Freden, der følger efter krigen fra himmelen

„Og jeg så en ny himmel og en ny jord; thi den første himmel og den første jord var forsvundet, og havet var ikke mere. Og han skal tørre hver tåre af deres øjne, og der skal ingen, død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være, mere; thi det, som var før, er nu forsvundet.“ — Åb. 21:1, 4.

 1. Hvad er Jehovas hensigt med jorden?

„JORDEN står til evig tid.“ Denne inspirerede udtalelse viser, at den religiøse påstand om, at jorden vil blive tilintetgjort, er falsk. Jehova skabte ikke jorden, for at den skulle være øde, men „danned den til at bebos“. Den guddommelige hensigt, som herigennem kommer til udtryk, modsiger dem, der hævder, at ilden skal forvandle jorden til een eneste stor slagge. Jehovas hensigt går ikke ud på at ødelægge jorden, men på at bevare den. Harmagedon vil ikke ødelægge den, hvorimod „de, der lægger jorden øde, selv skal ødelægges“. — Præd. 1:4; Es. 45:18; Åb. 11:18.

 2, 3. Hvad siger Bibelen om ødelæggelsen af himlene og jorden, og hvorfor kan det ikke være de bogstavelige himle og jorden, der menes?

² Er det da ikke rigtigt, at Bibelen siger, at jorden er forbeholdt ilden på dommens dag? Jo, det siger den, og måske er der nogle, som heraf slutter, at denne udtalelse modsiger det forrige skriftsted, hvor der sagdes, at jorden står til evig tid. Det er imidlertid ikke tilfældet, for hvis vi læser udtalelsen om ilden i dens sammenhæng, bliver det ganske indlysende, at der med „jorden“ ikke menes den bogstavelige planet: „.Der var i gammel tid himle og en jord, der som en kompakt masse ved Guds ord fremstod af vand og midt i vand, og ved de samme midler blev den daværende verden ødelagt, da den blev oversvømmet af vand. Men ved det samme ord er de himle og den jord, der nu eksisterer, gemt til ilden, og de har den dag i vente, da ugudelige mennesker skal dømmes og tilintetgøres. Dog skal Jehovas dag komme som en tyv; på den vil himlene forgå med en hvæsende larm, men elementerne, som bliver voldsomt ophedede, vil opløses, og jorden og det, der er foregået på den, vil blive afsløret. Eftersom alle disse ting således skal opløses, hvilke mennesker bør I da ikke være, hvad angår hellig handlemåde og gerninger, udsprunget af gudhengivenhed, idet I afventer og nøje tænker på Jehovas dags nærværelse, på hvilken himlene, der kommer i brand, skal opløses, og elementerne, der bliver voldsomt ophedede, skal smelte. Men der er nye himle og en ny jord, som vi efter hans løfte venter på, og i dem skal retfærdigheden bo.“ — 2 Pet. 3:5-7, 10-13, NW.

³ Først henviser denne udtalelse til Vandfloden på Noas tid, da en gammel verden, som bestod af himle og jord, blev ødelagt ved hjælp af vand. Men ødelagde denne vandflod den bogstavelige planet Jorden? Absolut ikke, thi Noa og hans husstand overlevede Vandfloden i arken og gik, da vandene trak sig tilbage, atter ud af den og satte foden på den samme jord, som de havde stået på før Vandfloden. Den bogstavelige jord gik ikke til grunde i Vandfloden, den eksisterer den dag i dag og bærer de mærker, den fik under den store oversvømmelse. Vandfloden på Noas tid tilintetgjorde visselig heller ikke de bogstavelige himle, der befinder sig mange lysår over jordens overflade! Og dog var der himle og en jord, der forsvandt, og som erstattedes med nye himle og en ny jord, „de himle og den jord, der nu eksisterer“. Det er dem, der skal tilintetgøres med ild. Men til erstatning for dem findes „nye himle og en ny jord, . . . og i dem skal retfærdigheden bo“. Akkurat som stjernehimmelen og vor planet ikke gik til grunde i Vandfloden på Noas tid, således vil de også blive bevaret gennem Harmagedons flammende ødelæggelse og bestå i al evighed. Og hvordan kan religiøse mennesker, der fastholder det bogstavelige syn på sagen, i øvrigt komme i himmelen, når jorden brændes op, eftersom det samtidig siges, at „himlene, der kommer i brand, skal opløses“?

 4. Hvoraf bestod de himle og den jord, som Vandfloden gjorde ende på, og hvilke himle og hvilken jord vil Harmagedon gøre ende på?

⁴ Men hvoraf bestod da de forrige himle og den jord, som Vandfloden fjernede? „Himlene“ hentyder til usynlige åndeskabninger, der havde sluttet sig til Satan i hans oprør, og som havde materialiseret sig med det for øje at kunne pleje kønslig omgang med kvinder. Dette uvæsen gjorde Vandfloden en ende på. „Jorden“ betyder de onde mennesker, der levede på denne planet, og som blev tilintetgjort ved Vandfloden. Denne fortolkning af ordet er hverken vor private eller ganske vilkårlig, thi Bibelen benytter meget hyppigt en stedbetegnelse eller et lands navn i betydningen dets indbyggere, akkurat som man i dag taler om Rusland eller Ægypten eller Mexico og dermed — afhængig af sammenhængen — kan mene enten stedet eller folket. Læg mærke til følgende udtalelser: „Hør, I himle, lyt, du jord.“ „Hele jorden søgte hen til Salomo for at høre hans visdom.“ „Syng for [Jehova], al jorden.“ Det er ikke til de bogstavelige himle og den bogstavelige jord, der siges, at de skal lytte. De har ingen ører at høre med. Men englene, som bor i himmelen, kan lytte, og folkene, som boede på jorden, kunne rejse hen og høre Salomo, og de kunne synge Jehovas pris. Satan og hans dæmoner eksisterer stadig, selv om det ikke er under den samme ordning som før Vandfloden, og de er de himle, som vil gå til grunde i Harmagedon. Folkene, der er organiseret som nationer i modstand mod Jehova, udgør den jord, der vil blive fortæret under Harmagedons brændende dom. — Es. 1:2; 1 Kong. 10:24, KJ; Sl. 96:1; 1 Mos. 6:1, 2; 2 Kor. 4:4; Ef. 6:12; Åb. 12:9, 12; 20:1, 2.

 5. Hvem har vendt sig bort fra hvem, og hvor langt er menneskene nået i deres fredsbestræbelser?

⁵ Først derefter vil der komme varig fred på jorden, og det desuagtet de fleste mennesker er af en anden mening. I dag er der mange mennesker, der har den opfattelse, at Gud ikke interesserer sig for jorden, at han har vendt sig fra den. De tænker ligesom mange mennesker på Ezekiels tid: „[Jehova] ser intet, [Jehova] har forladt landet!“ Men Jehova vil hverken vende sig bort fra jorden eller fra de lydige mennesker, der bor på den. I virkeligheden er det menneskene i kristenheden, der har vendt ham ryggen: „To onde ting har mit folk gjort: Mig, en kilde med levende vand, har de forladt for at hugge sig cisterner, sprukne cisterner, der ikke kan holde vand.“ I stedet for at drikke det sandhedens livgivende vand, der findes i Jehovas ord, vender de sig til videnskabelig filosofi og menneskers politiske planer. I stedet for at tro på, at Kristi rige vil skabe fred, stoler de på menneskeligt diplomati og på umenneskelige krige. De førstnævnte er hæmmet af national selviskhed, og de sidstnævnte sår kun sæd til fremtidige konflikter. Alt imens de taler om fred, forbereder de sig til krig. De siger: „Fred, fred! skønt der ikke er fred.“ Det kan ikke undre, at „fredens sendebud græder bittert“, thi deres forhandlinger resulterer i stadige skuffelser og fiaskoer. Og en krig, der aldrig løser problemerne, bliver et stadig farligere alternativ i vor atomalder, således som formanden for det Britiske Selskab til Videnskabens Fremme har påpeget det: „Vi må se den mulighed i øjnene, at gentagne atomeksplosioner vil medføre en sådan grad af almindelig radioaktivitet, at ingen kan tåle eller undgå den.“ Så Jehova overdriver ikke, når han siger, at han må standse dem, der „lægger jorden øde“, gør han vel? — Ez. 8:12; Jer. 2:13; 6:14; Es. 33:7.

Den fredfyldte verden efter Harmagedon

 6. Hvorfor er det ikke påkrævet, at Harmagedonslaget skal gentages senere?

⁶ Krigen fra himmelen sætter ikke spirerne til en fremtidig konflikt, thi den er en retfærdig krig, der ikke efterlader nogen uretfærdighed i sit kølvand. Profetien siger: „Hvad pønser I på mod [Jehova]? Han tilintetgør i bund og grund; ej kommer der to gange nød.“ Jesus sagde desuden, at de nuværende trængsler ikke ville komme igen. (Nah. 1:9; Matt. 24:21) Og hvorfor skulle de også det? Alle fredsbryderne vil jo være fjernet fra jorden; kun fredselskerne vil være tilbage. Hver eneste af dem vil være indviet til Jehova, den eneste sande Gud, og de vil lade sig lede af hans principper. Der vil være enighed både i tanke og i handling. Nej, menneskenes krigsførelse skal absolut ikke genoplives, thi allerede nu, midt i denne kæmpende, blødende, døende gamle verden, glæder Jehovas nye verdens samfund sig over opfyldelsen af denne fredsprofeti: „Deres sværd skal de smede til plovjern, deres spyd til vingårdsknive; folk skal ej løfte sværd mod folk, ej øve sig i våbenfærd mer.“ — Mika 4:3.

 7. I hvor vid udstrækning har mennesker taget Jehovas hensigter med jorden i betragtning?

⁷ Men de „nye himle og en ny jord“, der skal træde i stedet for „de nuværende himle og jorden“, „den nuværende onde tingenes ordning“, vil gå langt videre end til blot at afskaffe menneskenes krige. De vil blive vidne til virkeliggørelsen af alle Jehovas hensigter med jorden: „Jeg taled og lader det ske, udtænkte og fuldbyrder det.“ Jehovas oprindelige hensigt var ikke blot, at jorden skulle befolkes med retfærdige mennesker, men også, at de skulle forskønne den. De skulle tilplante, tage vare på og underlægge sig jorden, se til, at den så at sige blev klædt i grønt, så muldlaget ikke eroderedes bort, og uønsket ukrudt ikke kvalte det, de havde plantet. De skulle underlægge sig jorden, have den under kontrol, bevare den i en parklignende tilstand og desuden på en kærlig måde udøve herredømme over den lavere dyreskabning. Hvor er menneskene i denne verden dog kommet til kort her! Deres grådighed på det økonomiske område har fået dem til at fælde skovene på højdedragene og efterlade jorden blottet, så vind og regn har kunnet borterodere den. Ved at pløje sletternes græs op har menneskene forvandlet disse bølgende, grønne have til værdiløse støvørkener. Den grådige måde, hvorpå de i visse tilfælde driver deres miner, resulterer i, at mulden vaskes bort, så overfladen efterlades som en stenbestrøet ruin. Og hvad de ikke ødselt har udnyttet i dyreriget for økonomisk vindings uskyld, det har de tøjlesløst slået ihjel, når de drev deres selviske sport. Hvilket kludder menneskene har bragt det hele i, samtidig med at de i foragt har ignoreret Jehovas hensigt med jorden! I stedet for at tilplante jorden har de gjort den nøgen, i stedet for at bevare den har de mistet den, i stedet for at underlægge slig den har de ødelagt den, og i stedet for at udøve et kærligt herredømme over dyrene har de i selviskhed udnyttet dem eller nedlagt dem blot for sportens skyld. — Gal. 1:4, NW; Es. 46:11; 1 Mos. 2:15; 1:28.

 8. Hvorledes har mennesker vist, at de ikke påskønnede deres jordiske hjem?

⁸ Menneskene har ikke vist, at de værdsatte deres jordiske hjem. Grådigt har de udnyttet jordens dyr, vegetation og mineralske forekomster fuldstændig ligeglade med, hvad fremtidige slægtled kunne få brug for. Og samtidig med at jorden hærges og plyndres, benyttes rovet til berigelse af nogle få, mens flertallet lider nød. Denne ødelæggelse af jorden tager yderligere fart nu i atomtiden. Den indskrænker sig ikke til, at de naturlige ressourcer røves, nej, jordens mulighed for at ernære alt levende på den er bragt i fare. Brugen af livsfarlige stråler i industrien og medicinen samt afprøvningen af atomvåben forurener jord, hav og luft i så høj grad, at mange videnskabsmænd frygter, at forureningen vil nå det punkt, da liv under enhver form vil være umuligt på jorden. Skønt visse religiøse retninger lærer, at Jehova vil tilintetgøre jorden, viser kendsgerningerne, at det er menneskene, som er en trusel imod den. I stedet for at ødelægge jorden vil Jehova komme dem til undsætning. Han må redde den fra fordærvede mennesker, og det vil han gøre, når han i Harmagedon rejser sig for at ødelægge dem, der lægger jorden øde.

 9. Hvorledes vil lydige mennesker tage vare på jorden efter Harmagedon?

⁹ Kun lydige mennesker vil overleve den almægtige Guds krig. De vil sætte pris på deres jordiske hjem, og det vil de vise ved at tage vare på det i overensstemmelse med dun guddommelige vilje. De vil kultivere jorden, forskønne den, gøre den til et paradis, og det vil alt sammen ske under ledelse af de usynlige nye himle. De tidligere perser med hungersnød vil blive glemt, når landet har givet sin grøde, og der aldrig mare kommer tørke eller plantesygdomme eller insektangreb, der kan få høsten til at slå fejl. (Sl. 67:7) Landstrækninger, der ikke udnyttes til frembringelse af føde, vil blive dækket af græs og blomster, buske og skove, så de danner egnede steder, hvor mennesker kan søge adspredelse og fornøjelse, samtidig med at fugle og alle slags dyr kan bo der. Der vil herske varig fred mellem menneskene og dyreriget, når menneskene udøver deres gudgivne herredømme.

10. Hvilken ændring må indtræde, før menneskenes adfærd kan ændres?

¹⁰ Guds lov vil være i menneskenes hjerter. Hans principper vil være indprentet i deres sind. Deres samvittighed vil være oplært i retfærdighed og lede dem ad retfærdighedens og kærlighedens veje. Lovregler vil få stadig mindre betydning, efterhånden som ord og gerninger udspringer af hjerter, der er opfyldt af retfærdighed. Der vil ikke være nogen lov, der pålægger en at være god, men godheden vil spontant komme indefra, når hjerterne er fyldt af Jehovas ånd. Trods mange gode love og regeringsprincipper vender menneskene sig i dag til, hvad der er umoralsk og ondt, for de taler og handler ud fra ufuldkomne og syge hjerter, og fra sådanne hjerter udgår megen ondskab. (Ordsp. 23:7; Matt. 12:34; 15:19) Før sind og adfærd virkelig kan ændres, må der ske en ændring af hjertetilstanden. Når hjerterne fyldes med kærlighed til Jehova og agtelse for hans vilje, veje og tanker, da, og først da, vil retfærdighed og fred fæste bo på hele jorden.

11. Hvad vil der til den tid ikke mere være behov for?

¹¹ Da vil der ikke mere blive krig, man vil ikke mere afprøve våben, mænd vil ikke blive udskrevet til og oplært i at kæmpe og dræbe. Hjælpekilder, som krigen nu opsluger, vil blive anvendt til bedste for menneskene og til forskønnelse af jorden. Der skal ikke mere føres international politik, thi alle vil udgøre eet folk, Jehovas folk, uanset hudfarve og hvor på jorden, de bor. Der vil ikke være behov for læger, for der vil ikke være nogen syge; der vil ikke være brug for bedemænd, for der vil ikke være nogen døde; ikke brug for fængsler, for der vil ikke være nogen forbrydere; ikke brug for skilsmisseretter, for skilsmisser vil ikke forekomme; ikke brug for vajsenhuse, for hvem skulle bo der?

12, 13. Hvilken profeti tager direkte sigte på forholdene på jorden efter Harmagedon, og hvilket billede udmaler den for os?

¹² Åbenbaringen 21:1, 3, 4 (NW) taler direkte om forholdene i den nye verden, når „de nuværende himle og jorden“ er forsvundet. Vers eet siger: „Og jeg så en ny himmel og en ny jord; thi den første himmel og den første jord var forsvundet, og havet er ikke mere.“ Ikke alene vil de usynlige, regerende himle og de synlige, jordiske herskere i denne onde verden være borte, men også menneskemasserne, der har fjernet sig fra Gud, og som symboliseres ved det urolige, oprørte hav, vil være fjernet. De kan ikke tjene to herrer; de kan ikke bistå Gud og samtidig støtte Satans skøgeagtige ordning. (Es. 17:12, 13; Matt. 6:24; Luk. 21:25; Åb. 17:1, 15) Men de, der nu, forud for Harmagedon, søger ydmyghed og retfærdighed, som studerer og lydigt følger Jehovas ord, de vil forblive i live på jorden. Det er dem og deres tilværelse efter Harmagedon, versene tre og fire taler om: „Og Gud selv vil være hos dem, og han skal tørre hver tåre af deres øjne, og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere; thi det, som var før, er nu forsvundet.“

¹³ Alene dette løfte dækker i virkeligheden alt. Hvis der ikke skal være nogen tårer, vil der heller ikke være noget at være bedrøvet, deprimeret eller nedtrykt over; der vil kun være tilfredshed og lykke. Hvis der ikke skal være nogen pine, kan der næppe heller ske ulykker, der har invaliditet til følge. Der kan ikke være nogen sygdom, hvis der ikke skal være sorg eller skrig. Og når døden ikke skal være mere, kan de dydige mennesker leve evigt og bestandig glæde sig over de paradisiske tilstande på planeten Jorden, der skal stå til evig tid. Når bekymringer, vanskeligheder, sorg, sygdom, pine, krig og død er borte, hvad vil da kunne ødelægge den ophøjede fred og tilfredsheden i Jehovas nye retfærdsverden? Ethvert menneske, der er i besiddelse af sin sunde fornuft, ville sandelig ønske at opnå evigt liv i den.

14. Hvilken indvending kommer nogle med, og hvorfor er de inkonsekvente?

¹⁴ Men besynderligt nok er der nogle, som forbløffet svarer, at de ikke kunne tænke sig at leve i en verden uden vanskeligheder. De hævder, at den ville være kedsommelig og uinteressant, og at vanskelighederne virker som en udfordring, der skaber indhold i tilværelsen. Men disse mennesker er meget inkonsekvente. Til andre tider klager de bittert og siger, at hvis Gud er almægtig, hvorfor tillader han så alle de vanskeligheder, der kommer over jorden. Hvorfor så denne klagen? Hvorfor ikke takke Gud, fordi han tillader vanskelighederne? Siger de ikke, at det er disse vanskeligheder, som gør livet interessant for dem, som fjerner kedsomheden? Og de føler sig ikke tiltrukket af en ny retfærdsverden, der er befriet for vanskeligheder. Hvorfor så nu bruge mund mod Gud, fordi han tillader vanskelighederne, som de påstår gør dem lykkelige? I virkeligheden er de ufornuftige og barnagtige. De nægter at lade sig stille tilfreds, lige meget hvad Jehova gør eller tillader. Jesus sammenlignede sit slægtled, med børn, der ikke ønskede at lege hverken en morsom eller en bedrøvelig leg. De kunne ikke lide Johannes, fordi han hverken spiste eller drak; de kunne heller ikke lide Jesus, som både spiste og drak. De ønskede blot at finde fejl, at være utilfredse og at kritisere. De mennesker, som i dag klager over, at der er vanskeligheder i denne gamle verden, men som også er utilfredse med, at der ingen vil være i den nye verden, hører til samme, tåbelige kategori. — Matt. 11:16-19.

15. Hvad vil hindre den nye verden i at blive kedsommelig?

¹⁵ Den nye verden vil ikke være kedsommelig. Den behøver ikke vanskeligheder, sygdom og død for ikke at være det. Der vil være arbejde at udføre, og det er lovet, at menneskene længe skal glæde sig over deres hænders værk. Der vil være arbejde i overflod, både for hjernen og for legemet. At tilplante, passe og underlægge sig jorden vil være et projekt, der kræver en fuld indsats, og at herske med kærlighed over dyrene vil skænke betagende glæder. Nogle vil udtænke ting, andre vil fremstille dem, og atter andre vil benytte dem. Der vil blive opgaver af meget forskellig art, hver med sine problemer, der kræver både åndelige evner og håndværksmæssig dygtighed. Der vil ikke findes dovenskab og ensformighed, som kan give anledning til kedsomhed.

Fly til bjergene nu!

16. Hvorfor bør vi være taknemmelige for Jehovas langmodighed og ikke beskylde ham for at nøle?

¹⁶ Men heller ikke nu bør vi lade dovenskab få indpas i vort liv, thi det ville bringe ødelæggelse over os. Nogle mener, at Jehova er længe om at begynde Harmagedonslaget og skabe den nye verden. Men han handler ikke langsomt; han er tålmodig, og det af hensyn til vor frelse: „Herren nøler ikke med at opfylde forjættelsen (sådan som nogle anser det for nølen), men han har langmodighed med jer, da han ikke vil, at nogen skal fortabes, men at alle skal nå til omvendelse.“ „Så sandt jeg lever, lyder det fra den herre [Jehova]: Jeg har ikke lyst til den gudløses død, men til at han omvender sig fra sin vej, at han må leve! Vend om, vend om fra eders onde veje! Hvorfor vil I dø?“ Vi oplever nu en særlig tidsperiode, i hvilken mennesker kan flygte fra den døende, gamle verden under Satan og komme ind under den nye tingenes ordning under Kristus ved, at følge med den strøm af mennesker af alle folkeslag, der nu kommer til Jehovas bjerg. — 2 Pet. 3:9; Ez. 33:11.

17. Hvorfor er den gamle verden blind, og hvorfor kan den sammenlignes med en fuld mand?

¹⁷ Den gamle verden er blind for dette budskab, døv over for det; den evner ikke: at bedømme, hvor farlig vor tid er. Hvorfor ikke? På grund af det slør, dens gud spreder ud over den: „Selv om der også ligger et dække over vort evangelium, så er det for dem, der fortabes, det er tildækket, for de vantro, hvis tanker denne verdens gud har slået med blindhed, så de ikke skuer ind i det lys, der stråler fra evangeliet om Kristi herlighed, han, som er Guds billede.“ Har du nogen sinde set en fuld mand? Husker du, hvor slørede og omtågede, hans øjne så ud? Han kan hverken se tydeligt, tænke klart eller handle sikkert. Men hvis du spørger ham, vil han sige, at han er ædru og kan udføre hvad som helst så godt som nogen. Han er i en omtåget tilstand, men han ved det ikke. Således har Satan bredt et formørkende, sløvende slør ud over nationerne under denne tingenes ordning og på den måde gjort dem blinde, uden at de ved det. De tror, de kan se og høre tydeligt og tænke klart, men i virkeligheden er de drukne i Satans vin, hans religiøse og politiske propaganda. Han har dannet et væv af løgne, med hvilket han har narret menneskers sind, og som et slør har han lagt det over folkenes øjne, så de nu blindt ledes til nedslagtningen i Harmagedon. Satans propaganda og „dæmoners ånder [udtalelser, inspireret af dæmoner, NW] . . . går ud til kongerne på hele jorderige for at samle dem til krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. — 2 Kor. 4:3, 4; Åb. 16:14; Jer. 51:7; Åb. 17:2; 18:3.

18. Hvorledes ser de blinde på det budskab, vi forkynder? Men hvad er deres visdom?

¹⁸ Men tror du, at disse masser, der er bedraget og blindet af Djævelen, vil indrømme det? Nej, lige så lidt som den drukne vil indrømme, at han er drukken! Forkynd sandheden for dem, fortæl dem om Kristi offer, påpeg, at hans rige er her, giv beviser for, at vi lever i denne gamle verdens sidste dage, advar dem om Harmagedonslagets nærhed, og forklar, hvorledes de kan undgå at omkomme deri! Hvorledes vil de vurdere alt det? Det er „for dem, som fortabes, en dårskab“. Denne indbildske verden er blindet af sin egen formodede visdom, som Bibelen siger: „Verden med al sin visdom kendte [ikke] Gud.“ Eftersom det at kende Gud betyder evigt liv, og det er denne verdens visdom, der hindrer folk i at tilegne sig den livgivende kundskab, er det sandelig rigtigt, at „denne verdens visdom er . . . dårskab“. For at undslippe dette dårskabens dække og vinde syn og dømmekraft i lyset af Jehovas ord må menneskerne komme frem foran det slør, Satan har dækket deres øjne med. — 1 Kor. 1:18, 21; 3:19; Joh. 17:3.

19. Hvor alene kan vi slippe af med Satans forblindende slør?