Spørgsmål fra læserne

● Hvordan kan man sige, at Kristus ved sin anden nærværelse vil være en usynlig ånd og ikke have et synligt legeme, når man tager Åbenbaringen 1:7 i betragtning? — J. E., Illinois.

Johannes 14:19 viser klart, at Kristus ikke vil komme igen i synlig skikkelse: „Endnu en liden stund, så ser verden mig ikke mere.“ Efter sin død som menneske blev han oprejst som åndeskabning, usynlig for det menneskelige øje, og det er i denne usynlige, åndelige skikkelse, han vil være ved tiden for sin anden nærværelse. Dette er ikke i modstrid med Apostlenes Gerninger 1:11, der omhandler Jesu himmelfart: „Jesus, som er optaget fra jer til himmelen, han skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare til himmelen.“ Det betyder ikke, at de disciple, der så ham fare til himmelen, også skulle se ham komme igen, og det betyder heller ikke, at de, der var på jorden på dette fremtidige tidspunkt, ville se ham i synlig skikkelse. De talte slet ikke om hans skikkelse i forbindelse med hans anden nærværelse, men de sagde, at hans genkomst ville finde sted på samme måde som hans himmelfart. Han gik bort på en rolig måde, uden at der skete store tegn fra himmelen, og uden at blive set af Satans utro verden. Dette er i overensstemmelse med den måde, han ifølge andre skriftsteder ville komme igen på.

Men hvordan harmonerer dette synspunkt med Åbenbaringen 1:7, lyder spørgsmålet. Dette skriftsted siger: „Se, i skyerne kommer han, og alles øjne skal se ham, også deres, som har gennemstunget ham, og alle jordens stammer skal jamre ved hans komme.“ Åbenbaringen er skrevet i et symbolsk sprog, og dette vers er delvis symbolsk. Hele bogen igennem bruges skyerne symbolsk og repræsenterer altså noget andet end bogstavelige skyer på himmelen. Hvis Kristus kom i et menneskelegeme, ville alle øjne på jorden ikke kunne se ham på een gang; det kan derfor ikke være ment bogstaveligt. De, der gennemstak ham, er døde og ville derfor ikke kunne se ham. Det er således indlysende, at dette, at han skulle ses, og at nogle har gennemstunget ham, må være symbolsk.

Disciplene spurgte Jesus: „Hvad vil være tegnet på din nærværelse og den samtidige afslutning på tingenes ordning?“ I sit svar forudsagde Jesus de begivenheder og forhold, der ville være synlige kendetegn på hans usynlige, anden nærværelse. Hvis hans nærværelse skulle finde sted i en synlig, menneskelig skikkelse, ville de mange fysiske begivenheder ikke være nødvendige som tegn på hans tilstedeværelse. Et af disse tegn var den verdensomspændende forkyndelse af det gode budskab om Kristi rige. (Matt. 24:3-21, NW) Denne forkyndelse og de andre synlige, forudsagte begivenheder oplyser mange, så de med deres „hjertes øjne“ kan se Kristi anden nærværelse. (Ef. 1:18) Men de allerfleste vil ikke få deres forstands øjne opladt for hans usynlige nærværelse, før den åbenbares i Harmagedons store trængsel. Da vil alle jordens stammer jamre på grund af den ødelæggelse, der kommer over dem, en selvisk klage over deres egen sørgelige tilstand og ikke et udtryk for anger over deres egne misgerninger. Om ikke før vil i hvert fald hvert øje se ham ved hans gerning i Harmagedons ødelæggelser, og alle vil da vide, at han er nærværende, og at Jehova er den overordnede. — 2 Tess. 1:6-10; 2:8.

Hvordan gennemstinger nogle af disse ham på symbolsk vis? Ved at forfølge hans efterfølgere på jorden nu. Jesus forudsagde, at til den tid ville han adskille folkene, som en hyrde skiller fårene fra bukkene. Fårene får livets gave, fordi de gav Kristus føde, da han var sulten, gav ham at drikke, da han var tørstig, modtog ham med gæstfrihed, da han var fremmed, klædte ham, da han var nøgen, passede ham, da han var syg, og besøgte ham, da han var i fængsel. Men eftersom Kristus ikke er fysisk nærværende, så de kan behandle ham således, spørger fårene, hvornår de har gjort noget sådant mod ham. Han svarer: „Hvad I har gjort imod en af mine mindste brødre dér, har I gjort imod mig.“ Bukkene blev fordømt, fordi de ikke gjorde noget af alt dette mod Kristus, da de aldrig har gjort hans efterfølgere sådanne tjenester. (Matt. 25:31-46) Da Saulus fra Tarsus forfulgte Kristi efterfølgere, viste Jesus sig ved et mirakel for ham og sagde: „Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?“ Saulus spurgte, hvem den talende var, og svaret lød: „Jeg er Jesus, som du forfølger.“ (Ap. G. 9:4, 5) Ved at forfølge og gennemstinge Kristi efterfølgere på jorden nu kan disse mennesker siges at klassificere sig selv som dem, „som har gennemstunget ham“.