De nærer kærlighed til Guds navn
1. I hvilken udstrækning har Jehovas vidner i det sidste år forkyndt den gode nyhed fra Guds ord for andre?
JEHOVA påskønner den store kærlighed kristne viser hans navn. „Gud er ikke uretfærdig, så han skulle glemme jeres arbejde,“ og sande kristne er lykkelige over at blive kaldt Jehovas kristne vidner og forkynde hans navn, et arbejde de nu udfører i 200 lande, ja til jordens ender. Tjenesteåret 1968 har vist at de ikke er uvirksomme men lægger virkelig flid for dagen, idet 1.221.504 forkyndere anvendte 208.666.762 timer til at forkynde den gode nyhed om Guds oprettede rige. Hvor mange medlemmer af kristenhedens trossamfund går fra hus til hus ligesom Jehovas vidner, for at hjælpe folk med deres personlige studium af Bibelen? Meget, meget få! Men hver uge i de tolv måneder i 1968 har Jehovas kristne vidner ledet 977.503 hjemmebibelstudier. Hvilken glæde har dette ikke været for disse forkyndere! De efterligner dem som ved tro og tålmodighed arver det der er dem forjættet, idet de viser deres tro ved gerninger. Se på Abraham, Isak og Jakob. Tænk på Moses, David og Gideon. Disse mænd tjente Gud flittigt, og Gud har husket dem; vi finder en gunstig omtale af dem i Hebræerbrevets ellevte kapitel.
2. (a) Hvorfor bør kristne i dette tyvende århundrede vise en endnu større tro end fortidens trofaste mænd gjorde? (b) Hvordan kan sande kristne følge formaningen i Lukas 21:28?
2 Hvis disse mænd fra fortiden havde en sådan tro og døde „uden at have opnået, hvad der var forjættet“, bør kristne i vor tid vise en endnu større tro. (Hebr. 11:13) Hvorfor? Fordi vi befinder os på tærskelen til det som fortidens trofaste mænd så frem til. Vi kan se de synlige tegn som markerer afslutningen på denne tingenes ordning. Læs Lukas-evangeliets enogtyvende kapitel. Se dig omkring! Undersøg verdenshistorien siden 1914! Der har været to verdenskrige, store trængsler over nationerne, pest, hungersnød og jordskælv. Jesus forudsagde at alt dette og meget mere ville finde sted, og han sagde at når de kristne så alt dette ske, skulle de ’ranke sig og løfte deres hoveder, thi deres udfrielse var nær’. (Luk. 21:28, NW) Den der står rank og med løftet hoved ser fremad. Han er ikke dvask og ugidelig. Han forstår at tiden nu er inde til at handle og at der stadig er mere der skal gøres. Kristne i vor tid bliver ikke modfaldne på grund af de forfærdelige ting der sker på jorden. Det beviser alt sammen at Guds ord taler sandt. Stands derfor ikke op. Der er et arbejde at gøre, nemlig arbejdet med at forkynde den gode nyhed om Guds rige overalt og gøre så mange som muligt fra alle nationer til disciple, og døbe dem. Disse nye disciple vil også være ivrige efter offentligt at forkynde Jehovas navn og bruge deres mund til at prise hans navn. De vil, sammen med alle sande kristne, gøre som Paulus sagde: „Lad os da ved ham altid bringe Gud lovprisnings-offer, det er: frugt af læber, som bekender hans navn. Og glem ikke at gøre vel og dele med andre; thi i sådanne ofre har Gud velbehag.“ — Hebr. 13:15, 16.
3, 4. Hvorfor tier Jehovas vidner ikke med deres tro, og hvilken indbydelse giver de videre til andre?
3 Kristne må tale og undervise. De har sandheden. De må ikke være tavse! De må ikke glemme „at gøre vel og dele med andre“, det vil sige dele det de har lært fra Guds ord med andre. Jehovas vidner har noget vidunderligt at dele med andre. De har den livgivende gode nyhed om Guds rige at dele ud af, og det behager Gud når de gør det. Er du med til det? Hvis du er en kristen bør du dele det du ved med andre. Hvis du ikke er en kristen, kunne du så ikke tænke dig at blive det? I så fald bør du blive bedre kendt med Guds ord og Jehovas vidner. Kom sammen med dem i deres rigssale. Jehovas vidner vil i sandhed være lykkelige for at hjælpe dig.
4 Millioner studerer sammen med Jehovas vidner. Hvorfor skulle du ikke gøre det? Jakob, en Guds og Herren Jesu Kristi tjener, gjorde følgende værdifulde iagttagelse: „Det ved I; mine elskede brødre. Enhver skal være snar til at høre, sen til at tale, sen til vrede; thi et menneskes vrede virker ikke det, som er ret for Gud.“ — Jak. 1:19, 20.
5. Hvilken modsætning er der mellem det livssyn mange i verden har i dag og disciplen Jakobs vejledning?
5 I dag er verden fuld af vrede, endeløse stridigheder og kritik. Men der er ikke mange der lytter til Guds ord. I virkeligheden bliver de fleste som lytter til Guds ord og som tager det alvorligt og prøver at leve efter dets lære, betragtet som „lidt til en side“. De fleste tænker som så: ’Få så meget ud af livet som du kan. Tag det ikke alvorligt. Bliv blot ved med at spise, drikke og more dig, for i morgen skal du måske dø.’ Jakob siger at livet er andet og mere end dette. Han skriver: „Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. Thi hvis nogen er ordets hører og ikke dets gører, så ligner han en mand, der betragter sit eget ansigt i et spejl: når han har betragtet sig selv, går han bort og glemmer straks, hvordan han så ud. Men den, som skuer ind i frihedens fuldkomne lov og bliver ved dermed, så han ikke er en glemsom hører, men en gerningens gører, han skal være salig [lykkelig, NW] i sin gerning.“ — Jak. 1:22-25.
Hvordan vi skuer ind i Guds ords spejl
6. Hvorfor er en glemsom hører af Guds ord ligesom en der ser sig i et spejl?
6 Hvor mange gange ser vi os i spejlet? Mon ikke flere gange i dagens løb? Man kaster et blik derind for at se om håret sidder rigtigt, om tænderne er rene og blanke, og om tøjet er pænt og sidder som det skal. Men derefter vender man sig væk fra spejlet og glemmer hvordan man ser ud. Sådan forholder det sig også med dem som blot er Guds ords hørere og ikke dets gørere. Jakob prøver at indskærpe dem der læser hans brev, at skal man være en kristen må man skue ind i frihedens fuldkomne lov og blive ved dermed. Hvis man gør det, hvad vil man så se?
7. Hvilket spørgsmål kan vi stille os selv efter at have set ind i Guds ords spejl?
7 Har du nogen sinde skuet ind i Guds ord for at se dig selv? Har du set hvor ilde du tager dig ud når dit spejl er Bibelen? Er der nogen forandringer du kunne tænke dig at gøre? Hvis apostelen Paulus betragtede os i Bibelens spejl, ville han så sige: „I skal aflægge den gamle personlighed som svarer til jeres tidligere adfærd og som fordærves ved sine bedrageriske lyster; men I skal fornys i jeres sinds drivkraft og iføre jer den nye personlighed der blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet“? (Ef. 4:22-24, NW) Når vi ser ind i Guds ords spejl ser vi hvilken personlighed vi har, om den er i overensstemmelse med Guds retfærdige målestok eller ikke. Ser vi en tyv, en ægteskabsbryder, en utugtig person, en frådser, en drukkenbolt? Hvad ser vi?
8. Hvem skulle, ifølge apostelen Paulus, ikke arve Guds rige, og hvad er derfor nødvendigt hvis man har praktiseret det samme som disse?
8 Apostelen Paulus mødte mange slags mennesker i de forskellige menigheder. Han vidste hvordan nogle af dem havde været før sandheden forandrede dem, og derfor kunne han sige: „Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller de, der lader sig bruge til unaturlig utugt, eller de, der øver den, eller tyve eller havesyge, ingen drankere, ingen æreskændere, ingen røvere skal arve Guds rige. Og sådan har nogle af jer været.“ De folk der her beskrives havde på et tidligere tidspunkt i deres liv set hvordan de så ud. Da de så ind i Guds spejl var de klar over at der måtte ske en forandring. De brød sig ikke om det som de i deres oprigtighed så. De gjorde noget ved det, og derfor kunne Paulus sige: „Men I lod jer aftvætte, ja, I blev helligede, ja, I blev retfærdiggjorte ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds Ånd.“ (1 Kor. 6:9-11) De havde i sandhed haft en dårlig personlighed. De vendte sig til Guds ord og så sig selv som de virkelig var. De tog imod Kristus Jesus som deres genløser og blev tvættet rene og helliget ved Guds ord. De studerede Guds ord og skuede ind i det. De så sig selv som de aldrig før havde gjort. En forandring var nødvendig. Derfor iførte de sig „den nye personlighed der blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet“. — Ef. 4:24, NW.
9, 10. Hvad andet end at skue ind i Guds ord bør den der ønsker at vinde Guds godkendelse, gøre?
9 Har du rigtig skuet ind i Guds ord for at se, ikke dit ydre men dit virkelige jeg? Husk at det stadig er livet det gælder og at du kan ændre en slet adfærd til en god adfærd. Når du skuer ind i Guds ord vil du se at der findes en anden måde at leve på, den rette måde, den måde som er i harmoni med Guds love, bud og vedtægter. Hvorfor ikke lade den nye kraft fra Guds ord virke på dit sind? Denne nye kraft virker på en når man studerer Guds ord, når man virkelig skuer ind i Guds ord. Lad os derfor skue ind i Guds ord og lade dette blive vort sinds drivkraft. Hvis du gør det, vil du iføre dig „den nye personlighed der blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet“. Denne nye personlighed vil blive mere interessant efterhånden som den gamle personlighed forsvinder, den som svarede til din tidligere adfærd. Gud ved hvordan han ønsker du skal leve, og hvis du bliver ved med at skue ind i hans fuldkomne lov, kan du forandre dig; der vil ske noget.
10 Ønsker du at gøre denne forandring? Hvis du ønsker den skal finde sted, hvis du ønsker at forandre dig, så bliv ved med at studere Guds ord, det virkelige spejl der vil vise dig dit sande jeg. Til sidst vil du se at der er blevet skabt en ny personlighed og den vil være i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed. Det vil tage tid, men hvis du vil være „ikke . . . en glemsom hører, men en gerningens gører, . . . skal [du] være salig [lykkelig, NW]“ når du gør det.
11. Hvilken belønning vidste Paulus han ville få dersom han iførte sig en ny personlighed?
11 Apostelen Paulus var målbevidst og handlekraftig. Han var villig til at iføre sig en ny personlighed, og han gjorde det. I Guds ord så han noget vidunderligt som han kunne eje, og han arbejdede hårdt for at få det. Han troede det Jesus havde sagt: „Jeg går bort for at gøre en plads rede for jer. Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at hvor jeg er, der skal også I være.“ (Joh. 14:2, 3) Gennem Johannes oplyste Jesus sine trofaste efterfølgere om at der ville være en himmelsk plads til 144.000 udvalgte og at de skulle være sammen med ham som hans brud og herske som konger og præster sammen med ham i tusind år.
12. Hvad måtte Paulus glemme for at få den sejrspris han rakte efter?
12 Paulus rakte efter dette høje mål, men for at nå det måtte han iføre sig en ny personlighed. Den måtte være i overensstemmelse med Guds vilje, og derfor måtte han stadig skue ind i Guds ord. Han var ikke blot Guds ords hører men også dets gører. Han sagde: „Brødre! jeg mener ikke om mig selv, at jeg allerede har grebet det. Men ét gør jeg: idet jeg glemmer, hvad der er bagved, og rækker efter det, der er foran, jager jeg frem mod målet, den sejrspris, som Gud fra det høje kaldte os til i Kristus Jesus.“ (Fil. 3:13, 14) Paulus stræbte efter at vinde det evige liv, herlighedens sejrskrans; og han vidste at lige så længe det var hans liv det gjaldt, måtte han beherske dette liv for at være i fuldkommen harmoni med Guds vilje. Selv om han ikke på dette tidspunkt havde fået det evige liv sammen med Kristus Jesus, var der ét han stræbte efter: At glemme det der lå bagved, den gamle personlighed og den måde hvorpå han havde levet. Han havde haft en slet personlighed. Han sagde om sig selv at af alle syndere var han den største. Han forfulgte de kristne. Han stod i nærheden da Stefanus blev stenet til døde, og på det tidspunkt bifaldt han det. Der var meget Paulus måtte aflægge, meget af det der lå bagved han måtte glemme. Men da han skuede ind i Guds fuldkomne ord så han sig selv som han virkelig var. Han angrede. Han ændrede sin adfærd. Han blev en kristen som er vort studium værd. Hvis han kunne forandre sin personlighed og blive en kristen, skulle vi også kunne det.
13. Hvilken velsignelse rækker de „andre får“ efter, og hvad må de derfor ikke glemme?
13 Ifølge Bibelen er der kun 144.000 som er kaldede til denne himmelske „sejrspris“, til at være sammen med Kristus Jesus i himmelsk herlighed. Men Bibelen viser at der i dag findes en ’stor skare’ som vil overleve Harmagedonslaget og komme ind i den nye tingenes orden, hvor menneskene vil opnå evigt liv i fuldkommenhed og under Kristi Jesu ledelse gøre denne jord til et paradis. Denne ’store skare’ jager ikke efter det himmelske mål men efter den belønning som den har fået løfte om, nemlig evigt liv her på jorden. Jager du efter denne himmelske eller jordiske sejrspris? Hvis du gør, bør du vise at du glæder dig over at studere Guds ord og lade dette blive dit sinds nye drivkraft. Du bør føle ligesom salmisten: „I dine vedtægter har jeg min lyst, jeg glemmer ikke dit ord.“ Sådan føler sande kristne i vor tid. De elsker Guds ord, skuer ind i det og ser den frelsens dag som Jehova har beredt dem der elsker ham. De ønsker at fortælle alle mennesker derom, og det gør de. Vi skal nu høre hvordan de gjorde det i 1968.
Jehovas vidner har haft et travlt år
14, 15. Hvad viser at Jehovas vidner ikke har glemt at gøre godt i 1968?
14 Jehovas vidner har ikke glemt „at gøre vel og dele med andre; thi i sådanne ofre har Gud velbehag“. (Hebr. 13:16) I tjenesteåret 1968 var de i 200 lande travlt optaget af at forkynde den gode nyhed om Guds rige og trøste millioner af mennesker i denne kaotiske verden. I alt har 1.221.504 Jehovas vidner brugt 208.666.762 timer til at forkynde Guds ord og undervise dem som hungrede efter sandheden. Jehovas vidner har ikke alene forkyndt fra hus til hus, således som Jesus befalede, men de har brugt millioner af timer i folks hjem til at studere Bibelen sammen med dem. Kristenhedens falske religiøse samfund har ikke opmuntret folk til at studere Bibelen. Præsteskabet må bære ansvaret for at have svækket folks tro på Bibelens lære. Jehovas vidner gør derimod, med Jehovas velsignelse, alt hvad der står i deres magt for at genoplive folks tro på Gud og på hans rige, som han har oprettet for dem ved kongen Kristus.
15 I tjenesten fra hus til hus har Jehovas vidner i 1968 fundet titusinder der var interesseret i Bibelen. Det var derfor nødvendigt for dem at aflægge 89.903.578 genbesøg hos sådanne interesserede. Aflægger kristenhedens præsteskab sådanne besøg? Sidste år ledede Jehovas vidner gennemsnitlig hver måned 977.503 bibelstudier i folks hjem. Disse blev holdt hver uge, på ikke mindre end 165 sprog, og Vagttårnsselskabet trykker bibelstudiebøger på lige så mange sprog.
16. (a) Hvilket nyt højdepunkt i antal forkyndere af Riget nåedes i 1968? (b) Hvor mange bøger og blade blev uddelt?
16 Interessen for at lære Guds vilje at kende og for at gøre den har været så stor at mange af disse nyinteresserede har sluttet sig til Jehovas vidner og taget del i deres forkyndervirksomhed. De ønsker også at forkynde „den gode nyhed“, evangeliet. Sidste år var der gennemsnitlig 1.155.826 der hver måned regelmæssigt brugte nogen tid til at forkynde og lære andre Guds ord. Da flere stadig slutter sig til dem i forkyndelsen har det højeste antal i en enkelt måned været oppe på 1.221.504. Da tjenesteåret 1968 sluttede havde disse flittige forkyndere uddelt 8.702.594 bibler og indbundne bøger som forklarer Bibelen, til den læsende offentlighed i hele verden, tillige med 12.971.585 brochurer. Dertil kommer at der i hele verden blev uddelt 157.511.892 eksemplarer af Vagttårnet på 72 sprog og Vågn op! på 26 sprog. Det vil sige at meget nyttigt læsestof er kommet ind i millioner af hjem. Alle vegne ønsker folk at vide hvad Bibelen lærer. Det er grunden til det vældige antal bibelstudiebøger Jehovas vidner har uddelt. Det har ligeledes vist sig at mange ønsker at få en stadig strøm af bibelske sandheder ind i deres hjem hver uge. Derfor blev der tegnet 1.974.923 nye abonnementer på Vagttårnet og Vågn op! Dette er over 160.000 flere nytegninger end sidste år. Der er i sandhed mange som ønsker at lære Bibelens budskab at kende. Er du en af dem?
17. Hvor mange blev døbt i 1968, og hvordan gælder Paulus’ ord i Første Korinterbrev 9:16 også dem?
17 Rapporten viser tydeligt at titusinder har erkendt at Guds ord er sandt og pålideligt, og de ønsker af hele deres hjerte at fortælle andre om Bibelens sandheder. Det er en glæde at se at 82.842, som der i 1968 er blevet holdt bibelstudium med, har indviet sig til Jehova og ladet sig døbe som et offentligt symbol på deres indvielse til at gøre Guds vilje. Disse 82.842 har ikke tilsluttet sig et religiøst samfund blot for at være medlemmer på samme måde som mange af dem var dengang de „gik i kirke“. Den tid er for stedse forbi da de „gik i kirke“ en gang om ugen for at være ordets hørere men ikke dets gørere. Disse nydøbte har hørt opfordringen: „Drag ud fra hende, mit folk!“ og er alle 82.842 draget ud fra den falske religion. De er nu blevet Guds tjenere, og de føler ligesom apostelen Paulus der sagde: „Ja, ve mig om jeg ikke forkyndte den gode nyhed!“ (1 Kor. 9:16, NW) Disse ordinerede ordets tjenere har sluttet sig til de mere end en million Jehovas vidner der er i hele verden, og sammen erfarer de den store glæde det er at forkynde for andre og hjælpe dem til at lære Bibelen at kende.
18. Hvad viser at der var en verdensomspændende interesse for at fejre Herrens aftensmåltid?
18 Det er også interessant at der var 2.493.519 til stede ved Herrens aftensmåltid fredag aften den 12. april 1968 for at mindes Herren Jesu Kristi død. De vidste alle at Jesu Kristi død er det middel hvorved de kan opnå frelse, da Jesus har betalt den fulde løsesum til gavn for den døende menneskeslægt, og det har betydet udfrielse for dem der tror. Der var kun 10.619 der nød mindehøjtidens symboler, vin og usyret brød, som tegn på at de tilhørte den salvede skare, den rest af Kristi brud der endnu befinder sig på jorden. Dette antal deltagere bliver stadig mindre år for år.
19. Hvilken tillid har Jehovas vidner med hensyn til de mange som slutter sig til dem, og hvilke ord af Jesus vil lyde i deres ører i 1969 mens de fortsat forkynder den gode nyhed om Riget?
19 Jehovas vidner nærer stor tillid til at mange blandt de næsten to og en halv million mennesker der var forsamlede med dem ved mindehøjtiden for Kristi død og som studerer Guds ord Bibelen sammen med dem, snart vil tage del i forkyndelsen af den gode nyhed om Guds rige. Jehovas vidner har ikke glemt deres ansvar, og de ønsker at hjælpe andre til at se deres. De tror på Jesu ord da han sagde: „Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple.“ (Matt. 28:19) De har gjort 1968 til deres travleste tjenesteår i forkyndelsen af Jehovas navn og ord. Enhver som har indviet sig til at gøre Jehovas vilje, ønsker at være, ikke en glemsom hører, men „en gerningens gører“, og ønsker at være lykkelig i sin gerning. (Jak. 1:25) Jehovas vidner er lykkelige. Alt imens de ser sig omkring og lægger mærke til de vanskeligheder og trængsler der hjemsøger nationerne, den forvirring der råder på jorden, og det arbejde de stadig har at udføre, glæder de sig over Jesu ord: „Rank jer og løft jeres hoveder, thi jeres udfrielse er nær.“ (Luk. 21:28, NW) Gå derfor fremad og forkynd ’den gode nyhed’ vidt og bredt!
[Oversigt på side 138-141]
Rapport over Jehovas Vidners virksomhed i hele verden i 1968
(Se den trykte publikation)
[Illustrationer på side 137]
Hvad opdager du når du ser i et spejl?
Hvad opdager du når du ser i Guds ord?