Forbliv ’sund i troen’
„Gamle mænd skal være . . . sunde i troen.“ — Tit. 2:2.
1. Hvad kan troen sammenlignes med? Men hvor megen tro har en Guds tjener brug for?
PÅ GRUND af den nære forbindelse der er mellem et menneskes tro og dets åndelige tilstand kan man til en vis grad sammenligne troen med et mikronæringsstof, et livsnødvendigt mineral. Både mennesker, dyr og planter har brug for små mængder af mineraler som kobolt, kobber og zink for at opretholde de normale livsfunktioner og bevare et godt helbred. For eksempel er kobolt nødvendig som beskyttelse imod perniciøs anæmi. Hver dag gør blot to milliontedele gram B12-vitamin med dets koboltindhold forskellen mellem sundhed og denne blodsygdom. En mindre mængde kan ikke gøre det. På lignende måde er tro (foruden dyd, kundskab, selvbeherskelse, udholdenhed, gudhengivenhed, broderkærlighed og kærlighed) en nødvendighed for den kristnes åndelige helbred og liv. (2 Pet. 1:5-7, NW) Det er naturligvis ikke nok at man kun har lidt tro. Der kræves mere end en lille smule tro af den kristne. Sandt nok kan for meget af et bestemt mikronæringsstof fremkalde sygdomme hos mennesker og dyr. Men man kan aldrig få for megen tro på Gud. Det er livsvigtigt for en Guds tjener at han opdyrker rigeligt med tro, en tro som er stærk og sund.
2, 3. Hvordan kan en sand kristen forblive ’sund i troen’?
2 Den kristne apostel Paulus skrev til Titus: „Men du skal forkynde, hvad der stemmer med den sunde lære: at gamle mænd skal være ædruelige, værdige, sindige, sunde i troen, i kærligheden, i udholdenheden.“ (Tit. 2:1, 2) At forblive ’sund i troen’ er ikke kun vigtigt for aldrende kristne mænd, men for alle kristne, for „uden tro er det umuligt at have [Guds] velbehag; thi den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, der søger ham“. — Hebr. 11:6.
3 Men hvordan kan en kristen forblive ’sund i troen’? Man må 1) regelmæssigt studere Guds ord, 2) være udholdende i bønnen til Jehova, 3) overvære kristne møder regelmæssigt og 4) stadig øve gudfrygtige gerninger som bevis på ens tro.
Troen og Guds ord
4. Hovedsagelig ved hvilket middel udvikles og bevares den kristne tro?
4 Man får som regel nok af de mikronæringsstoffer der har betydning for ens liv og helbred hvis man spiser en alsidig bogstavelig kost. For den kristne er troen på lignende måde et livsvigtigt næringsstof som man hovedsagelig får og bevarer ved at indtage alsidig åndelig føde. Over for grækerne i Lystra omtalte Paulus og Barnabas den levende Gud som den der „gav jer regn og frugtbare tider fra himmelen og mættede jer med føde og fyldte jeres hjerter med glæde“. (Ap. G. 14:14-17) Men Jehova er også den der giver åndelig næring, som Jesus Kristus ganske rigtigt erklærede: „Der står skrevet: ’Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund.’“ — Matt. 4:4; 5 Mos. 8:3.
5, 6. (a) Hvilken forbindelse havde Guds ord med Josuas tro? (b) Hvordan kan man forøge sin tro?
5 Jehova lod israelitterne under Josuas førerskab vinde mange sejre i Kana’ans land. (Jos. 12:7-24) Men Josua var ikke en militærleder der kun citerede De hellige Skrifter for virkningens skyld ved offentlige lejligheder. Han studerede Guds ord, og dette hjalp ham til at gå ind for det åndelige, til at tro på Jehova. Han lagde sig det gudgivne råd på sinde: „Vær kun helt frimodig og stærk, så du omhyggeligt handler efter hele den lov, min tjener Moses pålagde dig, vig ikke derfra til højre eller venstre, for at du må have lykken med dig i alt, hvad du tager dig for. Denne lovbog skal ikke vige fra din mund, og du skal grunde over den [læse i den med dæmpet tone, NW] dag og nat, for at du omhyggeligt kan handle efter alt, hvad der står skrevet i den; thi da vil det gå dig vel i al din færd, og lykken vil følge dig.“ — Jos. 1:7, 8.
6 Det var bydende nødvendigt for Josua at han „dag og nat“ overvejede de guddommelige krav og instruktioner. Burde du da ikke også lægge dine forhold til rette så du læste og studerede Guds ord regelmæssigt? Jo, afgjort. Hvis du gør det og retter dig efter Bibelen i dit daglige liv, vil din tro forøges. Så vil du også have lykken med dig i alt, hvad du tager dig for. Desuden afhænger dit åndelige liv og helbred af om du studerer Bibelen og lever efter den. Meget passende formanede Paulus Timoteus: „Hold stadig fast ved det mønster af sunde ord som du har hørt af mig med den tro og kærlighed der er i forbindelse med Kristus Jesus.“ — 2 Tim. 1:13, NW.
Troen og bønnen
7. Hvad gjorde David da han var omgivet af forfølgere, og hvorfor gjorde han det?
7 David var en troens mand, men han prøvede ikke på at klare sig selv. Han vendte sig jævnlig til Jehova i bøn. Da han blev forfulgt søgte han ikke at narre sine fjender med sin egen snildhed alene, eller prøvede at klare sig ved ren og skær menneskelig magtanvendelse. Nej, han hentede hjælp, hos Jehova. I en salme udtrykte han sig for eksempel på denne måde: „[Jehova], jeg råber til dig og siger: Du er min tilflugt, min del i de levendes land! Lyt til mit klageråb, thi jer er såre ringe, frels mig fra dem, der forfølger mig, de er for stærke for mig; udfri min sjæl af dens fængsel, at jeg kan prise dit navn!“ (Sl. 142:6-8) David bad Jehova om hjælp og søgte redning, ikke af selviske årsager, men for at han kunne prise Guds navn. Jehova hører sådanne bønner der bedes af mennesker som er indviet til ham. Det er derfor nødvendigt at Guds tjenere i nutiden er „udholdende i bønnen“. — Rom. 12:12.
8. (a) Er det passende for en kristen i sine bønner at bede om tro? (b) Hvad kan man gøre, selv om man ikke bogstaveligt kan hjælpe sine forfulgte trosfæller?
8 Det er helt på sin plads at den kristne i sine bønner beder om tro. Troen er nemlig en frugt af Guds ånd, og kristne kan udmærket bede Jehova om hans ånd som den kommer til udtryk i tro. (Luk. 11:13; Gal. 5:22, NW) Apostlene sagde til Herren Jesus Kristus: „Giv os mere tro!“ (Luk. 17:5) De indså at de havde behov for større tro. Nutidens kristne kan glimrende anmode om det samme i deres oprigtige bønner. De kan også bede om at deres medtjenere for Jehova må bevare en sund og varig tro. Deres trosfæller i et fjernt land er måske udsat for svær forfølgelse, og deres tro prøves hårdt. Man kan ikke bogstaveligt komme i forbindelse med dem og hjælpe dem, men man kan bistå dem ved at bede om at deres tro ikke må give efter. Dette gjorde Jesus på Simon Peters vegne, som det fremgår af hans ord: „Simon, Simon! se, Satan begærede jer, for at sigte jer som hvede. Men jeg bad for dig, at din tro ikke må glippe. Og når du engang omvender dig, da styrk dine brødre.“ — Luk. 22:31, 32.
9. Hvad kan man gøre for at hjælpe sine trosfæller til at forblive stærke i troen, foruden at bede for dem?
9 Disse ord af Jesus Kristus antyder at man, foruden at bede om at ens trosfæller må have en varig tro, også bør opmuntre dem hvis det er muligt og således søge at styrke dem åndeligt. Paulus længtes inderligt efter at være sammen med sine kristne brødre og søstre i Rom. Han sagde til dem: „Jeg længes efter at se jer, for at jeg må kunne give jer del i en og anden åndelig nådegave, så I kan styrkes derved — eller rettere: for at vi hos jer sammen må kunne opmuntres ved vor fælles tro, jeres og min.“ (Rom. 1:11, 12) Hver enkelt kristen kan altså bede om at de der tilbeder Gud sammen med ham må blive styrket af Jehova til at forblive stærke i troen. Man kan desuden opbygge sine trosfæller åndeligt ved at give udtryk for sin egen tro når man taler med dem. Når man overværer kristne møder har man en lejlighed til at være sammen med sine trosfæller og opmuntre dem.
Troen og kristne møder
10. Hvilken forbindelse er der mellem troen og de kristne møder?
10 Den rette ernæring har livsvigtig betydning for det menneskelige legeme. Når man regelmæssigt spiser nærende føde optager man de mikronæringsstoffer som kan betyde sundhed i stedet for sygdom. På det åndelige område gælder noget lignende: når man regelmæssigt overværer og deltager i kristne møder og andre åndelige festmåltider som Gud indbyder til forøger man sin tro. Derved behager man Gud, og når man udsættes for prøver på sin integritet i forholdet til Jehova, har man det „næringsstof“ som er nødvendigt, troen.
11. Behøver de kristne at have en urokkelig tro?
11 Paulus viste at Jesus Kristus ved at forblive trofast til sin død åbnede vejen til liv i himmelen for sine salvede disciple. Men for at opnå dette liv måtte de „træde frem med et oprigtigt hjerte, i troens fulde vished“, og de blev formanet til „urokkeligt [at] holde fast ved håbets bekendelse; thi trofast er han, som gav forjættelsen“. (Hebr. 10:19-23) De kristne ved at de kan have tillid til de løfter Gud har givet i sit ord. De er ikke som tvivlende, ubeslutsomme mennesker der ikke får noget fra Jehova. (Jak. 1:5-8) De husker at Abraham ’ikke tvivlede i vantro’, men var ’fuldt forvisset om at det Gud havde forjættet, havde han også magt til at gøre’ i spørgsmålet om at lade den aldrende patriark blive „fader til mange folkeslag“. — Rom. 4:16-22.
12, 13 (a) Hvorfor har de kristne et stort behov for at komme sammen regelmæssigt? (b) Hvilken virkning havde det på de første kristnes tro at de kom sammen? (c) Hvilken anden god virkning har det at man lytter opmærksomt ved Guds tjeneres sammenkomster?
12 Ved de kristne møder kan man mundtligt give udtryk for eller bekende sin tro, og man kan ligeledes hjælpe andre. I dag, hvor gudløse synspunkter tager overhånd, er der et stort behov for at de kristne kommer sammen regelmæssigt for at hjælpe hinanden og hindre at nogen falder bort fra troen. Meget passende skrev Paulus: „Lad os give agt på hverandre, så vi opflammer hverandre til kærlighed og gode gerninger, og lad os ikke svigte vor egen menighedsforsamling, som nogle har for skik, men formane hverandre, og det så meget mere, som I ser dagen nærme sig.“ (Hebr. 10:24, 25) Da de første kristne kom sammen opbyggede de deres tro, som Tertullian forklarede: „Vi samles for at betragte de hellige Skrifter . . . vi nære vor Tro med de hellige Ord, løfte Haabet, styrke Tilliden.“ — Tertullians Forsvarsskrift, kap. 39.
13 Israelitterne havde tre åndeligt opbyggende nationale højtider hvert år. (2 Mos. 23:14-17; 5 Mos. 16:16) En af disse højtider var løvhyttefesten, og hvert syvende år (i sabbatsåret) skulle såvel voksne som børn samles ved denne fest for at høre oplæsningen af Guds lov. (5 Mos. 31:10-13) Præsten Ezra og hans hjælpere oplæste og forklarede Jehovas lov på den tid af året (i den syvende jødiske måned) ved en lejlighed som er specielt omtalt, og oplæsningen blev påhørt af mænd, kvinder og „alle, der havde forstand til at høre“. Resultatet var at de opmærksomme tilhørere, som kort tid forinden var vendt hjem fra landflygtigheden i Babylon, glædede sig overmåde meget fordi de forstod det der blev læst. De fejrede en løvhyttefest hvor der herskede stor glæde. (Nehemias, kapitel 8) Jehovas tjenere som i dag lytter opmærksomt ved de kristne møder og stævner modtager ligeledes megen åndelig vejledning ved disse sammenkomster, og det giver dem stor glæde, især når de fører vejledningen ud i livet.
14. Forklar hvordan de kristne møder hjælper en til at forblive ’sund i troen’.
14 De kristne møder opbygger ens tro på Jehova og hjælper en til at forblive ’sund i troen’. De virker opmuntrende og de styrker en åndeligt. I oldtidens Antiokia i Syrien opmuntrede Judas og Silas brødrene „med mangt et foredrag og styrkede dem“. (Ap. G. 15:30-32, NW) Ved de kristne møder opnår man ’oprigtig tro’, ligesom sådanne sammenkomster må have hjulpet Timoteus, hans moder Eunike og hans mormoder Lois til at opnå en sådan tro. (2 Tim. 1:5) Det er i stor udstrækning ved kristne møder der gives vejledning som sætter en i stand til at blive ’sund i troen’ og bevare denne sundhed, for ved disse sammenkomster hører man for eksempel tilsynsmanden „forkynde, hvad der stemmer med den sunde lære“. — Tit. 2:1; 1:5, 9.
15. Hvad kan der ske hvis en som er blevet oplyst med nøjagtig kundskab om sandheden med overlæg svigter de kristne møder?
15 Mens regelmæssig overværelse af kristne møder vil hjælpe en til at forblive ’sund i troen’, vil vedvarende, forsætlig og unødvendig udebliven fra sådanne sammenkomster svække ens tro og måske føre til at man mister sin tro, ja måske endog begår en overlagt synd, en utilgivelig synd mod den hellige ånd. (Matt. 12:31, 32) Mennesker som én gang er blevet oplyst med nøjagtig kundskab om sandheden om Gud men som synder med vilje, fornægter Guds søn; de træder ham under fod. Efter at have tilskyndet de kristne til ikke at svigte deres egen menighedsforsamling sagde Paulus: „Thi synder vi med vilje efter at have lært sandheden at kende, gives der ikke mere noget offer for vore synder, men en frygtelig forventning om dom og en nidkærheds brand, som skal fortære de genstridige.“ Apostelen sagde også: „Den, der har brudt Mose lov, må uden barmhjertighed dø ’på to eller tre vidners udsagn’; hvor meget hårdere straf mener I da ikke den fortjener, som har trådt Guds Søn under fod og holdt pagtens blod, som han blev helliget med, for urent og hånet nådens Ånd?“ (Hebr. 10:26-29; 5 Mos. 19:15) Løb derfor ikke risikoen for at miste din tro og fornægte Guds søn, hvilket vil føre til evig udslettelse. Vis værdsættelse og overvær regelmæssigt de kristne møder, idet du indser deres betydning for at holde dig ’sund i troen’.
Tro og gerninger
16. Hvilken forbindelse er der mellem tro og gerninger? Giv eksempler.
16 Troen må ligesom musklerne i det menneskelige legeme både have næring og bruges hvis man skal undgå åndeligt muskelsvind. Jakob understregede med en rammende illustration hvor nødvendigt det er at man giver udtryk for sin tro ved hjælp af gudfrygtige gerninger. Han skrev: „Ligesom legemet er dødt uden ånd, således er jo også troen død uden gerninger.“ (Jak. 2:26) Det drejer sig ikke om lovgerninger, om at følge den lov Jehova gav israelitterne, men om handlinger som viser at man ejer tro. (Gal. 2:15, 16) Abraham viste at han havde tro, idet han var villig til at bringe sin søn Isak som offer. Abrahams tro „virkede sammen med hans gerninger, og ved gerningerne nåede troen sin fuldendelse“. Ved at tro på Jehova fik Abraham tilregnet retfærdighed af Gud, og patriarken blev kaldt Guds ven. Ved at skjule de israelitiske spejdere kunne Rahab også fremvise gerninger til støtte for sin tro, og hun blev erklæret retfærdig på grund af disse gerninger. — Jak. 2:18-25; Josua, kapitel 2.
17. Med hvilke gerninger kan man vise at man er ’sund i troen’?
17 Men med hvilke gerninger kan man i dag vise at man er ’sund i troen’? Der kan nævnes mange. For eksempel udviser man sund tro når man accepterer Jehovas afgørelse i spørgsmål som berøres af hans love og principper: Når man retter sig efter ordene i Esajas 2:4 om at smede sværd til plovjern; når man undlader at spise blod eller at tage imod en blodtransfusion (Ap. G. 15:28, 29); når man følger de guddommelige krav vedrørende kønsmoral og anden moralsk adfærd (1 Kor. 6:18; Sl. 15:1-5; Hebr. 13:18); når man som kristen forholder sig neutral i verdens anliggender (Joh. 17:6) — kort sagt, når man accepterer det Jehova i sit inspirerede ord siger man skal gøre, og villigt retter sig efter det. (Sl. 119:105) Man viser også at man er ’sund i troen’ når man overværer kristne møder og deltager i dem. (Sl. 26:12) Man giver afgjort også udtryk for at man ejer en sund tro når man regelmæssigt forkynder den gode nyhed om Guds oprettede rige fra hus til hus og på anden måde. — Matt. 24:14; 28:19, 20.
18. Kan man vokse i troen?
18 Støttes din tro på Gud af sådanne trosgerninger? Har du mulighed for at udvikle din tro yderligere? Fortvivl ikke hvis din tro kunne være sundere. Den tilbageværende tid for denne onde tingenes ordning er ganske vist meget begrænset (1 Kor. 7:29-31), men der er stadig en kort periode hvori man kan vokse i troen før ødelæggelsen af denne tingenes ordning finder sted. Jo mere du opdyrker og bruger din tro, jo mere vil den vokse. — 2 Tess. 1:3
19. Hvilke gerninger vil man undgå hvis man ejer sand tro på Jehova?
19 Ligesom der findes rette gerninger som er et udtryk for tro, findes der onde gerninger som man vil undgå hvis man ejer sand tro på Jehova. Det er en kritisk tid vi lever i. Det er afgjort ikke tiden til at beskæftige sig med urette, onde gerninger. For nitten hundrede år siden sagde Paulus at det var tiden at stå op af søvne, for ’frelsen var dem nærmere nu, end da de blev troende’. Derpå fortsatte han: „Natten lider, dagen er nær. Så lad os da aflægge mørkets gerninger og iføre os lysets våben; lad os vandre sømmeligt som ved dag, ikke i svir og drik, ikke i utugt og løsagtighed, ikke i kiv og misundelse; men ifør jer Herren Jesus Kristus, og plej ikke kødet, så begæringer vækkes.“ (Rom. 13:11-14) Hold dig langt borte fra det faldne køds gerninger og opdyrk Guds ånds frugt, så vil du forblive ’sund i troen’. — Gal. 5:19-26.
Unddrager du dig fordi du mangler tro?
20. Hvad kræves der hvis man skal bevare sin stilling som kristen?
20 Man må hele tiden være vågen hvis man skal bevare sin stilling som et kristent vidne for Jehova. Man må ikke på nogen måde unddrage sig fordi man mangler tro, for dette kan efterhånden føre til overlagt synd og de sørgelige konsekvenser heraf. Det er helt på sin plads at Paulus advarer: „Vi kender jo ham som har sagt: ’Mig tilkommer det at straffe, jeg vil gengælde;’ og fremdeles: ’Herren skal dømme sit folk.’ Det er frygteligt at falde i den levende Guds hænder.“ — Hebr. 10:30, 31.
21, 22. (a) Hvilke vanskeligheder kan Jesu Kristi disciple forvente? (b) Hvad bør de kristne aldrig gøre på grund af forfølgelse, og hvorfor ikke?
21 Skal man forblive ’sund i troen’ er det godt at huske på sin første kærlighed til sandheden om Gud. Hvor værdsatte man sin nye frihed fra falske religiøse synspunkter og andre urette anskuelser! (Joh. 8:32) Glem aldrig denne første kærlighed. Du kan naturligvis vente modstand, endda voldelig forfølgelse, for Jesus Kristus sagde at hans disciple ville komme ud for sådanne ting. (Matt. 10:34-36; Joh. 15:18-20) Men lad ikke dette kvæle din kærlighed til sandheden om Gud og din tro på Jehova. Tænk på hvad du allerede har udholdt som kristen og hav i tanke at den trængsel du lider nu, kun er midlertidig. Når den er forbi vil du kunne se tilbage og forstå at udholdenheden gav dig Guds godkendelse, som du da glæder dig over. — Hebr. 10:32-34.
22 Kast aldrig din kristne frimodighed bort så du holder op med at tale om den gode nyhed om Guds rige på grund af forfølgelse, for denne frimodighed „har nemlig stor løn i følge“. Paulus sagde også: „I behøver udholdenhed for at gøre Guds vilje og få, hvad der er forjættet. Thi ’der er endnu kun en liden stund, snart, snart, så kommer han, der skal komme, og han tøver ikke.’“ (Hebr. 10:35-37) Siden oprettelsen af Guds himmelske rige i 1914 har Jesu Kristi anden nærværelse været en realitet! Og snart vil utallige mennesker som har været udholdende i troen på Gud, opnå livet i Jehovas nye ordning, sådan som Bibelen lover. — Joh. 17:3.
23, 24. (a) Hvorfor skal man undgå selv den mindste tendens til at unddrage sig fordi man mangler tro? (b) Hvordan ser Jehova på den retfærdige, og på den der unddrager sig?
23 Man må derfor undgå selv den mindste tendens til at unddrage sig fordi man mangler tro — denne første, næsten umærkelige tendens til at unddrage sig fra kristne privilegier og ansvar. Den er især farlig fordi den kommer så snigende. Det kan for eksempel begynde med at man af og til uden grund ikke kommer til de kristne møder, og dette bliver efterhånden en vane. Pas derfor på! Man bliver ikke frelst ved blot at komme i en af Jehovas vidners menigheder. Der kræves en grundfæstet tro som kommer til udtryk i handling. (Rom. 10:10) David sagde: „De trofaste skærmer [Jehova].“ (Sl. 31:24) For at erfare Guds gunst og beskyttelse og opnå evigt liv må de kristne med aldrig svigtende udholdenhed ile fremad i livets kapløb, med blikket rettet mod det store eksempel, Jesus Kristus, ’for at de ikke skal blive trætte og modløse i deres sjæle’. — Hebr. 12:1-3.
24 Unddrag dig derfor ikke, men forbliv ’sund i troen’. Om Jehovas indstilling til den retfærdige og til den der unddrager sig, skrev Paulus: „’Min retfærdige, skal leve af tro;’ men ’hvis han unddrager sig, har min sjæl ikke behag i ham.’ Men vi hører ikke til dem, som unddrager sig og går fortabt, men til dem, som tror og vinder deres sjæle.“ — Hebr. 10:38, 39.
25, 26. (a) Hvilke forbavsende ting vil snart ske? (b) Hvad må man derfor allerede nu gøre ved sin tro? (c) Hvilken gave får man hvis man ejer en urokkelig og sund tro?
25 Meget snart vil den falske religions verdensimperium, Babylon den Store, nå sit endeligt. (Åb. 17:16–18:8) Derefter behøver de kristne ikke at vente længe på „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“, Harmagedonslaget, hvor „jordens konger og stormænd og hærførerne og de rige og de mægtige“ og andre som modstår Guds rige forgæves vil søge skjul for „hans åsyn, som sidder på tronen [Jehova Gud], og for Lammets [Jesu Kristi] vrede“. De onde vil da opleve et knusende nederlag i deres håbløse kamp mod „kongernes Konge og herrernes Herre“, Jesus Kristus, som rider på den symbolske hvide hest og vinder en sikker og evig sejr over dem. (Åb. 16:14, 16; 6:15-17; 19:11-21) Umiddelbart efter vil der ske det længe ventede at Satan Djævelen og hans dæmoner bindes i afgrunden. Åb. 20:1-3.
26 Ja, der vil ske forbavsende ting i den nærmeste fremtid. Derfor bør man allerede nu i fuld udstrækning benytte sig af de muligheder man har for at sikre sig det nødvendige næringsstof som en stærk tro er. Udrust dig med henblik på kommende trosprøver og vær besluttet på at forblive ’sund i troen’ trods genvordigheder og ugunstige omstændigheder. Fryd dig i Jehova ligesom Habakkuk, der i bøn sagde: „Thi figentræet blomstrer ikke, vinstokken giver intet, olietræets afgrøde svigter, markerne giver ej føde. Fårene svandt af folden, i staldene findes ej okser. Men jeg vil frydes i [Jehova], juble i min frelses Gud. Den Herre [Jehova] er min styrke, han gør mine fødder som hindens og lader mig gå på mine høje.“ (Hab. 3:17-19) En sådan urokkelig og sund tro vil i sandhed medføre evigt liv, en gave fra den trofaste Gud, Jehova. — 1 Tim. 6:11, 12; Ef. 2:8; 5 Mos. 32:4.
[Illustration på side 396]
Josua havde lykken med sig fordi han regelmæssigt læste i Guds ord. Bør vi ikke gøre det samme for at forblive sunde i troen?
[Illustration på side 397]
David lagde tro for dagen ved at bede til Jehova. Er du udholdende i bønnen?
[Illustration på side 399]
Regelmæssig overværelse af kristne møder hjælper en til at forblive ’sund i troen’
[Illustration på side 400]
Da tro uden gerninger er død, viser man at man ejer sund tro ved at forkynde den gode nyhed fra hus til hus