Forstyrrelser i den symbolske sol skaber trængsler på jorden
1. Hvad er menneskets største energikilde?
NÅR det drejer sig om energikilder der kan erstatte jordens svindende reserver, anerkender man at solen er langt større end nogen anden energikilde man kender. Det sollys der fra denne kæmpemæssige kerneovn i løbet af blot to dage falder på De forenede Stater alene, indeholder en energi der svarer til alle landets øvrige brændstofreserver. Problemet er at finde en måde hvorpå man kan udnytte solenergien. Man har prøvet mange metoder for at udnytte solens energi økonomisk, men kun med ringe held.
2. Påvirker forstyrrelser i solen os?
2 Solen er ikke alene den største energikilde, men dens mange former for stråling har en kolossal indvirkning på menneskelivet. Under solpletvirksomhed forekommer der for eksempel store forstyrrelser i radionettet, og videnskabsmænd er af den opfattelse at solpletter også påvirker os fysisk og psykisk.
Guds vrede skaber forstyrrelser
3. Hvordan betragtede fortidens babyloniere og andre solen, og betragter man den på samme måde i vor tid?
3 Blandt fortidens babyloniere blev solen tilbedt som en gud, som himmelens dommer, under navnet Shamash. Han var den anden gud i en af de babyloniske treheder af guder. De frafaldne israelitter efterlignede babylonierne, idet de, som det fremgår af Ezekiel 8:15, 16 og Femte Mosebog 4:19, tog soltilbedelsen op. I vor tid tilbeder nogle folk i de mere tilbagestående lande stadig solen. Disse folk betragter ikke blot solen som en energikilde, men de ser også hen til den og beder til den som om den var en fornuftbegavet forsørger. I vor tid tilbeder forstandige og oplyste folk naturligvis ikke solen direkte, selv om de forstår dens betydning for menneskene.
4. Hvad er solen et vidnesbyrd om, og hvordan bruger Skaberen den symbolsk?
4 Dette vældige himmellegeme som vor lille planet drejer sig om, blev ikke skabt for at menneskene skulle tilbede det. Det er derimod endnu et vidnesbyrd om den magt og kærlighed der kendetegner vor store Skaber, Jehova Gud, som anbragte det der. Uden solen ville alt liv på jorden hurtigt forsvinde. Vi bør være ham taknemmelige for den. På grund af solens betydning for menneskene er det naturligt at Skaberen i Bibelen anvender solen som et symbol eller „tegn“ der skal skildre noget som menneskene ser hen til efter liv, lys og vejledning. Somme tider bruger han dette symbol i en god og gavnlig betydning, som når han taler om retfærds sol, og somme tider bruger han det i en dårlig betydning, som når han taler om udgydelsen af en plage over solen, hvilket er tilfældet i Åbenbaringen 16:8.
5. Hvad består den fjerde plage i?
5 Det er i denne sidste betydning at han bruger udtrykket i forbindelse med den fjerde af de syv plager i Åbenbaringen. Den engel der stod for denne plage, udgød sin skål med Guds vrede over den symbolske sol, hvilket skabte forstyrrelser i den, og det er de følger dette fik for menneskene på jorden, vi her ønsker at drøfte. Efter at Johannes havde beskrevet de tre første plager, sagde han: „Og den fjerde engel hældte sin skål ud over solen. Da fik solen magt til at hærge menneskene med ild.“ — Åb. 16:8.
6. (a) Hvordan brugte Jesus solen på en symbolsk måde? (b) Hvilket motiv har de der skinner som solen i denne verden?
6 For at forstå hvad denne plage symboliserer, er det gavnligt at vi først vender os til Jesu profetiske lignelse om hveden og rajgræsset i Mattæus 13:38, 39, 43. Han sagde til sine disciple: „Den gode sæd er Rigets børn, . . . høsten er verdens ende; . . . da skal de retfærdige stråle som solen i deres Faders rige.“ Han talte om dem der forkynder budskabet om Riget under Kristus, Messias, der er verdens lys, og derved skinner de ligesom solen til velsignelse for de folk der hører dem. (Joh. 1:4, 9; Matt. 5:14) De får deres energi fra Gud og fra hans ord. Der findes imidlertid andre der også stråler som solen, men de skinner i denne verdens riger, og de er i sandhed ikke til velsignelse for menneskene. De skinner for at skabe sig selv et navn i verdenshistorien og for at andre skal se op til dem.
Plagen forkyndes
7. (a) Hvorfor er de der skinner i denne verden, fjendtligt indstillet over for Rigets børn? (b) Hvilken resolution angående denne verdens „sol“ blev vedtaget ved stævnet i Indianapolis i 1925?
7 Det følger heraf at de der skinner som denne verdens sol, ville være fjendtligt indstillet over for dem der skinner som solen i Riget. Dette skyldes at Rigets børn af Gud får befaling til ikke blot at forkynde den gode nyhed om Riget, men også til at afsløre de motiver som denne verdens „sol“ har, og de følger det får når dens stråler rammer menneskene. Denne forkyndelse er en bekendtgørelse af den fjerde af de syv plager der udgydes af Guds himmelske tjenere. I overensstemmelse hermed blev der den 29. august 1925 ved et stævne som de internationale bibelstudenter afholdt i Indianapolis, Indiana, vedtaget en resolution der havde titlen „Et Haabets Budskab“. Den lød i uddrag således:
„De mægtige Faktorer i Verden, Videnskab og Tænkning, Handel og Religion, har hver især i sin Orden fremholdt, hvad de mente kunde hjælpe Mennesket. I Demokratiets Navn og under dets Maske har disse nu forenet sig for i Fællesskab at kunne bringe Mennesket, hvad det gør Fordring paa. De giver sig ud for i Fællesskab at være Verdens straalende Sol, hvorfra alt det Lys udgaar, som kan oplyse og vejlede Menneskene.“
8. Ærede denne resolution den verdslige „sol“?
8 Denne resolution gav ikke nogen ære eller pris til de mennesker hvis navne skinner på det verdslige firmament, for lidt længere fremme sagde den:
„I Herrens Navn og Aand opløfter vi derfor her Guds Sandheds og Retfærdigheds Banner mod Fjenden til Fordel for Menneskene. Dette Banner er følgende Budskab:
At Jehova er den eneste sande Gud, den Højeste, den Almægtige, den som har lagt og som fuldbyrder sin store Plan til Menneskets Frelse, og at han er alle deres Belønner, som oprigtigt søger og adlyder ham, at Bibelen er hans aabenbarede Sandhedsord, at hans elskede Søn, Kristus Jesus, er Menneskenes Genløser og Befrier og er kommet, saaledes som han havde lovet, for at herske over Folkene og velsigne dem . . .“
En hærgende sol
9. Beskriv virkningerne af udgydelsen af den fjerde plage.
9 Virkningerne af denne skåls udgydelse var: „Da fik solen magt til at hærge menneskene med ild. Og menneskene blev hærget af den store hede.“ (Åb. 16:8, 9) Hvordan skete det? På dette tidspunkt, i 1925, havde Benito Mussolini etableret sig som Italiens diktator. Stalin arbejdede på at blive det kommunistiske, russiske kæmperiges absolutte herre, hvilket lykkedes ved slutningen af 1927. Adolf Hitler kæmpede fanatisk for at blive Tysklands nationalsocialistiske diktator. Japan arbejdede med planer om at udvide sin imperialisme til det asiatiske fastland, mens den øvrige verden stadig søgte at komme til kræfter efter den første verdenskrigs ragnarok. Alle disse omskiftelser og forandringer bragte dog intet lys og ingen varme i form af frihed og velsignelser til menneskene. Den symbolske verdslige „sol“ blev tværtimod undertrykkende og hærgende hed, og folk led under det øgede pres, nøjagtig som Jehovas vidner havde forudsagt. De mennesker der efter den første verdenskrig så hen til denne verdens „sol“ efter lægedom og velsignelser, blev i sandhed skuffede, for den viste sig ikke at være nogen „retfærds sol . . . med lægedom under sine vinger“. — Mal. 4:2.
10. Hvordan spottede mennesker Guds navn da plagen blev udgydt, og hvad brugte de som undskyldning?
10 Jehovas vidner fortalte folk at hedningernes tider var endt i 1914 og at Guds rige på dette tidspunkt var blevet oprettet i himmelen. For at give menneskene en advarsel før dette rige ville knuse og tilintetgøre denne verdens riger, tillod Gud denne verdens regeringer at eksistere endnu en tid som „de højere myndigheder“. (Rom. 13:1, NW) Menneskene benyttede dette som en undskyldning og dadlede Gud for de trængsler der fandt sted, og deres fjendskab mod Jehovas vidner, som gav den verdslige „sol“ skylden for den hærgende hede, voksede. Som Åbenbaringen 16:9 havde forudsagt: „De gav sig til at spotte Guds navn, hans, som har magt over disse plager; og de omvendte sig ikke, så de gav ham ære.“
11. Hvad begyndte Jehovas folk at indse på dette tidspunkt, og hvad kunne man læse herom i Vagttaarnet for 15. januar 1926?
11 Nu da Riget var oprettet i himmelen, og Guds folk havde fået forståelse heraf, begyndte de mere end nogen sinde at indse betydningen af Guds personlige navn Jehova, og at han ved hjælp af sit rige ville gøre sit navn stort over hele jorden. Den resolution de havde vedtaget ved stævnet i Indianapolis, uddeltes overalt i verden i mange millioner eksemplarer på mange sprog. I Vagttaarnet for 15. januar 1926 kunne man desuden læse følgende under overskriften „Hans Navn“:
Verden, særlig Nationernes styrende Faktorer, har skubbet Guds Navn til Side. Nu er Tiden kommet, da Gud vil skaffe sig et Navn paa Jorden. . . .
Satan og hans onde Allierede samler nu alle deres Styrker til det store og endelige Opgør. . . . I den Kamp vil Herren Gud skabe sig selv et Navn, saa Jordens Folk og Nationer kan kende, at han er Gud. — Side 23.
12. Hvorledes gik Jesu profeti i opfyldelse, især i forbindelse med det Vagttaarnet for 1. februar 1926 opfordrede Jehovas vidner til at gøre?
12 Mens denne verdens „sol“ begyndte at blive mere undertrykkende og hærgende hed, og Jehovas navn samtidig blev spottet, gik Jesu profeti om at hans folk skulle skinne „som solen i deres Faders rige“, altså i opfyldelse. I det næste nummer af Vagttaarnet, den 1. februar 1926, hed hovedartiklen „Hvem vil ære Jehova?“ I den første paragraf hed det:
Disse Ord [„Lovet være Herren fra Zion.“ — Sl. 135:21a] er vor Tekst for 1926. Ordene „love“ eller velsigne, som er brugt i vor Tekst, betyder at ære, at tilbede, at herliggøre. Hvem vil høre med til den Klasse, der saaledes ærer og ophøjer Gud? De, som bor i Zion, vil gøre dette med Glæde.
Guds strålende navn skinner på hans folk
13. Hvorledes blev forskellen mellem dem der skinner i Riget og dem der skinner i verden tydeligere, og hvilket højdepunkt indtraf i 1931?
13 Plagen og dens virkninger begyndte at mærkes tydeligere efterhånden som de verdslige regeringers undertrykkelse voksede og Jehovas folk blev mere besluttet på at ære Gud. I overensstemmelse hermed citerede Vagttårnets litteratur fra da af Esajas 43:10-12 og henledte disse kristnes opmærksomhed på de ord hvormed Jehova fortæller sit indviede folk at de er hans vidner. De kom mere og mere til at forstå deres forhold til og ansvar over for Gud. Søndag den 26. juli 1931 vedtog de ved deres internationale stævne i Columbus, Ohio, en resolution hvori de antog det bibelske navn „Jehovas vidner“.
14. (a) Var det Jehovas vidner selv der kaldte sig ved dette navn? Forklar. (b) Hvordan har denne verdens „sol“ og de mænd der tilbeder den, reageret over for den voksende forkyndelse af Jehovas navn?
14 De opfandt ikke selv navnet Jehovas vidner eller tog det af sig selv. Det var et bibelsk, gudgivent navn, der beviste at de fik deres lys fra den sande kilde til lys og velsignelse. Siden da er deres forkyndelse af Guds navn vokset, og nu, især efter at Guds navn er nævnet over hans folk, har denne verdens „sol“ rettet sin vrede direkte mod Guds personlige navn og har spottet det. Kristenhedens religiøse ledere, der har set hen til den verdslige „sol“, hader Guds navn Jehova så voldsomt at de har benægtet at det er Skaberens navn; de har fjernet det fra deres nyere bibeloversættelser, idet de har sagt at det ikke er navnet på de kristnes Gud, og har derved ladet Jehovas vidner være ene om at bære Guds ophøjede navn. De forstår ikke at det er Gud der har ledet begivenhederne på denne måde fordi han respekterer sit hellige navn og har sørget for at kun de der har viet sig til ham, får lov at bære det.
Et lys der svigtede
15. (a) Hvordan prøvede pave Plus XI i 1933 at frembringe et skinnende lys? (b) Hvordan blev dette falske lys afsløret som værdiløst, og hvad blev der sagt i det radioforedrag der afslørede det og som blev hørt overalt i De forenede Stater?
15 I det såkaldt hellige år 1933 var det Jehovas vidners forret at forkynde at plagen var begyndt, og at denne verdens „sol“ ikke kunne hjælpe menneskene. Pave Pius XI, der havde indgået et konkordat med diktatorerne Mussolini og Hitler, erklærede 1933 for et helligt år. Ved dets begyndelse den 2. april bebudede paven håb om fred og fremgang som følge af at man fejrede året som helligt. Men kun tre uger senere, nemlig den 23. april 1933, holdt Vagttårnsselskabets præsident J. F. Rutherford en times radioforedrag over emnet „Det hellige Aar — Dets Indvirkning paa Fred og Velstand“. Hovedstationen, WBBR, Staten Island, New York, var sammenkoblet med mere end 54 andre radiostationer. Denne afsløring af det hellige år blev optaget på grammofonplader og udsendt den 25. juni samme år over 158 radiostationer. Her følger et uddrag af præsidentens tale:
„. . . I al Venlighed og Oprigtighed minder jeg dem, der lyttede til ’den hellige Times Gudstjeneste’, der holdtes i New York den 2. April, om at det var Menneskers Navn, der blev ophøjet, idet man anvendte saadanne Udtryk som ’Hellige Fader’, ’Deres Eminence’ og ’Deres Højærværdighed’; Jehova Guds Navn, hans Konge og hans Rige blev derimod slet ikke nævnt. Guds udtrykte Hensigt med Menneskeslægten ved og gennem hans Rige blev ikke omtalt. . . .
At erklære dette Aar for et ’helligt Aar’, som skal skabe Fred og Velstand i Verden, er en Formastelighed og en alvorlig Synd mod den almægtige Gud. Intet Menneske og ingen Kreds af Mennesker kan blande sig i Jehovas Anliggender og tænke paa at ’ændre Tider og Lov’, som det er udtrykt i Daniel 7:25. . . .
. . . Mennesker kan ikke skabe Fred og Fremgang paa Jorden, men det vil ske ved Guds Rige under Kristus. . . .“ — Ny Verden, august 1933, siderne 125-127; The Golden Age, 10. maj 1933, siderne 483-490.
16. Hvordan tiltager „solens“ hærgende hede?
16 Denne verdens symbolske „sol“ har ikke plaget menneskene mindre siden da. Den har tværtimod hærget dem endnu mere. Hitlers grusomme forfølgelse af Jehovas vidner, der var værre end den han påførte jøderne, fandt sted. Derpå fulgte den anden verdenskrig, som viste sig at være mange gange mere ødelæggende end den første verdenskrig. Den nåede sit højdepunkt med nedkastningen af atombomberne over Japan. Nu får den kommunistiske svøbe og den frygt den afføder, samt muligheden for en krig med kernevåben som videnskabsmænd frygter vil udslette menneskene, mange til at spekulere på hvor længe menneskene vil kunne eksistere under denne verdens „sols“ brændende hede.
17. Hvorledes bliver Jehovas folk opmuntret af den sande „sol“, men hvordan tegner fremtiden sig for dem der ser hen til verdens „sol“?
17 Jehovas vidner har imidlertid stadig fremgang; det ses både af at deres indbyrdes fred tiltager, og af at deres antal vokser, for mange forstår at de har det sande lys fra Guds ord, som salmisten kaldte „en lygte for min fod, et lys på min sti“. (Sl. 119:105) Ligesom Jehova Gud i sin ufortjente godhed og kærlighed til menneskene skabte alt til dem for at de skulle have det godt — således også solen der forsyner menneskene med energi og lys — sådan har han også tilvejebragt den symbolske „retfærds sol“ til oplysning, liv og velsignelse for menneskene til evig tid. Hundredtusinder håber på at se virkeliggørelsen af Guds løfte: „Men for eder, som frygter mit navn, skal retfærds sol opgå med lægedom under sine vinger.“ (Mal. 4:2) De mennesker der stadig ser hen til dens verdens „sol“ og som hærges frygteligt af den, bliver derimod mere og mere spottende og hadefulde i deres indstilling over for Guds navn. De omvender sig ikke så de kan give ham ære. De vil stadig blive hjemsøgt af plagen, indtil de fjernes sammen med verdens „sol“ i Harmagedonslaget.
De sidste tre plager i Åbenbaringens 16. kapitel bliver behandlet i efterfølgende numre af Vagttårnet. Vi kan også henvise til bogen „Babylon the Great Has Fallen!“ God’s Kingdom Rules! udgivet af Watchtower Bible and Tract Society, Brooklyn, New York.