Dit personlige studium
„Gør dit yderste for at fremstille dig som godkendt af Gud, som en arbejder, der intet har at skamme sig over, som behandler sandhedsordet på rette måde.“ — 2 Tim. 2:15, NW.
1. Hvordan har Jehova rigt velsignet sit folks åndelige tilstand på denne dag?
DET er Jehova selv, der gennem sit ord har åbnet sit folks øjne for et vidunderligt syn af den nye verden. Det er ham, der har vist dem den forret, de ejer: at tjene som en ny verdens samfund. Han har ført dem frem til den stilling, de nu indtager, rede til at drage ind i selve den nye verden. At de har udholdenhed nødig i disse strenge tider, ved han til fulde, og han opfylder sit profetiske løfte: „Hærskarers HERRE [Jehova] gør på dette bjerg et gæstebud for alle folkeslag med fede retter og stærk vin, med fede, marvfulde retter og stærk og klaret vin.“ (Es. 25:6) Dette styrkende festmåltid indtager vi regelmæssigt takket være den „tro og kloge træls“ kærlige omsorg. (Matt. 24:45-47, NW) Der bliver øst rigeligt op til os gennem Vagttaarnets spalter, gennem bøgerne og brochurerne, gennem belæringen ved menighedsmøderne og ved Jehovas folks stævner.
2. Hvem tager imod hans indbydelse til festmåltidet, og hvordan stiller de sig til den overflod af goder, der gives dem?
2 Det er kun dem, som „er sig deres åndelige behov bevidst“, dem, som „hungrer og tørster efter retfærdighed“, der flokkes om det bord, Jehova har dækket, for at tage til sig af den føde, man kan leve evigt af. (Matt. 5:3, 6; Joh. 17:3, NW) Sådanne glæder sig over opfyldelsen af løftet: „Bringer al tienden ind i forrådshuset og lad der være mad i mit hus; prøve mig dog heri, siger hærskarernes Jehova, om jeg ikke vil åbne himmelens sluser for eder og lade velsignelse strømme ned til eder, mere end der kan rummes.“ (Mal. 3:10, Ka) Nu, da de er kommet til Jehovas bord og har set hans vidunderlige opdækning, vil de så forlade det? Vil de sige, at Jehova forlanger for meget af dem, at der er for mange møder og for meget at studere? Vil de forsmå Jehovas bord? Eller vil de tage imod Jehovas foranstaltning og dog forfejle dens hensigt ved at øse store åndelige portioner op, men ikke give sig tid til at nyde festmåltidet? (Sl. 23:5; 2 Kor. 6:1) Nej, vi opløfter vor røst i en dybfølt tak til Gud for hans ufortjente godhed imod os og glæder os, fordi vort bæger flyder over på grund af hans kærlige foranstaltninger. Som en tilkendegivelse af, at vor taknemmelighed er oprigtig, vil vi studere flittigt sammen med menigheden og privat for at tilegne os den åndelige føde.
3. a) Hvilken virkning har studiet af sandheden på os? b) Hvad bør vi gøre, hvis noget stof forekommer os vanskeligt?
3 Mens megen gransken af den gamle verdens litteratur trætter legemet, er det livgivende sandhedsvand, der strømmer ud fra Guds trone, forfriskende, og vi øser af det med glæde. (Præd. 12:12) Måske kan et og andet være svært at forstå lige med det samme, men, som Jesus sagde til den samaritanske kvinde ved brønden i Sykar, hvis vi drikker af det sandhedsvand, han tilvejebringer, skal vi aldrig tørste igen. (Joh. 4:13, 14) Selv Jesu apostle fandt hans belæring vanskelig at forstå til at begynde med, men de indså, at han havde „det evige livs ord“, og derfor blev de hos ham. (Joh. 6:68) Når de ikke fik fat på pointet i det, han lærte, lod de det ikke bare ligge på grund af åndelig dovenskab, men sagde: „Forklar os den lignelse!“ (Matt. 15:15) Hvis vi ikke kan følge et argument i Vagttaarnet, eller hvis vi ikke forstår betydningen af et skriftsted, bliver vi så ved at arbejde med det — i lighed med den syvoghalvfemsårige Jakob, der brødes en hel nat med engelen for at modtage en velsignelse — til vi til sidst høster den velsignelse, en større forståelse fører med sig? (1 Mos. 32:24-28) Såfremt vi ikke lige med det samme forstår de instruktioner, Jehova giver os gennem sin organisation, ønsker vi ikke at tage anstød, således som farisæerne gjorde; spørg hellere en moden broder, om han ikke vil forklare dem for dig.
4. Forklar med et billede, at det er nødvendigt at tage åndelig næring til sig på rette måde.
4 Det ses straks klart, at dersom vi skal ernære os på rette måde ved Jehovas bord, må det ske på systematisk vis. Hvis vi kun snapper en bid i farten og hastigt nedsvælger den, kan vi næppe vente, at vi skal være sunde og raske. Regelmæssige spisevaner og grundig tygning af maden er nødvendig. Forholder det sig ikke på samme måde med den åndelige føde? Hver dag bør vi bruge nogen tid til studium, helst på et tidspunkt da vi er friske og oplagte. Dette studium bør foretages på fastsatte tider og på rette måde. Overhold de tider, du sætter til side til det. Dit åndelige helbred afhænger af det. Hvis du er i færd med at spise til middag, når der kommer en ven på besøg, skubber du så maden til side og giver dig til at snakke om løst og fast? Nej, du indbyder ham sandsynligvis til at spise med. Men når du studerer Vagttaarnet eller Bibelen, og en ven kommer ind og spørger dig, hvad du bestiller, siger du så: „Åh, det er ingenting,“ og skubber det væk? Hvorfor ikke hellere opfordre ham til at være med? Af hensyn til dit åndelige helbred bør du ikke tage dig dine åndelige spisevaner let.
5. a) Hvad er forudsætningen for belærende menighedsmøder? b) Hvilken gavn vil den enkelte og menigheden høste deraf?
5 Det fælles menighedsstudium er en nødvendighed for den nye verdens samfund, men personligt studium er en forudsætning for udbytterige menighedsstudier. Har du den velsignede forret at læse et stykke op af Bibelen ved den teokratiske skole? (Åb. 1:3) Så studér det omhyggeligt på forhånd, for at du på opbyggende måde kan viderebringe den belæring, stykket indeholder. Husk, det er et levende ord! Fremstil det derfor levende. Har du gjort dig det til en regel at studere det stof, der skal behandles ved tjenestemødet, i forvejen? Gør du det, vil du langt bedre kunne huske og praktisere de formaninger, der bliver givet. Når du overværer menighedsbogstudiet, vagttaarnsstudiet, den teokratiske skole og tjenestemødet, nyder du så disse møder i fulde drag? Det er en fornøjelse at tilegne sig sandheden, men „der er større lykke ved at give end ved at modtage“. (Ap. G. 20:35, NW) Den lykke er din, hvis du holder fast ved den offentlige bekendelse af dit håb, idet du mundtligt giver udtryk for din tro ved menighedsmøderne. Vis dine brødre hensyn ved at yde dit bidrag til studiet, og giv det bedste, du kan. „Hvad I end foretager jer, så arbejd med det af hele jeres sjæl som for Jehova og ikke for mennesker.“ (Hebr. 10:23-25; Kol. 3:23, NW) Det betyder, at du selv må studere lektien på forhånd.
6. Hvilken virkning har personligt studium på vor tjeneste, og hvad er det eneste rigtige at gøre, hvis man vil sikre sig, at man virkelig foretager et sådant tiltrængt studium?
6 Den kristne menighed er en organisation af forkyndere, og ved hjælp af den bliver „den gode nyhed om Riget“ forkyndt i hele verden til et vidnesbyrd. Organisationen er nu moden og veludrustet til at røgte sit hverv. Men hvordan forholder det sig med dig? Har dine skridt holdt takt med organisationens, og er du skikket til at være med i forkyndelsen af Riget? Du er måske gået så meget frem, at du deltager i vidnegerningen, men bestræb dig nu for at lade de timer, du anvender i tjenesten, bære megen frugt til Jehovas pris. Paulus formaner: „Bevar din ligevægt i alle ting, . . . fuldfør omhyggeligt din tjeneste.“ (2 Tim. 4:5, NW) For at kunne fuldføre din tjeneste omhyggeligt må du stå vel udrustet til den. Det kræver studium af sandheden, og for at få det gjort må du sætte tid til side til det, akkurat ligesom du sætter tid til side til tjenesten på arbejdsmarken. — 2 Tim. 3:16, 17.
7. Hvordan vil tjenerne i menigheden betragte det personlige studium?
7 Måske vil du, når du tænker på det store behov for et personligt studium, der omfatter læsning i Bibelen, omhyggelig gennemgang af hvert nummer af Vagttaarnet og Vaagn op! samt forberedelse til menighedsmøderne, mene, at du simpelt hen ikke kan nå det alt sammen. Som tjener i menigheden vil du måske synes, at virksomheden på arbejdsmarken og tjenerpligterne ikke levner tid til så meget personligt studium. Men betragt det på den anden side som endnu en gren af din teokratiske virksomhed, en gren, i hvilken du ønsker at føre an og hjælpe andre. Husk, det forlanges af en tilsynsmand, at han skal være „dygtig til at lære fra sig“. Det kræver personligt studium. „Giv nøje agt på dig selv og din lærergerning; hold trolig ud dermed. Gør du det, vil du frelse både dig selv og dine tilhørere.“ (1 Tim. 3:2; 4:16) Dit gode eksempel vil vise andre af Herrens får den rette vej og hjælpe dem til at komme i god vane med at tjene og studere som Guds ords forkyndere. Overvej derfor nøje det ansvar, der påhviler dig ifølge 1 Peter 5:2, 3: „Vær hyrder for Guds hjord hos jer, ikke af tvang, men af fri vilje, . . . som forbilleder for hjorden.“
Hvordan man finder tid og lejlighed til studium
8. Hvordan vil de, som er i heltidstjenesten, se på det personlige studium?
8 Er du i en eller anden gren af heltidstjenesten enten på arbejdsmarken eller i et betelhjem? Mens du hele tiden er travlt optaget af at udføre din tjenestegerning, forsømmer du måske det nødvendige studium. Men skal du omhyggeligt fuldføre din tjeneste, er flittigt personligt studium en bydende nødvendighed. Ligesom en læge, der ikke tager sig tid til at holde sig à jour med de nye fremskridt, lægevidenskaben gør, vil være af stadig ringere værdi for sine patienter, således vil den tjeneste, der ydes af en, som ikke regelmæssigt giver sig tid til et grundigt personligt studium, konstant miste kraft og effektivitet. Ja, han bliver endog sårbar over for den Ondes anslag. „Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I må kunne stå imod på den onde dag og holde stand efter at have besejret alt.“ — Ef. 6:13.
9. Hvorfor er personligt studium så nødvendigt, selv om vi er travlt optaget?
9 Uden hensyn til hvilken stilling du indtager i den nye verdens samfund, og uden hensyn til hvor optaget du er af dine familieforpligtelser eller af Rigets interesser: hold dig i form til den teokratiske kamp! Husk Gideons lille skare på tre hundrede mand, der drog ud til kamp. Selv om de ikke lagde sig på knæ for at drikke, sørgede de dog for at få noget af det læskende vand. De vendte blikket fremad mod den opgave, der skulle udføres, men de var sandelig klare over, at det gjaldt om at være i form, og det bør vi også være. — Dom. 7:5-7, Ka.
10. Hvordan kan teokratiske familier tilrettelægge deres studium?
10 I de fleste tilfælde foretages personligt studium bedst alene, men nogle får stort udbytte af at studere sammen med en nær ven eller med deres ægtefælle, „for at der kan finde gensidig opmuntring sted“. (Rom. 1:12, NW) Sådanne studier er dog ikke tænkt at skulle erstatte de fælles menighedsmøder, men skal tjene som en forberedelse til bedre at kunne deltage i disse møder. Forældre, der giver agt på den bibelske formaning om at opdrage deres børn i Jehovas tugt og autoritative formaning, finder det måske fordelagtigt at foretage dette studium familievis. Der gives rig lejlighed til et sådant studium gennem en familiedrøftelse af dagens tekst, ved gennemgangen af Vagttaarnet, under samtaler om artiklerne i Vaagn op!, ved forberedelsen til menighedsmøderne samt under den regelmæssige gennemlæsning af selve Bibelen. Familiefaderen, der ikke blot nøjes med at skaffe familien materielle fornødenheder, men også tager sig af dens åndelige velfærd og vækst, bør tilrettelægge et sådant studium og sørge for, at studieprogrammet overholdes. (Ef. 6:4; 5 Mos. 6:6, 7) Når ikke alle familiemedlemmerne er i sandheden, kan denne forpligtelse komme til at hvile på moderen. (2 Tim. 1:5) Teokratiske børn vil med iver benytte sig af denne foranstaltning, for at de kan tænke på deres Skaber i ungdommens dage. De vil ikke bruge deres unge alder som en undskyldning for ligegyldighed, men ønske at være eksempler på tro og tjeneste for deres jævnaldrende, ja selv for de ældre. De retter sig efter det råd, som Timoteus fik: „Lad ingen nogen sinde se ned på dig, fordi du er ung. Bliv tværtimod et eksempel for de trofaste i tale, i færd, i kærlighed, i troskab, i renhed. Læg, indtil jeg kommer, fortsat vægt på den offentlige oplæsning, på formaning, på undervisning.“ — 1 Tim. 4:12, 13, NW.
11. Hvorfor lærer nogle hurtigere end andre?
11 Det problem, der skal løses af både ung og gammel, er, hvordan man kan foretage dette personlige studium med det størst mulige udbytte. Hvorfor er nogle meget hurtigere til at lære og fatte nye tanker end andre? Bortset fra naturlige evner skyldes det som regel, at de har tillagt sig gode studievaner og har erstattet tilfældig læsning med systematisk studium. Det er lettere at studere efter de rigtige retningslinjer end at famle sig frem på en forkert måde.
12. Giv forslag til, hvordan man kan huske det, man studerer.
12 Mens hurtig gennemlæsning af stof kan være formålstjenlig, er det ikke altid det bedste, man kan gøre; det er langt vigtigere at kunne huske og bruge det, man har læst. Du kan imidlertid gøre dig umage for at forbedre din læsefærdighed ved at øve dig i at læse sætninger og tanker i stedet for ord. Det vil ikke alene medføre, at du kan overkomme at læse meget mere stof, men tanker og ikke bare ord vil nedfælde sig i dit sind. Det, du lærer, bør gøre et varigt indtryk på dig. Dertil kræves koncentration, hvilket igen vil sige, at du må samle din opmærksomhed om én ting ad gangen. I denne forbindelse har nogle fået den forkerte opfattelse, at de skal tvinge deres tanker til at beskæftige sig med emnet, men vil en tvungen og anstrengt tankevirksomhed fremme tilegnelsen af stoffet? I stedet for at tvinge dine tanker bør du fremelske en levende interesse for det emne, du skal sætte dig ind i. Så vil du helt lade dig opsluge af stoffet og glemme alle uvedkommende tanker og ting; det vil ikke volde dig ringeste besvær at koncentrere dig. Mens du studerer, skal du holde interessen ved lige ved hele tiden at analysere stoffet for at mærke dig, hvordan det kan bruges. Afgør med dig selv, hvilken praktisk betydning det vil have for dig. Hjælper det dig til at forstå dine omgivelser bedre? Vil det sætte dig i stand til at løse nogle af livets problemer? Kaster det lys over visse spørgsmål, som du ikke hidtil har fundet svar på? Er der et billede eller et argument, du kan bruge, når du skal klargøre Guds ords sandheder for andre? Det, der har vor udelte interesse, husker vi. Folk i verden husker måske den sladder, de hører om deres naboer, for den glider ned som lækkerbiskener. Jehovas folks interesse samler sig om den nye retfærdsverden, og derfor husker de alt det, der har såvel med den nye verdens levevis som med den nye verdens Skaber, Jehova Gud, at gøre. — 2 Pet. 3:13.
13. Hvad andet kan hjælpe en til helt at koncentrere sig?
13 Det er meget nemmere at koncentrere sig, når man tager fantasien til hjælp. Bibelen er fyldt med historiske skildringer og profetiske billeder. Brug derfor, når du skal samle dine tanker om studiet af Bibelen, din fantasi og alle dine sanser, så situationen står lyslevende for dig. Betragt for eksempel scenen, hvor Jesus forhøres af Pilatus. Læs ikke blot ordene, men se det hele for dig lige ned til de mindste enkeltheder. (Joh. 19:1-16) Mærk den kølige morgenluft. Se Jesus for dig iført purpurkappen med tornekronen trykket ned over hovedet. Føl den sviende smerte af soldaternes uforskammede slag i hans ansigt. Tænk dig selv stående der på gaden foran statholderens palads i Jerusalem, mens folkemængden trænges om dig. Smag støvet, der hvirvles op af den myldrende menneskemængde. Hør pøbelen råbe under anførsel af farisæerne i deres folderige klædedragter: „Tag ham bort! Pælfæst ham!“ Du vil gribe af afsky og væmmelse, når de siger: „Vi har ingen anden konge end kejseren.“ Dit hjerte vil banke heftigere, efterhånden som situationen tilspidses. Lev med i det hele, for så vil du huske det. Dit sind modtager indtryk fra de fem sanser: Føle-, lugte- og smagssansen, hørelsen og synet. Bruger du således din indbildningskraft og lader alle sanserne træde i funktion, vil dit sind helt og fuldt lade sig opsluge, koncentrationen være fuldstændig og indtrykket dybt og varigt.
14. Hvordan kan man bedst huske beviser og argumenter?
14 Det er straks sværere at danne sig et billede af argumenter og fornuftslutninger i forbindelse med læresætninger, men når du hører dem fremholdt og ser dem på tryk, kan du styrke din hukommelse ved hjælp af tankeforbindelser. Tænk over det rimelige i den fremsatte udtalelse, over grunden til, at den fremsættes, over beviserne for dens sandfærdighed og over eksemplerne på dens praktiske betydning. Knyt alt dette sammen i din bevidsthed. Betragt hver enkelt faktor i forhold til de andre, og når du husker bare én af disse faktorer, vil de andre melde sig sammen med den og fuldstændiggøre billedet.
15. a) Hvorfor må den kristne forkynder tage sig tid til at studere, hvordan han kan imødegå indvendinger? b) Hvordan kan han få tid til det, selv når han er travlt optaget?
15 Måske møder du gang på gang i dit distrikt en indvending, der har sit udspring i fordom eller rejses på grundlag af religiøse dogmer, og den hindrer dig i at fremholde Rigets budskab der. Hvad kan der gøres? For at du omhyggeligt kan fuldføre din tjeneste, vil du ønske at dygtiggøre dig, så du kan imødegå disse indvendinger. Men hvornår? Måske kommer du ti minutter eller et kvarter før tiden til menighedsmøderne eller lidt før til tjenestecentret. Hvorfor ikke udnytte tiden med at udveksle råd og erfaringer? Øv jer indbyrdes. Drøft, hvordan I kan imødegå indvendinger uden at vække folks modvilje, men snarere deres nysgerrighed og få dem interesseret i vort arbejde. Et træffende billede kan måske hjælpe dem til at forstå, hvad det er, du ønsker at gøre dem begribeligt, idet du således kommer uden om deres fordom. Analysér de skriftsteder, du har i sinde at bruge, så du kan fremholde dem med størst mulig virkning. Udarbejd på samme måde nye prædikener til brug i hus-til-hus- og genbesøgsarbejdet. Lad sådanne drøftelser indgå som et led i dit personlige studieprogram. De kræver ikke ret megen tid og vil ikke forekomme dig som en ekstra arbejdsbyrde, men tværtimod være fornøjelige, opildnende og styrkende, samtidig med at de vil udruste dig til at være en dygtigere ordets forkynder. — Ordsp. 27:17.
Hvordan man indprenter sig kundskab
16. Hvis man studerer fornuftigt, hvad vil man så gøre i stedet for at lære noget udenad?
16 Nogle søger at tilegne sig stof ved at lære det udenad, men det er et hestearbejde og virker unaturligt. Ganske vist kan du gentage en udtalelse ord for ord, men medmindre du forstår den til bunds, kan du ikke gøre rigtig anvendelse af den. Derfor er det som regel bedst at få fat i tanken og ikke i ordene. Leg med nye ideer, betragt dem under forskellige synsvinkler, overvej deres værd, iklæd dem dine egne ord; så er de dine. Selv når du ønsker at lære noget udenad, et skriftsted for eksempel, så forvis dig først om, at du forstår tanken i det og værdien af det. Gør du det, vil det falde dig langt lettere at lære og huske.
17. Hvordan bør man understrege det, man studerer? Hvad gavn har man af det?
17 Når du studerer, vil du måske finde det en hjælp at understrege visse punkter, hvis den publikation, du læser, er din egen. En sådan afmærkning kan bruges som et fingerpeg om, hvor du har dine svage punkter i beherskelsen af stoffet, eller den kan fremhæve hovedtankerne i artiklen. Streg ikke for meget under, kun lige nøgleordene eller -sætningerne, så du med et øjekast kan genkalde dig de fremholdte tanker. Denne understregning vil være en særlig hjælp under repetition af stoffet og under drøftelsen af det ved menighedsmøderne. Den vil sætte dig i stand til straks at finde hovedpunkterne og i tankerne rekonstruere hovedindholdet.
18. Hvad giver nogle en forvrænget opfattelse af Bibelens indhold?
18 Mange får, om man så må sige, en nærsynet opfattelse af det emne, de studerer. Ofte har man inden for falsk religion et sådant syn på Bibelen. De ser kun nogle få løsrevne skriftsteder, og på dem bygger de deres tro. De tager ikke hensyn til sammenhængen og ser ikke, at hele Bibelen er Guds inspirerede ord. Riget, et emne, der går som en tråd gennem hele Bibelen lige fra 1 Mosebog til Åbenbaringen, undgår deres opmærksomhed. Deres opfattelse af Gud er forvrænget, og skønt de vedbliver med at lære, kommer de aldrig til nøjagtig kundskab om sandheden. Dem skal du ikke efterligne. — 2 Tim. 3:7.
19. Hvordan vil det være klogt at studere en Vagttaarns-artikel, når man ønsker at forstå og huske hovedpunkterne, så man kan bruge dem i forkyndergerningen?
19 Når du studerer, så dan dig et overblik over emnet i dets helhed. Knyt enhver af de fremholdte tanker til grundtemaet og forvis dig om, hvilken betydning den har i forhold hertil. Efter at have fundet svaret på det spørgsmål, der stilles til paragraffen i vagttaarnslektien, mærk dig da, hvilken tilknytning dette specielle svar har til det behandlede emne. Følg fra paragraf til paragraf den logiske opbygning af argumenter og eksempler, efterhånden som behandlingen af emnet skrider fremad, indtil der fremtræder et fuldstændigt og velafrundet billede, hvor alle enkelthederne indtager deres rette plads. Når du er færdig med at læse artiklen igennem, gør så en pause, og rekonstruer i tankerne dette billede, enten ved hjælp af overskrifterne, nøglesætningerne, spørgsmålene forneden på siden eller de hovedtanker, du har understreget ved gennemlæsningen. Lad i tankerne hovedargumenterne og de vigtigste skriftsteder, som blev brugt under fremstillingen af emnet, passere revy. Luk derpå bogen eller bladet og prøv, om du kan genkalde det hele i erindringen. Det vil kun tage et minut eller to, men det vil få stoffet til at fæstne sig dybt i dit sind. Det vil være dit at øse af. Vi ønsker, at alt det, vi lærer fra Guds ord og gennem hans organisation, skal være til varig vejledning i kristen livsførelse og udruste os til tjenesten som ordets forkyndere. „Derfor må vi vise det, vi har hørt, mere end almindelig opmærksomhed, for at vi ikke skal glide bort fra det.“ — Hebr. 2:1, NW.
20. Hvordan kan disse principper anvendes i forbindelse med dagsteksterne og vor bibellæsning, og hvilket udbytte vil vi have af det?
20 Måske anvender du allerede nogle af disse principper. Bruger I efter det ugentlige menighedsbogstudium at repetere hovedpunkterne i lektien med bøgerne lukket? Giver vagttaarnsstudietjeneren kommentarer til en del af lektien en eller to gange under studiet? Hvorfor ikke forfølge disse principper ved at gøre det samme, når du selv læser artiklerne i Vagttaarnet? Når du har overvejet dagens tekst, læg den så bort og prøv, om du i en enkelt sætning kort og klart kan gengive hovedtanken i den. Gentag det samme under din personlige bibellæsning. Hver gang du er færdig med et kapitel, giv så et resumé af det for dig selv. Prøv, om du kan sætte fingeren på den centrale idé i kapitlet eller uddrage essensen af hele den pågældende bog i Bibelen, og mærk dig, hvilken tilknytning hvert enkelt vers har til denne hovedtanke. Betragt hele bogen som et velordnet hele, idet du lægger mærke til den indbyrdes forbindelse mellem de enkelte tanker. Din værdsættelse af det, du har lært, vil blive større og større, fordi du forstår baggrunden for de forskellige udtalelser og deres indbyrdes forhold. Du vil få langt lettere ved at finde skriftstederne, huske argumenterne og bruge dem effektivt, når du skal nedbryde falske læresætninger og hævde den rette gudsdyrkelse. — 2 Kor. 10:4, 5.
21. Hvorfor vil alle i den nye verdens samfund studere med flid og søge at forbedre deres studievaner?
21 Du ønsker at gøre fremskridt med den nye verdens samfund. Du ønsker at dygtiggøre dig, så din andel i forkyndelsen kan være så effektiv som muligt. Overfør derfor de principper, vi her har drøftet, på dit personlige studium. „Gør dit yderste for at fremstille dig som godkendt af Gud, som en arbejder, der intet har at skamme sig over, som behandler sandhedsordet på rette måde.“ (2 Tim. 2:15, NW) Betænk det store indsamlingsarbejde, der ligger foran os. Overvej de tjenesteforrettigheder, der venter dig, efterhånden som du udvider din tjenestegerning. Vend blikket fremad mod det vældige genopbygnings- og oplysningsarbejde, der skal udføres efter Harmagedon. Indstil dig på at dygtiggøre dig til en større andel i dette gudgivne arbejde, og Jehovas velsignelse vil følge dig.
(The Watchtower, 1. maj 1956)