, som bliver indsamlet, er i sandhed „med Herren“ og vil, såfremt de forbliver tro imod ham, være sammen med ham i himmelen efter deres død og opstandelse. Det er denne Guds underfulde gerning, opstandelsen af de hensovede tempelmedlemmer og indsamlingen af den jordiske rest, der udgør opførelsen af templet.
6. Hvorledes bliver de medlemmer, som endnu befinder sig på jorden, bortrykket „i skyerne for at møde Herren i luften“?
6 Det fremgår af det foregående, at de medlemmer af tempelskaren, hvis opstandelse er en opfyldelse af 1 Tessaloniker 4:13-18, er dem, som er „døde i [samhørighed med, NW] Kristus“, hvilket tilkendegiver deres samhørighedsforhold til Kristus, hovedet. Hvordan bliver de medlemmer, der endnu befinder sig på jorden, de, som på det tidspunkt, da de hensovede medlemmer får deres opstandelse, „lever og bliver tilbage“, bortrykket „tillige med dem i skyerne for at møde Herren i luften“? Som det allerede er nævnt, sker det ved, at de tages bort fra eller hæves over denne gamle tingenes ordning. At denne ophøjelse til selve de „himmelske“ steder er en troværdig beskrivelse af det velsignede forhold, Kristi Jesu trofaste efterfølgere befinder sig i, disse medlemmer, som endnu lever på jorden og tjener i Guds menighed i samdrægtighed med organisationen og dens hoved, bekræftes også af Efeserne 2:1-7 (NW): „Det er jer, Gud levendegjorde, skønt I var døde i jeres overtrædelser og synder, som I forhen vandrede i efter denne verdens ordning, efter herskeren over luftens myndighed, den åndemagt, som nu er virksom i ulydighedens sønner. Til dem hørte vi også alle forhen, da vi fulgte vort køds lyster og gjorde, hvad kødet og tankerne ville, og af natur var vi vredens børn ligesom de andre. Men Gud, som er rig på barmhjertighed, har på grund af sin store kærlighed, hvormed han elskede os, levendegjort os sammen med Kristus, selv dengang vi var døde i overtrædelser — ved ufortjent godhed er I blevet frelst — og han oprejste os sammen og gav os sæde sammen i de himmelske steder i samhørighed med Kristus Jesus.“
7. Hvordan opnås denne samhørighed med Kristus Jesus?
7 Det er gennem det rette forhold, gennem tro, arbejde, fællesskab og organisation, at alle tempelskarens, medlemmer, i himmelen og på jorden, „i de himmelske steder“, opnår samhørighed med Kristus Jesus. Det er på denne måde, at templet bliver bygget op.
8. Hvordan fandt der en åndelig renselse sted, da dommen kom over de kristne, og hvorledes bliver det skildret billedligt og profetisk?
8 Dommen over og renselsen af de af templets medlemmer, der endnu befandt sig på jorden, var en nødvendighed, og den blev billedligt skildret ved Jesu renselse af det bogstavelige tempel tre og et halvt år efter, at han blev salvet til konge. (Matt. 21:13) I den store opfyldelse af profetien blev Riget født sent på året 1914, og tre og et halvt år efter kom Herren i et nu til sit tempel, i foråret 1918, efter at der var udført et banebrydende arbejde, som omtales af Malakias. „Se, jeg sender min engel, og han skal bane vej for mit åsyn; og til sit tempel kommer i et nu den herre, I søger, og pagtens engel, som I længes efter; se, han kommer, siger Hærskarers Jehova. Men hvo kan udholde den dag, han kommer, og hvo kan stå, når han kommer til syne? Han er jo som metalsmelterens ild og tvætternes lud. Han sidder og smelter og renser sølv; han renser Levis sønner, lutrer dem som guld og sølv, så de kan frembære offergave for Jehova i retfærdighed, at Judas og Jerusalems offergave må være Jehova liflig som i fordums dage, i henrundne år. Jeg nærmer mig jer til dom og vidner i hast mod troldmændene, ægteskabsbryderne, menederne og dem, som undertrykker daglejere, enker og faderløse, gør fremmede uret og ikke frygter mig, siger Hærskarers Jehova. Thi jeg, Jehova, er ikke blevet en anden, [derfor, I Jakobssønner, bliver I ikke tilintetgjort, AS].“ — Mal. 3:1-6.
9. Hvordan kan vi vide, at de tegn, der markerer Rigets fødsel, også markerer tempeldommen?
9 De tegn, som markerer Rigets fødsel, markerer også den senere begivenhed, Herrens komme til sit tempel, opbyggelsen af Zions tempel, som det fremgår af det profetiske symbol i Åbenbaringen, det 11. kapitel: „Verdensherredømmet er nu blevet vor Herres og hans Salvedes, og han skal være konge i evighedernes evigheder. Og de fire og tyve ældste, som sidder for Guds åsyn på deres troner, kastede sig ned på deres ansigt og tilbad Gud og sagde: Vi takker dig Herre [Jehova, NW], almægtige Gud, du, som er, og som var, fordi du har overtaget din store magt og tiltrådt dit kongedømme; folkeslagene vrededes, men nu er din vredes dag kommet og den tid, da de døde skal dømmes, og lønnen gives dine tjenere [trælle, NW], profeterne, og de hellige og dem, som frygter dit navn, både små og store, og da de, der lægger jorden øde, selv skal ødelægges. Og Guds tempel i himmelen blev åbnet, og hans pagts ark kom til syne i hans tempel.“ — Åb 11 Versene 15-19.
10. Gør rede for, hvordan forfølgelsen og renselsen, der her omtales, var en del af tegnet på templets opbyggelse.
10 Den første verdenskrig, de vrede nationer kastede sig ud i, blev brugt som en lejlighed til at iværksætte en brændende forfølgelse af dem, som forkyndte budskabet om Guds rige. Alle jordens folk burde have adlydt den profetiske befaling: „Jehova er i sit tempel; stille for ham, al jorden!“ (Hab. 2:20, AS) Dommen fra det himmelske tempel fortsatte: „Jehova er i sin hellige hal [i sit hellige tempel, AS], i himmelen er Jehovas trone; på jorderig skuer hans øjne ned, hans blik ransager menneskens børn.“ — Sl. 11:4. Se også beretningen om Jesus i templet i Markus 11:15-18.
11. Hvilke vigtige spørgsmål melder der sig hos os, når vi ser, at der kun er så få på jorden, der bekender sig til at være medlemmer på Kristi legeme?
11 Tallet på dem, der her på jorden gør krav på at være Zions åndelige børn, det vil sige medlemmer af Kristi legemes rest, er meget lille. I 1952 gav kun 20.221 ud over hele jorden udtryk for denne bekendelse ved under det årlige minde om Jesu død at deltage i dette måltids symboler, brødet og vinen. Er det alle Jehovas tjenere på jorden? Er de, skønt de er Zions børn og altså bliver oplært af Jehova, de eneste, der er hans disciple eller elever? Siger du: „Det spørgsmål er jeg personlig interesseret i. Kan jeg blive oplært af Jehova gennem hans ord, hans ånd og hans organisation?“? Ja, det angår dig rent personlig!
12. a) Hvorledes besvarer Jesus disse spørgsmål i 1) Johannes 10:16; 2) Åbenbaringen 7; 3) Mattæus 25:31-46? b) Hvad er den „nye verdens samfund“?
12 Jesus talte om fårene i sin tempelmenighed og sagde derpå: „Og jeg har andre får, som ikke hører til denne fold; også dem bør jeg lede, og de skal høre min røst; og der skal blive een hjord, een hyrde.“ (Joh. 10:16) Jesus, der er den rette hyrde, skildres også som et lam, „Guds lam“. (Joh. 10:11-16; 1:36) I det syvende kapitel i Åbenbaringen skildres der en stor skare, som tjener i templet foruden det begrænsede antal, der udgør menigheden, der også omtales i dette kapitel. Hvor tjener de? I templet. Og det er på jorden, de tjener, mens templet bliver bygget op! Det sker samtidig med Guds dom, indsamlingen af nationerne foran Kristus Jesus og adskillelsen af fårene og bukkene, som skildret i den lignelse, Jesus selv brugte. (Matt. 25:31-46) Alle disse mange mennesker, hvis tal for hele jorden nu løber op i hundredtusinder, tilbeder Jehova Gud. Resten eller de øvrige af tempelskaren og de „andre får“ har alle stillet sig til rådighed for den nye forjættede verden og udgør tilsammen en „ny verdens samfund“, der tilbeder Jehova. De får deres føde, åndelig sandhed, ved Guds bord og lader denne tempelbelæring gå videre til andre. — 2 Pet. 3:13.
13. Er det kun nogle få udvalgte, der kan blive medlemmer af den nye verdens samfund? Hvad kræves der?
13 Er det bare dette, at vi påstår eller bekender, at vi er et af Jehovas vidner, der gør os til et medlem af den nye verdens samfund og bevirker, at vi bliver oplært af Jehova og opnår hans velsignelser? Nej, så let er det ikke. Det er svært rent menneskeligt set, men dog muligt på grund af Jehovas ufortjente godhed, da han gennem Kristus Jesus har truffet så rige foranstaltninger for os. At slutte sig til en organisation, der er skabt af mennesker, at betale sit kontingent og at lade sit navn indskrive i en medlemsprotokol er en let sag. Men den eneste måde, vi kan komme til at høre til Guds organisation på, blive hans „kvindes“ børn og lade os oplære af ham, er ved at indvi os til ham, til retfærdighed og efter bedste evne leve op til principperne i hans ord, Bibelen. Hvad der kræves af os for at opnå fællesskab med den nye verdens samfund, fremgår af alt det, vi her har drøftet. Det er ganske indlysende, at vi må være lærvillige og ikke hovmodige. Vi må være modtagelige for hans oplæring og nære sand kærlighed til retfærdighed.
14. Hvilket valg kan vi nu træffe?
14 Nu er det ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi hver især er enten et Djævelens barn eller et Guds barn. Nej. Enhver har lejlighed til nu at vælge, om han vil tjene den sande Gud, Jehova, eller ej, og altså at vælge mellem ham og de mange guder i verden, for det er denne lejlighed til at træffe et valg, Jehova nu tilbyder efter Rigets fødsel i 1914.
15. a) Hvilket princip afgør, hvis sønner vi er? b) Hvad er nødvendigt, såfremt vi skal oplæres af Jehova?
15 Da Jesus talte til sin samtids jøder og farisæere, anvendte han på dem dette princip, der er afgørende for, om vi i den sidste ende bliver Guds eller Djævelens børn. Læs hele det ottende kapitel i Johannesevangeliet igennem. Det rummer en svidende fordømmelse! De, som hørte til den onde verdens organisation, sagde pralende: „Vi er Abrahams slægt.“ Det vidste Jesus godt. Men den kødelige herkomst var ikke det vigtigste. Hvis de virkelig var Abrahams børn, ville de gøre Abrahams gerninger og elske og tro på Kristus Jesus. Det var til disse ledere, der gjorde krav på at være folkets religiøse lærere og vejledere, og ikke til folket i almindelighed, han sagde: „I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad der lyster jeres fader.“ De havde ikke samme tro som Abraham; de elskede ikke Jehova eller Jesus eller retfærdighed. Deres påstand om, at de var hellige, havde intet på sig. De var løgnere og mordere og hadede sandhed og lys og var dømt til at dø i deres synder. De havde valgt at tjene falske guder og vildledte andre til at gøre det samme. „Derpå kendes Guds børn og Djævelens børn: enhver, der ikke øver retfærdighed, er ikke af Gud, ej heller den, der ikke elsker sin broder.“ (1 Joh. 3:10-12) Vi må derfor øve retfærdighed og gøre det af kærlighed, hvis vi skal oplæres af Jehova og nu modtage den belæring, der udgår fra templet.
16. a) Hvad bør vi nu vende os til? b) Hvordan kan vi gøre det? c) Hvilken rolle spiller i forbindelse med vor mirakuløse udfrielse fra den gamle verden: 1) Vagttaarnets Bibel- og Traktatselskab, 2) Jehovas vidner, 3) den religion, der er en tilbedelse af Jehova, 4) Bibelen?
16 Er Vagttaarnets Bibel- og Traktatselskab Guds kvinde eller universelle organisation? Svaret er nej. Den religion, vi forfægter, er det Jehovas vidners lære? Svaret er atter nej. Vagttaarnets Bibel- og Traktatselskab er blot et redskab, der benyttes af den nye verdens samfund, som vi elsker, og som så rigt velsignes i dets belæring af Guds folk. Den religion, vi forfægter og forkynder, er tilbedelsen af Jehova Gud i overensstemmelse med Bibelen! Det er kun ad den vej, at du kan blive et Guds barn, lære at praktisere og elske retfærdighed og blive oplært af Jehova. Mennesker kæmper nu med sådanne vanskeligheder som medfødt ufuldkommenhed, dårlige omgivelser og vildledende onde åndeskabninger, der styrer denne onde verden. Udfrielse fra den gamle verden er et mirakel, men vi kan hver især opleve dette mirakel, hvis vi studerer Bibelen, tror den og lever efter den. Kom sammen med andre, som elsker retfærdighed, og lad dig ikke besnære af den gamle verdens levevis eller målestok. Dens levevis med dens forsætlige overtrædelser af hvert eneste af Jehova Guds retfærdige og sømmelige principper fører kun til døden. (Rom. 1:32) Vend dig bort fra den. Vend dig til Jehova og hans folk.
„Lysets frugt“
17. a) Kan også vi som Guds børn bære frugt nu og i fremtiden? b) Hvilken frugt kan vi bære, og hvordan?
17 „Lad ingen bedrage jer med tomme ord; thi for sådanne synders skyld kommer Guds vrede over ulydighedens børn. Gør derfor ikke fælles sag med dem! Thi I var forhen mørke, men nu er I lys i Herren; I skal vandre som lysets børn — lysets frugt består jo i al godhed og retfærdighed og sandhed; vælg [vedbliv med at forvisse jer om, NW], hvad der er velbehageligt for Herren. Vær ikke meddelagtige i mørkets golde gerninger, men bring dem hellere for dagen.“ (Ef. 5:6-11) Når du ser en organisation, skare, forening eller et selskab, der står op for Guds ord, hold dig da til sådanne mennesker og studér hans ord. Har du fået øjnene op for, at der findes en sådan skare, der er viet til at forsvare Jehovas navn og ære ham, og som ikke spotter eller latterliggør ham, så hold dig til den organisation. Paulus siger her, at „lysets frugt“ er „al godhed og retfærdighed og sandhed“. Bær denne frugt. Vær god, retfærdig og sanddru. Anerkend Jehova som den Gud, der alene er god, retfærdig og sanddru.
18. Hvilket bevis har vi for, at Jehova er hele jordens Gud, og hvad tilskynder dette os til?
18 Nutidens farisæere vil fortælle dig, at „denne „Jehova“ Gud bare er en lille, lokal, blodtørstig stammegud hos de gamle hebræere“. Det er en fordrejelse af sandheden, ja, en direkte usandhed, som de fremkommer med enten i uvidenhed eller med fuldt overlæg, men ond er denne påstand i hvert fald. Hans navn er, som vi så i det forrige nummer, navnet på Kristi Jesu Gud. Han er den sande Gud, universets konge. I fordums tid tilbad jøderne Jehova i Israel; han var deres Gud. Sammen med de ikke-israelitter, som boede iblandt dem, var de det eneste folk, der dengang tilbad Jehova. Men hvis Jehova Guds fjender holder fast ved, at han kun er jødernes gamle stammegud, fordi Israels folk i sin tid tilbad ham som deres Gud, så må de tage de fulde konsekvenser af deres påstand. For siden templets opbyggelse og indsamlingen af Zions børn såvel som af Herrens „andre får“ er forholdet jo det, at Jehova er hele jordens Gud, da hans pris nu for første gang synges jorden over i 127 forskellige lande, landområder og på havets øer „af alle folkeslag og stammer og folk og tungemål“! (Åb. 7:9) Han er den Gud, vi må tilbede, thi alt vort håb om liv står til ham gennem Jesus. Han er værdig til vor fulde indvielse.
19. Gengiv i al korthed hovedpunkterne, vi har drøftet her og i det forrige nummer af Vagttaarnet.
19 Vi vil nu i korthed gentage hovedpunkterne i det, vi har drøftet her og i den forrige artikel, med henblik på den belæring, Jehova Gud giver os. Han er den uforlignelige, den sande og den højeste Gud. Som den Højeste er han også Skaberen, den store kilde til alt godt, og herom er hans skaberværk et meget talende vidnesbyrd. Af sine hengivne skabninger danner han organisationer til sit formål, og for sin store, universelle organisation er han en kærlig og vejledende ægtemand. Han er både fader og lærer for alle sine børn og vejleder for de medlemmer, som hans organisation opfostrer, og som bliver en del af den, såvel som for indviede retfærdselskere jorden over.
20. a) Hvad er en viis fremgangsmåde at følge for den enkelte? b) Hvad siger Esajas 54:13, 17?
20 Hans belæring gennem Kristus Jesus betyder livet for os. Vi kan vælge livet i bevidstheden om, at vort håb om liv i den nye retfærdige verden er afhængigt af, at vi nu øver retfærdighed, og dette får os til at indvi os til Jehova. Er vi som enkeltpersoner de eneste, der følger denne vise fremgangsmåde? Nej, vist ikke. Den nye verdens samfund er nu en realitet, og det dyrker den rene religion ud over hele jorden. Lad den gamle verden, den nuværende tingenes ordning, fortsætte sin onde vej, der fører til den undergang, den allerede er dømt til. Vi behøver ikke at slå følge med den, men bør tværtimod med forståelse og påskønnelse tage imod den fred, sikkerhed og retfærdige arv, der gives dem, som bliver oplært af Jehova: „Alle dine børn bliver oplært af Jehova, og stor bliver børnenes fred. Intet våben, der smedes mod dig, skal du’, hver tunge, der trætter med dig, får du dømt. Dette er Jehovas tjeneres lod, den retfærd, jeg giver dem, lyder det fra Jehova.“ — Es. 54:13, 17.
(The Watchtower, 1. maj 1953)