Spørgsmål fra læserne

● Hvornår og hvorfor fik Saulus fra Tarsus navnet Paulus? — D. B., U.S.A.

Vi kan ikke med sikkerhed sige hvordan det forholder sig, men det mest sandsynlige er at den mand der senere blev apostelen Paulus, fik både navnet Saulus og navnet Paulus som barn.

Saulus var jøde, født i Benjamins stamme; som han selv sagde, var han „hebræer af hebræere“. (Fil. 3:5) Flere muligheder er blevet nævnt som forklaring på hvorfor hans forældre gav ham navnet Saulus. En forklaring er den at det var hans faders navn. (Luk. 1:59) Der er også den forklaring at navnet Saulus (Saul) var et foretrukket navn blandt benjaminitter, eftersom den første konge over hele Israel var benjaminit og hed Saul. Nogle har også foreslået at hans forældre har givet ham navnet på grund af dets betydning. Det betyder nemlig „bedt om“, „ønsket“. Hvad grunden end har været til at hans forældre har valgt dette jødiske navn, så har han brugt det hebraiske navn Saulus når han var blandt sine landsmænd, og især da han studerede til farisæer og levede som farisæer. — Ap. G. 22:3.

Eftersom hans forældre levede i den frie romerske by Tarsus, er det forståeligt at de også kan have givet deres søn et romersk navn, Paulus, der betyder „lille“. Nogle af Paulus’ slægtninge havde ligeledes romerske og græske navne. (Rom. 16:7, 21, NW; den danske bibel siger her „landsmænd“.) Ydermere var det ikke usædvanligt for den tids jøder, især for dem der boede uden for Palæstina, at have to navne. Vi læser i Bibelen om disciplen Simeon, som også blev kaldt Niger, og om Johannes, der havde tilnavnet Markus. (Ap. G. 13:1; 12:12) I Saulus’ tilfælde var et romersk navn især passende eftersom han var romersk borger af fødsel. — Ap. G. 22:28.

I Apostlenes Gerninger 13:9, hvor der fortælles om den første etape af apostelens første missionsrejse, kaldes Saulus for første gang Paulus i den bibelske beretning. Vi læser: „Da blev Saulus, som også kaldes Paulus . . .“ Nogle har foreslået at han først antog navnet Paulus på dette tidspunkt til ære for statholderen Sergius Paulus, som han lige havde prædiket for, men det er ikke den mest sandsynlige forklaring. (Ap. G. 13:7) Forklaringen er snarere den at han, hvis han havde et romersk eller hedensk navn, ville benytte det nu da han rejste blandt hedninger. I erkendelse af sit hverv som hedningeapostel brugte Paulus aldrig sit jødiske navn i sine breve. (Gal. 2:7; 1:1) I overensstemmelse hermed omtalte endog Peter sin elskede medapostel som Paulus. — 2 Pet. 3:15.