Bibelen har også ret i de mindste enkeltheder

● I Bibelen har alligevel Ret anfører Werner Keller et eksempel på hvad der, som han siger, „bekræfter, hvordan Bibelen også har ret i de mindste enkeltheder, og hvor pålidelige dens data og overleveringer er“. Keller citerer først fra bogen Det sidste Korstog, af den britiske major Vivian Gilbert: „I den første verdenskrig sad en engelsk brigadeadjudant ved general Allenby’s hær i Palæstina engang og søgte ved et stearinlys efter et bestemt navn i sin Bibel. Hans brigade havde fået befaling til at indtage en landsby, som lå på en klippe på den anden side af en dyb dal og hed Mikmas. Navnet forekom ham bekendt.

● Endelig fandt han det i 1. Samuelsbogs 13. kapitel: ’Og Saul og hans søn Jonatan og de folk, de havde hos sig, lå i Geba i Benjamin, medens Filisterne lå lejret i Mikmas.’ Videre læste han, hvordan Jonatan og hans våbendrager om natten gik over til ’Filisternes forpost’ og på vejen kom forbi ’en klippespids på hver side; den ene hedder Bozez, den anden Sene’ (1. Sam. 14, v. 4). Så klatrede de op ad skrænten og overrumplede vagtposterne og dræbte dem ’på en strækning af omtrent en halv dags pløjeland’. Ved larmen vågnede den fjendtlige skare, troede sig omringet af Sauls tropper, og ’da opstod der rædsel både i og uden for lejren’ (1. Sam. 14, v. 14-15).“

● Resten af historien lyder således i den kortfattede skildring: „Derpå angreb Saul med hele sin stridsmagt og sejrede. . . . Adjudanten tænkte sig, at denne snævring med de to klippespidser og den lille mark måtte være der endnu. Han vækkede brigadechefen og læste endnu engang stedet i Bibelen sammen med ham. Der blev sendt patrouiller ud, og de fandt passet, der kun var svagt besat af tyrkerne, og som lå mellem to klippespidser — åbenbart Bozez og Sene —, og højt oppe ved Mikmas lå en lille flad mark i månelyset. Chefen ændrede sin angrebsplan. I stedet for at sende hele brigaden sendte han kun et kompagni gennem passet midt om natten. De få Tyrker, som de stødte på, blev overvældet uden en lyd; så klatrede Englænderne op ad skrænten, og kort før daggry stod kompagniet på den ’halve dags pløjeland’.

● Tyrkerne vågnede og flygtede over hals og hoved, da de mente, de var omringet af general Allenby’s hær. . . . ’Således har efter årtusinders forløb en britisk afdeling med held efterlignet Sauls og Jonatans taktik,’ slutter major Gilbert.“