En særlig slægt

Hvad skulle kendetegne den? Er vi nødt til at forgå med den?

„SLÆGT går og slægt kommer, men jorden står til evig tid,“ siger prædikeren i sin bogs første kapitel, vers 4 Præ 1:4. Ifølge historikeren Lukas’ beregning var der seksoghalvfjerds slægtleda i de 4024 år der hengik fra Adams skabelse til Jesu fødsel som menneske. (Luk. 3:23-38) Imidlertid ved vi ikke hvor mange slægtled der har levet siden Jesu tid da der ikke findes nogen pålidelige oplysninger herom. Dog ved vi at det ikke er let at afmærke et bestemt slægtled uden samtidig at tage hensyn til de begivenheder eller den bestemte tidsperiode som dette slægtled oplevede.

Til gavn for os omtaler den bibelske beretning flere ganske særlige slægtled og forbinder dem med navnet på kendte personer der levede i de pågældende slægtled. For eksempel var der den slægt eller generation der levede i Noas dage og som gik til grunde i Vandfloden. Mange vil også tænke på den slægt eller generation der levede i Lots dage og som gik til grunde da der regnede ild ned over byerne Sodoma og Gomorra. Der var også den slægt der var vidne til — og for størstedelens vedkommende — ignorerede Jesu gerning og mirakler og som mødte sit skæbnesvangre endeligt i året 70.

Af langt større betydning er dog en slægt som Jesus pegede frem til da han gik her på jorden. Det skulle være det mest betydningsfulde slægtled i menneskehedens historie, en ganske særlig slægt, fordi Jesus lovede at hans genkomst ville finde sted i dette slægtleds levetid og at han da ville begynde at herske usynligt fra himmelen som konge i Guds rige. For at menneskene til den tid kunne vide at dette slægtled nu var kommet, opregnede Jesus en række begivenheder der umiskendeligt ville adskille dette slægtled fra alle andre. Lad os slå op på Lukas-evangeliets 21. kapitel og lægge mærke til nogle af disse kendetegn.

Læg i vers ti mærke til at Jesus sagde at „folk skal rejse sig mod folk, og rige mod rige“. Det var ikke de sædvanlige krige mellem enkelte folk, men nationer ville slutte sig sammen i forbund og kæmpe mod hinanden i en verdensomspændende krig! Derefter sagde Jesus: „Og store jordskælv skal der være, og pest og hungersnød både her og der.“ Alt dette — verdenskrige, store jordskælv, pest, mangel på levnedsmidler — samt en verdensomfattende lovløshed og forfølgelse af kristne skulle man opleve i et hidtil ukendt omfang i dette slægtled. Forholdene ville i den grad afvige fra hvad man tidligere havde oplevet og være så skræmmende at mennesker ville „dåne af rædsel og gru for det, som kommer over jorderige“. — Luk. 21:10-17, 25, 26; se også Mattæus 24:3-14.

Hvad disse begivenheder betød

Efter at have beskrevet disse og andre sider af det tegn der skulle markere hans anden nærværelse, når han var kommet som kongen i Guds rige, fortalte Jesus følgende lignelse: „Se på figentræet og alle de andre træer; så snart I ser, at de springer ud, skønner I af jer selv, at nu er sommeren nær. Således kan I også skønne, når I ser dette ske, at Guds rige er nær.“ — Luk. 21:29-31.

Er det ikke rigtigt at når vi ser knopperne springe ud på træerne så har vi ikke nødig at nogen skal fortælle os at sommeren er nær? For mange af dem der bor på landet er det signalet til at træffe forberedelser til den travle tid der nu forestår. Ligesom knopperne på træerne havde en særlig betydning, således betød det også noget ganske bestemt når alle de ting Jesus havde forudsagt, skete i et enkelt slægtled. Det betød, som Jesus sagde, at Guds længe ventede rige var kommet nær! Ja, det betød at Kristus da herskede midt blandt sine fjender og at Gud snart ville vise sin magt og fjerne alle dem som modstod hans rige. — Sl. 110:1, 2; Hebr. 10:12, 13; Åb. 12:7-12; 17:1–20:3.

Hvilket slægtled er det?

Hvilket slægtled var det Jesus pegede frem til? Findes der en slægt, en generation, der siden Jesu tid har oplevet verdensomspændende krig, store jordskælv, frygtelige epidemier, en udbredt hungersnød, en hidtil ukendt lovløshed, kristenforfølgelse, en omsiggribende frygt samt alle de andre ting Jesus forudsagde. Landmanden kan om foråret se på træerne og sige at sommeren er nær. Kan vi ved at betragte begivenhederne i vor generation sige at Guds rige er nær?

Har vi i vor generation set folk og riger mobilisere sig til krig i en grad som aldrig før? Ja, sandelig. Som en anerkendelse af at krigen 1914-1918 var anderledes end alle tidligere krige i historien kalder historikerne den for den første verdenskrig. Den var den første i sin art. Men at ’folk skulle rejse sig mod folk og rige mod rige’ var kun én side af tegnet. Har vi også set de andre sider i den generation der har levet siden 1914.

Hvad siger kendsgerningerne? Er det ikke rigtigt at jorden efter den første verdenskrig hærgedes af en influenza-epidemi der krævede flere menneskeliv end krigen, og har ikke mange forskellige sygdomme siden da gået deres gang hen over jorden? Har der ikke også i dette tidsrum været en tydelig mangel på levnedsmidler og mange steder endog hungersnød som følge af ødelagte afgrøder, dårlige vækstperioder og mangel på arbejdskraft på landet idet mange unge mænd i deres bedste alder er blevet taget bort fra deres arbejde for at gøre krigstjeneste? Dog var dette, ifølge Jesu ord, kun veernes begyndelse. — Matt. 24:7, 8.

Siden den anden verdenskrigs afslutning har vi set den kolde krig udvikle sig mens nationerne truer hinanden med større og større kernevåbenlagre. Verdens befolkning imødeser med frygt en tredje verdenskrig udkæmpet med våben af en hidtil ukendt ødelæggelseskraft. Samtidig trives lovløsheden frodigt. „Vi befinder os midt i den værste lovløshedens æra i vor nations historie,“ udtaler chefen for De forenede Staters forbundspoliti, J. Edgar Hoover. Rapporter fra andre lande viser at situationen er den samme dér. Sideløbende hermed forkynder Jehovas vidner Guds rige som det eneste håb for menneskeheden og erfarer til gengæld en stærk forfølgelse, nøjagtig som Jesus forudsagde.

Er de ting vi her i korthed har ridset op ikke det tegn der skulle fortælle os at „Guds rige er nær“, ligesom knopperne på træerne siger os at sommeren er nær? Jo. Der er ingen tvivl om at den generation der så begyndelsen til disse begivenheder i 1914 er den særlige slægt som Jesus talte om.

Denne slægts fremtid

Hvad bliver afslutningen på disse begivenheder? Hvad vil der ske med denne slægt? Jesus gav os et fingerpeg om det da han sagde: „Sandelig siger jeg eder: denne slægt [det slægtled der oplevede 1914] skal ikke forgå, før det er sket alt sammen.“ Det er vigtigt at vide hvad dette „alt sammen“ indbefatter. — Luk. 21:32.

Det spørgsmål som apostlene stillede Jesus og som gav anledning til hans detaljerede beskrivelse af tegnet giver os nøglen til svaret. Ifølge apostelen Mattæus spurgte de: „Sig os, når skal dette ske? Og hvad er tegnet på dit komme og verdens ende?“ De ville gerne vide hvornår „verdens ende“ eller, som New World Translation siger, „afslutningen på tingenes ordning“, kom. I sit svar herpå sagde Jesus blandt andet at når evangeliet eller den gode nyhed om Riget var blevet forkyndt tilstrækkeligt, „så skal enden komme“. — Matt. 24:3, 14.

Den „ende“ Jesus talte om skulle ikke komme som følge af at nationerne ødelagde hinanden i en atomkrig, den skulle ikke være et nukleart Harmagedon. Nej, den „ende“ Jesus talte om, var den fuldstændige ende på den nuværende tingenes ordning som Gud ville forårsage ved sine himmelske eksekutionsstyrker. Når Jesus sagde at „denne slægt skal ikke forgå, før det er sket alt sammen“, mente han altså at den nuværende generation ville opleve Guds hævns dag, på hvilken ødelæggelsen ville blive lige så omfattende som i Noas dage da Vandfloden udslettede en hel generation af onde mennesker. — Es. 61:2; Matt. 24:37-39.

Jesu profeti om en omfattende tilintetgørelse af al ondskab i verden er i sandhed noget ganske enestående, ja måske nogle end ikke vil tro det. Vi kan dog nære fuld tillid til Jesu ord. Han gav selv en forsikring om deres pålidelighed da han videre sagde: „Himmelen og jorden skal forgå; men mine ord skal ingenlunde forgå.“ — Luk. 21:33.

Det er Guds fjender i himmelen og på jorden der vil forgå når Gud eksekverer sin dom over denne tingenes ordning. Disse fjender udgør den himmel og jord som apostelen Peter sagde er „forbeholdt ilden på den dag, da de ugudelige mennesker skal dømmes og fortabes“. Men mens den nuværende onde himmel og jord vil forgå og gøre plads for de lovede „nye himle og en ny jord“ vil Jesu ord aldrig forgå. De vil ikke forblive uopfyldt. Vi kan nære den største tillid til at denne slægt eller generation vil blive vidne til den største guddommelige magtdemonstration til ondskabens udryddelse siden Vandfloden i Noas dage. — 2 Pet. 3:7, 13.

Det vedrører også Dem

Jesu ord om den slægt der skulle forgå vedrører også Dem og Deres fremtid. Ingen af os kan undgå at blive berørt af det. Vi må alle træffe et valg, og det må ske snart. Det ene vidnesbyrd lægger sig til det andet og tilkendegiver tydeligt hvad der ligger foran, lige så tydeligt som knopperne på træerne varsler sommerens komme. Da det var sin himmelske Faders uforgængelige ord Jesus udtrykte, kan vi være fuldt forvissede om at alle de forudsagte ting vil indtræffe, også den retfærdige krig som Gud selv vil udkæmpe og i hvilken alle hans modstandere vil gå til grunde.

Det er derfor vigtigt at vi træffer det rette valg. Vi ønsker ikke at lide samme skæbne som den ulydige slægt der gik til grunde i Vandfloden. Vi ønsker ikke at blive ramt af en ødelæggelse i lighed med den der ramte Sodoma og Gomorra. Vi ønsker ikke at blive fordømt som den slægt af jøder der høstede de bitre frugter af deres gerninger i året 70. Der findes kun én vej til frelse. Man må villigt overgive sig til at gøre Guds vilje idet man slutter sig til hans folk på jorden, hans vidner, og er med til at udføre det arbejde han har pålagt dem. Disse vidner vil være lykkelige for at hjælpe alle til at vinde Guds gunst og opnå evigt liv.

[Fodnote]