’Arbejd med det af hele din sjæl’
„Hvad I end foretager jer, så arbejd med det af hele jeres sjæl som for Jehova.“ — Kol. 3:23, NW.
1. På hvilken måde er Jehova og Kristus eksempler for mennesker?
JEHOVA Gud og Jesus er arbejdere. „Min Fader arbejder indtil nu; også jeg arbejder,“ sagde Jesus. Vi ser hver dag Jehovas skønne skaberværk som Jesus var med til at frembringe før han kom til jorden. Men hvilket arbejde udførte Jesus da han var på jorden som menneske? Han lovpriste sin Faders navn, Jehova, overalt hvor han mødte mennesker. Han udførte kvalitetsarbejde. Hans Faders gerning havde hans udelte interesse og han var fuldstændig indviet til at gøre den mens der var lejlighed dertil. Jesus glædede sig over dette travle liv på jorden fordi han arbejdede af hele sin sjæl. Hans interesser var levende forbundet med Jehovas. Efter endt tjeneste kunne han sige: „Jeg har herliggjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre. Og nu, Fader! herliggør du mig hos dig selv med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden blev til.“ — Joh. 5:17; 9:4; 17:4, 5, 26.
2. Hvilken ufortjent forret nyder de der er indviet til Jehova nu, og hvordan skulle værdsættelse heraf få dem til at føle?
2 Lige siden Jesu død og opstandelse har Jehova på jorden haft tjenere der udførte hans gerning. Det er en gerning der ophøjer Jehova. Når vi standser op og tænker over hvor lille jorden er i forhold til hele universet, og hvor uanselige skabningerne på den er, da må det gøre indtryk på os at se den gavmildhed og miskundhed hvormed Jehova skænker ubetydelige mennesker den forret at samarbejde med ham. „Vi er Guds medarbejdere.“ „Vi samarbejder med ham.“ Hvorfor har Gud vist os denne gunst? Ikke fordi han behøver os for at få sin gerning gjort, men fordi det har behaget ham at lade sine tjenere få del deri: „Thi Gud er den, som virker i jer både at ville og at virke, for at hans gode vilje kan ske.“ Kan en sand kristen der værdsætter dette nære forhold til Jehova, andet end beskæftige sig med Guds gerning af hele sin sjæl? — 1 Kor. 3:9; 2 Kor. 6:1, NW; Fil. 2:13.
3. Kan et menneske arbejde af hele sin sjæl for Jehova uden at tro fuldt og fast på ham?
3 Den kristne må tro fuldt og fast på Jehova, ellers vil han blive ustabil i sit arbejde og til sidst slet ikke modtage noget fra Gud. „Den, der tvivler, ligner nemlig en havets bølge, som jages og kastes hid og did af vinden; og et sådant menneske må ikke vente at få noget fra Herren, en tvesindet mand, som han er, ustadig på alle sine veje.“ Hvor megen tro en tjener har afgøres af om han arbejder, „af hele sin sjæl“ eller er „tvesindet“. De stabile arbejder af hele deres sjæl og er oprigtige i deres tro. — Jak. 1:6, 7.
4. Hvilken forbindelse er der mellem tro og gerninger?
4 Disciplen Jakob ræsonnerer således: „Hvad nytter det, mine brødre! om en siger, han har tro, når han ikke har gerninger? kan troen måske frelse ham? . . . Men nu kunne en sige: ’Du har tro, jeg har gerninger.’ Så vis mig din tro uden gerninger, og jeg vil gennem mine gerninger vise dig min tro. Du tror, at Gud er een; deri gør du ret; det tror de onde ånder også — og skælver. Men ønsker du, tankeløse menneske, bevis for, at tro uden gerninger er gold? . . . I ser altså, at det er af gerninger, et menneske bliver retfærdiggjort, og ikke af tro alene. . . . Ligesom legemet er dødt uden ånd, således er jo også troen død uden gerninger.“ Jakob nævner i samme forbindelse Abraham og Rahab som eksempler på mennesker der viste deres tro ved gerninger og blev godkendt af Jehova. — Jak. 2:14-26.
5. Hvor stor værdi har oprigtige gerninger udført i tro?
5 Hvor stor værdi det har at arbejde for Gud i tro, forstås af Bibelens ord: „Han skal ’gengælde enhver efter hans gerninger’,“ og „mon ej han, der vejer hjerter, kan skønne? Han, der tager vare på din sjæl, han ved det, han gengælder mennesker, hvad de har gjort“. „Thi for Kristi domstol skal vi alle træde frem, som vi er, for at enhver kan få igen, alt efter som han har handlet her i livet, godt eller ondt.“ Jehovas udvalgte dommer, Kristus, ser ind i menneskers hjerter. Et menneske der ikke tror på Jehova og ikke holder hans lov, vil aldrig kunne føre Kristus bag lyset ved hyklerisk og pralende at vise sine gerninger, for da Jesus omtalte de frugter mennesker frembringer sagde han: „Mange skal sige til mig på hin dag: ’Herre, Herre! har vi ikke profeteret ved dit navn, og har vi ikke uddrevet onde ånder ved dit navn, og har vi ikke gjort mange undergerninger ved dit navn?’ Og da vil jeg sige dem rent ud: ’Jeg har aldrig kendt jer; vig bort fra mig, I som øver uret.’“ Den gode frugt hver enkelt har frembragt i tjenesten for Riget er den faktor der afgør hvis hjerte er oprigtigt ind for Jehova. — Rom. 2:6; Ordsp. 24:12; 2 Kor. 5:10; Matt. 7:17-23.
Frembring god frugt nu
6, 7. (a) Forklar Jesu lignelse i Johannes 15:1-4. (b) Hvilken virkning har det når en helhjertet tjener for Gud hører sandheden? (c) Hvad skal man gøre med Guds ord, og hvilken fordel har de der bruger det?
6 Som grene på et vintræ bærer frugt, må kristne bære frugt til Guds ære. Jesus sagde: „Jeg er det sande vintræ, og min Fader er vingårdsmanden. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den tager han bort, og hver, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt. I er allerede rene på grund af det ord, som jeg har talt til jer. Bliv i mig, så bliver jeg også i jer. Ligesom grenen ikke kan bære frugt af sig selv, men kun hvis den bliver på vintræet, således kan I heller ikke, uden I bliver i mig.“ Vi kan ikke frembringe en frugt som vingårdsmanden, Jehova, vil godkende, medmindre vi bliver i samhørighed med Kristus Jesus, der er hovedet for Jehovas organisationsmæssige ordning. Jehovas salvede tjenere har hørt sandhedsordet, og det skulle bevirke at de bar mere frugt; gør de ikke det vil de blive skåret af som golde grene. Når Kristi disciple tager imod sandheden må det derfor ikke være en blot og bar forstandsmæssig oplevelse for dem. Sandheden må trænge ind i deres hjerte og have den rette virkning på det. Det er med hjertet man udøver tro til retfærdighed. Når du hører Bibelen eller den teokratiske litteratur blive drøftet, eller når du læser deri, skulle det have den samme virkning på dig som det havde på de disciple som den opstandne Kristus talte med på vejen: „Idet han gik ud fra Moses og alle profeterne, udlagde han for dem, hvad der i alle skrifterne handlede om ham. Og de sagde til hinanden: ’Brændte ikke vort hjerte i os, mens han talte til os på vejen og lukkede skrifterne op for os?’“ De følte sig tilskyndet til at fortælle andre, deriblandt de elleve apostle, hvad de havde oplevet. — Joh. 15:1-4; Luk. 24:27, 32.
7 Brænder dit hjerte af påskønnelse og lutter glæde over de vidunderlige sandheder du hører? Bevæger dit hjerte dig til at arbejde af hele din sjæl med at frembringe frugt til Jehovas ære efterhånden som du lærer de gode ting fra hans ord, sådan som Kristi trofaste efterfølgere gjorde? Når du har lejlighed til at lære flere sandheder, for eksempel når du modtager artiklerne i Vagttårnet, glæder du dig da så meget at du straks begynder at fordybe dig i dem? Glæder du dig hver gang du hører ordet, fordi du helhjertet ønsker at handle i overensstemmelse med det? Jakob giver følgende råd: „Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. Thi hvis nogen er ordets hører og ikke dets gører, så ligner han en mand, der betragter sit eget ansigt i et spejl: når han har betragtet sig selv, går han bort og glemmer straks, hvordan han så ud. Men den, som skuer ind i frihedens fuldkomne lov og bliver ved dermed, så han ikke er en glemsom hører, men en gerningens gører, han skal være salig i sin gerning.“ Vil man huske sandheden skal man blot bruge den; vil man glemme den skal man bare lade være med at bruge den. Fyld dit hjerte med sandheden og lad den så flyde over. Du vil altid kunne føle dig glad hvis du går til folks hjem og alle vegne taler om Jehova, idet du bærer megen frugt. — Jak. 1:22-25; Joh. 15:8; Ordsp. 18:4.
8. Hvorfor er menighedsmøder af stor betydning, og hvilken fare er der ved ikke at overvære menighedsmøderne regelmæssigt?
8 I vor tid har Jehova en organisation der kan hjælpe dig med at indplante sandhedsordet dybt i dit hjerte. Jehova giver alle frugtbærende grene åndelig føde gennem studium af Bibelen og ved den studiehjælp der tilvejebringes gennem Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab ved regelmæssige ugentlige møder. Hvis nogen tror at de kan få alt hvad de har brug for ved personligt at studere hjemme, uden at gå til møder og uden at studere sammen med andre, da bedrager de sig selv. Menigheden er en redningsline for alle kristne. Jesus sagde: „Thi hvor to eller tre er forsamlede om mit navn, der er jeg midt iblandt dem.“ Hvilken forret at være til stede og få del i den undervisning Kristus Jesus giver! Dette er Jehovas foranstaltning ved Kristus Jesus. Men hvis nogen begynder at få forkerte tanker om Jehovas organisation, vil de også begynde at vise det. Et af de første forkerte skridt sådanne mennesker tager, består i at de undlader regelmæssigt at komme sammen med Jehovas tjenere til studium. Lidt efter lidt bliver det en vane for dem, og står det på i lang tid bliver de ligegyldige og begynder at føle at de kan klare sig alene. Nu glemmer de også tjenesten og at besøge andre mennesker i deres hjem for at fortælle dem den gode nyhed, og således herliggøre Jehova. De arbejder ikke mere af hele deres sjæl. — Matt. 18:20.
9. (a) Hvad bliver der af dem der ikke af hele deres sjæl nyder af den åndelige føde i samfund med Kristus? (b) Hvilke bestræbelser skulle de „som bliver frelst“ nu gøre sig? (c) Hvad vil de der arbejder af hele deres sjæl blive ved med at gøre i forbindelse med menigheden?
9 Selv om nogle for en tid har nydt af den åndelige føde i samfund med Kristus Jesus, vil de, hvis de bliver lunkne, før eller senere befinde sig uden for Jehovas organisation, åndeligt svage, og til sidst vil de være som grene der er skåret af fordi de ikke bar frugt. De vil være som dem Jesus nævner i Lukas 13:25-27: „Når husbonden først er stået op og har lukket døren, og I står udenfor og begynder at banke på døren og sige: ’Herre! luk op for os!’ — da vil han svare og sige til jer: ’Jeg ved ikke, hvor I er fra.’ Så vil I begynde at sige: ’Vi har da spist og drukket for dine øjne, og du har lært på vore gader.’ Men han skal svare og sige til jer ’Jeg ved ikke, hvorfra I er; gå bort fra mig alle I, som øver uret!’“ Hvor havde de været? De skulle have været indenfor hos „husbonden“. I virkeligheden var det forholdsvis „få“ af dem som ved en eller anden lejlighed overværede møderne på apostlenes tid der fortsatte med at komme regelmæssigt gennem årene. Der er nogle man kan sige det samme om i dag. Hjertelaget viser sig med tiden. Ofte er det dem med de største handicap, såsom invaliditet, lang vej til rigssalen eller modstand i familien, der altid er til stede ved møderne, mens andre, som måske bor lige i nærheden eller som har bil, overhovedet ikke ønsker at gøre sig nogen anstrengelse, og kun kommer med spredte mellemrum. Hvem af disse vil opnå evigt liv? „Der var en mand, som spurgte ham: ’Herre! er det kun få, som bliver frelst?’ Da sagde han til dem: ’Kæmp I for at komme igennem den snævre port; thi mange, siger jeg jer, skal søge at komme ind og ikke formå det.“ De der kæmper af hele deres sjæl for at kunne studere regelmæssigt og for at få del i den åndelige føde ved møderne vil „formå det“. De undlader ikke at komme sammen regelmæssigt for at opflamme hinanden til kærlighed og gode gerninger. Alt hvad der har at gøre med menigheden er vigtigt, og alle skulle samarbejde om selv de mindste detaljer, være med til at holde rigssalen eller mødesalen i bedste stand så den kan tjene som center for en glad og ren gudsdyrkelse. Bidrag til vedligeholdelsen. Byd den fremmede hjerteligt velkommen. — Luk. 13:23, 24; Hebr. 10:24, 25.
Tilsynsmændenes arbejde
10. Hvilken pligt har menighedens tilsynsmand med hensyn til den åndelige føde?
10 Det er ved studiemøderne Herrens får henter føde. De der har fået til opgave at forestå møderne har fået et ekstra arbejde der fortjener deres helhjertede opmærksomhed. Tilsynsmanden tilrettelægger hver eneste del af arbejdet. Han ved det tager tid at gøre tingene godt, og med velberåd hu sætter han den nødvendige tid til side dertil. Over for Simon Peter, der allerede da arbejdede af hele sin sjæl, understregede Jesus vigtigheden af at give fårene føde, og hans ord er bevaret til vejledning for tilsynsmænd i Jehovas vidners menigheder i dag. Hvis en tilsynsmand er ligegyldig og ikke sørger for at fårene ved møderne kan få den rette føde, viser det ikke alene at han mangler kærlighed til fårene men også til Herren, for da Jesus talte til Peter spurgte han tre gange om Peter elskede ham. Kærlighed til Herren, Kristus Jesus, ansporer tjenerne i deres arbejde med fårene. — Joh. 21:15-17.
11. Hvilke egenskaber har de tilsynsmænd der arbejder af hele deres sjæl?
11 Denne helhjertethed er direkte forbundet med uselviskhed og villighed. Kærlighed er uselvisk og inderlig. Som den sande underhyrde tilsynsmanden er, vil han kærligt hjælpe fårene med at bære deres svagheder, og ikke bare gøre hvad der er lettest og behager ham selv. Er du tilsynsmand vil du ligesom Paulus sige: „Skønt jeg står fri over for alle, har jeg dog gjort mig til tjener for alle.“ Og du tjener „ikke af tvang, men af fri vilje, . . . med et villigt hjerte“, mens du følger regelen: „Se ikke hver på sit eget, men også på de andres.“ Som tjener regner du ikke personlige interesser eller selskabelighed for vigtigere end dine pligter i menigheden, men du ser på dine brødres interesser og viser det samme sindelag som den ydmyge Kristus Jesus. — 1 Kor. 9:19; 1 Pet. 5:2, 3; Fil. 2:3-8; Rom. 15:1.
12. Hvor langt vil trofaste underhyrder gå i deres interesse for fårene når de holder sig den store Hyrdes eksempel for øje?
12 Underhyrder, tænk på Kristus, der af apostelen Paulus blev identificeret som „fårenes store hyrde, vor Herre Jesus, . . . med en evig pagts blod“. Hans eget blod blev udgydt til gavn for hans får. Således satte Jesus eksemplet i at gøre sit yderste af kærlighed til fårene. En lejesvend løber sin vej når fårene er i fare, men sande underhyrder efterligner Kristus Jesus og giver om nødvendigt deres alt til gavn for fårene, ligegyldigt hvad der kommer. Især i de kommunistiske lande er det nu meget farligt at være tilsynsmand, men de indviede underhyrder har ikke trukket sig tilbage. De forstår, som i øvrigt alle andre sande underhyrder, at de har pligt til at våge over sjælene og aflægge regnskab for fårenes store Hyrde, Kristus Jesus. — Hebr. 13:17, 20; Joh. 10:11-13.
Samarbejd af hele din sjæl
13. Hvilken indstilling skulle alle i menigheden have til den udnævnte tilsynsmand?
13 Og hvilken indstilling skal alle menighedens medlemmer have til den udnævnte tilsynsmand? Alle må samarbejde hvis alt hvad Jehova har befalet skal gennemføres. Tjenerne kan ikke udføre al tjenesten på arbejdsmarken alene, men de går foran. Enhed giver den styrke som er nødvendig for at bære frugt til Jehovas navns ære. Den nuværende verden kender ikke til enhed, og enhver synes at prøve hvor lidt arbejde han kan slippe med. Derfor vækker det forbavselse når den gamle verden ser hvad Jehovas vidner ved samarbejde er i stand til at gennemføre under udnævnte tilsynsmænds ledelse. Det internationale stævne „Den guddommelige Vilje“ i 1958 var et enestående eksempel, men det vil man kunne sige om alle Jehovas vidners sammenkomster og arrangementer. Jehovas vidner følger befalingen: „Lyd jeres vejledere og ret jer efter dem.“ I arbejdet med at beskytte fårene besøger tilsynsmændene de åndeligt svage og giver dem vejledning, hvorved de håber at kunne frelse liv. Ingen skulle blive fornærmet hvis de modtager et sådant besøg; tværtimod skulle de tage imod vejledningen i påskønnelse af de bestræbelser som tilsynsmanden gør sig af kærlighed til dem. Hvis den „store hyrde“, Kristus Jesus, selv kom, ville du tage imod hans råd; så hvorfor ikke gøre det når hans underhyrder kommer? Samarbejd helhjertet med tilsynsmændene i deres arbejde blandt hjorden, for „at de kan gøre det med glæde og ikke sukkende, thi det ville ikke være godt for jer“. — Hebr. 13:17.
14. (a) Hvad skal de der er blevet lunkne gøre i overensstemmelse med Kristi ord i Åbenbaringen 3:15-19? (b) Hvad vil der blive af de lunkne og dem der har et delt hjerte?
14 Da Kristus forud vidste at nogle ville blive ligegyldige eller lunkne så de rettede blikket mod rigdom og materialisme i stedet for mod „troens fuldender“, lod han Johannes skrive følgende til menigheden i Laodikea: „Jeg kender dine gerninger: du er hverken kold eller varm. Gid du var kold eller varm! Derfor, fordi du er lunken og hverken varm eller kold, har jeg i sinde at udspy dig af min mund. Fordi du siger: ’Jeg er rig, jeg har vundet rigdom og trænger ikke til noget’, og ikke ved, at netop du er elendig og ynkværdig og fattig og blind og nøgen, derfor råder jeg dig til hos mig at købe guld, lutret i ild, så du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig, så din nøgenheds skam ikke skal blive åbenbar, og øjensalve til at salve dine øjne med, så du kan se. Alle dem, jeg har kær, dem revser og tugter jeg; vær derfor nidkær og omvend dig!“ (Åb. 3:15-19) Alle kristne må være på vagt for at sådanne forhold ikke opstår, men det er især tilsynsmændenes pligt. Det er nu tiden til at søge Riget først, at være helt indviet. Lunkenhed virker frastødende på Kristus. Er du blevet lunken må du hurtigst muligt ændre din hjertetilstand. Tag imod en tilsynsmands hjælp. Smør øjnene med sandhedens åndelige øjensalve og få et klart syn af den nye verdens interesser. Du har fundet den største skat, Riget; mist den nu ikke. Omvend dig og bliv nidkær. Vær ikke som fortidens Israel; det havde et delt hjerte og blev forkastet fordi Jehova fandt skyld hos det. (Hos. 9:17; 10:2, AS) „Alle tings fuldstændige ende er kommet nær. Hav derfor et sundt sind og vær årvågne med hensyn til bønner.“ „Vedbliv med at prøve om I er i troen, vedbliv med at prøve hvad I selv er.“ — 1 Pet. 4:7; 2 Kor. 13:5, NW.
15. (a) Hvilke spørgsmål kan hjælpe dig til at ’prøve om du er i troen’? (b) Hvordan viser du at du elsker Jehova af hele dit hjerte?
15 Pladsen tillader ikke at vi fortæller om alle de måder hvorpå en tjener for Jehova viser sin helhjertethed over for den nye verdens interesser. Du kan ’prøve om du er i troen’ ved at se på hvad du gør. I den teokratiske organisation tilbydes der os i dag et væld af opgaver og tjenesteforrettigheder. Er du tilsluttet en menighed? Samarbejd af hele din sjæl med de andre i menigheden. Er du blevet udnævnt til tilsynsmand eller tjener? Arbejd i kærlighed. Leder du et tjenestecenter? Gør det af hele dit hjerte. Er der møder du må forberede? Har du fået tildelt opgaver ved et stævne? Studerer du? Forkynder du fra hus til hus? Går du altid på genbesøg hvor du har fundet interesse? Vender du tilbage for at besøge dem der ikke var hjemme første gang du gik distriktet igennem? Har du børn der skal oplæres til liv i Jehovas nye verden? Er der kartoteker du skal holde i orden? Har du chance for at forkynde ved tilfældige lejligheder? Forsvarer du ved enhver anledning Jehovas ære? Yder du dit allerbedste i dit „lovprisnings-offer“ til Jehova? Tænk på Abels offer. Melder du dig helhjertet når der skal udføres et særligt arbejde inden for en bestemt tid? Husk på Noa der byggede arken. Tænker du på Abraham når der lyder et kald til at tjene hvor behovet er stort? Vælg forstandigt som Moses når du står over for materialismens snarer. Er dit liv i fare fordi fjender står dig imod? Vær frygtløs ligesom Gideon. Har du et fysisk handicap der hæmmer din tjeneste? Vær alligevel helhjertet som den blinde Samson. Er du en ung Jehovas tjener som skal vælge sin livsgerning? Husk på de eksempler du har i Samuel og Jeftas datter. Har du taget del i tjenesten i mange år? Så fortsæt nidkært i lighed med David. Hvad vil du gøre så længe der er hjem at besøge i undervisningsarbejdet? Forkynd som Kristus Jesus gjorde det. Ethvert arbejde Jehova gennem sin organisation åbner dig adgang til, fortjener din største opmærksomhed. Hver eneste opgave er en forret. Hvert hverv er vigtigt. Hvis du elsker Jehova af hele dit hjerte vil du, hvad du end foretager dig, ’arbejde med det af hele din sjæl som for Jehova’. (NW) — Hebr. 13:12-15; Kol. 3:23.