„Fred blandt mennesker med god vilje“ — eller Harmagedon?

 1. Hvorfor er det af interesse at gøre sig klart om man er et menneske med god vilje?

ER DE et menneske med god vilje? Hvis de er det omfattes De af nogle velkendte ord som en hærskare at himmelens engle udtalte for næsten to tusind år siden. Englene viste sig da for mennesker på jorden og talte til dem. Hvorfor? Fordi der var indtruffet en begivenhed der vil føre til evig fred for os mennesker, skønt jorden i vore dage står i fare for at blive skueplads for en tredje verdenskrig.

 2. Hvad var det for en begivenhed der var indtruffet, og hvorfor kan vi stole på den beretning lægen Lukas skrev?

² Den begivenhed som englene gjorde mennesker bekendt med var at der et sted i Det mellemste Østen var blevet født et drengebarn. Dette er ikke blot et eventyr, en fabel eller en myte, for adskillige hyrder var øjenvidner. Desuden bekræftes begivenheden af en læge der i sin beretning om de begivenheder som havde fundet fuld troværdighed iblandt folk dengang, fortæller en navngiven bekendt at han har „besluttet at skrive dem ned i logisk orden“ fordi han „nøjagtigt har sporet alting tilbage til begyndelsen“ således at denne bekendt kunne have „fuld vished om de ting som [han] mundtligt [var] blevet belært om“. Forfatteren af denne beretning var lægen Lukas. Han nedskrev sin beretning for mere end nitten hundrede år siden, og den er blevet bevaret i flere tusinde håndskrevne afskrifter på adskillige oldtidssprog lige indtil bogtrykkerkunsten blev opfundet i det femtende århundrede. Vi kan derfor i dag have fuld tillid til det som englene for lang tid siden udtalte om mennesker med god vilje. — Lukas, kapitel 1, versene et til fire, efter New World Translation of the Holy Scriptures.

 3. Hvorfor har denne drengs fødsel interesse for lægevidenskaben, og hvorledes fik folk at vide hvem drengens fader var?

³ Fra et lægevidenskabeligt standpunkt er denne drengs fødsel af største interesse, for det er den eneste jomfrufødsel historien kan opvise. Undfangelsen af dette barn skyldtes derfor ikke en mand. Drengen havde en himmelsk fader. Hvis det ikke havde været tilfældet ville himmelens engle ikke have interesseret sig for barnets fødsel. Hvis barnet var blevet født uden for ægteskab og dets fader søgte at skjule sig bag sin anonymitet fordi han skammede sig og ville unddrage sig sit ansvar, ville de hellige engle ikke have nedværdiget sig til at bekendtgøre fødselen. Der ville ikke have været nogen grund til glæde hvis drengen var uønsket og hans fødsel ikke førte til noget godt for menneskene. Men en hærskare af himmelens engle viste sig for hyrderne og fortalte dem hvem den nyfødte drengs fader var, og det er et bevis for at det var en ren jomfru som i ære fødte drengen, at hans fødsel fandt sted ved et mirakel og at han ville bringe menneskeheden mange goder i fremtiden. Englene ærede Gud, og således åbenbarede de at det var himmelens Gud som var fader til dette ikke helt almindelige drengebarn.

 4. Hvor fødtes drengen, under hvilke omstændigheder og på hvilken tid af året?

⁴ På den tid gennemtvang romerriget freden i Det mellemste Østen. Araberne var endnu ikke blevet muhamedanere. Drengen blev født i byen Betlehem i den romerske provins Judæa, og da der opholdt sig så mange mennesker i byen at det var umuligt at finde et sted at logere, måtte Maria lægge drengen i en krybbe i en stald. Hans fødsel fandt sted i midten af den jødiske måned tisjri, det vil sige omkring den første oktober efter vor kalender, på en tid af året da folk var i stand til at rejse hen for at lade sig skrive i mandtal og da hyrderne kunne opholde sig ude på markerne om natten for at vogte deres får. Lægen Lukas fortæller dernæst nogle interessante enkeltheder om det der skete. Til gavn for mennesker med god vilje skrev han (Luk. 2:8-20, NW):

 5, 6. (a) Hvad var det englene kundgjorde, og for hvem? (b) Hvordan fik de med egne øjne at se at drengen var blevet født, og hvad tilskyndede det dem til?

⁵ „Der var også i den samme egn hyrder som levede udendørs og holdt vagt over deres hjorde om natten. Og pludselig stod Jehovas engel hos dem og Jehovas herlighed strålede om dem, og de blev meget bange. Men engelen sagde til dem: ’Frygt ikke, thi se! jeg forkynder jer en god nyhed om en stor glæde, som vil blive hele folket til del, eftersom der i dag er blevet født jer en frelser, der er Kristus, Herren, i Davids by. Og dette er jer et tegn: I vil finde et barn svøbt i linnedstykker og liggende i en krybbe.’ Og med ét var der sammen med engelen en mangfoldighed af den himmelske hærskare som lovpriste Gud og sagde: ’Ære være Gud i højderne heroventil, og på jorden fred blandt mennesker med god vilje.’ Da nu englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himmelen, begyndte hyrderne at sige til hinanden: ’Lad os dog endelig gå helt til Betlehem og se det som er sket, det som Jehova har kundgjort os.’ Og de skyndte sig af sted og fandt Maria og Josef, og barnet lå i krybben.“

⁶ Beretningen fortsætter: „Da de så det, fortalte de hvad der var blevet sagt til dem om dette barn. Og alle som hørte det forundredes over det hyrderne fortalte dem; men Maria begyndte at gemme alle disse udtalelser i sin hukommelse og inderst inde at drage sine slutninger. Så drog hyrderne tilbage, idet de ærede og lovpriste Gud for alt hvad de havde hørt og set, ganske som det var blevet fortalt dem.“

 7. Hvad var det der ifølge englenes budskab ikke manglede i himmelen dengang?

⁷ Dengang, for næsten to tusind år siden, tilskrev englene i sfærerne højt over os mennesker, Gud den ære der tilkommer ham som den Højeste, den Almægtige. De trofaste hyrder ærede også Gud og blev øjenvidner til hvad han gjorde til gavn for menneskeheden ved at sende den lovede Messias eller Kristus, Herren, kong Davids efterkommer, der var arving til tronen fordi Maria var født i Davids slægt. I himmelen heroventil ærede man dengang Gud. Det var ikke det der manglede.

 8. Blandt hvilke mennesker herskede der dengang ’fred på jorden’, således som det fremgår af de hændelser de kom ud for?

⁸ Men hvad med ’freden på jorden’? Hyrderne var sandelig „mennesker med god vilje“, og det var Josef og hans hustru Maria også. Den gamle Simeon og den gamle profetinde Anna måtte ligeledes siges at være det, for de fik begge lov til at se drengebarnet Jesus dengang Josef og Maria førte ham til templet i Jerusalem på den fyrretyvende dag efter at han var blevet født i Betlehem. De to gamle mennesker takkede Gud for alt hvad han havde gjort. Nej, freden manglede ikke blandt disse „mennesker med god vilje“. Men kongen i Jerusalem var ikke et menneske med god vilje. Han var edomit og kaldtes Herodes den Store, og han var udnævnt til konge af romerne. Han havde ingen fred. Han forsøgte at komme Jesus til livs da denne var to år gammel. Kort tid efter døde kong Herodes af en afskyelig sygdom; men Jesus blev reddet og voksede op og blev „Kristus, Herren“. — Luk. 2:25-40; Matt. 2:1-23.

Et spørgsmål til nutiden

 9. Viser kendsgerningerne at de mennesker der har kaldt sig kristne har været fredeligere end andre fordi de har citeret ordene „på jorden fred blandt mennesker med god vilje“ i løbet af de mange århundreder der er gået siden de blev udtalt?

⁹ „På jorden fred blandt mennesker med god vilje“ — berømte ord der ofte er blevet citeret i de sidste nitten hundrede år. Men hvilken virkning har de haft på menneskene? Betragter vi verden under ét har der været meget få år med fred siden det tidspunkt da englene udtalte disse opløftende ord, og Jesu fødsel i Betlehem ændrede ikke dette forhold. Jesus selv mærkede ufreden, for han påkaldte sig de religiøse lederes vrede, og til sidst overgav de ham til den romerske landshøvding Pontius Pilatus, der lod ham henrette i år 33 efter vor tidsregning. Århundreder senere hævdede mange mennesker at være Jesu efterfølgere, men de stredes indbyrdes om religiøse spørgsmål, førte blodige krige imod muhamedanerne og dræbte tusinder af jøder. Disse foregivne kristne iværksatte oven i købet fanatiske krige mod hinanden, ikke alene fordi de var uenige i religiøse spørgsmål men også fordi de havde modstridende politiske anskuelser. Disse såkaldte kristne har været alt andet end fredelige; de har ikke styrket freden i verden.

10. Hvor mange år med fred og hvor mange år med krig har der ifølge statistikere været i verden siden profeten Moses’ tid?

¹⁰ Man har engang udarbejdet en oversigt over hvor mange år med fred og hvor mange år med krig der har været i den lange periode fra 1481 før vor tidsregning til slutningen af den anden verdenskrig. I 1481 f.v.t. var det den ægyptiske militærmagt der beherskede verden. På det tidspunkt vandrede profeten Moses og israelitterne omkring i den arabiske ørken, hvor de efterlevede de ti bud som Moses havde modtaget fra Jehova Gud. I de 3426 år der strækker sig fra 1481 f.v.t. til slutningen af den anden verdenskrig i 1945 har verden kun oplevet fred i 268 år. Altså har flere end tre tusinde af disse år været opfyldt af krig, og i samme tidsrum er henimod 8000 internationale fredstraktater blevet brudt. Med andre ord: i hele denne tidsperiode har der for hvert år med fred været tolv ottetiendedele år med krig. Men hvordan er det så gået med freden i verden efter at De forenede Nationers organisation til bevarelse af den internationale fred og sikkerhed blev oprettet i 1945? Freden i verden har aldrig før været i så stor fare.

11. Hvilket tema har ved juletid klinget i kristenheden i de sidste seksten hundrede år, og hvad taler førende mænd inden for kristenheden nu om til trods herfor?

¹¹ I over tusinde år har kristenheden ved juletid sunget „Ære være Gud i det højeste, og fred på jorden“. Men historien viser at kristenheden ikke har fremmet eller sikret freden i verden. Kristenheden indførte julen i det fjerde århundrede, men den har ikke i den tid der er gået siden da kunnet afskaffe krigen i verden. Efter at kristenheden således har fejret jul igennem seksten hundrede år er nogle af dens ledende mænd begyndt at tale om et truende Harmagedon.

12-14. Hvorledes omtaltes Harmagedon (a) i 1962 af en lederskribent ved New York Times? (b) i 1961 af ekspræsident Eisenhower? (c) i 1960 af en lederskribent under Moskva-konferencen?

¹² I New York Times kunne man den 6. maj 1962 læse følgende i lederartiklen: „Præsident Kennedy har i en god sags tjeneste og væbnet med et militært forsvar der nu står meget stærkere i kraft af vore prøvesprængninger, gjort et nyt forsøg på at finde frem til en forståelse med Sovjetrusland og således afværge en kernekrigs Harmagedon. I sine bestræbelser følger han samme linje som præsidenterne Roosevelt, Truman og Eisenhower.“

¹³ Året før, den 16. september 1961, havde ekspræsident Eisenhower talt ved en middag i Chicago, og han udtalte her at eftersom en krigsførelse med kernevåben kunne true os med undergang, lå Chicago „kun en halv time fra Harmagedon“.

¹⁴ I lederspalten i New York Times for den 6. november 1960 kunne man under overskriften „Konference i Moskva“ læse: „Den væsentligste forskel på den indstilling der råder i de to hovedstæder [i Rusland og i Kina] er måske den at man i Moskva er sig fuldt bevidst hvilke enorme ødelæggelser en krigsførelse med brintbomber vil udsætte menneskeheden for, mens man i Peking til tider taler som om man end ikke frygter en kernekrigs Harmagedon.“

15-17. (a) Hvad har man kaldt en eventuel tredje verdenskrig fordi man nu kan fremstille brintbomber? (b) Hvordan beskrives den „kolde krig“ i en lederartikel? (c) Hvad mener en udenrigspolitisk lederskribent om verdens kurs?

¹⁵ Da man nu er i stand til at fremstille den frygtelige brintbombe har man kaldt en eventuel tredje verdenskrig for et „thermonukleart Harmagedon“.a

¹⁶ Med henblik på den vedvarende „kolde krig“ imellem militærmagterne i Øst og Vest har en lederskribent sagt: „Den består ikke i en filosofisk kampagne for en fremtidens drømmeverden. Den er rettet imod alle det ondes kræfter i verden, den er en slags Harmagedon, hvis udfald vil betyde sejr eller nederlag, ikke for en enkelt nation eller et enkelt forbund af nationer men for hele menneskeslægten.“b

¹⁷ En lederskribent der beskæftiger sig med udenrigspolitiske forhold har advarende skrevet: „Vi kan ikke bare lade os føre imod Harmagedon blot fordi ingen har lyst til at se det nærliggende problem i øjnene. Hvis dette nærliggende problem ikke tages op til behandling vil det hele ende med en katastrofe.“c

18. Hvorfor er der god grund tid at frygte en tredje væbnet verdenskonflikt selv om halvtredsåret for den første verdenskrig syntes så lovende?

¹⁸ Halvtredsåret for den første verdenskrigs udbrud markeredes ved at førende politikere i verden indledte en stort anlagt fredsoffensiv. Selveste Vatikanstadens pontifex maximus foretog en pilgrimsfærd til religiøse seværdigheder i Det mellemste Østen, en valfart som efter forlydende blev foretaget i fredens og enhedens interesse. Den 21. januar 1964 samledes De forenede Nationers nedrustningskomité igen, og forhandlingerne stod på i adskillige måneder, men man nåede stadig ikke til enighed om en afrustning. Kommunismens skrækindjagende røde kæmper har ikke vist hinanden tegn på forsoning eller på en tilnærmelse, skønt de er enige om at forsikre den demokratiske verden uden for de kommunistiske lande om at den kolde krig imellem kommunismen og kapitalismen ikke vil høre op „i vor tid“. I kristenhedens kirker og i jødedommens synagoger beder man derfor stadig for De forenede Nationer, der optræder i rollen som fredsstifter. Der er god grund til at frygte en tredje væbnet verdenskonflikt.

19. Hvad er den virkelige betydning af ordet „Harmagedon“? Hvad kræves der af „mennesker med god vilje“ ved Harmagedon?

¹⁹ Når religiøse ledere, politikere, militærpersoner og videnskabsmænd taler advarende om Harmagedon er der noget de glemmer. Hvad er det? De glemmer hvad Harmagedon virkelig er. De der har talt og skrevet om Harmagedon har lånt ordet fra Bibelen, den selv samme bog der fortæller os om hvordan en skare engle viste sig ved Jesu fødsel i Betlehem og her ærede Gud og forkyndte et budskab om fred blandt mennesker med god vilje. Ordet „Harmagedon“ må derfor tillægges den betydning som Bibelen giver det, og skal ikke forstås ud fra den opfattelse som vise mænd i denne verden har. De ynder at skildre Harmagedon som et afgørende slag mellem det godes og det ondes ikke nærmere definerede kræfter, et virkeligt militært opgør mellem forskellige grupper af mennesker. De holder af at mene at de selv kæmper for det gode der til sidst vil sejre. Men Bibelen taler klart og tydeligt om hvilke kræfter der står over for hinanden i slaget ved Harmagedon. „Mennesker med god vilje“ vil overhovedet ikke tage del i krigshandlingerne, for Gud selv vil fra himmelen kæmpe for det som er ret.

20. Hvor mange gange forekommer ordet „Harmagedon“ i Skriften, hvor står det at læse, og i hvilken sammenhæng?

²⁰ For at vi bedre kan forstå hvad Harmagedon egentlig er må vi hellere læse hvad Bibelens egen profetiske beretning siger om denne forestående krig. Dette kraftmættede ord „Har-Magedon“ forekommer kun én gang i Skriften, nemlig i Bibelens sidste bog, Åbenbaringens bog. Denne blev ved inspiration overdraget den kristne apostel Johannes og skulle vise de trofaste kristne „de ting der snart må ske“. I den profetiske forhåndsskildring er Harmagedon knyttet sammen med den sjette plage i en række på syv plager. Disse symbolske plager siges at være „de sidste; thi med dem er Guds harme fuldbyrdet“. (Åb. 1:1, NW; 15:1; 16:12) Den sjette plage afslører det der foranlediger Guds vrede. Men lad os nu høre hvad det var apostelen Johannes så i sit syn da skålen med den sjette plage blev hældt ud:

21. Hvad siges der i Åbenbaringens sekstende kapitel i forbindelse med Har-Magedon?

²¹ „Og jeg så tre urene inspirerede udtalelser der lignede frøer komme ud af dragens mund og vilddyrets mund og ud af den falske profets mund. De er i virkeligheden udtalelser inspireret af dæmoner og gør tegn; og de går ud til kongerne på hele den beboede jord for at samle dem til krigen på Guds, den Almægtiges, store dag. . . . Og de samlede dem på det sted der på hebraisk kaldes Har-Magedon.“ — Åb. 16:13-16, NW.

22. Hvem er det der føres til Harmagedon, og hvoraf ses det klart at ingen af dem er på Gud den Almægtiges side?

²² Omfatter udtrykket „kongerne på hele den beboede jord“ alle politiske regenter og herskere i dag? Ja, og det uden hensyn til om de er konger eller præsidenter, og uden hensyn til om de er overhoveder for en demokratisk, en kommunistisk eller en neutralistisk regering. Alle samles til en krig på det sted der kaldes Har-Magedon. Men i hvilken hensigt? Ikke for at føre krig mod hinanden, således at i det mindste nogle af disse politiske herskere og deres hære har stillet sig på Gud den Almægtiges side. Hvorfor ikke det? Fordi apostelen Johannes så „kongerne på hele den beboede jord“ blive samlet til denne krig af Gud den Almægtiges fjender. Kongerne samles ved hjælp af udtalelser der er inspireret af dæmonerne, og dæmonerne er ikke Gud den Almægtiges venner. Det fremgår tydeligt af de ord som den kristne discipel Jakob henvendte til mennesker der kun gav det udseende af at de var troende kristne: „Du tror, at Gud er én; deri gør du ret; det tror de onde ånder også — og skælver.“ — Jak. 2:19.

23. Hvem skal „kongerne på hele den beboede jord“ kæmpe for ved Harmagedon?

²³ Under indflydelse af disse usynlige dæmoner, der skælver ved tanken om den almægtige Gud, lader „kongerne på hele den beboede jord“ (kristenheden indbefattet) sig viljeløst føre af sted til Harmagedon, hvor de selvfølgelig skal kæmpe for disse dæmoner. Det vil sige at de også skal kæmpe for „de onde ånders fyrste“, Satan Djævelen, der er usynlig for det menneskelige øje. (Matt. 12:24) I åbenbaringen til Johannes skildres Satan Djævelen under billedet af en drage, og det er ud af denne drages mund der udgår en frø, en af de inspirerede udtalelser som bidrager til at samle de politiske herskere til krigen ved Harmagedon.

24. Hvad skildres der ved det vilddyr ud af hvis mund en af de „inspirerede udtalelser“ kommer?

²⁴ En af de udtalelser som stammer fra dæmonerne sprang ud af vilddyrets mund. Vilddyret er naturligvis også et symbolsk udtryk. I Åbenbaringens trettende kapitel, versene to til syv, får vi at vide at dragen, Satan Djævelen, har givet dette „vilddyr“ sin kraft og sin trone og sin store magt, hvormed det behersker alle stammer, folk, tungemål og folkeslag. „Vilddyret“ er således et udtryk for den synlige politiske organisation på jorden der bag kulisserne dirigeres af Satan Djævelen.

25. Hvad skildres billedligt ved „den falske profet“?

²⁵ En tredje dæmoninspireret udtalelse kommer ud af „den falske profets“ mund. Selve navnet røber at der her er tale om en organisation der virker som et falsk talerør, som derfor ikke taler om politiske anliggender på Guds vegne. De forudsigelser som i propagandaøjemed udgår af dens mund er naturligvis medvirkende til at føre jordens konger til Harmagedon.

26. (a) Er „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ensbetydende med et „thermonukleart Harmagedon“? Begrund svaret. (b) Hvad vil det at jordens konger samles i virkeligheden føre til?

²⁶ Folk der indgående studerer Bibelen, iagttager begivenhederne og situationen i vore dage for at se om Bibelens profetier går i opfyldelse. De ser at alle de politiske herskere og deres kampstyrker uhjælpeligt føres af sted til Harmagedon hvor „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ skal udkæmpes. Dette er ikke nødvendigvis ensbetydende med at de samles til et „thermonukleart Harmagedon“, en tredje verdenskrig. I det mindste på overfladen synes alle de bestræbelser som i dag gøres gennem De forenede Nationer, Verdens Fredsfond, Fredskorpset og lignende institutioner at gå i én retning, nemlig hen imod det punkt da menneskene i hele verden meget selvsikkert vil sige: „Fred og ingen fare!“ (1 Tess. 5:3)d Til trods for disse bestræbelser for at opnå fred fortsætter dæmonerne uforstyrret med at manøvrere jordens konger til Harmagedon, hvilket vil ende i en krig mod den almægtige Gud.

27. Hvad fortæller Åbenbaringens syttende kapitel os om forholdet mellem jordens konger og Babylon den Store?

²⁷ Kristenhedens præsteskab vil uden tvivl gøre indsigelse, men de inspirerede skrifter lader os ikke i tvivl om at jordens konger, der er medlemmer af verdens kirker, er på march mod Harmagedon. Lad os derfor nu vende opmærksomheden mod det følgende kapitel i Åbenbaringens bog, kapitel sytten. Her får vi at vide at jordens konger i religiøs forstand har bedrevet utugt med Babylon den Store, der ikke alene gør fælles sag med jordens konger men tillige sidder tyngende på „folk og skarer og folkeslag og tungemål“. (Åb. 17:1, 2, 15) Dette kan vi forstå når vi får at vide at Babylon den Store er et udtryk der dækker over et verdensimperium af falsk religion, falsk fordi den har sit udspring i det gamle Babylons religion. Den falske religion er i sandhed i vore dage blevet et babylonisk imperium, for den har bredt sig til hele verden og kendetegnes af en håbløs religiøs forvirring.

Den afgørende kamp

28. Hvem siger Åbenbaringen 17:13, 14 at jordens konger fører krig imod, trods deres religiøse forbindelser?

²⁸ Alle „kongerne på hele den beboede jord“ er religionens fæller. Den intetanende iagttager vil derfor tro at når religion og politik gør fælles sag vil jordens folk blive ledet til Gud. Det er en udbredt opfattelse at alle mennesker tilbeder en og samme gud og at det blot er de ydre former og de religiøse navne der er forskellige. Denne tankegang sårer ingen, men er den korrekt? Hvad siger Åbenbaringens kapitel sytten, versene tretten og fjorten, vedrørende de konger som er knyttet til Babylon den Store med religiøse bånd? Dér hedder det (ifølge New World Translation): „Disse har én tanke, og derfor giver de deres magt og myndighed til vilddyret. Disse vil føre krig mod Lammet, men Lammet vil besejre dem fordi det er herrernes Herre og kongernes Konge.“ Hvem er det som kaldes „Lammet“ og er herrernes Herre og kongernes Konge? Det er Jesus Kristus, der i sin tid blev født som menneske i Betlehem.

29. Hvem kæmper jordens konger i virkeligheden imod når de fører krig imod „Lammet“, og hvorfor er dette en rammende betegnelse?

²⁹ Jesus kaldes også „Guds lam, som bærer verdens synd“. (Joh. 1:29) Dette „lam“, Jesus Kristus, bragte på jorden sit liv som et offer, men den almægtige Gud oprejste ham fra de døde og gjorde ham til en udødelig åndeskabning i himmelen. Gud har nu udnævnt den herliggjorte Jesus til himmelsk konge og dermed givet ham ret til at herske over hele jorden. Dengang Jesus Kristus vandrede på jorden bedrev han aldrig åndelig „utugt“ med Babylon den Store, således som „kongerne på hele den beboede jord“ har gjort. Når derfor disse konger under indflydelse af Babylon den Store kæmper imod Lammet, bliver spørgsmålet om de kæmper for eller imod den almægtige Gud. De kæmper imod den almægtige Gud!

30. Hvilken skildring gives der af Lammet i Åbenbaringen 19:11-16?

³⁰ Åbenbaringen 17:14 nøjes med at nævne at jordens konger er indblandet i striden ved Harmagedon. Selve beskrivelsen af kampen gives i Åbenbaringen 19:11-21, hvor apostelen Johannes fortæller os at han skuede ind i himmelen og dér så Guds lam klædt som kriger og ridende på en hvid hest. „Og,“ fortsætter Johannes, „det navn, han bærer, er ’Guds Ord’. Og de himmelske hærskarer fulgte ham på hvide heste, og de var iførte hvide, rene linnedklæder. Og af hans mund udgik et skarpt sværd, for at han med det skulle slå folkeslagene. Og han skal vogte dem med jernspir, og han skal træde persekarret, fyldt med den almægtige Guds vredes og harmes vin. Og på sin kappe, på sin lænd, har han et navn skrevet: ’kongernes Konge og herrernes Herre.’“ Ingen kan være i tvivl om at han strider for Guds sag. Men hvem kæmper han imod?

31, 32. Hvem kæmper „kongernes Konge og herrernes Herre“ imod, og hvem udpeger Åbenbaringen 19:17-21 til sejrherre?

³¹ I apostelen Johannes’ frontrapport læser vi: „Jeg så [vild]dyret og jordens konger og deres hære samlede for at føre krig mod ham, som red på hesten, og mod hans hær.“ Her står jordens konger og deres hære opmarcheret ved Harmagedon, hvortil de er blevet ført ved hjælp af de udtalelser der er inspireret af dæmoner. Hvem vil stå som sejrherre i den påfølgende krig ved Harmagedon, „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“? Johannes fortæller os det med følgende ord:

³² „Og [vild]dyret blev grebet og sammen med det den falske profet, som for dets øjne havde gjort tegnene, hvormed han havde forført dem, der tog dyrets mærke på sig, og dem, der tilbad dets billede. De blev begge kastet levende i ildsøen, som brænder med svovl. Og de andre blev af ham, som red på hesten, dræbt med sværdet, som udgik af hans mund, og alle fuglene blev mættet af deres kød.“ — Åb. 19:11-21.

33. Hvad vil der derfor ske med de politiske systemer, de politiske herskere og deres væbnede styrker ved Harmagedon?

³³ Vi lades altså ikke i uvidenhed om udfaldet af den nært forestående krig ved Harmagedon. Allerede for nitten hundrede år siden fik Johannes i et profetisk syn at vide hvem der ville vinde „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“, og der råder derfor i dag ingen usikkerhed herom selv om der nu er gået lang tid. Guds mægtige Kriger, kongernes Konge og herrernes Herre, og den hær af engle der følger ham i himmelen vil sejre. Jordens politiske systemer, der skildres ved vilddyret, dets billede og den falske profet, vil blive udslettet lige så grundigt som var de blevet kastet i en ildsø der brænder med svovl. Aldrig mere vil de kunne gøre forsøg på at forene verden ved hjælp af de forbund eller alliancer der eksisterer i vore dage. Himmelens kræfter vil gøre det af med de politiske herskere og deres kampberedte civile og militære styrker, og ingen af dem vil få en hæderlig begravelse i mindegravene; de vil blive føde for ådselfugle. Når dommen over de politiske herskere og deres hære eksekveres, hvilket symbolsk skildres ved det ’skarpe sværd’ der udgår af kongernes Konges mund, vil „mennesker med god vilje“ på jorden se det med egne øjne.

34. Hvordan vil det gå en hvis man bliver inddraget i den krig, og hvorfor?

³⁴ Lad os derfor ikke narre os selv. Hvis vi på nogen måde bliver inddraget i krigen ved Harmagedon vil det betyde at vi har stillet os i opposition til den almægtige Gud, for vi vil have taget parti for verdens politiske herskere, der modarbejder Gud og hans søn, Jesus Kristus, der er kongernes Konge og herrernes Herre. Vender vi os imod den almægtige Gud betyder det vor visse undergang, og vi vil ikke kunne gøre os håb om at opstå fra de døde i løbet af de tusind år da den sejrende Jesus Kristus er konge i Guds rige.

En anden mulighed

35. (a) Hvad er det for en strid der skal afgøres ved Harmagedon? (b) Hvorfor er Gud nødt til at anvende magt?

³⁵ Når vi nu ved hvem der er de stridende parter i det afgørende slag ved Harmagedon, forstår vi også at striden står om herredømmet over jorden. Det spørgsmål som skal afgøres ved Harmagedon er: Hvem har ret til at herske over hele jorden? Hvem vil opnå magten over jorden nu og i al fremtid — de politiske herskere i denne fordærvede verdensordning eller Guds søn, Jesus Kristus? Under den første verdenskrig fra 1914 til 1918, der hovedsagelig udkæmpedes mellem kristenhedens nationer, stod striden om hvem der skulle have det politiske og kommercielle herredømme over jorden. Dette var også stridens kerne i den anden verdenskrig fra 1939 til 1945, en krig der også hovedsagelig førtes mellem kristenhedens nationer, og efter alt at dømme vil en eventuel tredje verdenskrig dreje sig om det samme. Herudfra kan man forstå grunden til at jordens herskere nu giver efter for den indflydelse som Guds fjender, dæmonerne, øver, og nægter at overdrage herredømmet over jorden til den Gud har indsat som konge, nemlig Jesus Kristus. Gud har derfor intet valg: Han bliver nødt til at anvende magt ved Harmagedon. I denne den voldsomste trængselstid i menneskenes historie vil nationerne udfordre den almægtige Gud og således bringe undergang over sig selv. — Matt. 24:21, 22.

36. Hvilke spørgsmål bør vi ærligt stille os selv? Hvilken mulighed peger Bibelen på?

³⁶ Af gode grunde bør vi derfor ærligt spørge os selv: Ønsker vi at omkomme sammen med verdens nationer i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“? ønsker vi at blive klassificeret med dem der kæmper mod Gud ved Harmagedon? Hvis ikke, hvad kan vi da gøre for at det ikke skal ske? Der står kun én mulighed åben. Hvilken? Den som Guds ord peger på: at man søger og finder den fred der er lovet „mennesker med god vilje“.

37. Hvem er det der tilbyder „mennesker med god vilje“ fred, og hvad vil den betyde for dem?

³⁷ Ordene „på jorden fred blandt mennesker med god vilje“ blev i sin tid udtalt af en skare engle fra himmelen. Men umiddelbart forinden havde de sagt: „Ære være Gud i højderne heroventil.“ Det er derfor klart at denne fred ikke skabes af De forenede Nationer eller Babylon den Store, den falske religions verdensimperium der bygger på det gamle Babylons religion. Det er en fred som tilbydes mennesker af den Højeste, om hvem Salme 83:18, 19 siger: „Lad dem . . . kende, at du, hvis navn er [Jehova], er ene den Højeste over al jorden!“ Vi ønsker ikke at Jehova skal betragte os som sine fjender, hvem han vil føre krig imod ved Harmagedon. Når afgørelsens time er inde ønsker vi at der skal bestå et fredeligt forhold mellem os og Jehova. Tilsiger han os fred vil det betyde at vi redder livet. Gud skænker „mennesker med god vilje“ fred, men på sine betingelser.

38. (a) Hvor længe har der levet „mennesker med god vilje“? (b) Hvorfor kan vi ikke medregne de mænd som har stået bag verdens fredsbestræbelser?

³⁸ Det næste spørgsmål bliver for os alle som enkeltpersoner: Hvem er disse „mennesker med god vilje“, og kan jeg blive et af dem? „Mennesker med god vilje“ kendes ikke blot i vore dage. Der har levet „mennesker med god vilje“ lige siden englene fra himmelen nævnede dem i det budskab som fortalte de gudfrygtige hyrder at Jesus var blevet født. I løbet af de sidste nitten hundrede år har der levet mennesker med god vilje, og også i vore dage, i den mest kritiske tid i menneskehedens historie, findes der sådanne mennesker skønt de kun er få i tal, således som det altid har været tilfældet. Er disse mennesker med god vilje identiske med verdens ansete mænd der har iværksat de opreklamerede fredsoffensiver? Er de identiske med de mennesker som tilhører de politiske organisationer der arbejder for fred i verden, deriblandt De forenede Nationer? Nej! Hvorfor ikke? Fordi alle disse mener at menneskene kan indføre fred i verden ved egne bestræbelser. De søger ikke at opnå fred med Gud på hans betingelser.

39. Hvad skal der forstås ved udtrykket „mennesker med god vilje“?

³⁹ Hvordan skal nu udtrykket „mennesker med god vilje“ forstås? Er tanken den at disse mennesker nærer god vilje over for Gud, idet de er ham venligt stemt og ønsker at føje ham? Eller er tanken den at det er Gud som nærer god vilje over for disse mennesker, således at vi må sige at det er dem der ejer Guds gode vilje? Tanken er øjensynlig den at det er Gud som nærer god vilje over for mennesker som viser sig værdige til denne gunst. Det afgørende er i realiteten at Gud viser os mennesker god vilje, og ikke at vi nærer god vilje over for ham, for det er Gud der bestemmer hvem han vil kalde sine venner og på hvilke betingelser han vil acceptere dem. Vi opfylder ikke betingelserne blot fordi vi er religiøse og tilhører en af kristenhedens kirker eller en af jødedommens synagoger.

40. Hvordan viser Paulus’ ord om datidens jøder at det ikke er nok at have en religiøs indstilling?

⁴⁰ For eksempel havde jøderne for nitten hundrede år siden fremfor nogen andre folkeslag en meget religiøs indstilling over for Jehova Gud, og de roste sig af deres pragtfulde tempel i Jerusalem. Men netop om den slags jøder udtalte den kristne apostel Paulus, der selv var jøde og tidligere havde været farisæer: „Brødre! Jeg ønsker af hjertet og beder til Gud for dem, at de må blive frelst. Thi jeg giver dem det vidnesbyrd, at de er nidkære for Gud, men uden forståelse. De forstår nemlig ikke retfærdigheden fra Gud, men søger at opstille deres egen retfærdighed og har derfor ikke bøjet sig under retfærdigheden fra Gud. Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver, som tror.“ (Rom. 10:1-4) Til sidst så apostelen Paulus sig nødsaget til at henvende sig til ikke-jøder, hedninger, med sit frelsesbudskab. Eftersom jøderne som et hele forkastede Guds retfærdighed ved Kristus, forkastede Gud det jødiske folk.

41. (a) Hvorledes viste Gud at han forkastede det jødiske folk? (b) Hvem regnedes for „mennesker med god vilje“?

⁴¹ Dette gav Gud et afgjort bevis på syvogtredive år efter at Jesus Kristus uretfærdigt var blevet dræbt uden for Jerusalems mure. I år 70 tillod Gud nemlig de romerske hære at tilintetgøre Jerusalem og dets tempel samt at bortføre 97.000 af de overlevende jøder og gøre dem til trælle i alle dele af romerriget. Den allerhøjeste Gud havde ingen god vilje tilovers for dette religiøse folk, der tværtimod måtte lide den svære tort at få Guds mishag at føle. Sideløbende hermed viste Gud imidlertid sin gode vilje over for en rest af jøder samt over for en stor skare hedninger, mennesker der var blevet hans søn Jesu Kristi efterfølgere. Disse jøder og hedninger var datidens „mennesker med god vilje“. De undgik at blive tilintetgjort sammen med Jerusalems indbyggere og at blive ført bort som trælle. De viste sig værdige til at blive reddet fra døden ved den opstandelse der skulle finde sted når Guds rige havde taget magten.

42. Hvordan viser adskillige bibeloversættelser til nutidssprog at tanken er den at det er mennesker som ejer Guds gode vilje?

⁴² Adskillige bibeloversættelser til nutidssprog indeholder den tanke at de mennesker som englene omtalte ved Jesu fødsel ejer Guds gode vilje. I The Revised Standard Version lyder Lukas 2:14 således: „Ære være Gud i det højeste, og på jorden fred blandt mennesker som han har behag i!“ I The New English Bible læser vi: „Ære være Gud i den højeste himmel, og på jorden være hans fred hos mennesker over hvem hans gunst hviler.“ Dr. James Moffatts oversættelse siger: „Ære være Gud i den høje himmel, og fred på jorden blandt mennesker som han begunstiger!“ An American Translation har følgende ordlyd: „Ære være Gud i himmelen og på jorden! Fred blandt mennesker som han begunstiger!“ I den autoriserede danske oversættelse står der: „Ære være Gud i det højeste! og på jorden fred i mennesker, der har hans velbehag!“ Flere andre nutidsoversættelser gengiver verset på lignende måde. Af dem alle fremgår det at Guds fred råder blandt mennesker der ejer hans gode vilje eller har hans velbehag.

43. (a) Hvorledes viste Jesus i Nazaret at Gud på det tidspunkt lod mennesker mærke sin gode vilje? (b) Hvilke modsætninger i Guds handlemåde nævnes i profetien?

⁴³ Da Jesus Kristus levede her på jorden gjorde han opmærksom på at Gud på den tid i særlig grad viste sin gode vilje og at det for jøderne gjaldt om, mens tid var, at benytte sig af den til varig gavn for sig selv. I synagogen i byen Nazaret, hvor han havde virket som tømrer indtil han var tredive år gammel, rakte man ham bogrullen med profeten Esajas’ skrifter. Herfra læste han de ord som vi nu kan finde i kapitel 61, versene et og to: „[Jehovas] Ånd er over mig, fordi han salvede mig; han sendte mig med glædesbud til ydmyge, med lægedom for sønderbrudte hjerter, for at udråbe frihed for fanger og udgang for dem, som er bundet, udråbe et nådeår [året med god vilje, NW] fra [Jehova], en hævnens [gengældelsens] dag fra vor Gud.“ I denne profeti står Jehova Guds gode vilje i modsætning til hans gengældelse, hvilket tydeligt viser at Gud ikke nærer god vilje over for alle. (Luk. 4:16-19) På „Guds, den Almægtiges, store dag“, hvor den forestående krig ved Harmagedon udkæmpes, vil han lade gengældelsen ramme alle dem som har stillet sig op for at føre krig imod ham.

44. (a) Hvem ville Gud, som forudsagt i Esajas 49:8, 9, vise sin gode vilje? (b) Hvorledes bevirkede Guds gode vilje at den øvrige del af profetien kunne blive opfyldt?

⁴⁴ At Gud ville vise sin gode vilje over for sin søn Jesus Kristus mens denne levede som menneske på jorden, havde han forudsagt i profetien i Esajas 49:8, 9: „Så siger [Jehova]: Jeg hører dig i nådens [den gode viljes, NW] stund, jeg hjælper dig på frelsens dag, vogter dig og gør dig til folkepagt for at rejse landet igen, udskifte øde lodder og sige til de bundne: ’Gå ud!’ til dem i mørket: ’Kom frem!’“ Den almægtige Gud viste sin gode vilje over for sin trofaste søn Jesus Kristus ved at opfylde dennes bøn og frelse ham fra døden, idet han oprejste ham på den tredje dag. Jesus Kristus kunne nu opfylde den øvrige del af Esajas’ profeti fordi han var blevet oprejst fra de døde og skulle leve evigt i himmelen. — Hebr. 5:7-9.

45. (a) Hvad kan mennesker som i dag ejer Guds gode vilje derfor glæde sig over? (b) Hvorledes fremhæver apostelen Paulus dette i 2 Korinterbrev 6:1, 2?

⁴⁵ Vi har derfor grund til at være glade hvis vi ønsker at være „mennesker med god vilje“ og hvis vi ønsker at nyde fred nu og når Harmagedonslaget indtræffer. I den korte tid der er tilbage inden „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ da han vil lade gengældelsen ramme sine fjender, er det en „nådens stund“ hvor vi må benytte os af Guds gode vilje. Det er stadig en „frelsens dag“ hvor vi kan drage fordel af Guds frelsesforanstaltninger og slippe for at gå til grunde. Det er det apostelen Paulus indtrængende gør opmærksom på med ordene: „Som medarbejdere formaner vi jer også til, at det ikke må være forgæves, I har modtaget Guds nåde. (Han siger jo: ’I en nådig stund bønhørte jeg dig, og på en frelsens dag hjalp jeg dig.’ Se, nu er det en nåderig stund, se, nu er det frelsens dag!)“ — 2 Kor. 6:1, 2.

46. Hvilken opfordring ligger der til os i Paulus’ ord, og hvad opnår vi hvis vi retter os efter den?

⁴⁶ Det er nu nitten hundrede år siden at apostelen Paulus citerede disse ord fra Esajas’ profeti (49:8) og viste os hvordan de skulle forstås. Disse ord burde tale langt stærkere til os der lever på dette meget fremskredne tidspunkt! Vil vi nu tage imod Guds nåde ved Jesus Kristus? Vil vi drage nytte af denne nådens tid da Gud viser os sin gode vilje? Hvis vi gør det, vil vi redde livet.

Hvordan man opnår Guds gode vilje

47, 48. Hvordan kan vi i dag, ligesom tusinder andre, opnå Guds gode vilje?

⁴⁷ Tusinder og atter tusinder af mennesker af alle nationer, i hvert fald fra 194 lande og landområder, af alle tungemål og af alle hudfarver er i Guds øjne blevet „mennesker med god vilje“. Af al magt stræber de efter at forblive i Guds gunst og eje hans godkendelse. Hvordan er de så blevet „mennesker med god vilje“? Ved at tilegne sig den visdom Bibelen indeholder. I et af Bibelens ordsprog (Ordsp. 8:35) står der skrevet med henblik herpå: „Den, der finder mig, finder liv og opnår yndest [god vilje, NW] hos [Jehova].“

⁴⁸ Vi må foretage os noget hvis vi skal opnå god vilje hos Gud, for Ordsprogene 11:27 siger: „Hvo der jager efter godt, han søger efter yndest [efter god vilje hos Gud], hvo der higer efter ondt, ham kommer det over.“ Det drejer sig ikke om at blive medlem af et af kristenhedens kirkesamfund, såsom den lutherske, den romersk-katolske og den græsk-katolske kirke, men vi skal stræbe efter at høre med til Guds sande folk. Ellers er det umuligt at opnå god vilje hos Gud, for Salme 149:4 siger: „[Jehova] har behag i sit folk, han smykker de ydmyge med frelse.“ Salme 147:11 forklarer: „[Jehova] har behag i dem, der frygter ham, dem, der bier på hans miskundhed.“ De mennesker Jehova har behag i viser han sin gode vilje.

49. Hvad er „mennesker med god vilje“ i dag travlt beskæftiget med?

⁴⁹ De mennesker der i dag bliver begunstiget med at eje god vilje hos Gud, både de der har håb om at leve evigt i himmelen og de der har håb om at leve evigt i Paradiset på jorden, er travlt beskæftiget med at hjælpe dem der længes efter at opnå god vilje hos Gud. De hjælper dem ved at skaffe dem eksemplarer af Bibelen på deres eget sprog og litteratur der kan bibringe dem forståelse af Bibelen og af de betingelser Gud stiller for at de kan opnå god vilje hos ham. Hvis vi skal undgå at blive påvirket af de utiltalende dæmoninspirerede udtalelser der udgår af dragens, vilddyrets og den falske profets mund, må vi tilegne os den himmelske visdom der findes i Bibelen, som er skrevet under Guds hellige ånds vejledning. Mennesker der allerede har opnået god vilje hos Gud hjælper i dag andre der gerne vil opnå den, idet de uden vederlag studerer Bibelen med dem i deres eget hjem og tillige indbyder dem til at overvære deres menighedsmøder.

50, 51. Hvem er det der i dag har opnået god vilje hos Gud, og hvis eksempel følger de?

⁵⁰ Det er de mennesker der er blevet forligt med Gud som har opnået god vilje hos ham. De har opnået forlig med Gud ved at indvi sig til ham ved Kristus og offentligt tilkendegive denne indvielse ved at lade sig døbe i vand. Denne handling gør ikke sjældent et stærkt indtryk på offentligheden, især når tusinder døbes på én gang, således som det for eksempel skete i sommeren 1958 da 7136 blev døbt under Jehovas vidners internationale stævne „Den guddommelige Vilje“, der holdtes samtidig på Yankee Stadium og Polo Grounds i New York.

⁵¹ Hvorfor lader disse mennesker sig døbe? Fordi de ønsker at følge Jesu Kristi eksempel, han der mere end noget andet menneske var genstand for Guds gode vilje. Jesus sendte sine efterfølgere ud idet han gav dem følgende befaling: „Gå derfor og gør disciple af folk af alle nationer, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, idet I lærer dem at holde alt det som jeg har befalet jer. Og se! jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning.“ (Matt. 28:19, 20, NW) Jesu egen dåb i vand var et symbol på at han viede sig til at gøre Jehova Guds vilje. På samme måde har nutidens „mennesker med god vilje“, Jehovas ordinerede forkyndere, ved dåben i vand offentligt tilkendegivet at de fuldt og helt har indviet sig til Gud.

52. Med hvilken indstilling afventer disse „mennesker med god vilje“ Harmagedon, og hvad advarer de jordens nationer om, og hvorfor?

⁵² Disse indviede, døbte kristne afventer nu frygtløst „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ da Harmagedon bryder løs. De ved at den strid der vil blive afgjort i denne krig står om Guds herredømme over hele jorden, om det rige der er blevet overdraget kongernes Konge og herrernes Herre. Allerede for nitten hundrede år siden så Jesus Kristus at hele menneskeheden i vor tid måtte oplyses om hvad striden drejer sig om. I profetien angående afslutningen på denne verdensordning udtalte han derfor: „Denne gode nyhed om Riget skal forkyndes på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så skal enden komme.“ (Matt. 24:14, NW) Mennesker der ejer Guds gode vilje har opfyldt denne profetiske befaling lige siden hedningernes tider sluttede i 1914, og især siden afslutningen på den første verdenskrig i 1918. På denne måde har de advaret alle nationer, særlig nationerne i kristenheden, der foretrækker De forenede Nationer fremfor Guds rige ved Messias.

53, 54. (a) Hvad er der flere og flere mennesker der ønsker at opnå når de hører den gode nyhed? (b) Hvordan vinder de, som ordsproget i Bibelen siger, den regerende konges yndest?

⁵³ Den „gode nyhed“ at Guds rige er blevet oprettet i himmelen med Guds Messias på tronen, skal uden ophør forkyndes indtil denne tingenes ordning går til grunde. Efterhånden som forkyndelsen breder sig er der flere og flere der tager imod den gode nyhed. De vælger at opnå fred med Gud fremfor at miste livet sammen med folkeslagene ved Harmagedon.

⁵⁴ Når de vier sig til Gud og hans tjeneste og som et symbol på denne indvielse offentligt lader sig døbe i vand, får de mulighed for at opnå Guds gunst. De opnår god vilje hos Gud. I erkendelse af at Kristus Jesus er blevet indsat som konge retter de sig efter den formaning der ligger bag det inspirerede ordsprog der lyder: „En klog tjener har kongens yndest, en vanartet rammer hans vrede,“ og: „Retfærdige læber har kongens yndest, han elsker den, der taler oprigtigt.“ (Ordsp. 14:35; 16:13) Efterhånden som de mennesker der har indviet sig til Gud får tilstrækkelig kundskab, indser de at det er deres pligt at bruge læberne i forkyndelsen af den gode nyhed om Guds nylig oprettede rige. Lydigt tager de del i den forkyndelse der bliver et vidnesbyrd for alle.

55. (a) Hvordan viser de deres kærlighed til Kongens åndelige brødre? (b) Hvad er det at de har Kongens Faders velsignelse et vidnesbyrd om?

⁵⁵ Disse mennesker, der i lighed med får har et mildt sindelag, har ikke alene fattet kærlighed til kongen Jesus Kristus men også til dennes åndelige brødre, af hvilke der på jorden findes en lille rest som leder forkyndelsen af den gode nyhed. Denne kærlighed til Kongen ønsker de at vise ved at gøre godt mod Kongens åndelige brødre. De ved at det bedste de kan gøre for at hjælpe dem er at medvirke til at fuldføre forkyndelsen af budskabet om Riget. Derfor tager de sammen med Kristi åndelige brødre del i denne forkyndelse og lider sammen med dem som Rigets vidner. De ser frem til den tid da vidnesbyrdet er aflagt for alle nationerne, for så vil Kongen sige til dem: „Kom hid, min Faders velsignede! arv det rige, som har været jer beredt fra verdens grundvold blev lagt. . . . Sandelig siger jeg eder: hvad [godt] I har gjort imod en af mine mindste brødre dér, har I gjort imod mig.“ Kongen kalder dem ’sin Faders velsignede’, hvilket kun kan betyde at de hører med til de mennesker der har opnået god vilje hos Gud; dette understreges også ved at Kongen stiller dem ved sin højre side. — Matt. 25:31-40.

56. Hvad vil der ved Harmagedon ske med de mennesker som har et uret sindelag? Hvilken arv vil mennesker med det rette sindelag modtage?

⁵⁶ Guds riges fjender har et sindelag der kan lignes ved bukkenes, og de vil derfor rammes af en evig straf, en evig afskærelse fra al eksistens. De „retfærdige“, de mennesker der har fårets milde sindelag, vil opnå „evigt liv“ under Guds riges herredømme. (Matt. 25:46) De vil for bestandig eje den fred som Gud skænker „mennesker med god vilje“. Gud har længe haft disse mennesker med god vilje i tanke, for allerede da han for næsten seks tusind år siden grundlagde verden beredte han dem en paradisisk ny ordning på en renset jord, der skal styres af Jesus Kristus, kongen i Guds himmelske rige, hvor Kristi åndelige brødre skal være konger sammen med ham og velsigne hele menneskeheden. Når jorden ved Harmagedonslaget er blevet befriet for alle dem der ikke har fundet god vilje hos Gud, vil man kunne sige at jorden er det himmelske riges territorium, dets jordiske domæne. Gud vil iklæde jorden paradisisk skønhed, og jordens indbyggere vil takke og prise Gud fordi han har etableret sit styre, som ikke vil blive forstyrret af Satan og hans dæmoner.

57. Hvad skal vi altså gøre nu for at opleve at se den paradisiske jord blive menneskehedens fredfyldte hjem?

⁵⁷ Hvor skønt og fredfyldt et hjem vil „mennesker med god vilje“ ikke få lov til at bo i for evigt på den paradisiske jord! Ønsker vi at bo der? Det kan blive vores lod såfremt vi nu gør det fornødne for at undslippe den undergang der ved Harmagedon venter alle de mennesker som Gud ikke har behag i, og dersom vi af hele vort hjerte nu vælger at høre til dem der ejer Guds fred og gode vilje.

[Fodnoter]

Jeg forudsiger at freden ikke alene er mulig i vort slægtled. Jeg forudsiger at den vil komme tidligere end ventet. Og hvis jeg har ret, vil folk ved næste verdensudstilling se et Amerika der er ganske anderledes end det vi har i dag, ligesom det er ganske anderledes end det vi havde i 1939. . . .

Alle disse ønskers og forhåbningers og forventningers virkeliggørelse afhænger af at vi får en verden hvor krig ikke truer mere. . . .“ — Fra New York Times for den 23. april 1964, side 26.