Kilden til al dynamisk energi og vældig kraft

„Løft jeres øjne højt og se. Hvem har skabt disse ting? . . . Som følge af den dynamiske energis overflod, og da han også er vældig i kraft, mangler ikke en af dem.“ — Es. 40:26, NW.

 1. Hvor stor er menneskers fysiske styrke i sammenligning med andre skabningers?

FYSISK set er mennesket en meget kraftesløs skabning. Målt i muskelkraft er mennesket kun en dværg i sammenligning med en gorilla, en bjørn, en elefant, en hval og utallige andre dyreskabninger. „Stærk som en okse“ lyder også mundheldet. Selv insekter, som for eksempel edderkopper og myrer, er i stand til at løfte enorme byrder, set i forhold til deres egen legemsvægt. Man har engang iagttaget hvordan en myre der hang i det bageste par ben, var i stand til med sine kindbakker at holde en genstand som vejede 1100 gange mere end dens eget legeme. Hvis en mand på femoghalvfjerds kilo skulle gøre denne kraftpræstation efter, måtte han hænge i benene mens han med tænderne holdt toogfirs tons! Nej, mennesker har sandelig ikke grund til at prale af den begrænsede fysiske styrke de er i besiddelse af.

 2. Nævn nogle af de energikilder som mennesker har gjort brug af for at øge deres egen begrænsede styrke.

² Mennesket har fra historiens begyndelse søgt at opveje hvad det manglede i muskelkraft ved at tæmme og udnytte ydre energikilder. Det har i vid udstrækning gjort brug af heste, okser, kameler, yakokser, bøfler, hunde, elefanter, lamaer, æsler og andre træk- og lastdyr. For at gøre det muligt at løfte eller flytte større og tungere byrder har mennesker på utallige måder anvendt vægtstangsprincippet samt trissen og hjulet. Mennesket har også udnyttet vindens usynlige kræfter, floders og vandfalds kraft og det utrættelige tidevands sugende styrke. Menneskene har også bygget flere slags dampmaskiner og forbrændingsmotorer. Desuden har de benyttet sig af den elektriske kraft, og i de senere år har solstråleenergien og atomenergien, der frigøres ved den kontrollerede atomsprængning, måttet træde i menneskehedens tjeneste.

 3. (a) Hvilken forkert opfattelse er udbredt blandt mange mennesker? (b) Hvad forledes den jævne mand som følge heraf til at tro?

³ Mange mennesker synes imidlertid at være forblindede af den dygtighed hvormed mennesker har gjort videnskabelige fremskridt og øvet tekniske bedrifter. Nogle af disse fysiske svæklinge har ganske mistet sansen for hvilken plads de selv indtager i universet og betragter pludselig sig selv og andre mennesker som åndskæmper der er i besiddelse af en uforlignelig intelligens. Denne forskruede opfattelse træffer man især på blandt de mere dannede klasser og blandt fremtrædende ledere i verden, af hvilke adskillige virker direkte frastødende i deres pralende arrogance og overmodige selvtillid. Opblæste som de er taler de ved enhver lejlighed store ord om hvad mennesker har formået i denne jet-, elektron- og atomtidsalder. Efterhånden som de går fra succes til succes i deres raketprogram forestiller de sig og forudsiger de i stortalende vendinger at menneskene står umiddelbart over for at besejre verdensrummet og gøre sig til herre over det, således at de kan sikre sig det de kalder den „afgørende position“ i universet. Som følge heraf er det almindelige menneske ustandselig udsat for en påvirkning der skal tvinge det til at stole fuldt og fast på verdensledernes ånds- og tænkeevner, på deres ledelse og beskyttelse.

 4. Kan mennesker tillade sig at prale af deres bedrifter?

⁴ Men med hvilken reel begrundelse kan disse skabninger tillade sig at tage æren for deres bedrifter og prale af den sikkerhed som menneskelig styrke kan give? Det er ganske rigtigt at menneskene med deres opfindsomme hjerner og snilde hænder har kunnet konstruere ikke alene den simple oksekærre og vandhjulet men også kæmpeturbiner og sindrige maskiner til udnyttelse af atomenergien. Men det er ingen undskyldning for at ære og tilbede disse dødelige som om de var guder. I virkeligheden hviler menneskenes mest komplicerede maskiner på enkle naturlove og mekaniske principper, og hverken lovene eller principperne er sat i kraft af mennesker. Videnskabsmænd har blot opdaget og anvendt principper og energikilder som eksisterede længe før mennesket gjorde sin entré på denne klode.

 5. Hvordan bør vi se på menneskers fysiske styrke og mentale evner?

⁵ Et angribende rytteri, hvis prustende og fnysende heste springer frem med klaprende hove, står for mange mennesker som et sandt billede på en kraft- og magtudfoldelse der får en til at gyse. Men for hundreder af år siden advarede salmisten os imod at sætte vor lid til en sådan falsk styrke. „Til frelse slår stridshesten ikke til, trods sin store styrke redder den ikke.“ (Sl. 33:17) Som følge heraf er det endnu dåragtigere og latterligere at stole på mennesker, der er langt svagere end heste. Idrætsmandens svulmende muskler og den politiske diktators lungekraft er lige så bedragende. At fæste lid til og håbe på jordiske menneskers styrke, selv når de i kraft af deres hjernepræstationer tiltager sig en fyrstelig stilling iblandt deres medmennesker, blev også for længe siden erklæret for nytteløst. „Frelse ved det jordiske menneske er uden værdi.“ (Sl. 60:11, NW; 146:3) Stoler vi på mennesker eller heste som kilde til styrke, vil vi i sandhed blive skuffet.

 6. Hvilke spørgsmål får os til at indse at den dynamiske kraft ikke har sit udspring hos mennesker?

⁶ Stands op og tænk efter! Hvem var det som gav idrætsmanden og hesten styrke og kraft? Hvem indførte tyngdekraften der får floderne til at flyde og vandet til at falde? Eller hvem satte den evige og uophørlige tidevandsbevægelse i gang? Hvem skabte solen, den fantastiske ildovn i hvis indre man anslår at temperaturen når op på over 20.000.000 grader celcius? Eller hvem koncentrerede den ufattelige energi som er bundet i et lille bitte atom, de usynlige dele hvoraf alt stof består? Så vist ikke en hensygnende og døende svækling som det lille menneske, om det end roses til skyerne og hædres med nobelpris, lovtaler og æresdoktortitel.

Den sande kilde til styrke

 7. Hvordan kan vi identificere den sande kilde til al kraft?

⁷ Der gives kun ét rigtigt svar på disse tankevækkende spørgsmål. Jehova, den almægtige Skaber, er den eneste sande og oprindelige kilde til al dynamisk energi og vældig kraft. Hvordan ved vi at det forholder sig således? Hvordan kan vi bevise at det er sandt? Fordi Bibelen fortæller os det: „Thi hans [Jehovas] usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses fra verdens skabelse af, idet det forstås af hans gerninger [af de ting som er dannet, NW].“ (Rom. 1:20) Ved at studere „de ting som er dannet“, det synlige, håndgribelige stof vi ser rundt omkring os, kan vi i nogen grad forstå og indse den store Jehova Guds usynlige og evige magt og styrke.

 8. Hvoraf består „de ting som er dannet“?

⁸ Fysisk stof kan defineres som materie, det håndgribelige, rumligt udstrakte der kan vejes. Husene vi bor i, maden vi spiser, tøjet vi går i, jorden vi står på, er alt sammen eksempler på „de ting som er dannet“. En undersøgelse af de hundredtusinder materielle ting som omgiver os, vil vise at de er bygget af molekyler der er dannet af forholdsvis få, nemlig lidt over et hundrede, grundstoffer. Grundstoffernes molekyler er sammensat af atomer, hvilket de kaldes fordi grækerne mente at atomet var den mindste udelelige stofpartikel.

 9. Hvoraf består et atom?

⁹ Men hvad er det som bevirker at atomerne optager rum og kan vejes? Inden i atomet findes elektrisk ladede partikler som kaldes protoner og elektroner, samt andre partikler kaldet neutroner. Eftersom alle protonerne i det enkelte atoms kerne er positivt ladede, ville de faktisk frastøde hinanden fremfor at tiltrække hinanden, hvis der ikke fandtes en uforklarlig og mystisk kraft, kaldet „kernecement“, der bandt dem til hinanden og holdt dem sammen. Videnskaben kan ikke forklare kilden til den kraft der holder disse partikler i atomet sammen, men alligevel er man i stand til at måle denne kraft og under visse omstændigheder at udløse den. Det er hvad der sker når en atombombe eksploderer, sådan som vi kender det fra Hiroshima og Nagasaki i den anden verdenskrig. Overraskende nok er det i disse tilfælde forholdsvis få atomer som sønderdeles og sprænges.

10. Hvorfor er det umuligt for den menneskelige hjerne at fatte den enorme kraft og energi der holder hele det fysiske univers sammen?

¹⁰ Betragt et øjeblik følgende tal. Så vil du måske få et bedre begreb om den umådelige kraft og energi atomerne i alt stof rummer. Hvis al den energi, som holder atomerne i et halvt kilo stof sammen skulle udøses, skulle der en kraft til der måtte måles i en milliard, milliard, milliard, milliard kilo! Skal man skrive dette tal sætter man et ettal med 36 nuller bagefter! Hvis der skal en sådan kraft til for at holde bare et halvt kilo stof sammen, så prøv at forestille dig, hvis du kan, den enorme mængde kraft og energi som må til for at holde sammen på atomerne i jordklodens 6000 trillioner tons masse! Eller tænk på hvilken kraft og energi der binder solen sammen. Den har et rumfang som svarer til 1.300.000 jordkloder! Ikke desto mindre findes der i vor mælkevej stjerner med en diameter som er 390 gange så stor som solens. Det gælder for eksempel stjernen Antares. Hvilken umålelig kraft er der ikke bundet i alle dens atomer! Når du hører at teleskoper afslører at der eksisterer milliarder af mælkeveje ligesom vor egen, og at de består af milliarder af enkelte stjerner, kan du så forstå hvilken enorm kraft og styrke der binder alt fysisk stof sammen? Nej, det er umuligt at fatte! Det svimler for os når vi med vore hjerner søger at fatte blot en brøkdel af denne ærefrygtindgydende kraft.

11. Hvordan søger Jehova, gennem profeten Esajas, at få os til at forstå at han alene er kilden til al dynamisk energi og vældig kraft?

¹¹ Hvad må man så ikke sige om den som skabte de kræfter der rummes i det materielle univers og som forstod at tæmme dem? Hans kraft og energi må langt, langt overstige den kraft og energi der indeholdes i de ting som er dannet. „Løft jeres øjne højt og se. Hvem har skabt disse ting? [En liden, jordbunden, atomknusende videnskabsmand? Å nej!] Det har den som frembragte deres hær endog efter tal, og nævner hver enkelt ved navn. [Om så alle astronomer i fællesskab søgte at tælle alle stjernerne formåede de det ikke, end mindre at nævne dem alle ved navn.] Som følge af den dynamiske energis overflod, og da han [Jehova] også er vældig i kraft, mangler ikke en af dem.“ (Es. 40:26, NW) Ja, Jehova har ikke alene skabt og formet det himmelske kosmos ved hjælp af sin dynamiske energi og vældige kraft, men han behersker det også og anvender det i overensstemmelse med sin suveræne vilje og lader det tjene sin herlige hensigt. Man gribes af ærefrygt ved en sådan demonstration af Guds almagt!

12. Hvordan kan man illustrere menneskers lidenhed i mental og fysisk henseende?

¹² Hvilke sammenligninger vi end anstiller vil mennesket ikke kunne klare sig, uanset hvor meget det praler af sin magt. Det er som intet! Med de atomknusende videnskabsmænd forholder det sig ligesom med et lille barn der nok kan knuse et fint urværk men som ikke har de fornødne mentale eller fysiske evner til at reparere det og samle det så det kan gå. Videnskabsmændene kan udløse en eksplosion i nogle få atomer, men de ville stå fuldstændig hjælpeløse hvis de skulle tilvejebringe de kræfter der er nødvendige for at skabe bare et enkelt, simpelt atom. Deres evner og kræfter i fysisk og åndelig retning ville ikke slå til.

Der findes kun én Almægtig

13. Hvem vurderer sig selv på rette måde, og hvem hylder de med glæde som den mægtigste i universet?

¹³ Menneskene er således berøvet ethvert grundlag for at kunne prale af deres magt og storhed, og i erkendelse heraf vurderer fornuftige og sundttænkende mennesker sig selv og andre med tilbørlig ydmyghed. De indser at mennesket i hele det store univers kun er en ubetydelig og kraftesløs skabning, og de skynder sig at tilskrive Gud al ære og storhed. Uforbeholdent og spontant hylder de én, Jehova Gud, himmelens og jordens Skaber, som den højeste i magt, den eneste Almægtige i universet.

14. Hvem tilskrev ærbødigt indstillede mennesker i fortiden al magt og ære?

¹⁴ Sådanne fornuftige mennesker levede langt tilbage i tiden, mennesker som for øvrigt var uden kendskab til de kræfter der binder protonerne i atomerne sammen. Alligevel tænkte de så fornuftigt at de tilbad Jehova og anerkendte hans storhed og magt. Kong David, for eksempel, udtalte i sin afskedstale til Israels menighed lige før sin død blandt andet: „Din, [Jehova], er storheden, magten, æren, glansen og herligheden, thi alt, i Himmelen og på jorden er dit; . . . du hersker over alt; i din hånd er kraft og vælde, og i din hånd står det at gøre, hvem det skal være, stor og stærk.“ (1 Krøn 29:11, 12) Efter israelitternes hjemkomst fra babylonisk fangenskab og efter at Jerusalems mure på Nehemias’ tid var blevet genopbygget, underskrev præsterne og levitterne en beseglet skrivelse hvori de anerkendte Jehovas enestående almagt: „Du, [Jehova], er den eneste; du har skabt himmelen, Himlenes Himle med al deres hær, jorden med alt, hvad der er på den, havene med alt hvad der er i dem; du giver dem alle liv, og Himmelens hær tilbeder dig. Du er Gud [Jehova], . . . du store, vældige, frygtelige Gud.“ — Neh. 9:6, 7, 32.

15. Hvorledes fremhæver profeten Jeremias Jehovas overlegenhed i kundskab, magt og visdom?

¹⁵ I en ærbødig bøn erklærede profeten Jeremias: „Ak, Herre, [Jehova], du har jo skabt himmelen og jorden ved din vældige styrke og din udstrakte arm, intet er dig for underfuldt.“ Men for os små skabninger er det i sandhed alt for ærefrygtindgydende, forunderligt og vidunderligt til at vi helt kan fatte og forstå det. I den store og almægtige Skabers, Jehovas, øjne er det imidlertid som intet. — Jer. 32:17.

16. Hvilke to skarer priser i dag Jehovas almagt?

¹⁶ Selv om Satan sender en flod af propaganda over menneskene i den hensigt at vende dem bort fra Skaberen, er der dog mange som i lighed med fortidens trofaste og ærbødigt indstillede mennesker er i besiddelse af så megen sund fornuft at de kun ærer og priser den eneste virkelige kilde til al dynamisk energi og vældig kraft, den som alene bærer navnet Jehova. Til disse forstandige hører nogle tusinde åndelige israelitter af i dag. De vendte hjem fra fangenskabet i Satans babyloniske organisation i 1919 og udgør den jordiske rest af Kristi legemes salvede lemmer. Som en del af „de fire og tyve ældste“ der står omtalt i Åbenbaringens bog 11:16, 17, siger de uden ophør: „Vi takker dig Herre, almægtige Gud, du, som er, og som var, fordi du har overtaget din store magt og tiltrådt dit kongedømme,“ hvilket skete i 1914. I dette halleluja-kor til ophøjelse af Jehovas almagt lader 900.000 andre nu også deres stemmer høre. Disse sidste udgør i sandhed en „stor skare“, og de forkynder med stigende styrke overalt på den beboede jord: „Halleluja! thi Herren, vor Gud, den Almægtige, har tiltrådt sit kongedømme.“ — Åb. 19:6.

17. Hvilket spørgsmål giver denne betydningsfulde nyhed anledning til?

¹⁷ En sådan betydningsfuld nyhed, nemlig den at Jehova, den Almægtige, i hvem al dynamisk energi og vældig kraft har sit udspring, har overtaget sin store magt i egenskab af universets suveræne Hersker og er begyndt at regere, rejser følgende vigtige spørgsmål i mange tænkende menneskers sind: Er det muligt at modtage kraft og styrke direkte fra denne hellige Kilde? Som vi allerede har set har menneskene igennem lange tider og på forskellig måde gjort brug af de kræfter og den energi som Jehovas materielle skaberværk rummer, hvad enten menneskene så vil indrømme det eller ej. Men kan det svage menneske ad en mere direkte vej øse af denne uudtømmelige kilde og supplere den begrænsede styrke som dets legeme og sind i sig selv er i besiddelse af?

18. Hvad svarer den Almægtige selv på dette spørgsmål?

¹⁸ Jehova være lovet: der gives en sådan mere direkte vej! Lyt til de ord, som den Almægtige udtaler ved profeten Esajas’ mund: „Ved du, hørte du ikke, at [Jehova] er en evig Gud, den vide jord har han skabt? Han trættes og mattes ikke.“ Og, hvis du ikke allerede har hørt det: den Utrættelige lover at han vil give de svage og trætte styrke og tilføre dem kræfter i overflod. „[Jehova] giver den trætte kraft, den svage fylde af styrke. Ynglinge trættes og mattes, ungersvende snubler brat, ny kraft får de, der bier på [Jehova], de får nye svingfjer som ørnen; de løber uden at mattes, vandrer uden at trættes.“ — Es. 40:28-31.

Kraft og styrke ved hans ånd

19. På hvilken måde giver Jehova dem der sætter deres lid til ham kraft og styrke?

¹⁹ Men hvordan sker dette? På hvilken måde formidler Jehova sin dynamiske energi og vældige kraft til små menneskeskabninger? Det er indlysende at ikke enhver kan modtage en sådan kraft fra Gud. Gudsfornægtende videnskabsmænd og verdensledere der stoler på deres egen og andre menneskers kraft og styrke, kan aldrig gøre sig håb om at øse af denne himmelske energikilde, for, som det blev sagt, ny kraft får kun „de, der bier på Jehova“. Paulus skrev til sådanne mennesker i Efesus som satte deres lid til Gud og håbede på ham: „For denne sags skyld bøjer jeg mine knæ for Faderen, . . . og jeg beder om, at han efter sin herligheds rigdom vil give jer, at I med kraft må styrkes ved hans Ånd i det indre menneske.“ Den kraft hvormed vi styrkes, sender Jehova os ved sin ånd, der rettelig kaldes hellig ånd fordi den har sit udspring hos en hellig kilde. — Ef. 3:14-16.

20. (a) Hvad er grundbetydningen af de hebraiske og græske ord der er oversat med „ånd“ i vor bibel? (b) Hvilke to egenskaber ved vinden gør at den udmærket illustrerer Guds hellige ånd?

²⁰ For bedre at forstå hvad Bibelen åbenbarer om Guds hellige ånd er det nyttigt at kende betydningen af det hebraiske ord ruahh og det græske ord pneuma der oversættes med „ånd“. Begge ordene har grundbetydningen „åndedræt“, „blæst“ eller „vind“, ikke bare stillestående luft men vind i kraftig bevægelse. Bibelskribenterne anvender disse ord i adskillige betydninger,a men i alle tilfælde går de væsentligste egenskaber ved blæsten eller vinden igen, nemlig usynlighed og kraft. Vi kan ikke se vinden, men vi kan sandelig se hvad den udretter. Vi kan ikke øjne vinden som fylder bådens sejl, men vi kan se at båden drives frem gennem vandet, og vi ved at det er en vældig kraft der virker. Her ser vi altså en synlig og håndgribelig virkning der er fremkaldt af en usynlig kraft.

21, 22. (a) Hvordan kan man definere Jehovas hellige ånd? (b) Hvad er forskellen mellem de usynlige kræfter der virker i universet og Jehovas usynlige virkekraft?

²¹ Jehovas hellige ånd er en usynlig virkekraft, ikke blot en kraft der rummes i ham selv, men energi som han udstråler eller udsender for at fuldbyrde sine hensigter og sin vilje. Og eftersom denne kraft er usynlig og mægtig kaldes den med rette for ånd.

²² Skal vi nu heraf slutte at hver eneste usynlig magt- eller kraftudfoldelse, som for eksempel jordens tyngdekraft eller den voldsomme energiudløsning der foregår når en atombombe kastes, er forårsaget af Jehovas hellige ånd? Nej, langtfra. Under skabelsen af den materielle verden anvendte Jehova naturligvis sin usynlige virkekraft såvel som sin uendelige visdom og kundskab da han bandt de enorme atomkræfter sammen i det fysiske univers. (1 Mos. 1:2) Men det vil være aldeles misvisende at kalde sådanne fantastiske kræfter i naturen for Guds hellige ånd. Jehovas usynlige virkekraft er ikke en blind, ustyrlig og utæmmet kraft. Det er ikke en kraft som onde mennesker, der er opsat på ubarmhjertigt at ødelægge liv, kan pille ved som var den legetøj. Jehova styrer og leder på ethvert tidspunkt sin hellige ånd. Dens virkemåde er ikke fastlagt som tilfældet er med for eksempel jordens tyngdekraft. Guds ånd kan sendes eller drages tilbage, den kan gives i større eller mindre mål, alt efter Guds hellige vilje og efter hans behag. Guds ånd kan derfor defineres som Guds usynlige virkekraft, en virkelig fungerende kraft som udgår fra Jehova og som han bruger til at fuldføre sin vilje og i overmål skænker de skabninger der tilbeder og tjener ham.

23. Hvordan reagerer de mennesker der har fået lov til at øse af denne uovertrufne kilde til kraft og styrke?

²³ Her er altså en uovertruffen kilde til styrke og kraft som de der tilbeder Jehova i sandhed og som erkender deres begrænsede fysiske og mentale styrke, frit kan øse af uden at frygte for at den engang vil være udtømt. Om disse begunstigede mennesker står der skrevet: „Salig den, hvis styrke er i [Jehova], . . . Fra kraft til kraft går de frem.“ (Sl. 84:6, 8) Når disse energiladede mennesker betragter de vidunderlige resultater af Jehovas skabervirke udbryder de: „Thi ved dit værk har du glædet mig, [Jehova], jeg jubler over dine hænders gerning. Hvor store er dine gerninger, [Jehova], dine tanker såre dybe! Tåben fatter det ikke, dåren skønner ej sligt.“ — Sl. 92:5-7.

24. Hvad venter dem der vover at spotte den almægtige Jehova?

²⁴ Tåberne og dårerne vil aldrig komme til at fatte det; de vil blive ved med at le og håne den sande kilde til kraft og styrke. Men lad dem gøre det. Lad de gudsfornægtende videnskabsmænd og teknologer i denne gamle tingenes ordning fortsætte deres uophørlige søgen efter nye brændstof og kraftkilder. Lad de stolte og hovmodige forskere fortsætte deres undersøgelse af det ydre rum. Lad alle disse dårer inden for den østlige, vestlige og neutrale blok fortsat forhærde deres hjerter over for den sande kilde til al dynamisk energi og kraft. Til dem henvender Jehova sig med ordene: „Hvor tør I folk sige: ’Vi er mægtige mænd og mænd med vital handlekraft til krigen’?“ (Jer. 48:14, NW) Hvilken krig mener Gud? Harmagedonkrigen, „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“, der nærmer sig med hastige skridt. Når den indtræffer vil Jehova opfylde den bøn som de retfærdige har opsendt til ham: „Få dem ved din vitale energi til at flakke om, og bring dem til fald, o vort skjold Jehova, for deres munds synd, deres læbers ord; og måtte de blive fanget i deres stolthed, ja i deres eder og løgne som de fremsætter. Gør en ende på dem i vrede, gør en ende på dem at de ikke er mer, og måtte de kende at Gud hersker i Jakob til jordens ender.“ (NW) — Åb. 16:14, 16; Sl. 59:11-13.

[Fodnote]