Hold din tunge i tømme
„HVAD hjertet er fuldt af, løber munden over med,“ sagde Jesus. Åbenbarer det, der kommer ud af din mund, at du har et rent hjerte? Eller er de gode ting, som kommer ud af den, undertiden forurenede? I vore dage er bespottelig tale, slibrigt sprog og obskøne vittigheder så almindeligt, og sådanne dårlige eksempler smitter og forurener mange menneskers hjerter og munde. — Matt. 12:34.
For den kristne er det imidlertid utænkeligt at give efter for denne tendens. Paulus skrev: „Men utugt og al slags urenhed eller havesyge bør end ikke nævnes iblandt jer, som det sømmer sig for hellige, ej heller skammelig færd eller tåbelig snak eller letfærdig skæmt (den slags er utilbørligt), men hellere taksigelse. Thi det skal I vide, at ingen utugtig eller uren eller havesyg — det er det samme som en afgudsdyrker! — har lod og del i Kristi og Guds rige.“ — Ef. 5:3-5.
Dit sind styrer dit skib og bestemmer dets kurs; hvorfor tilsløre dets dømmekraft med smuds, som underfundigt indgiver dig den tanke, at du lige så godt kan gøre, som ordene siger, og finde undskyldninger for de letfærdige handlinger, som de uartige ord og historier beskriver? Gentager man ofte den slags historier, holder man til sidst op med at være indigneret og antyder dermed, at de beskrevne umoralske handlinger er dagligdags, at andre opfører sig på samme måde, taler om det, lytter til den slags, og du derfor lige så godt kan følge deres eksempel.
Nogle mænd ler ad vovede vittigheder og tyr til at bande, fordi de ønsker at blive regnet for et „rigtigt mandfolk“ af dem, som anser sådanne ting for at være udtryk for virkelig mandighed. Men et virkeligt mandfolk er den, som har styrke til at stå imod og nægter at nedlade sig til at lytte til letfærdige vittigheder. Banden er ofte brovtende tale, der skal give andre indtryk af, at man er en „vældig karl“, og den tages i brug af dem, som ikke ved nok til, at de kan bevise, at de har ret. Men i den klasse skal man sandelig ikke ønske sig. Tag hellere en fast beslutning og optræd som en mand. Det er ikke smudsige talemåder, der gør en mand til et mandfolk, men en fast beslutning om at følge rette, moralske principper.
Det er let at tillægge sig dårlige vaner, vanskeligt at lægge dem af. Men har man mod, kan man bryde dem: „Men aflæg I nu det altsammen, harme, vrede, ondskab, grove ord og uanstændig tale af jeres mund. Lyv ikke for hverandre. Flå den gamle personlighed med dens væremåder af jer, og ifør jer den nye personlighed, der gennem nøjagtig kundskab er ved at fornyes efter billedet af den, som skabte den.“ (Kol. 3:8-10, NW) Bibelen tager ikke ligegyldigt og løseligt, men positivt og bestemt på denne sag. En løbsk tunge kan nedbryde alt det gode, du har foretaget dig, for „hvis nogen mener om sig selv, at han er en korrekt gudsdyrker og alligevel ikke tøjler sin tunge, men fortsat bedrager sit hjerte, da er dette menneskes form for gudsdyrkelse forgæves.“ — Jak. 1:26, NW.
Et smudsigt sprog er upassende og usømmeligt, og en kristen kan ikke finde nogen undskyldning for at bruge det. Det kan være et symptom på et fordærvet sind. Det kan føre til umoralsk adfærd. Men den kristne vil erkende, at ret tale, som anvendes på rette måde, kan lede i den rigtige retning.
Hvilken slags hjerte vil du have? Hvilke ord vil afspejle det? Hvilken slags sprog vil du fortsat gøre brug af? For den kristne kan der kun være ét svar på disse spørgsmål. Vil det eneste rigtige svar også være dit svar?