Død for den gamle verden, levende for den nye verden

Denne gamle verden er fordømt og bestemt til ødelæggelse. En ny retfærdighedens verden er nu ved at blive oprettet, og den skal bestå for evigt. Alle der lever i dag har mulighed for at lære sandheden at kende og derpå træffe en afgørelse angående deres egen skæbne. Der må træffes et valg: Vil du fortsætte med at leve som denne nuværende onde verden, følge dens urette færd, være en del af den, og dø sammen med den? Eller vil du lære om den nye verden, hige efter dens retfærdighed, være levende for den, og leve i den for altid? Vil du vende denne uretfærdige verden ryggen og leve for den nye retfærdige verden?

Den nuværende verden vil ikke blive den første der går til grunde. En er gået til grunde før den. Her er den autentiske beretning: „. . . en jord, som var fremstået af vand og gennem vand ved Guds ord, hvorved også den daværende verden blev oversvømmet af vand og gik til grunde.“ „Dengang Gud i sin langmodighed biede i Noas dage, medens arken blev bygget. I den blev nogle få, nemlig otte, sjæle frelst gennem vand.“ „Og de nuværende himle og jorden er gemt ved det samme ord og forbeholdt ilden på den dag, da de ugudelige mennesker skal dømmes og fortabes. Men efter hans forjættelse venter vi „nye himle og en ny jord“, hvor retfærdighed bor.“ En ond verden som var dømt til tilintetgørelse forgik idet den blev oversvømmet af vand. Med undtagelse af otte mennesker druknede alle i denne store vandflod. Nu skal en anden ond verden tilintetgøres, og ugudelige mennesker vil forgå sammen med den. Så vil der blive oprettet en ny verden hvor retfærdige mennesker kan leve. — 2 Pet. 3:5, 6; 1 Pet. 3:20; 2 Pet. 3:7, 13.

Den eksisterende onde verden beherskes af Satan, mørkets fyrste. Apostelen Paulus skriver til menigheden angående forkyndelsen af evangeliet om den nye verden og tilintetgørelsen af den gamle verden: „Selv om der også ligger et dække over vort evangelium, så er det for dem, der fortabes, det er tildækket, for de vantro, hvis tanker denne verdens gud har slået med blindhed.“ Jesus sagde: „Nu går der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste kastes ud.“ Satan Djævelen er mørkets fyrste og hersker. — 2 Kor. 4:3, 4; Joh. 12:31.

Er det muligt at komme bort fra denne mørkets magt? Det må vi såfremt vi ikke ønsker at blive udryddet som en del af den gamle verden. Apostelen Paulus udtalte: „Han, som friede os ud af mørkets magt og førte os over i sin elskede Søns rige. I ham har vi forløsningen, syndernes forladelse.“ Herren Jesus bad: „Jeg har givet dem dit ord; og verden har hadet dem, fordi de ikke er af verden, ligesom jeg ikke er af verden. Jeg beder ikke om, at du vil tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde.“ Dette betyder simpelt hen at leve i den onde verden uden dog at være en del af den. Det er ikke nogen let sag, for verden hader dem der gør det. — Kol. 1:13, 14; Joh. 17:14, 15.

Herren Jesus sagde: „Salige er de sagtmodige, thi de skal arve jorden.“ „Da skal Kongen sige til dem ved sin højre side: ’Kom hid, min faders velsignede! arv det rige, som har været jer beredt fra verdens grundvold blev lagt.’“ Dette rige vil bringe glæde til alle de lydige. „Se, nu er Guds bolig hos menneskene, og han skal bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud selv skal være hos dem, og han skal tørre hver tåre af deres øjne, og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere; thi det, som var før, er nu forsvundet.“ Ja den gamle verden skal forsvinde og alt skal gøres nyt. Hvilket vidunderligt rige at blive ført over i! — Matt. 5:5; 25:34; Åb. 21:3, 4.

Det vil blive en ny verden med glæde, fred, sundhed, frihed og liv; en verden som det er værd at lære om og søge efter. Ønsker du ikke at leve i og for en sådan verden? Der findes i virkeligheden intet af sand værdi i denne gamle verden, vel? Tiden er så kort. „Vore år svinder hen som et suk.“ (Sl. 90:9) Vore år er så få — halvfjerdsindstyve — og snart er de forsvundet. Denne gamle verden er fuld af selviskhed, bedrag, løgne, hykleri, uretfærdighed, vold, smuds, sygdom og, i den sidste ende, død. Hvorfor ikke blive færdig med den nu ved at blive „død“ for den og „levende“ for Guds nye verden? Synes du ikke det er bedre at anvende de få år du har, til at leve for Guds nye retfærdige verden og lade denne verden uænset?

Forkast „hedningernes vilje“

Det vil betyde en stor forandring for dem der følger en sådan handlemåde, men så afgjort en forandring til det bedre. Vær imidlertid forberedt på at du vil møde mange problemer. Ikke desto mindre vil resultatet blive yderst tilfredsstillende. Herren Jesus anviste vejen, og apostlene fulgte i hans fodspor. Hvordan gjorde de det? Kan vi gøre det? Ja det kan vi, hvis vi har samme sindelag og faste mål for øje. Vi må være forberedt på alle slags angreb. Vore omgangsfæller vil ikke forstå vor nye og ændrede livsførelse eller hvorfor vi har forladt den gamle verden og er blevet „døde“ for den. Nogle vil blot overlade os til os selv, andre vil vise deres misbilligelse, mens mange vil modstå os og på enhver tænkelig måde søge at hindre at vi bliver ført over i Guds elskede søns rige. Hvad vil du gøre?

Lyt nu til hvad apostelen Peter siger til dem der stiler mod Guds nye verden: „I [skal] væbne jer med det samme sind, . . . så I ikke i den tid, I endnu har tilbage i kødet, lever efter menneskers lyster, men efter Guds vilje.“ Der er ingen tvivl om hvad han mener med disse ord. Det er en meget positiv befaling, men hvor mange adlyder den? Spørg dig selv: Gør jeg? Det betyder at vi ikke må bruge de år vi har tilbage, til at leve efter menneskers lyster. Nej det må være forbi, for fra nu af må vi leve efter Guds vilje. Apostelen understreger yderligere sin formaning ved at sige til dem der ønsker at leve for den nye verden: „Thi det er nok, at I tidligere har gjort hedningernes vilje.“ Hvad mener han med „hedningernes vilje“? Hvad det end er, så er han ganske overbevist om at det har været tilstrækkeligt, ja i virkeligheden mere end rigeligt, med den tid der er gået med det. — 1 Pet. 4:2, 3.

Lad os nu læse videre og se hvad der menes med „hedningernes vilje“ som vi skulle vende os fra: „. . . og levet jeres liv i tøjlesløshed, onde lyster, fylderi, svir, drik og skammelig afgudsdyrkelse.“ Om samme emne siger apostelen Paulus: „Dette siger jeg da og lægger jer i Herren indtrængende på sinde, at I ikke mere må vandre som hedningerne i deres sinds tomhed, formørkede som de er i deres tankegang, og fremmede for livet i Gud på grund af den uvidenhed, der er i dem som følge af deres hjertes forhærdelse; thi åndeligt afstumpede som de er, har de givet sig tøjlesløsheden i vold, så de i deres havesyge begår alle slags urene handlinger. . . . I skal opgive jeres tidligere levned og aflægge det gamle menneske som fordærves ved sine bedrageriske lyster.“ Yderligere enkeltheder er at finde i Romerne 1:18-32. Når du har læst disse vers vil du bestemt ikke stille dig spørgende eller undrende over for det apostelen Peter siger: „Thi det er nok, at I tidligere har gjort hedningernes vilje.“ — 1 Pet. 4:3; Ef. 4:17-19, 22.

I dag gør de samme forhold sig gældende i alle lande. Læg nu mærke til hvad apostelen siger: „Derover undrer de sig nu og spotter jer, når I ikke med de andre styrter jer ud i den samme strøm af udsvævelser.“ (1 Pet. 4:4) Du må ikke blive overrasket dersom noget sådant skulle overgå dig, for vor Herre Jesus Kristus sagde at det ville være således: „Salige er I, når man håner og forfølger jer og lyver jer alt ondt på for min skyld.“ (Matt. 5:11) De mennesker der følger „hedningernes vilje“ vil måske være sådan over for dig men de skal stå til regnskab for deres urette handlinger. Det næste vers (5) lyder: „Men de skal gøre regnskab for ham, som er rede til at dømme levende og døde.“

Jesu sindelag

Selv om disse modstandere skal stå til regnskab, er det dog af største betydning for hver eneste af os nu at vide hvordan vi skal kunne udholde deres modstand. Hvordan kan vi fortsat stile mod den nye verden trods al forfølgelse fra deres side? Apostelen Peter giver svaret: „Da nu Kristus har lidt i kødet, skal også I væbne jer med det samme sind (thi den, som har lidt i kødet, har brudt med synden).“ (1 Pet. 4:1) At være „væbnet“ betyder at være rustet, at være udstyret med forsvars og angrebsvåben, at være forberedt på modstand, og at befæste sig selv. Det betyder at fylde sind og hjerte med alt det der vil gøre os bedre egnede til at modstå angreb. Hvorfor? Det er nødvendigt at være væbnet på denne måde fordi vort mål er at være død for den gamle verden og levende for den nye verden. Det er en kamp vi må deltage i såfremt vi skal vise os værdige til at undslippe denne dødsdømte, onde verden og blive ført over i Guds rige.

Lad os betragte Jesus Kristus. Hvordan var hans sindelag? Vi må have et sindelag som hans hvis vi „i den tid, [vi] endnu har tilbage i kødet“, ikke skal leve efter „menneskers lyster“. For det første tilegnede han sig kundskab om den gerning han skulle udføre, og gik i gang med den. Intet kunne hindre ham, ikke engang de urette forslag hans egne disciple kom med. Satan og dæmonerne såvel som deres jordiske redskaber modstod ham, men intet kunne vende ham bort. Fremad gik han, koncentrerende sig om dette ene: at tjene sin Fader. Sådan var hans sindelag. Fordi han var væbnet på denne måde kunne han kæmpe og sejre. Vi må være væbnede med det samme sind.

Under alle sine lidelser beviste Kristus Jesus at han var tro mod Jehova. Han afviste fuldstændig Satan, dæmonerne og hele verden, og ophøjede Jehovas navn. Han viste sig trofast til døden på marterpælen. Husk at han led for enhver der skal få gavn af hans offer, for alle dem der er blevet eller vil blive velsignet på grund af hans udgydte blod. Han døde for at forlige dem med Gud. Dette var den væsentligste grund til Jesu komme i kødet: at lide, ophøje sin Fader, give sit liv for lydige mennesker, og lægge grundvolden til den nye verden.

Kan vi alle få hans sindelag? Ja såfremt vi bliver „døde“ for den gamle verden. Den må ikke have noget tag i os. „Elsk ikke verden, ej heller det, der er i verden! Hvis nogen elsker verden, så er Faderens kærlighed ikke i ham. Thi alt det, der er i verden, kødets lyst og øjnenes lyst og pral med jordisk gods, er ikke af Faderen, men af verden. Og verden forgår og dens lyst; men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid.“ (1 Joh. 2:15-17) Dø bort fra den gamle verden, dens lyst, dens synder, og dens oprør mod Gud. Hvis du er død for den, vil den gamle verden ikke have noget tag i dig. Den vil ikke betyde noget for dig. Du er livløs hvad den angår — du er i den så længe den består, men ikke af den. De som er dens venner er Guds fjender. — Jak. 4:4.

Men vær levende for den nye verden, for dens håb, dens mål, dens udsigter. Gud elsker den nye verden. „Thi således elskede Gud verden, at han gav sin søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.“ (Joh. 3:16) Vi burde alle elske det som Gud elsker, og være stærkt interesserede i det han har godkendt. Er vi det? Hvis ikke, så spild ikke mere tid men beslut med det samme at alt andet må komme i anden række. Den nye verden skal bestå i al evighed. Følg derfor den vej der vil føre dig til den, bevare dig i den og holde dig levende for den. Lad den give dig kraft. Bliv levende. Gå til handling. Glæd dig over den forret det er at arbejde og leve for den nye verden nu.