Har du talt med din familie?
„VI HAR fundet Messias“! Forestil dig den glæde hvormed Andreas fra byen Betsajda udtalte disse ord til sin broder, Simon Peter. Andreas’ første tanke var at dele denne vidunderlige nyhed med sin broder. Fordi Andreas ikke holdt sig tilbage oplevede han den glæde at se sin broder tage imod Guds sandhedsord og selv blive en af Jesu Kristi apostle. — Joh. 1:41, 44.
Kornelius, en hedensk høvedsmand der boede i Kæsarea, erfarede ligeledes stor glæde fordi han delte Guds ord med sin familie. Efter at Jehova havde sørget for at apostelen Peter begav sig på vej til Kornelius for at forklare ham Guds hensigter, sammenkaldte Kornelius „sine slægtninge og nærmeste venner“. Da Peter forklarede sandhedens vej for ham var disse „slægtninge og nærmeste venner“ til stede. Resultatet? De tog imod sandheden og den hellige ånd „faldt . . . på alle dem, som hørte ordet“. — Ap. G. 10:24, 44.
Den handlemåde som både Andreas og Kornelius fulgte bør alle kristne i dag efterligne. Det vi har lært fra Bibelen ved vi med sikkerhed er „sandheden“. At dele denne sandhed med vore nære venner og slægtninge er en kærlighedshandling. Dertil kommer at vi har en mulighed for at vidne for vore slægtninge som andre ikke har. Udnytter vi denne mulighed?
Hjælp dem til en velvillig indstilling
Men hvordan skal man bære sig ad med at fortælle sin familie om sandheden? Det er sædvanligvis ikke klogt at prøve at fortælle alting på én gang. Et eller to vigtige punkter kan, ligesom i hus-til-hus-arbejdet, være tilstrækkeligt til at skærpe deres åndelige appetit. Men dersom du begynder at holde et længere foredrag for dem vil de måske reagere ugunstigt. Hvis du derimod kun fremholder nogle få sandheder for dem kan du hjælpe dem til at få en velvillig indstilling. Du må jo huske på at de i åndelig forstand er som børn, og de „trænger til mælk og ikke til fast føde“. Deres lyst til at høre og forstå mere om sandheden skal opbygges lidt efter lidt. — Hebr. 5:12-14.
Det er desuden bedst ikke at gå ud fra at de straks vil tage imod sandheden om Guds rige første gang du taler med dem. Mange mennesker er blevet fejlagtigt underrettet om Jehovas folk og nærer fordomme som må fjernes. Du må derfor bede om Jehovas vejledning og derpå søge at finde en gunstig lejlighed.
Fremhold på en taktfuld måde sandheden for dem og pas på ikke at gøre dem fjendtligt stemt ved rent ud at fortælle dem at det de tror er forkert. Dette kræver at man i kærlighed ræsonnerer med dem og ikke er truende og anmassende i sin fremgangsmåde. Jehova tvinger ikke mennesker til at tage imod sandheden og apostelen Paulus’ ord er her på deres plads: „Jeres tale skal altid være vindende, krydret med salt.“ „En Herrens tjener bør ikke leve i ufred, men være mild imod alle, dygtig til at lære fra sig, rede til at finde sig i ondt. Han bør med sagtmodighed tilrettevise de genstridige [må med mildhed undervise dem der ikke er gunstigt stemt, NW].“ — Kol. 4:6; 2 Tim. 2:24, 25.
Men hvad nu hvis du taler taktfuldt med din familie og den ikke er venligt stemt? Så hold inde. Selv om dine slægtninge afviser dig så prøv at efterlade dem i den bedst mulige sindsstemning, for der vil komme andre lejligheder til at tale med dem. Tænk også på at mens du venter på at der skal vise sig en anden lejlighed bliver de måske besøgt af andre Jehovas vidner i det ordinære arbejde fra dør til dør. Dersom du sørger for at dine slægtninge bliver velvilligere stemt for hver gang du har besøgt dem tager de måske en dag imod budskabet.
Tænk på hvad der interesserer dem
Vær vågen for hvad der interesserer dine slægtninge. Spekulerer de på verdensforholdene? Hvis det er tilfældet kan du fortælle hvad du har lært om Bibelens profetier og hvad de siger om vor tid. Eller de stiller måske spørgsmål som du kan besvare ud fra Bibelen. Måske har de haft visse oplevelser der kan bane vejen for en bibelsk drøftelse. Ved at være vågen kan du blive klar over hvad der har deres særlige interesse og kan danne grundlag for at fremholde sandheden for dem.
Et af Jehovas vidner i Pennsylvanien havde en broder der gik meget op i verdenshistorie og arkæologi. Dette vidne havde tidligere uden held forsøgt at vække sin broders interesse. En dag talte de imidlertid om verdenshistorie og arkæologi og vidnet blev klar over at her var en ideel lejlighed til at fortælle broderen om sandheden. Han viste ham bogen „Babylon the Great Has Fallen!“ God’s Kingdom Rules! og forklarede ved hjælp af den at verdenshistorien og arkæologien er i harmoni med Bibelens profetier. Broderen tog imod bogen og imod en indbydelse til at overvære menighedens bogstudium. Da han havde overværet et sådant studium sagde han: „Jeg blev forbavset over at en bibelstudiegruppe i den grad gik op i de historiske detaljer.“ Han begyndte at overvære møderne og at tage del i tjenesten på arbejdsmarken. Han læste alle de nyere bøger der er udgivet af Vagttårnsselskabet og bad et andet vidne studere bogen „Ske din vilje på jorden“ med ham. Han indviede sit liv til Jehova og indrømmede: „Dette her er netop hvad jeg har søgt efter.“
Vagttårnet og Vågn op! kan også hjælpe dig til at udnytte de særlige interesser en slægtning måske har, for de to tidsskrifter berører mange forskellige emner. Sørg for at sende et nummer til din slægtning når Vagttårnet eller Vågn op! bringer artikler som interesserer ham eller hende.
Kan du eller en anden begynde et studium med dem?
Hvorfor ikke prøve at begynde et hjemmebibelstudium dersom dine slægtninge er interesserede og ikke bor for langt væk? Dette er en af de mest effektive måder hvorpå man kan hjælpe slægtninge der har en velvillig indstilling. Et af Jehovas vidner i Michigan beretter: „Da jeg først lærte sandheden at kende var det mit største ønske at få hele min familie interesseret. Jeg begyndte et bibelstudium med en af mine søstre. Derpå begyndte jeg også et studium med en anden søster, og hun fortalte mig at min niece — der bor lige ved siden af hende — af og til læste Vagttårnet og Vågn op! Vi gik hen for at besøge hende, og hun viste nogen interesse. Imens begyndte min ældste søster at arbejde for en mand der overværede møderne i rigssalen. Hun blev så interesseret at da hun hørte vi alle studerede Bibelen begyndte hun at komme hver uge for at overvære studierne. Jeg spurgte hende om jeg måtte komme og holde et studium med hende, og det gik hun med til. Nu overværer min moder også studiet. Min halvvoksne nevø har ligeledes bedt om at måtte få et studium. I løbet af de sidste seks år er sæden blevet sået og vandet fra tid til anden, men det er først i det sidste år at Jehova virkelig har givet væksten. I alt er der tolv af mine slægtninge — niecer, nevøer, søstre og min moder, ældre og unge imellem hinanden — der studerer sandheden.“ Har du prøvet at begynde et studium med din familie?
Få mest muligt ud af familiebesøg
Hvad nu hvis familien bor langt væk? Er der mulighed for at besøge dem? Selv om det kun drejer sig om et kort besøg kan sandhedens sæd måske sås. Da et vidne i Texas besøgte sin familie kunne han kun blive én dag; han stod derfor tidligt op og spiste morgenmad sammen med sin fader, og herunder fortalte han ham om Riget. „Derfra,“ beretter han, „tog jeg hen for at besøge en onkel og tante. For mange år siden havde denne tante foræret mig den bibel hvormed min søgen efter sandheden begyndte. Jeg sagde til hende: ’Eftersom du engang hjalp mig ved at give mig en bibel vil jeg gerne hjælpe dig nu.’ Efter at have aflagt et vidnesbyrd som både hun og hendes mand lyttede opmærksomt til, tog jeg videre til en fætter og overlod ham noget bibelsk litteratur. Derfra begav jeg mig hen til en anden onkel og tante. Så vendte jeg tilbage til min faders hjem og fik mulighed for at vidne for to af mine brødre der var på besøg. Herfra tog jeg til min søsters hjem. Hun og hendes mand viste også interesse. Ved at udnytte tiden mest muligt var jeg i stand til at tegne tretten abonnementer på Vagttårnet og Vågn op! og således hjælpe mine slægtninge til regelmæssigt at få sandhedens ord.“
Vidnesbyrd pr. brev
Men hvad nu hvis dine slægtninge bor langt borte og det ikke er muligt at besøge dem? Har du prøvet at vidne for dem pr. brev? Du kan også sende litteratur, for eksempel særnumre af Vagttårnet og Vågn op! til dine slægtninge for at vække deres interesse. Bed dem om at give udtryk for hvad de mener om det du skriver eller sender til dem. Et vidne i Mississippi beretter:
„Jeg sendte særnumrene af Vagttårnet og Vågn op! til forskellige slægtninge og fik svar fra en kusine som jeg ikke har set i cirka tyve år. Hun glædede sig så meget over tidsskrifterne at hun klippede paragrafferne ud, klistrede dem på brevet og skrev svarene ud for spørgsmålene. Nu abonnerer hun på bladene og hun har mange spørgsmål til artiklerne. Efter at have læst et særnummer sagde hun: ’Dette vil jeg bevare helt — det er glimrende!’ Hun har erhvervet sig stor kundskab pr. korrespondance.“
Giv ikke op
Ved aflæggelse af vidnesbyrd pr. brev gælder det samme som ved aflæggelse af et personligt vidnesbyrd: Det kan tage tid. Men giv ikke op. Hvad nu hvis de afviser dig gang på gang? Det gør folk også i hus-til-hus-arbejdet, men alligevel giver Jehovas vidner ikke op; de fortsætter med kærligt at besøge mennesker med få måneders mellemrum for at give dem yderligere lejlighed til at høre. Vi bør tage det samme kærlige hensyn til vores familie.
Dertil kommer at tid og ændrede omstændigheder kan gøre slægtninge venligere stemt. Giv derfor ikke op. I Mississippi havde et vidne en bedstemoder som hun ikke mente ville lytte til sandheden om Riget, og hun forkyndte derfor ikke for hende. Hendes beretning lyder: „Min moder gav min bedstemoder en traktat, hvilket min bedstemoder nævnede i et brev til mig. Jeg skrev et brev til hende med den prædiken vi brugte i øjeblikket. Der gik fire måneder. Jeg skrev igen. Stadig intet svar. Efter en måneds tid blev vi ganske overraskede da min bedstemoder uventet kom på besøg og blev hos os i tre dage. Hun var med i rigssalen og bad om et eksemplar af Babylon-bogen. Siden da har vi regelmæssigt korresponderet, og hun har tegnet abonnement på begge bladene. I sit sidste brev fortalte hun at hun var færdig med at læse Babylon-bogen, og at hun nu ønskede at studere den. Hun fortalte at det eneste hun nu læser er Bibelen og bibelsk litteratur.“ Mange har til sidst taget imod sandheden fordi de vidner der var i familie med dem ikke gav op.
Gør dig derfor klart at hvad enten du vidner mundtligt eller pr. brev for din familie kan det tage tid. Et vidne i New York skrev i otte år til sin familie i Tjekkoslovakiet. Efter syv års forløb begyndte hans moder at forstå sandheden, og skrev i et brev at hun gerne ville have nogle til at hjælpe sig med at studere Bibelen. Et stedligt vidne begyndte et bibelstudium, og hun gjorde hurtigt fremskridt. I et af sine sidste breve skrev hun: „Kære søn, mine tanker går stadig til dig og din familie og jeg er meget lykkelig for at kunne skrive til jer at jeg nu også er jeres søster i sandheden. Sidste søndag blev jeg døbt, og nu er jeg meget lykkelig over at jeg også kan tjene Jehova Gud.“ Dette var efter otte års vidnesbyrd pr. brev!
Vis derfor udholdenhed ved taktfuldt og kærligt at vidne for din familie. Hjælp den på enhver mulig måde og giv ikke op. Et vidne i Californien skrev at da hun og hendes mand lærte sandheden at kende fortalte de begejstret hendes familie derom. „Vi fik ikke den modtagelse vi havde ventet. Men da jeg blev pioner stillede de mange spørgsmål. For at besvare disse opbevarede jeg bogen „Forvis jer om alt“ lige ved telefonen, og når jeg talte med dem bladede jeg i den og gav dem bibelske svar på deres spørgsmål. Dette gik for sig i nogen tid og de indrømmede at de lærte mere gennem telefonen end i deres egen kirke; de bad derfor om jeg ville begynde at studere med dem. Det varede ikke længe før min søster og hendes mand og børn blev interesseret og begyndte at tage del i tjenesten på arbejdsmarken. Min søster er blevet døbt.“ Dette tog ni år!
Hvordan ægtefæller kan hjælpes
Af alle dem en kristen ønsker at dele Bibelens sandheder med står vedkommendes egen ægtefælle øverst på listen. Man viser ikke sin ægtefælle kærlighed hvis man forholder ham eller hende sandheden. Af og til træffer man hustruer som ikke holder af at tale med deres mænd om sandheden. Måske af frygt for at manden vil afvise budskabet om Riget. Men somme tider er det blot noget hustruen forestiller sig. En kvinde i São Paulo i Brasilien viste interesse for Bibelen, og et vidne aftalte at komme på genbesøg hos hende. Kvinden advarede imidlertid: „Kom ikke når min mand er hjemme. Han kan ikke lide at jeg taler med nogen om religion.“ Midt under besøget kom manden imidlertid pludselig hjem. Vidnet fortsatte den bibelske drøftelse og fik manden draget med i samtalen. Mandens interesse voksede og han stillede mange spørgsmål. Til sidst sagde han at han havde en religiøs bog han ikke kunne forstå. Da han blev bedt om at vise bogen kom han med „Gud Maa Være Sanddru“. Vidnet viste ham hvor værdifuld bogen er og tilbød at hjælpe ham med at forstå den. Dette indvilligede manden i, og der blev påbegyndt et bibelstudium med ham og hans hustru. Han har fuldstændig forandret sin mening om religion.
Det har gang på gang vist sig at det bedste tidspunkt at fortælle sin mand at man studerer Bibelen er når bibelstudiet indledes så manden kan være med til studiet. Både vidnet og hustruen kan taktfuldt opmuntre manden til at være med til studiet. Manden ønsker måske blot at lytte, hvad der er udmærket, for det han hører kan forhåbentlig vække hans interesse, og i hvert fald har han mulighed for at stille spørgsmål.
Hvis en mand ikke vil lytte til sin hustru eller hvis han modsætter sig at hun prøver at forklare ham noget om Bibelen, kan det være hun skulle bede et andet vidne hjælpe sig. I Ny Kaledonien blev der begyndt et studium med en tahitisk kvinde hvis mand ikke brød sig om sandheden. Hver gang hun fortalte ham hvad hun havde lært svarede han: „Du skal ikke komme her og lære mig noget.“ Hustruen bad klogeligt en af brødrene om at tale med manden. Denne blev overrasket over at Bibelen kunne give ham svar på alle hans spørgsmål. Der blev begyndt et bibelstudium med ham, og han forkynder nu regelmæssigt Guds ord.
Men hvad nu hvis manden er imod budskabet og slet ikke vil lytte til nogen? Apostelen Peter tog dette problem op da han skrev: „I hustruer [skal] underordne jer under jeres mænd, så også de mænd, der ikke vil lyde ordet, kan vindes uden ord ved deres hustruers færd, når de har jeres rene, gudfrygtige færd for øje.“ (1 Pet. 3:1, 2) En sådan opførsel kan mange gange langt bedre end et vidnesbyrd få en ikke-troende ægtemand til at ændre indstilling. Alle der ønsker at hjælpe deres slægtninge til at blive sande kristne må sandelig lægge den rette opførsel for dagen!
Det at man deler sandheden med sine slægtninge som Andreas og Kornelius gjorde åbner muligheden for at familien kan forenes i Guds sandhed. Nu da vor generation står over for Guds Harmagedonkrig er menneskers liv i fare. Hvis din familie skal overleve Harmagedon og komme ind i Guds paradisiske nye orden kan din hjælp være livsvigtig.
Bliv derfor flittigt ved at dele sandheden med andre på en kærlig og taktfuld måde, med vindende ord. Giv ikke op selv om du gang på gang bliver afvist. Selv om din familie ikke ønsker at lytte kan du vidne ved at optræde på kristen manér. Ved igennem årene at være kærlig og hensynsfuld over for dine slægtninge kan du opleve den lykke at hjælpe dem til at blive dine åndelige brødre og søstre. Hvilken velsignelse og glæde kan det ikke føre til at du taler med din familie om sandheden!