Undgå homoseksualitetens snare
HVIS man skal undgå noget som kan få tragiske følger, er det klogt at søge nogen viden om de mulige årsager. Der er megen usikkerhed med hensyn til årsagen til homoseksualitet. Det er nu almindeligt anerkendt at fysiske faktorer, såsom legemsbygning eller hormoner, ikke er den vigtigste årsag til homoseksualitet. Hvilke faktorer mener man da er afgørende?
Nogle mulige årsager behandles af dr. Albert Ellis i hans bog Homosexuality, Its Causes and Cure (1965). Han mener at tilstanden for en stor del skyldes visse former for frygt. Han oplyser at han har helbredt et stort antal homoseksuelle ved at hjælpe dem til at befri sig for de former for frygt der lå til grund for deres tilstand. Til støtte herfor tjener en udtalelse af en af lederne i Amerikas homoseksuelle samfund, Donald Webster Cory:
„Behandlingens mål [bør være] at fjerne hadet til og frygten for seksuelle og andre forbindelser med det andet køn. . . . Grundene hertil er tosidige: . . . at hjælpe den homoseksuelle til at få fat i problemets rod, og til ikke at angribe hvad der blot er et symptom — hans problem er ikke så meget at han tiltrækkes af mænd, som det at han er på flugt for kvinder.“
En dreng kan også blive inddraget i homoseksualitet ved at blive forført af homoseksuelle mænd. Et grelt eksempel herpå har vi fra Vancouver, Canada, hvor nogle homoseksuelle forførte femogtredive drenge i alderen 10-14 år og derefter udnyttede dem til prostitution.
I mange tilfælde gav mændene disse drenge vin eller spiritus, vel vidende at de da ville være mere modtagelige for deres umoralske tilnærmelser, sådan som Guds ord også siger: „Utugt og vin og sød vin er noget der fjerner et godt motiv.“ (Hos. 4:11, NW) Profeten Habakkuk advarede også mod denne praksis at bruge alkoholiske drikke med forførelse for øje: „Ve ham, som lader venner drikke en rus af fade og skåle for at få deres blusel at se.“ (Hab. 2:15) Når voksne mænd, fremmede, tilbyder at købe en alkoholisk drik til en dreng, er det muligt de har en bagtanke med det.
Forældrenes ansvar
Når en ung mand bliver homoseksuel, er man i dag tilbøjelig til at mene at hans fader og moder muligvis har lagt det første grundlag for deres søns unaturlige adfærd. Nogle autoriteter mener at forældrene kan gøre dette allerede før barnet bliver seks år gammelt. Dr. Irving Bieber, en kendt autoritet på området, siger herom: ’En uinteresseret fader og en dominerende moder er den fuldendte kombination til frembringelse af en homoseksuel søn.’ Han siger endvidere: „Jeg tror ikke det er muligt at opfostre en mandlig prostitueret hvis faderen er kærlig mod sin hustru og søn og opelsker sønnens mandighed.“
Denne læge har også sagt: „Fædre synes at have en absolut veto-ret over om deres sønner skal udvikle sig til homoseksuelle.“ Drenge der er opdraget på rette måde frygter ikke kvindekønnet.
Det gælder derfor med hensyn til homoseksualitet, som på så mange andre områder, at det er bedre at forebygge end at helbrede. Enhver fader bør vise sin søn stor interesse og hjælpe ham til at udvikle en stærk, maskulin personlighed. Hvordan kan han gøre dette? Som det vigtigste af alt ved at sætte et godt eksempel. Med apostelen Paulus’ ord: „Vær årvågne, stå fast i troen, vær mandige, vær stærke!“ (1 Kor. 16:13) Noget grundlæggende er at udøve selvbeherskelse. En mand med en stærk maskulin personlighed lader sig ikke let ophidse eller bringe i affekt, men er ligevægtig, fornuftig og har en beskyttende indstilling over for dem der hører til hans familie. Enhver fader bør også opdrage sin søn til at ære og respektere kvinden; dette kan han gøre ved at behandle sin hustru kærligt.
På samme måde bør enhver moder respektere sin mands ledelse og vogte sig for at blive for overbeskyttende eller dominerende; ellers kan hun få sine sønner til at føle sig frastødt af kvinder.
Desuden bør begge forældrene direkte advare deres børn mod homoseksualitetens dårlige følger. En sådan viden om homoseksualitet er en beskyttelse. Når fædre og mødre svigter med hensyn til at belære og advare deres sønner på rette måde, kan de risikere at opfostre homoseksuelle.
Den enkeltes ansvar
Selv om forældrene har et vist mål af ansvaret, har den enkelte dog først og fremmest ansvar for sig selv. Enhver der er ung må være på vagt over for homoseksualitetens snare. Man må ikke ignorere hvor stærk kønsdriften, det seksuelle begær, kan være og hvilke faldgruber den kan føre et menneske i. Uden frygten for Gud eller en naturlig kærlighed til det gode vil menneskets hjerte måske søge unaturlige midler til sanselig tilfredsstillelse. Jo mere et menneske går imod hvad der er normalt og rigtigt, jo mere synes det at blive behersket af sin sanselighed. (1 Mos. 8:21; Jer. 17:9, 10) Selv om denne stærke tendens ikke er begrænset til homoseksuelle alene, kan den sikkert forklare hvorfor så mange fastholdes af homoseksualitetens greb.
De fleste unge finder sikkert homoseksualitet afskyelig, men skulle nogen mærke den mindste tilbøjelighed eller nysgerrighed i den retning, må han eller hun modstå den med fasthed og følge apostelen Paulus’ vejledning: „Afsky det onde.“ — Rom. 12:9.
Unge mennesker gør derfor klogt i at hade de handlinger der kan betyde begyndelsen til et ulykkeligt liv som homoseksuel. Om denne side af sagen siger dr. D. J. West: „Kys, kærtegn, intim legemskontakt og gensidig masturbation er almindelige former for kærlighedsleg der danner optakten til homoseksuelles, både mænds og kvinders, erotiske oplevelser.“
Det er således en hjælp i denne henseende at man gør sig klart at selvtilfredsstillelse eller masturbation ikke blot er et uskyldigt tidsfordriv men snarere en praksis der kan føre til homoseksualitet. Hvordan det? På den måde at egenhændig masturbation kan gøre det lettere og mere fristende for en at deltage i gensidig masturbation, hvilket er en form for homoseksualitet. Oprigtigt at kæmpe mod denne vane vil i vid udstrækning beskytte et ungt menneske.
Det vil også være en hjælp til at undgå homoseksualitetens snare at man husker det der her er blevet sagt om hvor utilfredsstillende og unaturligt det er at søge seksuelt samkvem med en af sit eget køn. At homoseksualitet er yderst selvisk og forhærdende fremgår af de homoseksuelles frække henvendelser til fremmede, af deres forførelse af drenge og af hvor udbredt homoseksuel voldtægt er i fængslerne. Kendsgerningerne synes at vise at det abnorme kønslige begær er langt vanskeligere at beherske end det normale begær.
Udfrielse fra trældom under homoseksualitet
Mange homoseksuelle hævder at de ikke kan forandre sig. Heroverfor står adskillige lægers vidnesbyrd om at de kan forandre sig hvis de virkelig ønsker det. Bogen Homosexuality, udgivet af Society of Medical Psychoanalysts, Research Committee, siger at „enhver homoseksuel er en mulig heteroseksuel“. Ydermere indeholder Bibelen vidnesbyrd om at man kan forandre sig og aflægge urene og nedværdigende vaner. Efter at apostelen Paulus har sagt at homoseksuelle ikke vil arve Guds rige, tilføjer han således: „Og sådan har nogle af jer været; men I lod jer aftvætte.“ — 1 Kor. 6:9-11.
Den homoseksuelle som ønsker at gøre en forandring må ustandselig indprente sig selv at uanset hvor nærliggende og sanseligt tilfredsstillende handlemåden kan være, så er den ond. Han må tage denne formaning til hjerte: „I, som elsker [Jehova], had det onde!“ Ja, han må virkelig hade onde „lyster“. Desuden må han fortsat have alt hvad der er rent, dydigt og rosværdigt i tanke. Det vil hjælpe ham at fylde sindet med sandheden fra Gud, for som Jesus sagde: „Sandheden skal frigøre jer.“ — Sl. 97:10; Fil. 4:8; Joh. 8:32.
Det er af stor vigtighed at den homoseksuelle forstår at han ikke kan behage Gud hvis han fortsætter sin frastødende handlemåde. Den er så uren i Guds øjne at de moralsk fordærvede mennesker der handler således, kaldes for hunde i Bibelen. Guds lov til Israel siger: „Du må ikke for at opfylde et løfte bringe skøgefortjeneste eller hundeløn [fodnote: mandsskøgernes fortjeneste] til [Jehova] din Guds hus; thi begge dele er [Jehova] din Gud en vederstyggelighed.“ (5 Mos. 23:18) Alle de der, som gadens omstrejfende, ådselædende hunde, praktiserer afskyelige ting, som for eksempel homoseksualitet, er afskåret fra at opnå evigt liv i Guds nye tingenes ordning. (Åb. 22:15) Det er derfor betydningsfuldt at man oprigtigt kæmper for at behage Gud, ved ikke at have noget med homoseksuelle handlinger at gøre!
Den der nærer ønske om at behage Gud og er i færd med at rette sit liv ind efter Guds vilje, må ikke miste modet hvis han ikke på én gang kan rense sit sind og sine følelser for alle urette tanker og lyster. Han må fortsætte med at kæmpe og hente opmuntring i den omstændighed at selv apostelen Paulus indrømmede at han ikke var i stand til fuldt og helt at gøre det han gerne ville. Men han holdt ikke op med at kæmpe. Han gav ikke efter for sit kød, men var ’hård mod sit legeme og holdt det i ave’, således at han kunne sige: „Alt formår jeg i ham, som giver mig kraft.“ 1 Kor. 9:27; Fil. 4:13; Rom. 7:13-25.
En stor hjælp i denne kamp er bønnen til Jehova Gud. Bed om tilgivelse, men også om hjælp og især om mere af Guds hellige ånd. Ja, vær „udholdende i bønnen“. — Rom. 12:12; Fil. 4:6, 7.
Homoseksualiteten griber om sig til trods for at det er en uret, unaturlig og utilfredsstillende livsform. De der er kommet i trældom under den kan blive udfriet derfra hvis de virkelig ønsker det. Det er det evige liv det gælder! Gør derfor dit yderste for med alle midler at undgå homoseksualitetens snare.