Lykkelige de barmhjertige
DE barmhjertige er ikke altid de mest intellektuelle, de rigeste eller de mægtigste, men alligevel, har de god grund til at være lykkelige. Hvorfor? Fordi, som Jesus siger, „dem skal der vises barmhjertighed“. — Matt. 5:7.
Ordet „barmhjertig“ er dannet af „arm“ og „hjerte“ (med forstavelsen be-) som en oversættelse af det latinske ord misericordia. Dette er sammensat af to ord: misereans, der betyder „som viser medlidenhed“, og cor, der betyder „hjerte“. Ordet „barmhjertighed“ indebærer derfor en medfølende forståelse af en andens lidelser, hvorved hjertet røres. Det indebærer at kunne sætte sig ind i andres ulykke og venligt at tilbageholde en retfærdig dom eller straf.
Barmhjertighed er en af Guds vigtigste egenskaber. Han kaldes „barmhjertighedens Fader“. (2 Kor. 1:3) Vi får at vide at han glæder sig over barmhjertighed og at „hans barmhjertighed er over alle hans værker“. (Sl. 145:9) Da Jehova tillod Adam og Eva at sætte børn i verden efter deres forsætlige ulydighed, og derpå tilvejebragte en løsesum så de troende blandt deres efterkommere kunne vinde det evige liv endskønt de var ufuldkomne, var det et udtryk for guddommelig barmhjertighed. Apostelen Paulus fortæller at Gud viste ham barmhjertighed på en særlig måde, og i det samme kapitel i Bibelen kalder han denne barmhjertige Gud ’en lykkelig Gud’. (1 Tim. 1:11, NW, 13-16) Gud er lykkelig fordi han ikke er karrig og holder sin barmhjertighed tilbage men lægger en overmåde stor gavmildhed for dagen når han viser os mennesker barmhjertighed.
Guds barmhjertighed tilskynder os til at være barmhjertige. Menneskers barmhjertighed må have Guds barmhjertighed som forbillede og være inspireret af den. Det var det Jesus påpegede da han sagde at vi skulle elske vore fjender, gøre godt mod dem der hader os, velsigne dem der forbander os, bede for dem som mishandler os, vende den anden kind til når nogen slår os, give til dem som beder os, og låne uden at vente noget igen. Derpå tilføjede han: „Så skal jeres løn være stor, og I skal være den Højestes børn; thi han er god imod de utaknemmelige og onde. Vær barmhjertige, ligesom jeres Fader er barmhjertig.“ (Luk. 6:27-36) Gud er vort store eksempel, og som hans skabninger opfordres vi til at efterligne ham med hensyn til at vise godhed og barmhjertighed mod andre.
Det egentlige motiv til at være barmhjertig, hvad enten det er mod overtrædere eller nødlidende, skal imidlertid ikke blot ligge i erkendelsen af at vi ikke ved hvor snart det kan være os selv der trænger til barmhjertighed; vort motiv må være taknemmelighed mod Gud for den barmhjertighed han har vist os. At vise barmhjertighed er en måde at sige Gud „tak“ på.
Barmhjertighedsgerninger
Jesus lærte menneskene at være barmhjertige. Det var imidlertid ikke noget nyt, for allerede på Moses’ tid var det ved lov påbudt at man skulle vise en fjende barmhjertighed: „Når du træffer din fjendes okse eller æsel løbende løse, skal du bringe dem tilbage til ham. Når du ser din uvens æsel segne under sin byrde, må du ikke lade ham i stikken, men du skal hjælpe ham med at læsse byrden af.“ (2 Mos. 23:4, 5) Ved således at gøre opmærksom på at man skulle behandle sine fjender venligt når de var i nød, belærte Jehova menneskene om nødvendigheden af at vise barmhjertighed mod alle under alle omstændigheder; for hvis vi er barmhjertige mod vore fjender, i hvor langt højere grad vil vi da ikke være tilbøjelige til at vise vore venner, vore naboer og vore kære barmhjertighed! — Rom. 12:17-21; Mika 6:8.
Der gives mange anledninger til at vise barmhjertighed. En dreng ødelægger et af sin faders redskaber men beder om tilgivelse, og faderen viser barmhjertighed. En dommer bevæges af en grædende moders tårer og giver hende en betinget dom. En mand eller hustru behandler i et øjebliks svaghed sin ægtefælle dårligt. Vedkommende angrer, får tilgivelse og vises barmhjertighed. Barmhjertigheden skjuler således mange af de fejl vi begår.
Det vil ikke sige at barmhjertighed ikke har respekt for myndighed, lov og den ære der tilkommer Gud. Barmhjertighed søger et gøre godt mod andre, men den overser ikke dovenskab eller forsætlig synd. Der er ikke tale om barmhjertighed hvis man tillader et dårligt menneske at fortsætte sin urette adfærd. Barmhjertighed er ikke forsømmelighed.
Sand barmhjertighed har ikke blot øje for et menneskes fysiske, men også dets åndelige velfærd. Jesus sagde: „Det er Ånden, som gør levende, kødet gavner intet; de ord, som jeg har talt til jer, er ånd og er liv.“ (Joh. 6:63) Så det at undervise sine medmennesker i Kristi lære og den gode nyhed om hans rige, styrke de tvivlende med hans sandhedsord og trøste de sørgende med hans løfter om opstandelsen og det evige liv, er større barmhjertighedsgerninger end dem der vedrører folks fysiske behov.
Selv om man ikke altid har lejlighed til at udføre barmhjertighedsgerninger må man ikke glemme den magt der ligger i barmhjertige ord. „Et livets træ er tungens mildhed.“ (Ordsp. 15:4) Da en russisk digter og reformator sagde til en tigger: „Vær ikke vred, min ven; jeg har intet på mig som jeg kan give dig,“ svarede tiggeren: „Du har allerede givet mig mere end jeg fortjener. Du kaldte mig ven — det var en stor gave.“
Desuden bør vi være barmhjertige i vore tanker om andre mennesker. Venlige handlinger i forening med uvenlige tanker er hykleri. Det er falskhed og bliver ikke til velsignelse for nogen, hvorimod gode gerninger der er udsprunget af venlige tanker bliver til velsignelse for alle parter. At tænke ret og at gøre godt hører til de reneste glæder i verden. Som Jesus sagde: „Der er større lykke ved at give end ved at modtage.“ — Ap. G. 20:35, NW.
Hvordan kan mennesker der aldrig tilgiver, forvente at der vil blive vist dem barmhjertighed? Gud forsikrer os om at det er de barmhjertige der vil blive vist barmhjertighed. Vi kan derfor prise os lykkelige hvis vi er at finde blandt de barmhjertige.