Jehovas vidners historie i nyere tid

Tredivte del: Det internationale stævne 1953

JEHOVAS vidners stævne „Den nye verdens samfund“ på Yankee Stadium, New York, hvorom der var givet meddelelse lang tid i forvejen, blev til virkelighed i dagene 19.-26. juli 1953.

Det blev det største religiøse stævne, der nogen sinde har været afholdt i Amerika. Den søndag, stævnet kulminerede, var det højeste antal tilstedeværende 165.829. De fyldte stadion og tilstødende tilhørerpladser til bristepunktet. Fra hele verden, fra seksoghalvfems lande, var vidnerne kommet, og der holdtes møder på tyve sprog.

At skaffe et så kolossalt antal mennesker logi i otte dage var en gigantisk opgave. Indkvarteringskomiteen beslaglagde hver eneste soveplads, som kunne opdrives i New York city. Og alle fik logi. En lejrby for campingvogne og telte indrettedes nær Plainfield i New Jersey, samme sted, som blev brugt under verdensstævnet i 1950, men den optog denne gang et langt større areal. Til sidst rummede den det utrolige antal af 45.453 mennesker. Ved en dåbshandling, den største, verden nogen sinde har været vidne til, blev 4640 døbt. Dette imponerende stævne var over hele verden genstand for omtale, både i aviser, radio, ugerevyfilm og fjernsyn, ikke alene i de otte dage, det stod på, men flere uger efter.a

Den gamle verden måtte med beklagelse erkende, at en ny verdens samfund, som var rent, retskaffent, i stadig vækst og nød guddommelig gunst, var trådt frem på verdensskuepladsen med sin udfordring. Falsk religion begyndte at føle sig stillet i skyggen af de hyldestråb, som Jehovas sande tilbedere på hele jorden opløftede til deres Gud. Over hele jorden er mange, mange mennesker og deres ledere kommet til at betragte Jehovas vidner og deres virksomhed med respekt og ærefrygt.

Et amerikansk tidsskrift, der ledes fra Vatikanet, skrev i slutningen af 1955 under et billede fra stævnet på Yankee Stadium i 1953: „Jehovas vidner er ikke noget, man skal le ad,“ og tilføjede dernæst: „Katolikker bør naturligvis hverken have noget med dem eller deres litteratur at gøre, især ikke, når en forstærket kampagne i et bestemt område tiltrækker sværme af vidner. . . . To ting kan man lære af disse vildledte mennesker: ivrigt at give sig hen i troen, og med begejstring og iver at støtte Katolsk Aktion uanset hvad det koster.“b

I de otte dage, dette storslåede stævne varede, udkom en sand flod af nye publikationer, både til stævnedeltagerne selv og til afsætning blandt New York citys og hele jordens befolkning. På disse otte dage passerede i alt 3.073.675 stykker litteratur over bogbordene. Af de nyudkomne bøger stod New World Translation of the Hebrew Scriptures, Bind I, øverst på listen. Men af andre nye bøger kom blandt andet „Make Sure of All Things“ [„Forvis Jer Om Alt“, 1955] og „New Heavens and a New Earth“ [„Nye Himle og En Ny Jord“, 1955] foruden brochurerne Basis for Belief in a New World [Grundlaget for Troen på en Ny Verden, 1954], „Preach the Word“ og After Armageddon — God’s New World [Efter Harmagedon — Guds nye verden, 1954] foruden mange publikationer på andre sprog.

Administreringen og organiseringen af dette stævne, der betegnede en rekord, var fortrinlig. Mere end tyve tusinde brødre gjorde frivillig tjeneste. Bespisningen af de mange tusinder gik hurtigt og rask fra hånden. Serveringen og maden var endog bedre end ved stævnecafeteriaen i 1950, der dengang betragtedes som noget af et under. Stævneprogrammet, der i 1953 strakte sig over otte dage, var fyldt med åndelig vejledning, gode råd, nyt lys over sandheden og demonstrationer angående tjenesten og livet i den nye verdens samfund. Så godt som alle møderne transmitteredes over Selskabets radiostation WBBR.

På stævnets første dag, søndag den 19. juli, som kaldtes „De fire verdenshjørners dag“, var hovedbegivenheden afslutningshøjtideligheden for Gileads enogtyvende klasse. Her fik 127 elever, der var kommet fra otteogtyve lande, og som nu havde afsluttet deres uddannelse, tildelt områder i fireogfyrre lande, hvor de skulle virke som missionærer. „Nordamerikas dag“ var helliget rapporter fra afdelingstjenere og missionærer fra denne verdensdel foruden broder Knorrs foredrag „Lev nu som en ny verdens samfund“. Tirsdagen, „Atlanterhavsøernes dag“, bragte rapporter fra denne del af verden. „Sydamerikas dag“ om onsdagen bragte betagende meddelelser om væksten der. Om eftermiddagen kom et af stævnets højdepunkter, da den forventningsfulde tilhørerskare under foredraget „Vandre i Jehova vor Guds navn for evigt“ fik meddelelse om udgivelsen af New World Translation of the Hebrew Scriptures, Bind I. Torsdagen, „Asiens dag“, bragte, foruden farverige beretninger fra denne verdensdel, foredraget „Den nye verdens samfund angribes fra det yderste nord“, der påhørtes med spændt opmærksomhed. „Afrikas dag“ kaldtes fredagen, og lørdagen „Europas dag“. Lørdagens højdepunkt var broder Knorrs foredrag „Søg i sikkerhed med den nye verdens samfund“. Søndagen, den 26. juli, „Stillehavsøernes dag“, bragte stævnets klimaks, nemlig det offentlige foredrag „After Armageddon — God’s New World“ [indeholdt i brochuren „Efter Harmagedon — Guds nye verden“]. Talere fra hele verden ydede deres bidrag på talerstolen i dette store ottedages auditorium, der var taget i brug til den højeste form for uddannelse.

Stævnets hovedtema, Jehovas nye verden, der blev så træffende understreget ved denne historiske sammenkomst i New York, er stadig i levende erindring hos vidnerne. Den rigelige mængde af ny kundskab, de modtog, bragte de med hjem, og de var ivrige efter at føre den resolution, der om mandagen blev vedtaget på Yankee Stadium, ud i livet. Den definerede, hvad Den Nye Verdens Samfund er, og erklærede, at det var dette samfunds faste beslutning at forblive forenet i det uløselige bånd, der uanset race, hudfarve, sprog, stamme eller nationalitet binder alle sammen, og at de fortsat ville stå mål med deres hverv som Jehovas vidner.c Skønt de ud fra Bibelen havde fået at vide, at Satans verdensomfattende angreb på Den Nye Verdens Samfund var forestående, var der ingen af vidnerne, der rejste frygtsomme hjem. Tværtimod vendte de hjem glade og lykkelige, fordi de vidste, at deres store Gud og Beskytter, Jehova, ville lade dem overleve dette kommende angreb, hvis de nu ville udføre deres pligt med hensyn til tjenesten. Det var blevet betonet over for dem, hvor vigtig den apostolske forkyndelsesmetode fra hus til hus er, og alle var villige til at forøge deres andel i denne tjeneste.

I månederne efter juli 1953 afholdtes i fortsættelse af dette stævne lignende sammenkomster i alle fem verdensdele. De var alle arrangeret efter samme retningslinjer, ligesom programmet var det samme, blot tilpasset de stedlige forhold. Det var gribende at se det initiativ, dygtige vidner hele jorden over lagde for dagen i forbindelse med disse arrangementer, og hvorledes de skaffede alt, hvad der var nødvendigt, til veje for at gøre de lokale, nationale stævner til en succes. Den smukke ramme om talerstolen på Yankee Stadium blev atter og atter efterlignet, ganske vist i mindre målestok, men alligevel farvestrålende og nydeligt. Selv de indfødte i Afrika gik flere dage i forvejen i gang med at rejse velindrettede, solide kæmpehytter eller tilhørerpladser til udendørs stævner foruden bygninger til at sove i. Ude på busksteppen fremstilledes strøm til elektrisk lys, så de, der udførte frivillig tjeneste, kunne fortsætte arbejdet, selv efter at solen var gået ned, og fuldføre det planmæssigt. Desuden sørgedes der for vand- og sanitetsinstallationer til feltkøkkenerne, så cafeteriasystemet kunne fungere på teokratisk vis.

Hvad enten det er i Australien, Afrika, Europa eller Amerika, er Jehovas vidner vant til nye former for fællesspisning og samvær og til at overvinde byggeproblemer og andre hindringer. Den enhed, de netop er kommet til erkendelse af også i deres syn på og forståelse af den nye verden under Kristus Jesus, Jehovas konge, gør dem i sandhed til et nyt folk. Selv ikke når modstanden rejser sig som et bjerg foran dem, bliver de modløse; ej heller lader de den lægge en dæmper på deres nidkærhed for den levende Gud. Børnene kommer til disse vældige teokratiske fester sammen med deres forældre og lærer meget hurtigt at tilegne sig den nye verdens levevis. Såvel disse 1953-stævner som Selskabets virksomhed på andre områder inden for organisationen er levende og livagtigt fastholdt i filmen „Den Nye Verdens Samfund i virksomhed“.

At Jehovas vidner således samles til store stævner, er led i den praktiske omstilling af deres tænke- og handlemåde. De får alle del i de samme stævneoplevelser, de får den samme åndelige belæring, og de fornemmer den samme trang til at takke Jehova. Forenet i kærlighed opsender de under stævnet bøn og pris til Jehova. Også det, at de sammen synger Rigets sange, viser, at de har samme hjerteindstilling. Ved disse mindeværdige lejligheder er Jehovas engle ivrigt optaget af at stå vagt for at danne den usynlige beskyttelse, Jehova har lovet. (Heb. 1:14, NW) Vi lever nu på den tid, da han ønsker, at hans folk skal samles synligt, og han påbyder derfor sine engle at yde beskyttelse. Akkurat som i skabelsens dage, da Jehovas virkekraft svævede over vandene, således er Jehovas hellige ånd også nu til stadighed virksom ved disse store stævner. Frem og tilbage bevæger den sig over de forsamlede skarer for at give dem kraft til at handle ret og således lade det åndelige bespisningsprogram krones med succes. (1 Mos. 1:2) Disse sammenkomster er derfor i vor tid — som på Moses’ tid — „hellige stævner“. Når man samles med Jehovas vidner, fornemmer man rent bogstaveligt en atmosfære af sikkerhed, fred, glæde og lykke, der alt sammen sikres gennem den tjeneste, Jehovas engle og hans ånd yder.

(Sluttes)

[Fodnoter]