Nøjagtig kundskab fører til liv
I det daglige liv fordres viden om mangt og meget. Men tilegner vi os den viden som vedrører vor evige velfærd?
VILLE vi foretage en operation på et menneskes hjerne eller hjerte hvis vi ikke havde studeret til læge?
Bare tanken om at foretage en så vanskelig operation uden at have de nødvendige forhåndskundskaber får det til at løbe en koldt ned ad ryggen. Enhver ved at et kirurgisk indgreb af den art kræver den største viden og kunnen, der alene opnås gennem nøjagtig kundskab og ved øvelse. Kun et menneske med denne kundskab og færdighed er i stand til at foretage en sådan operation med held.
Det er ikke blot inden for det lægevidenskabelige område at nøjagtig kundskab er påkrævet — den er det også i det daglige liv. En mand kunne ikke tage et job som lastbilchauffør hvis han aldrig havde kørt lastbil før eller ikke kendte noget til trafikreglerne. Man må have kendskab til biler og til færdselsloven hvis man skal klare et job som lastbilchauffør.
En husmoder må også have kundskab. Hun må kende noget til madlavning før hun kan servere appetitvækkende og nærende måltider som familien kan lide. Hun må vide hvordan hun skal passe sit hjem og sine børn. Jo større kundskab og jo mere erfaring hun har, desto bedre resultater opnår hun.
Hvad med kundskaben om Gud?
Vi gør os mange anstrengelser for at erhverve os den kundskab der sætter os i stand til at nyde livet og til at forlænge det mest muligt. Men der gives en kundskab der kan få langt større betydning for vort liv, en kundskab vi også bør erhverve os, nemlig den nøjagtige kundskab om Gud, om hans hensigter og om hans krav til os. Det er Guds vilje der til sidst vil være enerådende på jorden, ganske uden hensyn til hvad mennesker eller nationer foretager sig. Det inspirerede ordsprog siger: „I mands hjerte er mange tanker, men [Jehovas] råd er det, der står fast.“ (Ordsp. 19:21) Hvert eneste menneskes fremtid er afhængig af Jehova Gud. De som elsker og tjener ham lover han evigt liv i en retfærdig ny tingenes orden.
Ret betænkt, er det så fornuftigt at bruge alle sine evner og kræfter på at tilegne sig den kundskab der kan gøre en livet behageligt i en halvfjerds-firs år, men helt ignorere den langt vigtigere kundskab om Gud og den foranstaltning hvorved han vil skænke menneskene evigt liv?
Livet er en kostelig gave. Selv i denne fortumlede verden vil vi hellere leve end dø, og vi gør hvad vi kan for at leve så længe som muligt. Men skal vi gøre os noget håb om at leve ud over hvad der er den normale levetid, må det blive ved Guds indgriben, for som salmisten påpegede: „Hos dig [Gud] er livets kilde.“ — Sl. 36:10.
Trods deres store videnskabelige bedrifter kan menneskene ikke forlænge livet ubegrænset. Men det kan Gud. Hvis vi tjener ham trofast, vil han også gøre det. Hans løfte lyder: „Min søn, glem ikke, hvad jeg har lært dig, dit hjerte tage vare på mine bud! Thi en række af dage og leveår og lykke bringer de dig.“ (Ordsp. 3:1, 2) Hvor længe vil det mon sige? Også på det giver Bibelen os svar, nemlig i Salme 37:29: „De retfærdige arver landet [jorden, NW] og skal bo der til evig tid.“ Sådan lyder Jehova Guds vidunderlige løfte, evigt liv i en fredfyldt, uforstyrret verden, der er befriet for alt det som i dag tynger og truer den forvirrede menneskehed.
I den nye og vidunderlige verdensorden der skal indføres her på vor egen skønne jord, vil sorg og smerte, som vi kender alt for godt i vore dage, være forsvundet. Hele jorden vil blive forvandlet til et paradis. Mennesket vil blive løftet op til fuldkommenhed, både i sind og på legeme, og bestandig glæde sig over Guds skaberværks vidundere. „Da bygger de huse og bor der selv, planter vin og spiser dens frugt; de bygger ej, for at andre kan bo, de planter ej, for at andre kan spise; thi mit folk skal opnå træets alder, mine udvalgte bruge, hvad de virker med hånd; de skal ikke have møje forgæves, ej avle børn til brat død; thi de er [Jehovas] velsignede æt og har deres afkom hos sig. Førend de kalder, svarer jeg; endnu mens de taler, hører jeg.“ (Es. 65:21-24) Intet menneske og ingen nation kan komme med et sådant løfte, endsige indfri det, men Gud kan og vil. Er det ikke al umage værd at lære alt hvad man kan om disse foranstaltninger som Gud har truffet? Kan tilegnelsen af nogen som helst anden kundskab være mere værdifuld?
Det er ikke fornuftigt at bruge al sin tid og alle sine kræfter til at samle sig rigdomme der forsvinder som dug for solen, og slet ikke tage tid til at skaffe sig de rigdomme der vil bestå til evig tid. Vi morer os over det lille barn der griber efter den store femøre og lader den lille tiøre ligge, fordi det ikke har nogen sans for penges værdi. Men viser vi at vi har sans for værdier hvis vi bruger vor tid og kræfter til at skaffe os materielle rigdomme, flygtige fornøjelser og megen viden om alt muligt andet end det der har med vort forhold til Gud at gøre, ham som vi kan takke for at vi i det hele taget er i live?
Naturligvis vil det ikke sige at vi overhovedet ikke skal bekymre os om vort daglige liv, for vi skal jo sørge for vore materielle fornødenheder. Men hvis vi elsker livet, vil vi ikke lade os helt opsluge af disse timelige fornødenheder på bekostning af de åndelige. Husk på hvad Jesus Kristus sagde: „Thi selv om et menneske har overflod, afhænger hans liv ikke af det, han ejer.“ (Luk. 12:15) Jesus understregede sine ord med at fortælle lignelsen om en rig mand der mente at han havde sit på det tørre. „[Den rige mand] sagde: ’Sådan vil jeg gøre: jeg vil rive mine lader ned og bygge dem større og dér vil jeg samle alt mit korn og mit gods; og jeg vil sige til min sjæl: sjæl! du har meget gods liggende, nok for mange år; slå dig til ro, spis, drik og vær glad!’ Men Gud sagde til ham: ’Du dåre! i denne nat kræves din sjæl af dig; hvem skal så have det, du har samlet dig?’ — Således går det den, som samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.“ — Luk. 12:18-21.
Uanset hvad vi ejer, konfronteres vi før eller senere med den hårde kendsgerning at graven venter os. Al vor rigdom, al vor kundskab, al vor flid og alle vore færdigheder betyder intet i graven. Der holder alt op, al møje og al morskab: „De døde ved ingenting . . . thi der er hverken virke eller tanke eller kundskab eller visdom i Dødsriget, hvor du stævner hen.“ — Præd. 9:5, 10.
Kun Gud, Skaberen, der skænker og opretholder liv, kan åbne en vej ud af dødens mørke. Bibelen viser hvordan vi kan nyde godt af denne foranstaltning.
Hvad kræves der?
Hvordan kan vi leve et liv der vil behage Gud, et liv der vil give os adgang til det lovede paradis? Hvad må vi gøre for at opnå den Almægtiges gunst?
Fundamentet vi må bygge på er nøjagtig kundskab. Ligesom den enkelte må have nøjagtigt kendskab til sit arbejde, og en læge må sidde inde med nøjagtig viden for at kunne foretage en operation der kan redde et menneskes liv, således må vi tilegne os nøjagtig kundskab om Gud for at kunne drage nytte af den foranstaltning som han har truffet for at vi mennesker kan opnå livet.
Hvorledes vil vi være i stand til at behage Gud hvis vi ikke er klar over hvad der behager ham? Hvordan kan vi opfylde hans krav hvis vi ikke har kendskab til dem?
’Åh,’ vil De måske sige, ’det overlader jeg til min præst. Han har den fornødne kundskab om de sager og om alt hvad der har med religion at gøre.’ Men kan en præst påtage sig vor pligt til at tjene Gud? Fordi en af vore slægtninge er kirurg, bliver vi det jo ikke, vel? Eller fordi vor bedste ven er en erfaren chauffør, er det ikke dermed sagt at vi også er det. Nej, skal vi have deres kvalifikationer må vi selv studere og selv opnå den nødvendige rutine.
Vi kan ikke tage et andet menneskes ord for at vi behager Gud, nej, end ikke en præsts. Gejstligheden har taget fejl før, tænk blot på det jødiske præsteskab på Jesu tid. Hvad det at tilegne sig kundskab angår, gælder princippet: „Thi hver skal bære sin egen byrde.“ (Gal. 6:5) Selv om vi kan få hjælp hos andre, er vi hver især ansvarlige over for Gud for vort forhold til ham. Vi kan ikke skubbe vort ansvar over på andre. Dersom vi ønsker liv i Guds retfærdige nye verdensorden må vi personligt lære hans befalinger at kende og adlyde dem.
Det første skridt til at leve et liv der behager Gud kræver at vi skaffer os nøjagtig kundskab om Gud så vi kan efterleve hans befalinger. Jesus sagde: „Vil du gå ind til livet, så hold budene.“ (Matt. 19:17) Disse bud findes i Guds ord, Bibelen.
At eje en bibel er ikke nok
Mange religiøse mennesker vil ofte sige: ’Jeg har min bibel og jeg læser i den.’ Ja, men drager vi de rette slutninger under vor læsning og lader vi den tjene som en rettesnor for vort liv? Eller tager vi blot det til os som vi kan lide og forkaster det som vi ikke kan lide?
Selv om vi har en bibel og læser i den, vil det ikke nødvendigvis sige at vi kommer til de rigtige slutninger eller at vi lader den være en rettesnor i livet. Lad os eksempelvis nævne treenighedslæren, som de fleste af kristenhedens religioner docerer. Disse religiøse organisationers medlemmer har som oftest en bibel og læser i den af og til, men alligevel tror de at den himmelske Fader, hans søn Jesus Kristus og den hellige ånd udgør én Gud. De tror at da Jesus kom til jorden var han den almægtige Gud i menneskeskikkelse.
Men er det den korrekte slutning at komme til? Jesus sagde: „Jeg og Faderen, vi er ét.“ (Joh. 10:30) Det vil dog ikke sige at han er Gud, eller at der her hentydes til en såkaldt tredje person i en treenighed. Forklarer Jesus ikke i det syttende kapitel at dette betyder ét i sind og tanke og forsæt, altså enighed? Læs det engang i Deres egen bibel. Kan en fader være den samme som sin søn? Jesus er Guds søn. Selv et barn kan forstå at en fader er større end sin søn. Jesus sagde jo: „Faderen er større end jeg.“ (Joh. 14:28) Men præster har hyllet den enkle sandhed i et så tæt tågeslør at mange ikke mere tror den. Hvor let er det ikke for lærvillige og ydmyge mennesker at drage den rette slutning i lyset af Jesu ord: „Jeg [gør] ikke noget af mig selv; men som Faderen har lært mig, således taler jeg. Og han, som sendte mig, er med mig; han har ikke ladet mig alene, fordi jeg altid gør, hvad der er ham velbehageligt.“ (Joh. 8:28, 29) Den kristne apostel Paulus drog også den rigtige slutning. Han skrev på et senere tidspunkt: „Gud er Kristi hoved.“ (1 Kor. 11:3) Så om end præsterne hævder at Gud, Kristus og den hellige ånd er lige i magt og alle tre er én Gud, er sandheden simpelt hen den at de ikke er det, for Kristus er Guds søn og derfor ham underordnet, og den hellige ånd er Guds virkekraft og altså også ham underordnet.
Hvorfor, kan man spørge, forstår præsterne med deres store uddannelse ikke disse klare bibelske sandheder? Fordi de foretrækker menneskers filosofi og traditioner fremfor Guds skrevne ord. Hvad visdom har mennesker når de forkaster Jehovas ord? Ikke Guds visdom, for de har ikke Jehovas ånd. Tværtimod har „denne verdens gud“, Satan Djævelen, „slået dem med blindhed, så de ikke skuer ind idet lys, der stråler fra evangeliet om Kristi herlighed, han, som er Guds billede [ikke Gud, men hans billede]“. — 2 Kor. 4:4; Kol. 2:8; Jer. 8:9.
Det rummer en stor fare at drage forkerte slutninger ud fra det man læser i Bibelen eller at lade andre gøre det for en. At forsøge at behage Gud uden personlig at tilegne sig kundskab fra hans ord er som at begive sig ud på en lang tur i nattens mulm og mørke uden landkort og uden lygte og ved hvert vejkryds slå plat og krone for at afgøre hvilke nej man skulle vælge. Man vil uvægerlig fare vild.
Der findes mange veje, men kun én der fører til liv. Bibelen viser os denne livets vej. (Matt. 7:14) Når vi vandrer på livets vej vil den nøjagtige kundskab fra Guds ord sætte os i stand til at prøve alt og holde fast ved det som er det rette. (1 Tess. 5:21) I denne mørke verden vil Bibelen tjene som en lygte for vor fod og et lys på vor sti. (Sl. 119:105) Nøjagtig kundskab om Gud vil føre os forbi den undergangens blindgade den nuværende tingenes orden er trængt op i. Denne kundskab vil føre os til liv i den af Gud lovede nye verdensorden, der nu står for døren. Jehovas vidner vil med glæde hjælpe Dem til at opnå denne livsvigtige kundskab ved at studere Bibelen med Dem i Deres eget hjem en time hver uge, på det tidspunkt der måtte passe Dem, uden at det skal koste Dem en øre.